Strafberegningsbekendtgørelsen af 19. april 2006, § 19, stk. 2 havde følgende ordlyd:
§ 19. Stk. 2. Hvis den dømte i tilslutning til pågribelsen/anholdelsen varetægtsfængsles, anses fuldbyrdelsen dog ikke for genoptaget, før varetægtsfængslingen ophører. Hvis den dømte idømmes straf af fængsel på livstid, eller fuldbyrdelsen af frihedsstraf eller foranstaltning iværksættes i udlandet, er fuldbyrdelsen af tidsbestemt straf fortsat afbrudt indtil straffens eller foranstaltningens ophør. Det samme gælder i tilfælde, hvor den dømte undergives frihedsberøvende foranstaltning efter straffelovens §§ 68-70, og retten ikke samtidig har truffet bestemmelse om bortfald af straffen, jf. straffelovens § 89 a.
Ved indførelsen af strafberegningsbekendtgørelsen af 25. juni 2011 (gældende), fik bestemmelsen følgende ordlyd:
§ 19. Stk. 2. Hvis den dømte i tilslutning til pågribelsen/anholdelsen varetægtsfængsles, anses fuldbyrdelsen dog ikke for genoptaget, før varetægtsfængslingen ophører. Hvis fuldbyrdelsen af frihedsstraf eller foranstaltning iværksættes i udlandet, er fuldbyrdelsen af tidsbestemt straf fortsat afbrudt, indtil straffens eller foranstaltningens ophør. Det samme gælder i tilfælde, hvor den dømte undergives frihedsberøvende foranstaltning efter straffelovens §§ 68-70, og retten ikke samtidig har truffet bestemmelse om bortfald af straffen, jf. straffelovens § 89 a.
Ministeren bedes oplyse, hvad baggrunden er for, at andet punktums første led ’hvis den dømte idømmes straf af fængsel på livstid’ blev taget ud af bestemmelsen? Såfremt den ændrede formulering medfører en ændring i strafberegningen, bedes ministeren oplyse, om denne ændring tænkes at skulle have virkning for dømte, der er påbegyndt afsoning inden den seneste bekendtgørelse trådte i kraft?
Dato: 12-03-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet