Europaudvalget (EUU) Alm. del

Samling: 2012-13

Spørgsmål 78

Ministeren bedes kommentere følgende henvendelse fra Worlds-Best Gummivarefabrik A/S. Finder ministeren det rimeligt, at kravene fra EU ikke overholdes, og er hun enig i, at det stiller danske virksomheder konkurrencemæssigt ringere, at disse krav ikke overholdes? ”Kondommærkerne RFSU og PLAN har nu overtrådt EU kravene for kondomer i over 14 år. Siden 14. juni 1998 har det af sikkerhedsgrunde været krævet af den Europæiske Komite for Standardisering, at alle kondomer, der markedsføres inden for EU, skal være emballeret, så emballagen er helt uigennemtrængelig for lys. Dette krav blev yderligere skærpet den 2. februar 2002. Da en enkelt svensk producent ikke overholder dette sikkerhedsmæssige element, reagerede vi allerede i år 2000 og gjorde opmærksom på denne overtrædelse, hvilket dengang blev undskyldt med: ”At det tager tid at harmonisere”. At det er både nemmere og billigere at forsegle i lysgennemtrængelig plast i stedet for et lystæt materiale, bør og kan ikke være et gyldigt argument for ikke at overholde dette krav. Siden da har vi gentagne gange gennem de relevante myndigheder prøvet at få de svenske myndigheder til at ændre dette, men uden resultat. Så efter at vi havde fået kravet ratificeret direkte fra EU i 2011, og efter anbefaling af direktøren for CEN den Europæiske Komites Standardiserings programmer, indbragte vi derfor sagen for Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere, hvor sagen er blevet optaget under CHAP (2012)03104 den 30. november 2012.”
Dato: 16-05-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne: indre marked og erhvervspolitik, harmonisering

Endeligt svar

Dokumentdato: 12-06-2013
Modtaget: 12-06-2013
Omdelt: 12-06-2013

EUU alm. del - svar på spm. 78 om kondomer, der markedsføres inden for EU, skal være emballeret, så emballagen er helt uigennemtrængelig for lys, fra erhvervs- og vækstministeren

Udenrigsministeriets følgeskrivelse (pdf-version)
Html-version
EUu alm. del - svar på spm. 78 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 16-05-2013
Modtaget: 16-05-2013
Omdelt: 16-05-2013

Spm. om kondomer, der markedsføres inden for EU, skal være emballeret, så emballagen er helt uigennemtrængelig for lys, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til europaministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version