Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2012-13

Samrådsspørgsmål AV

I forbindelse med at den kriminelle lavalder blev hævet fra 14 til 15 år er ca. 500 unge sluppet for straf, og 11 unge er blevet løsladt, selv om de var dømt for alvorlig kriminalitet (se bl.a. Ritzaus Bureau 14.03.2013). Af de 11 løsladte er fire allerede nu dømt for ny, alvorlig kriminalitet. Det var en klar præmis for regeringen i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om hævelse af den kriminelle lavalder, at de unge under 15 år, der begår alvorlig kriminalitet og som før lovforslaget ville være blevet dømt til at opholde sig på en institution, fremadrettet ville komme til at opholde sig på de samme institutioner, og der ville i det hele taget fortsat blive taget hånd om dem. Mener ministrene, at det som regeringen sagde i forbindelse med lovbehandlingen i forhold til hvad der skulle ske med unge under 15 år, der begår alvorlig kriminalitet, er sket? Mener ministrene, at det er at tage hånd om de unge, der har begået alvorlig kriminalitet, at løslade dem, for så siden at konstatere at flere af dem hurtigt efter har begået ny, alvorlig kriminalitet?
Dato: 02-04-2013
Status: Besvaret
Emne: strafferet og kriminalitet
Afholdelse af samrådet: Retsudvalget 30-05-2013 kl. 14:00

Filer

Dokumentdato: 02-04-2013
Modtaget: 02-04-2013
Omdelt: 02-04-2013

Samrådsspm. om ministrene mener, at det som regeringen sagde i forbindelse med lovbehandlingen i forhold til hvad der skulle ske med unge under 15 år, der begår alvorlig kriminalitet, er sket og mener ministeren, at det er at tage hånd om de unge, der har begået alvorlig kriminalitet, at løslade dem, for så siden at konstatere at flere af dem hurtigt efter har begået ny, alvorlig kriminalitet, til justitsministeren og social- og integrationsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version