Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de indsatte, som har vidnet mod tiltalte rocker-bandemedlemmer i straffesager, der aktuelt afsoner deres straf i hhv. et lukket fængsel eller et arresthus? Hvis ministeren ikke er i besiddelse af en fuldstændig opgørelse over denne fordeling, vil ministeren da skønne, hvordan fordelingen typisk har været i de senere år, hvor kriminalforsorgen har modtaget et stigende antal rocker-bandemedlemmer til afsoning? Kan ministeren desuden oplyse, hvordan den tilsvarende fordeling er i forhold til afsoningssted for dømte fra rocker-bandemiljøet, som blot har givet politiet nyttige insideroplysninger om rocker-banderelaterede forhold, uden decideret at have vidnet i konkrete straffesager mod rocker-bandemedlemmer? Vil ministeren endelig oplyse, hvordan den tilsvarende fordeling er i forhold til afsoningssted for såkaldte afhoppere, dvs. tidligere bandemedlemmer, der selv afsoner en dom, men som før eller under afsoningen har valgt at træde ud af den gruppering, som de var tilknyttet, uden dog på nogen måde at have bibragt politiet insideroplysninger eller decideret have vidnet i straffesager mod andre fra rocker-bandegrupperinger?
Dato: 10-09-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
kriminalforsorg og afsoning