MIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 350: Forslag til Landsplanredegørelse 2013 "Grøn omstilling - nye muligheder for hele Danmark", fra miljøministeren

Grøn omstilling- nye mulighederfor hele DanmarkDet kræver samtale og samarbejde at skabevækst og flere arbejdspladser i hele Danmark, nårvi samtidig skal spare på energien og passe bedrepå vores natur og miljø.Det kræver gode idéer og lydhørhed, hvis vi ifællesskab skal planlægge et Danmark, der sikrervækst i både byerne og landdistrikterne. Vel atmærke en vækst som styrker naturen, beskyttervores landskaber, sikrer miljørigtige transportmu-ligheder og reducerer mængden af affald.Regeringen har som mål at skabe udvikling, dyna-mik og vækst i hele landet. Vi vil skabe et samfund,hvor vi bruger færre af de ressourcer, som der kunfindes en begrænset mængde af. Vi vil skabe etmere grønt samfund og smide mindre ud. Det kanvi gøre, hvis vi planlægger og indretter os smart.Danmark er et lille land. Vi skal sikre, at der er pladstil både byudvikling, jordbrugserhverv og natur,som hver især gerne vil have mere plads. Det er etmål for regeringen, at vi skal bruge den sparsom-me plads bedre.Det skal være en gennemgående kvalitet i voresplanlægning, at der er en klar grænse mellemland og by. Natur og åbne landskaber er vigtigefor danskernes levevilkår, for bosætning og kantiltrække turister. Derfor må byerne ikke sprede sigtilfældigt i det åbne land. Det er regeringens ud-gangspunkt, at der skal være vækst i hele landet.Vi skal se mulighederne og udnytte dem, hvorde er.Forslaget til landsplanredegørelse er udarbejdetpå baggrund af de input, som borgere, kommuner,foreninger, organisationer og regioner fremsendtei løbet af den forudgående debat om emnerne idette forslag til landsplanredegørelse. Jeg invite-rede på hjemmeside og i nyhedsbreve alle til atindsende forslag, ligesom ministeren for By, Boligog Landdistrikter og jeg i et fælles debatindlægi medierne opfordrede alle interesserede til atblande sig i debatten. Det har haft stor betydningfor de områder, som regeringen har valgt at sættefokus på i forslaget.Regeringen kan ikke gøre det alene. Alle kan væremed til at komme med idéer og gøre en indsats.Dette er regeringens udspil til en ny planlægningaf Danmark. Nu skal vi have debatten om, hvordanvi når målene.

Landsplanredegørelsenspolitiske budskaberVækst, grøn omstilling og udvikling i helelandetDet er regeringens mål at øge dansk økonomislangsigtede vækstmuligheder. Der er allerede tagetvigtige skridt, ikke mindst gennem en omfattendereformdagsorden. Men dansk økonomi er fortsatudfordret. Vores produktivitet og konkurrenceevneskal forbedres. Der investeres ikke nok i danskevirksomheder, og der bliver ikke skabt nok privatearbejdspladser.Samtidig med at der skabes bedre rammer forvækst, skal der arbejdes for en grøn omstilling.Smarte løsninger skal sikre, at ressourcer udnyttespå en bæredygtig og effektiv måde, og danskevirksomheder kan drage fordel af de vækst- ogeksportmuligheder, der er i de globale udfordrin-ger inden for klima og miljø.Mange af de grundlæggende vækstudfordringerer de samme i alle dele af landet. Nogle vækstvil-kår er dog forskellige. Det gælder særligt de vækst-vilkår, der relaterer sig til befolkningskoncentration.Der er i de seneste år sket en befolkningskoncen-tration omkring de største byer, mens der er entendens til, at områder uden en større by har tabtterræn.Forskellene i befolkningskoncentration har bl.a.betydning for virksomhedernes muligheder forat rekruttere specialiseret arbejdskraft, hvilket ervigtigt i flere erhverv. Landdistrikter rummer andrevækstpotentialer bl.a. som følge af de ressourcer,der findes i naturen. For at skabe vækst i Danmarkskal potentialerne i både byer og landdistrikterrealiseres.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen har i foråret 2013 indgået brede aftalerom Vækstplan DK. Vækstplan DK skaber bedrerammer for danske virksomheder og grobundfor øget beskæftigelse – både her og nu og i de

kommende år. Med aftalerne styrkes danske virk-somheders konkurrenceevne og bidrager dermedogså til at sikre, at Danmark ikke går glip af vigtigenye arbejdspladser, når opsvinget kommer.Regeringen har nedsat et ministerudvalgfor ny erhvervs- og vækstpolitik, som hartil opgave at styrke de generelle vækstvilkår ogsamtidig sætte fokus på vækstvilkårene på områ-der, hvor danske virksomheder har særlige styrkerog potentialer fx områder med udsigt til stigendeglobal efterspørgsel, og hvor danske virksomhederkan bidrage til at løse vigtige globale samfundsud-fordringer.Dette arbejde vil også bidrage til at understøtteden regionale vækst og erhvervsudvikling, som erforankret i de regionale vækstfora.Udvalget har som led i arbejdet nedsat vækst-teams på udvalgte områder, hvor danske virksom-heder har særlige styrker og potentialer. Detgælder områderne: Det Blå Danmark, kreativeerhverv og design, vand, bio og miljøløsninger,sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima,fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi samtInformations- og Kommunikationsteknologi ogdigital vækst. Som opfølgning på arbejdet i deenkelte vækstteams vil regeringen udarbejde kon-krete vækstplaner for de enkelte erhvervsområder,som regionale og lokale aktører kan være med tilat udmønte.Regeringen vil i regionalpolitikken understøtte denregionale vækst og erhvervsudvikling ved at styrkesamarbejdet mellem den nationale, regionale oglokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Deregionale vækstfora har ansvaret for erhvervsud-vikling i regionerne og indstiller for 2007-2013 ca.1 mia. kr. om året, der kan fremme vækst og skabeflere jobs i regionerne baseret på hver regions sær-lige udfordringer og styrker. Regeringen har i majog juni 2013 indgået regionale vækstpartnerskabermed formandskaberne fra de regionale vækstfora.Regeringen har den 1. juni 2013 fremlagt et udspiltil opfølgning på evaluering af kommunalreformen.Evalueringen og den efterfølgende offentlige hø-ring viste, at der er områder, hvor den nuværendeopgaveløsning ikke hænger godt nok sammen.Der er derfor behov for at justere i forhold til det,der blev besluttet med kommunalreformens gen-nemførelse. Det er regeringens mål, at borgerneog virksomhederne møder en smidig og effektivoffentlig sektor. Den offentlige sektor skal ople-

Mobilitet og vækst i samfundet bliver i høj gradunderstøttet af en god og velfungerende trans-portsektor. Regeringen har derfor sammen meden række partier i Folketinget sat en række tiltagi gang, der skal forbedre mobiliteten og samtidigsikre en grønnere transport. Det handler om at ud-vikle den kollektive trafik og understøtte cyklismen.Og det handler om at forbedre vejnettet der, hvorder er størst behov for det. Som en del af målsæt-ningen har regeringen i ”En grøn transportpolitik”aftalt, at jernbanen skal være pålidelig, sikkerog topmoderne. Regeringen reserverer derfor27,5 mia. kr. fra Nordsøen til en nyoprettet fond -Togfonden DK - til et historisk løft af den danskejernbane. Med fonden vil regeringen gennemføretimemodellen på jernbanen og dermed bringerejsetiden i tog mellem København og Odense,Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned påen time pr. strækning. Samtidig vil alle hovedstræk-ninger i Danmark blive elektrificeret, så hurtigt deter praktisk muligt. Det kan være med til, at sikreen bæredygtig og grøn transport i Danmark ogreducere trængslen på vejene.Bedre og mere uddannelse og forskning er afgø-rende for at sikre vækst og velstand i fremtiden.Det er derfor regeringens mål, at mindst 95 pct.af alle unge gennemfører mindst en ungdomsud-

dannelse i 2015. Det er samtidig målet, at 60 pct.af en ungdomsårgang skal have en videregåendeuddannelse i 2020, og at 25 pct. af en ungdomsår-gang skal have en lang videregående uddannelsei 2020.For at sikre de bedste rammer, også i fremtiden, erdet regeringens målsætning, at ungdomsuddan-nelser skal være tilgængelige i alle dele af landet.Campusdannelser og fusioner mellem institutionerinden for ungdomsuddannelserne kan anvendestil at understøtte denne målsætning. Ministeriet forBørn og Undervisning understøtter eksempelviscampus- og fusionsdannelser gennem rådgivningtil de institutioner, som overvejer sådanne institu-tionelle forandringer ved henvendelse herom frainstitutionerne.Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal udar-bejde forslag til en taxameterreform, der bl.a. skaltage højde for uddannelsesstedernes forskelligegeografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. for-bedre uddannelsesdækningen i yderområderne.Der er sket en betydelig vækst i antallet af stude-rende på de videregående uddannelser de senereår. Det samlede optag på de videregående uddan-nelser var i 2012 på 60.537 studerende. Det var3.406 flere end i 2011. Det er fjerde år i træk, at deropleves en stigning i optaget til de videregåendeuddannelser. Antallet af optagne studerende erpå erhvervsakademi-, professions- og universitets-bacheloruddannelser steget med 6 pct. i forholdtil 2011. Væksten i optaget gennem de senesteår gælder for hele landet. I de seneste to år harvæksten været særlig høj uden for de største ud-dannelsesbyer, København og Aarhus. Eksemplerer Erhversakademi Sjælland (18 pct.), Erhvervsa-kademi SydVest (33 pct.), Aalborg Universitet ogErhvervsakademi Lillebælt (17 pct.) og SyddanskUniversitet (16 pct.).Blandt andet Aalborg Universitet har haft succesmed at etablere et tæt samarbejde om universite-tets uddannelses- og forsknings og innovations-aktiviteter med kommune, region, Nordjyllandserhvervsliv og øvrige videregående uddannelsesin-stitutioner. Aalborg Universitet og Syddansk Univer-sitet arbejder desuden i høj grad for at få fat i ungefra områder, hvor der ikke er så stor tradition forat tage en videregående uddannelse. Det gør degennem forskellige rekrutteringsstrategier og vedat etablere regional tilstedeværelse i fx Esbjerg,Kolding, Slagelse mv.

Regeringen har i december 2012 præsenteret ennational innovationsstrategi. Strategien skal sikre,at offentlige investeringer i forskning, innovationog uddannelse i højere grad omsættes til nyeløsninger på samfundsudfordringer samt vækst ogjobskabelse i erhvervslivet. Blandt andet skal detblive mere enkelt og fleksibelt for landets mangesmå og mellemstore virksomheder at deltage iinnovationsprojekter.Regeringen og KL er enige om, at der er brug forat skabe de bedst mulige rammebetingelser forvækst og ervhvervsudvikling gennem bl.a. effektivvirksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruk-tur mv. i kommunerne. Der igansættes derfor etarbejde, som skal identificere best practice påtværs af kommunerne, og som skal afskaffe regler,der unødigt begrænser kommunernes mulighederpå området. Arbejdet ser også på de forenklings-forslag, som Virksomhedsforum for enklere reglerkommer med til de vækstteams, der er nedsatunder ministerudvalget for ny erhvervs- og vækst-politik. Ministerudvalget vil løbende i 2013 kommemed anbefalinger, der kan styrke væksten indenforerhvervsområder, hvor Danmark har særlige styr-ker og potentialer.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegionerne skal i dag i den regionale udvik-lingsplan beskrive den ønskelige udvikling forregionens byer, landdistrikter og udkantsområder.Evalueringen af kommunalreformen peger på, atden regionale udviklingsplan indholdsmæssigt harlevet op til lovgivningen, men ikke har tilstrækkeliggennemslagskraft.Regeringen vil derfor samle den regionale udvik-lingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstra-tegi i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi.Målet er i endnu højere grad at skabe fundamentetfor en sammenhængende indsats for vækst ogudvikling i regionerne.Kommunerne har mulighed for, som det blandtandet er sket på Fyn, at indgå i samarbejder omstrategisk fysisk udviklingsplanlægning for deresområde, hvor det findes relevant.Kommuner kan se bosætning af pendlere somen mulighed for byer og egne, som ikke ligger forlangt fra de største byer. For byer og egne i størreafstand fra de største byer må hovedprioriteringenvære lokal erhvervsudvikling.

Danmark i en nordisk og europæisk kontekstDen stigende økonomiske sammenfletning iEuropa sætter en fælles regulering på dagsorde-nen. Territorial samhørighed er med Lissabontrak-taten fra 2009 blevet et mål for EU. Det er vigtigtfor væksten, at det ene land ikke planlægger, såaktiviteterne i landet kan komme i konflikt med til-tag i de andre lande. Det kræver et samarbejde omplanpolitikken, som fremmer en helhedsorienteretudvikling i Europa.EU har som global aktør indflydelse på politik, somskal modvirke klimaforandringer. EU-Kommissio-nen har som mål, at tempoet i væksten af byernesareal skal falde. Herved vil byerne modernisere oggenanvende ældre erhvervsområder. Arealet eren begrænset ressource, og mest muligt areal skalfastholdes til fødevareproduktion, energiafgrøderog naturformål.OECD beskriver i en analyse fra 2009, at Køben-havn er under pres i den internationale konkurren-ce mellem storbyer om investeringer og erhvervs-udvikling. Problemet påvirker hele Danmark, davækst i hovedstaden har en afsmittende effekt påresten af landet.Både ved grænsen i Sønderjylland og i Øresunds-området er der et betydeligt samarbejde overgrænsen, og kommuner og regioner samarbejdermed deres modparter i Tyskland og Sverige. Dersamarbejdes også på tværs af Kattegat og Skager-rak. Bygningen af den faste Femern Bælt forbindel-se vil yderligere understøtte det grænseregionalesamarbejde med Tyskland.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil i regi af Nordisk Ministerråd arbejdefor, at der i det nordiske samarbejde sættes fokuspå den fysiske planlægnings bidrag til at styrke destore byers placering i de internationale netværkog sættes fokus på muligheden for at styrke enoverførsel af viden og innovationer.Regeringen vil styrke samarbejdet mellem landeneved den vestlige del af Østersøen. Et samarbejdemellem områdets større byer vil kunne styrke om-rådets placering i et internationalt perspektiv.Regeringen har allerede iværksat initiativer, somskal sikre, at Danmark nationalt, regionalt og lokalter parat til at udnytte de vækst- og beskæftigel-sesmuligheder, som etableringen af den faste for-

bindelse over Femern Bælt vil skabe. Regeringenindgik i første halvår af 2012 regionale vækstpart-nerskaber med Vækstforum Sjælland og Vækstfo-rum Hovedstaden, hvor der indgår et initiativ omat udarbejde en Femern Bælt vækststrategi, derskal sikre, at vækstpotentialet i forbindelse medden kommende Femern Bælt-forbindelse udnyttes.Erhvervs- og Vækstministeriet leder dette arbejdei samarbejde med Region Sjælland og RegionHovedstaden.Regeringen besluttede endvidere den 30. maj2012 at nedsætte en arbejdsgruppe på embeds-mandsniveau, der kan fungere som koordinator forhenvendelser af tværgående karakter i relation tiletableringen af den faste forbindelse over FemernBælt. Arbejdsgruppen fungerer frem til fremsættel-sen af et forslag til anlægslov for Femern Bælt-for-bindelsen og tilhørende landanlæg. Ifølge FemernA/S’s tidsplan forventes et forslag til anlægslov atkunne fremsættes i Folketinget i slutningen af 2014.Det er en generel trend, at landets videregåendeuddannelsesinstitutioner og universiteter i øgetomfang dyrker samspillet mellem by, viden ogerhverv. I København vil der, bl.a. i lyset af deninternationale konkurrence på forsknings- oguddannelsesområdet, i de kommende år blive fore-taget historisk store offentlige investeringer i dendel af hovedstaden, der hedder Vidensbydel NørreCampus. Bydelen er en af Europas største kon-centrationer af uddannelse og forskning inden forfarmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab oger central i forhold til at kunne tiltrække internatio-nale studerende og forskere. 30.000 studerendeog ansatte har deres daglige gang på vidensinstitu-tionerne, der er flettet sammen med Københavnsmangfoldighed af boligkvarterer, erhvervsområder,veje, parker og pladser. Ændringerne involvererKøbenhavns Universitets nye byggerier, herunder

Niels Bohr Science Park og Panum-komplekset,Rigshospitalets udvidelser, samling af Professions-højskolen Metropols sundhedsfaglige uddannelser,Københavns Biocenter samt Copenhagen BioScience Park (COBIS). Samtidigt linkes bydelen tilresten af hovedstaden gennem en ny højklassebusforbindelse og Metroens Cityring, og der arbej-des med udvikling af nærliggende kvarterer.Ved DTU Risø Campus nord for Roskilde etableresen forsker- og erhvervspark med mulighed for5.000 arbejdspladser inden for cleantech erhverv.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegeringen opfordrer regioner og kommuner tili samarbejde med deres partnere at understøtteden erhvervsmæssige nytte af Interreg-program-merne for Østersøen, Nordsøen og af program-merne for de grænseregionale samarbejder.Øresundskomiteen udarbejdede i 2010 i samar-bejde med regionerne den ØresundsregionaleUdviklingsstrategi. Visionen for Øresundsområdetkan følges op på begge sider af Sundet, bl.a. ved atregionale og kommunale myndigheder bidrager tilat skabe gunstige rammebetingelser i området.De mange funktionelle bånd på tværs af dendansk-tyske grænse kan følges op med en fællesudviklingsplanlægning.

føre til erhvervsudvikling og nye grønne job i heleDanmark.Regeringen ønsker, at indsatsen for klimatilpasninggiver klare rammer og nye værktøjer til kommu-nerne for at imødegå konsekvenserne af klimafor-andringerne.Vi skal også bidrage til at gøre klimaforandringernemindre ved at begrænse udslippet af drivhusgas-ser. Regeringen har som mål, at Danmarks udslipaf drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med40 pct. i forhold til niveauet i 1990.Der er i Danmark gjort en betydelig indsats for atøge forbruget af vedvarende energi, så det kanerstatte brugen af kul, olie og gas. Produktionenaf vedvarende energi vokser år for år. I 2010 varforbruget af vedvarende energi godt og vel fordob-let fra år 2000. Vindmøller og biomasse har givetvigtige bidrag hertil. I 2010 dækkede vedvarendeenergi godt 20 pct. af det samlede energiforbrug.I 1990 var andelen godt 6 pct. For fortsat at un-derstøtte denne udvikling har regeringen sat sigsom mål, at halvdelen af Danmarks traditionelleel-forbrug i 2020 skal komme fra vindkraft. Lige-som hele energiforsyningen skal være baseret påvedvarende energi i 2050.Den grønne omstilling af økonomien vil kræveinnovationer af mange slags. Teknologien skaludvikles, fx inden for energiudnyttelse, ressour-ceoptimering, genanvendelse, vandteknologier,bioteknologi, nanoteknologi og it. Dette vil i stortomfang ske i virksomheder, teknologiske institut-ter og tekniske forskningscentre i de større byer.Teknologien skal afprøves i produktionen under

Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcerog grøn energiDet er regeringens mål, at Danmark skal være etsamfund, som bruger naturens ressourcer på enbæredygtig og konkurrencedygtig måde. Dengrønne vækst skal forene fordelene ved et bedremiljø med stigende vækst og beskæftigelse.Regeringen ønsker, at energi- og miljøteknologiskal være et af de områder Danmark satser på ifremtiden og bliver et udstillingsvindue ud modverden. Danmark har allerede styrkepositioner påområder som vedvarende energi, genanvendelseaf ressourcer, vandteknologi, luftforurening mv.De stigende verdensmarkedspriser på naturres-sourcer udfordrer den økonomiske vækst, menrummer samtidig muligheder for udvikling. NårDanmark går foran med en ambitiøs grøn omstil-ling, bør det sikres, at de erhvervs- og vækstpo-litiske rammer er på plads, så omstillingen kan

realistiske forhold. Det kræver forsøgsproduktionerog testpladser og vil kunne foregå mange steder.Den nødvendige sammenhæng mellem teknologi-udvikling, afprøvning og produktion kan benyttestil at skabe kompetencer og jobs over alt i landet.Også de eksportmuligheder, den grønne omstillingindebærer, kan indgå i en regionalpolitisk satsning.Byerne kan beskrives som sammenhængende sy-stemer af infrastruktur, der håndterer de forskelligeflows af ressourcer, information, folk, energi, affaldosv. I den bæredygtige by er byens struktur tænktsammen med disse flows på en måde, der sikrerstørst mulig effektivitet. Samtidig skal planlæg-ningen skabe de rigtige rammer for, at virksom-hederne har mulighed for at effektivisere deresressourceforbrug og dermed både styrke dereskonkurrenceevne og hensynet til miljøet. Det kanf.eks. være ved i udviklingen af industriområder atunderstøtte udveksling af ”rest” ressourcer mellemforskellige virksomheder i såkaldte industriellesymbioser.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen har i marts 2013 lanceret ”Danmark iarbejde - Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger”.Det er hensigten med planen at styrke grundlagetfor, at danske virksomheder får øget andel i detvoksende internationale marked for vand, bioog miljøløsninger med henblik på at fastholdeog skabe danske arbejdspladser. Vækstplanenindeholder initiativer indenfor vandløsninger, bio-baserede løsninger, ressourceeffektivitet og affald,renluftløsninger og andre initiativer til styrkelse afgrønne løsninger.Regeringen vil arbejde for, at vi i Danmark er bedretil at udnytte vores affald og bedre til at udvindematerialer, som kan genbruges i produktionen ellerlandbruget som eksempelvis metaller, sjældnejordarter og fosfor. Derfor er regeringen på vejmed en ressourcestrategi, som skal sætte nyestandarder og mål for affaldshåndtering i Danmark.Regeringen har i december 2012 offentliggjort enHandlingsplan for klimasikring af Danmark, sompeger på en række initiativer, der vil medvirke til atskabe bedre rammer for en bæredygtig, grønnereog innovativ klimatilpasning.Regeringen har i maj 2012 vedtaget en ændring afplanloven, som giver kommunerne mulighed forat lokalplanlægge med det formål at sikre klima-

tilpasning af det pågældende lokalplanområde,herunder med henblik på at forebygge fremtidigeoversvømmelser. I februar 2013 har miljøministerenoffentliggjort en vejledning om ”Klimatilpasnings-planer og klimalokalplaner”.Regeringen vil bidrage til at gøre klimaforan-dringerne mindre ved at begrænse udslippet afdrivhusgasser. Vedvarende energi fra vind ogbiobrændstoffer skal i stigende omfang erstattekul, olie og naturgas som energikilde. Regeringenhar som mål, at Danmarks traditionelle el-forbrugtil den tid skal komme fra vindkraft. Regeringen vildesuden udkomme med en klimaplan, der pegerfrem mod 40 pct. målsætningen i 2020.Regeringen har som mål, at der frem mod 2020forventes opført nye vindmøller på land med ensamlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periodeforventes nedtaget vindmøller med en kapacitetpå 1.300 MW. Regeringen har derfor indgået enaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslistenog Det Konservative Folkeparti om den danskeenergipolitik 2012-2020, som indebærer, at der for-ventes opført nye vindmøller på land. Energiaftalenfastlægger også, at der inden 2020 skal opføresvindmøller i de kystnære områder med en samleteffekt på 500 MW.Miljøministeren nedsatte i 2011 en arbejdsgruppetil at se på fremtidens vindmølleplanlægning.Arbejdsgruppen afrapporterede i september 2012.Nogle af arbejdsgruppens anbefalinger er igangsat,andre vil indgå i det oplæg regeringen i første halv-del af 2013 vil fremlægge for energiforligskredsen.Et oplæg, som bl.a. skal se på nye planlægnings-

redskaber, tilpasning af rammevilkår mm.Regeringen har besluttet at videreføre Vindmølle-rejseholdet i Miljøministeriet til at understøtte kom-munernes fortsatte arbejde med at sikre fremtidigeplaceringsmuligheder mv. til vindmøller.Regeringen vil fremme anvendelsen af biogas iDanmark. Derfor er der i aftalen om den danskeenergipolitik 2012-2020 vedtaget en forbedretøkonomisk støtte til biogas anvendt til forskelligeformål bl.a. kraftvarme, opgradering til naturgasnetog transport. Som led i energiaftalen er Miljømi-nisteriets biogasrejsehold videreført til 2015 medhenblik på at understøtte kommunernes arbejde,som i forbindelse med kommuneplanrevisioneni 2013 omfatter udarbejdelse af retningslinjer forbeliggenheden af fælles biogasanlæg. For at sikreden fortsatte biogasudbygning frem mod 2020,er der desuden som led i energiaftalen nedsat entaskforce, som skal undersøge og understøtte kon-krete biogasprojekter. Taskforcen har hovedfokuspå den konkrete indpasning af den nye biogas-produktion i energiforsyningen, herunder andelenaf gassen, den hertil nødvendige infrastruktur ogaftaleforhold. Målet er at sikre effektiv og hensigts-mæssig indpasning af biogas i energiforsyningen,der er i overensstemmelse med politiske mål ogsigtelinjer, bl.a. at op til halvdelen af husdyrgød-ningen kan bioforgasses i 2020. I denne sam-menhæng kan transportsektoren på sigt blive enrelevant aftager.Parterne bag Energiforliget vil desuden fremmeen strategisk energiplanlægning (SEP) i kommu-nerne. Med energiforliget er der afsat en pulje på19 mio. kr. i 2013-2015 med det formål at fremmepartnerskaber om strategisk energiplanlægning(SEP) mellem kommuner, lokale virksomheder ogenergiselskaber samt forbedre samspillet mellemstatens, regionernes og kommunernes indsatserog understøtte den kommunale planlægning ogden borgernære indsats. SEP omfatter alle formerfor energiforbrug og energiforsyning inden forkommunernes geografiske område. SEP kan bl.a.ses som en systematisk samtænkning af kommu-nernes eksisterende opgaver på energiområdetinden for områder som varmebesparelser, udvik-ling af fjernvarme – og naturgasinfrastrukturen,introduktion af nye transportformer (el-biler mv.).Regeringen har fokus på at fremme bæredygtigmobilitet og grønnere transport. Persontransportmed bil vil højst sandsynligt spille en afgørende

rolle for vores mobilitet i fremtiden - uanset hvilketiltag der laves for at fremme gang, cykling ogkollektiv transport. Det skyldes, at afstandene mel-lem arbejde/bolig og stationer mv. i nogle dele aflandet er for store til at konkurrere med biltrafikkenom de daglige rejser. For at gøre transporten medpersonbiler mere bæredygtig er derfor iværksat enrække forsøgsordninger for biler med alternativedrivmidler, og regeringen har frem til 2015 afgiftsfri-taget elbiler for at fremme køb af disse.Regeringen har indgået en aftale med Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-vative Folkeparti om mere cykeltrafik. I perioden2009-2014 er der afsat en samlet ramme på 1 mia.kr. til at styrke cyklismen. Undersøgelser har vist, atder er sammenhæng mellem byernes tæthed ogandelen af cykel, gang og kollektiv transport. Deter især andelen af cykler, der stiger, når virksomhe-der er placeret i de centrale dele af en by. Faktiskudgør de cykelvenlige ture – det vil sige ture påunder fem km – i mange kommuner en tredjedel afbolig-arbejdsstedstrafikken.Miljøministeren vil i samarbejde med Transport-ministeriet og Cyklistforbundet sætte et projekt igang med overskriften ”Cykler i Byen”. Projektetskal stille skarpt på, hvilke bystrukturer der ud oversikre cykelveje kan virke fremmende for brugen afcykler til transport.

Forventninger til regionernes ogkommunernes planlægningI forbindelse med klimatilpasning er det kommu-nerne og staten, der har myndighedsopgaven. Fxskal kommunerne lave en klimatilpasningsplan. Re-gionernes strategier og initiativer bevæger sig pået mere overordnet niveau. Regionerne kan derfori relevant omfang sætte fokus på klimatilpasningog ressourceeffektivitet, hvor det kan ses i sam-menhæng med den regionale erhvervsudvikling.Kommunerne skal udarbejde klimatilpasningspla-ner, der indeholder en kortlægning af risikoen foroversvømmelse, og må i deres planlægning ind-rette bebyggelserne, så de bedst tåler det fremtidi-ge klima. Det er aftalt mellem regeringen og KL, atklimatilpasningshandleplanen indarbejdes direkte ikommuneplan 2013 eller som et tillæg hertil.Det er som en del af kommuneaftalen i foråret2012 mellem regeringen og KL aftalt, at kommu-nerne løfter investeringerne i klimatilpasning afspildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013.Det er vigtigt, at nabokommuner samarbejder omplanlægning for klimaforandringer. Det gælderfx planlægningen for større mængder regnvand,hvor myndigheder med interesser i sammeafvandingsområde kan gå sammen om en fællesplanlægning. Samtidig kan kommunerne tilstræbe,at de løsninger der vælges i størst mulig grad un-derstøtter målene om opnåelse af god økologisktilstand i det danske vandmiljø.Miljøministeriets rejsehold har til formål at vejledekommuner og forsyningsselskaber i arbejdet medklimatilpasning. Oplysninger og værktøjer er sam-let på Miljøministeriets klimatilpasningsportal.Regeringen forventer, at kommunerne løser opga-ven med at planlægge for nye områder til vindmøl-ler med henblik på at nå målene i energiaftalen.Regeringen forventer ligeledes, at kommunernearbejder for en strategisk energiplanlægning.Kommunerne har ansvaret for planlægning forbiogasanlæg. Det er i landdistrikterne gyllen findes,og det skaber grundlag for lokale arbejdspladser ilanddistrikterne. Den tidligere miljøminister indgiki 2010 en aftale med KL om, at kommunernevedtager mindst 50 kommuneplantillæg for størrefælles biogasanlæg inden kommuneplanrevisionen2013. Regeringen forventer, at kommunerne løserdenne opgave. Det er målet, at den kommunaleplanlægning for beliggenheden af arealer til fællesbiogasanlæg vil sikre mulighed for etablering af det

fornødne antal biogasanlæg. Det giver landbrugs-erhvervet og øvrige interessenter mulighed forpå et tidligt tidspunkt at orientere sig om mulighe-derne for en hensigtsmæssig placering.Regeringen forventer desuden, at kommunernegennem deres byplanlægning og byens infrastruk-tur understøtter lokalt erhvervsliv og bidrager tilat mindske drivhusgasudledningerne og luft- ogstøjforureningen fra transporten, herunder frem-mer energi- og miljøeffektive køretøjer.•Kommunen kan fremme grønne transport-former gennem forbedret infrastruktur ogfremkommelighed for cyklister, fodgængereog den kollektive trafik. Det kan bl.a. ske ved atetablere cykel- og gangstier. I de største byerkan kommuner endvidere overveje at etablere”grønne bølger” for cykler og cykelparkering.Samtidig kan kørebaner og trafiksignaler, hvorbusser prioriteres frem for anden trafik, etab-leres de steder, hvor det er hensigtsmæssigtud fra en samlet betragtning af hensynene tiltrafik, miljø og lokalt erhvervsliv. Generelt kankommuner bidrage gennem lokalplaner til atsikre stationsnær byudvikling, byfortætningog funktionsintegration, dvs. samle boliger,arbejdspladser og detailhandel.Kommunerne kan bidrage til at sikre plads-mæssige muligheder for opstilling af ladestan-dere til elbiler.

Byerne - på vej mod bæredygtighedRegeringen ønsker, at byerne i Danmark er at-traktive at leve i. Byer skal være bæredygtige, såveløkonomisk, socialt som miljømæssigt.Byerne er vigtige for landets konkurrenceevne.Det gælder både de store byer, som rummerinternationale erhvervsvirksomheder, uddannel-sesinstitutioner, og som fungerer som transport-knudepunkter og de mindre byer, som rummermange arbejdspladser, produktion, uddannelsesin-stitutioner og serviceerhverv. Alle landets byer skalvære attraktive og rumme mulighed for at udvikleerhvervslivet. Det handler både om det erhvervsliv,som allerede findes i byen og nye erhvervsmæs-sige muligheder.Byen er et fællesskab, som skal rumme plads tilmange forskellige mennesker, mange aktiviteterog oplevelser. Byerne skal tilbyde rammerne foret godt og sundt hverdagsliv og give mulighedfor forskellige former for bosætning. Det handlerom åbne, grønne områder, nye blå initiativer, nyeoplevelser og friluftsaktiviteter og nye modernebydele med en høj social- og miljømæssig bæ-redygtighed, herunder ren luft og fravær af støj.En attraktiv, grøn og sund by er også med til attiltrække virksomheder og arbejdskraft. Samtidigkan Danmark få en global førerposition og nyeeksportmuligheder, hvis vi finder de løsninger dersikrer trygge, grønne, udviklende og økonomiskvoksende byer.Byerne forandres i disse år. Mens bymidten i destørste byer trives, har mange mindre provinsbyer ide senere år oplevet en svækkelse af bymidten ogdens liv.Ældre, overflødige erhvervsområder med god be-liggenhed kan omdannes og fornyes, så områdetigen fremstår som en attraktiv ramme for etab-lering af nye erhverv og ny beboelse. I Danmarkinddrages hver dag ca. 4 ha til by- og infrastruktur-formål. Det er vigtigt i fremtiden at være opmærk-som på muligheden for at omdanne, modernisereog udvikle byerne, så der på en gang skabes mereattraktive byer og reserveres arealer i byernes om-givelser til andre formål, som f.eks. naturområder,bynær skov, åbne landskaber og friluftsoplevelser.De omkringliggende naturområder samt byenssamlede grønne struktur, herunder bynær skov-rejsning, er endvidere med til at binde CO2.

Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil udvikle en ny national social oggrøn bæredygtig bypolitik.Kulturministeren har inviteret sine ministerkol-leger til et samarbejde om en ny arkitekturpolitik,der skal afløse den nuværende ”ArkitekturnationDanmark” fra 2007. Den nye arkitekturpolitik viludstikke de politiske visioner for, hvad det byggedemiljø kan bidrage med i forhold til kvalitet, udviklingog vækst for samfundet, den enkelte borger ogarkitekterhvervet. Bæredygtighed vil være et cen-tralt element i den kommende arkitekturpolitik, dersåledes vil komme til at indeholde tydelige ’grønne’elementer og bl.a. sætte fokus på bæredygtigby- og landskabsudvikling. Det forventes, at en nyarkitekturpolitik kan præsenteres ultimo 2013.Kulturministeren har i 2012 indgået og planlæggeri de kommende år at indgå 4-årige kulturaftalermed grupper af kommuner, hvor kulturen stra-tegisk tænkes som et aktiv i forhold til at skabevækst, engagement og gode byer og landområderat leve i.Miljøministeren har i 2012 og i begyndelsen af 2013afsluttet ni byprojekter i samarbejde med en rækkeaktører: 1) Forstædernes Tænketank, 2) Byliv derbetaler sig, 3) Bæredygtige bebyggelser, 4) Bære-dygtige lokalplaner 5) Planlægning for fremtidenserhverv, 6) Bedre grønne oplevelser, 7) Bevægelsei alle planer, 8) Regnvand i haver og parker og 9)Hvad vil provinsbyerne? Projekterne har alle tilformål at fremme kommunernes planlægning forbæredygtige byer, som giver gode rammer forhverdagslivet og gode rammer for erhvervslivetsudvikling. Samtidigt vil Miljøministeriet arbejdevidere med projekter, der udvikler såvel viden sompraksis vedr. bæredygtig byplanlægning.Miljøministeriet vil sammen med Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter, kommunerne og andreinteressenter tage initiativ til at undersøge, hvordanplanlægningen for erhverv kan tænkes sammenmed bæredygtighed og bykvalitet. Det er blandtandet et mål at udvikle planlægningsværktøjer,som kommunerne kan anvende til at udvikle deældre erhvervsområder, og hvordan virksomhederkan placeres i bykernerne.Miljøministeren vil i tilsynet med den kommu-nale planlægning være opmærksom på, i hvilketomfang kommuneplanernes udlæg af areal til by-

formål understøtter økonomisk vækst, bæredygtigbyudvikling og en klar grænse mellem byen og detåbne land.Forventninger til kommunernes planlægningRegeringen forventer, at kommunerne medvir-ker til at udvikle byerne på en bæredygtig måde,som samtidig sikrer de bedst mulige rammer forerhvervsudvikling.Ældre og nedslidte by- og erhvervsområder kanfornyes eller omdannes. Nuværende byarealerkan genbruges, så der skabes attraktive byer medgode rammer for både erhvervsliv og befolkning.Ved omdannelse og udvikling af eksisterendebyområder kan eksisterende bevaringsværdier iområderne med fordel genanvendes, fx bevarings-værdige bygninger og bystrukturer, og dermedgive områderne kvalitet og diversitet.Regeringen forventer, at kommunerne sætterfokus på at skabe nye grønne og blå oplevelser ibyerne. Planlægning af byens rum kan også skabesteder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg ogidræt for både børn og voksne.Efter genindførelsen af tilskudsordningen til offent-lig bynær skovrejsning kan kommuner og andreoffentlige myndigheder igen få halveret udgiften tilat plante skov.Regeringen forventer, at kommunerne medvirkertil at sikre den klare grænse mellem byerne og detåbne land. Byerne skal som hovedregel vokse indefra og ud. Regeringen opfordrer desuden kom-munerne til at arbejde for, at byerne moderniseresog genanvender tidligere byområder, så tempoeti væksten af byernes areal falder. Fortætning kanbidrage til at modvirke klimaforandringerne og vilsamtidig betyde, at mest muligt areal fastholdes tilfødevareproduktion, energiafgrøder og naturfor-mål.Regeringen forventer, at kommunerne med denfysiske planlægning søger at fremme udviklingenaf levende bymidter, socialt alsidige boligkvarterermed en varieret boligsammensætning, så vi ogsåi fremtiden har gode butiksmiljøer, levende ogvelfungerende byer spredt over hele landet.Regeringen forventer endvidere, at kommunernebruger den fysiske planlægning og mobilitetsplan-lægningen til at understøtte fodgængere, cykler,kollektiv trafik og miljø- og energieffektive køretø-jer og derved bidrager til at reducere drivhusgas-

Udviklingen i hovedstadsområdetVækst i hele landet er en hovedprioritet for regerin-gen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle forvæksten. Derfor er det vigtigt med gode rammerfor udvikling i hovedstadsområdet.En god tilgængelighed for personer og gods,også internationalt, og en god geografisk mobilitetinternt i hovedstadsområdet er vigtige forudsæt-ninger for vækst. Trafikforbindelserne skal derforvære velfungerende.Regeringen ønsker en hovedstad, der samtidig ergrøn. Et rent og sundt miljø, en mangfoldig natur,livskvalitet og udfoldelsesmuligheder i fritiden ervigtige for trivsel og folkesundhed og er samtidigforhold, der styrker hovedstadens attraktivitet. Denfysiske planlægning i hovedstadsområdet skalderfor bidrage til denne helhed.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil i samspil med relevante parter udar-bejde en hovedstadsstrategi.Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavnsom et centralt knudepunkt for lufttrafikken ogvil analysere muligheden for at tage initiativer, derfremmer dette mål mest muligt.Regeringen har for at styrke konkurrencekrafteni området indgået flere nye trafikaftaler med par-tierne i Folketinget, som indebærer udbygning af

den trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet:•Med anlæg af den ny bane mellem Køben-havn og Ringsted via Køge styrkes togtrafik-ken mellem landsdelene. Med Finansloven2013 er det desuden aftalt at elektrificerebanestrækningen Køge-Næstved, når dennye jernbane mellem København og Ringstedåbner.•Med Cityringen, som forventes at åbne i 2018,får metroen og den interne kollektive trafik ihele hovedstadsområdet et markant løft.•Regeringen har indgået en samarbejdsaftalemed Region Hovedstaden og de 10 kommu-ner i Ringbysamarbejdet om at udarbejde etbeslutningsgrundlag for anlæg af en letbane iRing 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd.•Med trafikaftalen fra 20. juni 2012 mellem re-geringen og Venstre, Dansk Folkeparti, LiberalAlliance og De Konservative er der afsat etstatsligt bidrag til etablering af en ny metro-linje til Nordhavn. I en anden trafikaftale fra 12.juni 2012 mellem regeringen, Dansk Folkepartiog Enhedslisten indgår, at der iværksættes enanalyse af et sammenhængende kollektivt tra-fiknet i hovedstadsområdet med fokus på nyetrafikknudepunkter samt en analyse af muligemetro- og letbanebygninger.•Udbygning med cykelstier, herunder ”supercy-kelstier”, spiller en vigtig rolle i de trafikaftaler,som regeringen har indgået.•Regeringen gennemfører strategiske analyseraf bl.a. en mulig fremtidig udbygning af dentrafikale infrastruktur i hovedstadsområdet.Regeringen har nedsat en bredt sammensatTrængselskommission, der skal se på reduktion aftrængsel og luftforurening samt modernisering afinfrastrukturen i hovedstadsområdet”. Kommissio-nen afslutter sit arbejde medio 2013.Regeringen har offentliggjort et forslag til revideretFingerplan. Regeringen lægger vægt på, at hoved-stadskommunerne har et opdateret overordnetgrundlag for deres planlægning af byudvikling ogrekreative hensyn. Forslaget skal sikre et grønnerehovedstadsområde med plads til klimatilpasningog et alsidigt udbud af byudviklings- og byomdan-nelsesmuligheder og vil rumme en klar strategifor lokalisering af moderne boliger og erhverv iforhold til den overordnede trafikale infrastruktur.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegeringen forventer, at kommunerne i hoved-

stadsområdet arbejder aktivt for, at Fingerplanensgrønne kiler kan udnyttes til friluftsformål, og at derbliver skabt adgang til disse på tværs af kommune-grænserne. Hovedstadsområdets grønne kiler skalfortsat bidrage til bedre luftkvalitet og nem adgangtil store sammenhængende fritidsområder i nærkontakt med bykvartererne.Kommunerne skal vurdere, om Fingerplanensgrønne kiler og grønne bykiler bør indgå i deresklimatilpasningsplan. Er det tilfældet, skal strategienudformes, så anvendelsen til klimatilpasning bi-drager til at styrke de grønne områders rekreativekvaliteter.Regioner kan i relevant omfang understøtteFingerplanens strategier for erhvervs- og boligloka-lisering, udbygning for de grønne kiler og grønnebykiler samt for udbygning af regionalt sammen-hængende stier.Regeringen forventer, at kommunerne prioritererbyomdannelse frem for nye byer på bar markog prioriterer planlægningen af de stationsnæreområder. De stationsnære områder skal havebymæssige kvaliteter og aktiviteter, som kan sikreet levende bymiljø og skaffe flere brugere til denkollektive transport.Regeringen forventer, at kommunerne givermulighed for en trafikalt velfungerende hovedstad:kollektiv transport, flere cyklende, flere fodgæn-gere og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne.Der skal sættes fokus på at håndtere klima- ogmiljøudfordringerne og undgå trængsel i hoved-stadsområdet.

Landdistrikter i udviklingStadig flere danskere flytter fra land til by. Der ertale om en omstilling af det danske samfund medalle de velfærdsmæssige ubalancer og strukturelleudfordringer, det giver.Det er en omstilling, der rejser grundlæggendespørgsmål vedrørende velfærd, tryghed og sam-menhængskraft – særligt for de borgere, der bor ilanddistrikterne.På trods af udfordringerne er der også mange mu-ligheder og ressourcer i landdistrikterne. Der er enunik natur, iværksætterånd, virkelyst og fællesskab.Der er mange ildsjæle, som på daglig basis gør enreel forskel.Samtidig er de fleste danskere tilfredse med tilvæ-relsen – hvad enten de bor i byerne eller på landet.De, der vælger at bosætte sig og leve på landet,fremhæver selv værdier som lokalt fællesskab,identitet og nærhed til naturen. Det er værdier,som vi skal værne om.Det forudsætter, at der er levende byer, adgang tilgrønne arealer, smukke landskaber og friluftsak-tiviteter. Naturen og kulturarven kan i højere gradbruges til at gøre byerne attraktive for nye beboereog bidrage til erhvervsmæssig udvikling bl.a. affriluftsliv og turisme. Nøgleordet er udnyttelse afstedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæfti-gelses- og boligudvikling, herunder en udvikling afstedbunden turisme og en styrket indsats for grønnaturturisme. Udbygningen af hastigheden i dedigitale net i yderområderne kan styrke mulighe-derne for erhverv.Naturen kan i højere grad bruges til at udviklefriluftsliv og turisme. Eksempler på nye initiativerkan være placering af energianlæg, udvikling afstedbunden turisme samt en styrket indsats forgrøn naturturisme. Sådanne initiativer kan under-støtte en udvikling af de lokale samfund i yderom-råderne, herunder på landets mange mindre øer.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen tager en række væsentlige initiativer,som har direkte betydning for landdistrikterne.Det er initiativer vedrørende jobskabelse og grønomstilling.Regeringen har senest fremsat ”Vækstplan DK -Stærke virksomheder, flere job” som indeholderen landdistriktspakke, der forbedrer produktivite-ten og konkurrenceevnen samt øger den privatebeskæftigelse.I den kommende tid vil regeringen særligt sætteind på følgende områder:•Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vilstyrke by- og områdefornyelsen i de små byerog landdistrikterne samt forbedre muligheder-ne for at nedrive de dårligste boliger. Ministe-riet for By, Bolig og Landdistrikter vil afsætteen større andel af byfornyelsesmidlerne til demindre byer, hvor udfordringerne er særligtstore i disse år.•Regeringen vil desuden arbejde for, at vi fården størst mulige samfundsmæssige nytteaf omfattende investeringer som den kom-mende Femern Bælt-forbindelse. Forbindelsener en mulighed for at give den sydøstlige delaf Danmark et tiltrængt løft i årene fremover.Regeringen vil derfor fremrykke offentligeinvesteringer vedrørende Femern Bælt og hardesuden nedsat en arbejdsgruppe, der skalsikre, at der bliver taget hånd om tværgåendeproblemstillinger og muligheder i forhold tilbeskæftigelse, uddannelse og infrastruktur.I den kommende tid vil regeringen desuden sær-ligt sætte ind på følgende områder;•Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vilfortsætte arbejdet med at få fokus i land-distriktspolitikken, ikke mindst kommunalt.Regeringen har eksempelvis etableret eninternetportal til viden om landdistrikterneog nedsat et rejsehold, der skal indsamle ogformidle viden og erfaringer.•Folketinget har i april 2013 vedtaget en moder-nisering af planloven, som giver kommunerne

nye muligheder for, i vanskeligt stillede land-distrikter, at tillade opførelse af nye helårsbo-liger i tilknytning til landsbyer samt til ændretanvendelse af eksisterende tiloversblevnebygninger til indretning af enten helårsboligereller erhvervsvirksomheder. Der gives ogsåbedre mulighed for, at erhvervsvirksomhe-der i landzone kan udvides. Regeringen vilmed moderniseringen ligeledes værne omen samfundsmæssig bæredygtig detailhan-delsstruktur, hvor alle har god adgang tilindkøbsmuligheder. Ved ændringen lempeslandzonereglerne tillige iforhold til opsætningaf antenner til mobilkommunikation på eksi-sterende master, siloer og høje skorstene.Regeringen har som målsætning, at alle hus-stande og virksomheder skal have adgang tilen downloadhastighed på mindst 100 Mbit/sog en uploadhastighed på 30 Mbit/s i 2020,uanset hvor man bor. Regeringen har i marts2013 lanceret et udspil, som bl.a. giver kom-munerne nye muligheder til at forbedre dendigitale infrastruktur. Konkret gives der friererammer for kommunernes udlejning af ma-ster, så kommuner i tyndt befolkede områderkan stille grunde og master til rådighed udenberegning, og det præciseres hvordan kom-muner kan stille dækningskrav i lokalområder,hvor dækningen er dårlig, når kommunernekøber ind. Samlet har regeringen fremsat 22andre initiativer som skal bidrage til god bred-bånds og mobildækning i hele landet uansethvor man bor. For at forbedre udrulningen afbredbåndsinfrastruktur har regeringen end-videre stillet dækningskrav i forbindelse med800 MHz-auktion. Dækningskravet vil bidragetil, at 99,8 pct. af alle husstande, virksomhederog sommerhuse i 207 postnumre senest i2015 vil kunne få adgang til mobiltbredbåndmed en oplevet hastighed på minimum 10Mbit/s.Regeringen har desuden fokus på udfordrin-gerne vedrørende vanskeligt omsætteligehelårsboliger. Regeringen har med et bredtfolketingsflertal gennemført en ændring afboligreguleringsloven, der tydeliggør kom-munernes mulighed for, indenfor rammerneaf gældende lovgivning og planlægning, attillade, at boligerne benyttes som fritidsboligermed ret til at vende tilbage til helårsstatus.Indsatsen skal ses i sammenhæng med Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikters omprio-ritering af byfornyelsesmidlerne og indsatsoverfor udlejere, der spekulerer i udlejning afdårlige boliger i landdistrikterne.

De regionale vækstfora skal sikre, at mindst 35 pct.af strukturfondsmidlerne under ét skal kommeyderområderne til gavn i perioden 2007-2013.For EU-budgetperioden 2014-2020 forhandlesi EU-regi et nyt regelgrundlag for såvel Land-distriktsprogrammet, Hav- og Fiskerifonden,Regionalfonden og Socialfonden. Regeringen vili 2013 i dialog med en bred kreds af interessenterudarbejde nye operationelle programmer for hverfond samt indgå en partnerskabsaftale med EU-Kommissionen om den overordnede anvendelseaf midler fra alle fire EU-fonde.Regeringen vil desuden fortsat målrette midlerneunder landdistriktspuljen til projekter, der harpotentiale til at skabe vækst og arbejdspladser ilandets yderområder.Kulturministeren har igangsat satsningen Kultur-Danmark, som sætter fokus på kulturens potentialei Danmark. Sammen med ministeren for By-, Bolig-og Landdistrikter inddrages lokale kulturaktøreri 2013 på en inspirationstur gennem landet til endebat om, hvordan de enkelte regioners kulturres-sourcer kan være med til at skabe bl.a. udvikling,engagement og fællesskab i et område. Medudgangspunkt i inspirationsmøderne samles inspi-ration og ideer, som der arbejdes videre med i enrække tværgående arbejdsgrupper i løbet af 2013.Miljøministeriet vil sammen med Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter og kommunerne senærmere på udviklingen af stedbundne potentialeri mindre samfund, landsbyer og på små øer.

Nationalparkerne i Danmark rummer mulighederfor særlige initiativer. For hver nationalpark opret-tes en fond, der ledes af en bestyrelse. Bestyrel-sen skal udarbejde en nationalparkplan, der bl.a.redegør for nationalparkens potentielle udviklings-muligheder for friluftsliv og erhverv. Nationalpark-bestyrelsen kan herigennem understøtte konkreteprojekter i tilknytning til stedbundne naturrelate-rede potentialer og derigennem skabe vækst ilokalsamfundet. Regeringen har afsat midler påfinansloven til nationalparkbestyrelsernes arbejde.Forventninger til kommunernes planlægningKommunen kan udarbejde en strategi for udviklingaf stedbundne potentialer, udarbejde en helheds-plan for de fysiske strukturer, der er nødvendigefor udnyttelsen af potentialerne og inddrage destedbundne potentialer i kommunens øvrige plan-lægning og aktiviteter.Kommuneplanlægningen kan understøtte udvik-ling i landdistrikterne og tage stilling til, hvilkenfunktion landdistrikterne i netop deres kommuneskal have i fremtiden. Der kan i områder med tilba-gegang blive brug for at prioritere rollefordelingenmellem landsbyer mv.

områder, hvor der er åbent landskab.Regeringen ønsker et fokus på muligheden for atsikre og skabe offentlig adgang i natur- og land-skabsarealer. På den måde bliver beskyttede natur-områder tilgængelige for beboere og turister ogkan medvirke til at fremme friluftsliv og rekreation.Miljøministeren offentliggjorde i december 2011 destatslige Natura 2000 planer. Efter EUs vand-rammedirektiv skal Danmark tillige udarbejdevandplaner til opnåelse af god tilstand i de danskevandområder.Hvad vil regeringen gøre?I april 2013 modtog regeringen slutrapporten fraNatur- og Landbrugskommisionen, der har haft etår til at finde ud af, hvordan vi både får mere ogrigere natur i Danmark og et mere indbringendelandbrug med arbejdspladser og sunde fødevarer.Med Natur- og Landbrugskommissionens anbe-falinger er grundlaget for fremtidens natur- oglandbrugspolitik skabt. Samtidig skal anbefalin-gerne diskuteres med danskerne. For at kunneføre nogle af de 44 anbefalinger fra kommissionenud i livet vil regeringen arbejde videre med et nytgrønt danmarkskort i samarbejde med kommunerog interesseorganisationer. Hvis vi for alvor skalvende udviklingen mod mere og bedre natur, erder brug for, at alle indsatser trækker i samme ret-ning - statens, kommunernes og privates. Et grøntdanmarkskort kan være det kompas, som sætterretning og trækker alle gode indsatser samme vej.Regeringen har sikret bedre adgang til naturenoveralt i Danmark ved at give befolkningen adgangtil randzoner langs søer og åbne vandløb i land-zone, når randzonerne er overgået til en tilstand afnatur.

Det åbne landDet er regeringens politik, at der i det åbne landskal være plads til både beskyttelse, hvor de unikkeværdier i landskab, kulturmiljø og natur sikres og tilbenyttelse, hvor beboelse, friluftsliv og udvikling ijordbrugserhvervene understøttes.Den danske natur skal være varieret og mangfol-dig. Det skal sikres, at naturoplevelser er tilgænge-lige for alle både til hverdag og i ferier. Gode ad-gangsforhold til naturområderne og landskabet ercentralt for oplevelser i det åbne land. Det gælderikke mindst de danske kystlandskaber, som rum-mer særlige oplevelser og muligheder for mangeforskellige friluftsaktiviteter, og som både beboereog turister sætter pris på.Samtidig indeholder det åbne land en forudsæt-ning for produktion af landbrugsvarer, for indvin-ding af råstoffer, for skovbrug, for produktion afgrøn energi og for turisme.For regeringen er det vigtigt, at det åbne landbetragtes i et helhedsperspektiv. Der skal være enklar grænse mellem de bymæssige områder og de

Mere og bedre natur, der tidligere har været land-brug, og mere skov bidrager tillige til øget lagringaf kulstof i jord og dermed mindre udledning afklimagasser.Miljøministeriet vil arbejde for at iværksætte etsamarbejdsprojekt i dialog med interessenterom udvikling af kystnærhedszonens landskabs-og naturpotentialer. Hvis der er mulighed for ativærksætte projektet, er dets formål at skabegrundlag for initiativer, der udvikler landskabs- ognaturpotentialerne i kystnærhedszonen med fokuspå rigere natur, mere landskab, bedre adgang tilnatur- og landskabsområder og skabe grundlag forturisme (vækst og arbejdspladser).Miljøministeriet og Realdania har gennemførtet udviklingsprojekt om biogasanlæg, arkitekturog landskab, hvor der er udarbejdet konkreteløsninger på, hvordan landskabet kan tilføjes en nybygningstypologi, som på kvalificeret vis kan ind-passe bæredygtige energianlæg i det åbne land.Projektet er afsluttet og offentliggjort i april 2013.Forventninger til kommunernes planlægningDer skal planlægges for et ressourceeffektivt oggrønt landbrug og for et landbrug i vækst ogudvikling. Landbruget, skovbruget, gartnerierne ogmuligheden for at udvikle disse virksomheder skalindgå i den samlede afvejning af interesserne i detåbne land, herunder hvordan landbrugets storeanlæg og bygninger indpasses i landskabet.Der er brug for en sammenhængende land-brugsplanlægning, hvor der findes plads til storehusdyrbrug og fælles biogasanlæg, ligesom der,skal sikres tilstrækkeligt areal til et økonomisk bæ-redygtigt landbrug.Beskyttelsen af naturområder, landskaber, kultur-historie og drikkevand skal sikres gennem kom-munernes planlægning. Der skal planlægges for etmere varieret landskab med sammenhængendenaturområder, så dyr og planter kan sprede sig.Det kan blandt andet ske ved at binde søer, over-drev, moser, enge og skov sammen med grønnekorridorer eller lade områderne indgå i større sam-menhængende områder. Planlægningen skal gøreDanmarks natur mere robust over for følgerneaf klimaændringer, ligesom planlægningen skalbidrage til opfyldelsen af 2020-målet om at stoppetabet af biodiversitet.Regeringen forventer, at kommunerne gennemkommuneplanlægningen understøtter arbejdet� Henrik Schurmann

med at beskytte og forvalte de værdifulde landska-ber. For at undgå, at vores værdifulde landskaberfragmenteres, skal kommunerne i deres planlæg-ning udpege større, sammenhængende landska-ber, så der kan laves landskabsforbedrende tiltag ide potentielt værdifulde landskaber.Naturen og landskabets tilgængelighed for bebo-ere og turister er fortsat vigtig. Det handler blandtandet om at sikre og udbygge muligheden foradgang for gående, cyklister og ryttere.De åbne kyster skal friholdes som væsentligenatur- og landskabsressourcer og som attraktivekvaliteter til brug for rekreative formål og for enfremtidig turisme. Kystnærhedszonen er en plan-lægningszone. Ny bebyggelse skal indpasses, hvorde ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet.Kommunerne skal i deres fysiske planlægning tagehensyn til områder med særlige drikkevandsinte-resser (OSD) samt indvindingsoplande til almenevandforsyninger uden for disse områder. Dissearealer skal så vidt muligt friholdes for udlæg afarealer til byudvikling. Der kan dog placeres boligerog mindre grundsvandstruende virksomheder oganlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder Ni-tratfølsomme Indvindingsområder (NFI), hvis områ-det er kortlagt, og der er tilstrækkeligt redegjort forbåde planbehov og grundvandsbeskyttelse.Planlægningen skal medvirke til at sikre en forskelpå by og land og en klar grænse mellem områ-derne. Der bør i højere grad tænkes landskabs- ognaturforbedringer, kulturmiljøværdier, arkitektur ogadgangsmuligheder ind i vilkår for tilladelse til for-andringer af det åbne land, også i byudviklingen,så tab af landskab og natur bliver kompenseret.

Regeringens DanmarksbilledeUdviklingen i Danmark præges i disse år af enrække tydelige tendenser. Vi er blevet flere i landetgennem de seneste 10 år. Væksten i folketallet harværet størst på Sjælland og i Østjylland, mindre ide områder, hvor de mellemstore byer er og medet fald i mange af de områder, hvor der er mindrebyer. Vi samler os i storbyerne. De største byer vok-ser hurtigere end resten af landet, mens antallet afbeboere i landdistrikterne falder.Koncentrationen af befolkningen kan ses som etresultat af to processer. Dels flytter mange unge tilde store uddannelsesbyer, dels flytter en del ungebørnefamilier fra byerne til byernes forstads- ogomegnskommuner. De to processer giver tilsam-men den forholdsvis kraftige befolkningsudvikling istorbyregionerne.Videnøkonomien indebærer også en tendens til,at arbejdspladserne koncentreres om storbyre-gionerne. Den voksende brug af arbejdskraft medlangvarig uddannelse i både industri, konsulent-tjenester og service bidrager til at koncentrere jobsi byer med store videregående uddannelsesinstitu-tioner, hvor tilgangen af den efterspurgte arbejds-kraft er rigelig.Tendensen til koncentration af befolkning ogarbejdspladser i de større bysamfund giver nyemuligheder og nye udfordringer, som skal mø-des af den fysiske planlægning. Det handler omudviklingen af vores byer, om placering af boliger,arbejdspladser, service og institutioner.Udviklingen i befolkning, beskæftigelse og erhvervtegner tilsammen fremtidens Danmarksbillede.De forskellige typer af områder præges af forskel-lig udvikling og rummer forskellige udfordringer.Kommunerne skal i deres planlægning skabe defysiske rammer, som kan bidrage til at realisere deforskellige lokale udviklingsmuligheder.Regeringens Danmarksbillede har byer, trafikakser,energifremstilling og samarbejder med udlandetsom centrale elementer i benyttelsen.

De danske byer er centre for deres opland ogafgørende for frembringelsen af innovation ogproduktion. Byer med forskellig størrelse harforskellige opgaver i den danske og internationalearbejdsdeling fra millionbyen København til lokaleservice- og produktionscentre.Det overordnede trafiknet sikrer den indre fysiskeog funktionelle sammenhæng i Danmark og kob-ler landet på de europæiske trafikakser.Den vedvarende energi, både vindmøller, biomas-seanlæg og andre kilder, er et afgørende elementi den grønne omstilling af landet. Samarbejdetover grænserne, både kontinentalt i EU og lokalttil de nærmeste kommunale og regionale naboer,udvikles og vil med tiden nedbryde de barrierer,som grænserne i dag udgør.Beskyttelsen af naturen med dens flora og faunaog af kysterne og andre landskaber er veludviklet.Fredede områder, vandplaner og Natura 2000-pla-ner bidrager hertil. Grundvandet sikres bl.a. gen-nem udpegning af områder med særlige drikke-vandsinteresser.Regeringen har som mål at skabe udvikling,dynamik og vækst i hele landet. Regeringen harderfor besluttet at foretage en grøn omstilling aflandet, som skal sikre, at der kan være vækst ogbeskæftigelse samtidig med, at der er bevidsthedom ressourceforbrug og miljøbelastning.Med Regeringens Danmarksbillede tegnes et kort,der viser de overordnede strukturer i landet. Dethandler om byer med mere end 10.000 indbyg-gere, de nationale testmøllecentre for vindmøller,vindmølleparker til havs, lufthavne, større gods-transportcentre, vigtige transportruter, væsentligeinternationale forbindelser og storbyregioner,småregionerne og hovedstadsområdet.Danmark er geografisk set et lille land. De syvkortudsnit viser en række udvalgte temaer, somillustrerer opgaven med at skabe rum til de mangeforskellige aktiviteter, som der skal være plads til.Kortudsnittene illustrerer også på hvilken måde deforskellige egne i landet adskiller sig fra hinanden.

1. Vækst, grøn omstillingog udvikling i hele landetDen fysiske planlægning skal medvirke til at skabede bedste rammer for, at Danmark kan blive etgrønt videns- og produktionssamfund. Danmarkhar chancen for at udvikle sig til et grønt demon-strationsland for nye teknologier og nye metoder.På den måde vil grundlaget for at bevare ogudvikle nye produktions– og videnarbejdspladserblive skabt. En grøn vækst vil forene fordelene vedet bedre miljø og en stigende beskæftigelse.De danske regioner har med de regionale udvik-lingsplaner sat fokus på en række indsatsområderog initiativer, som kan medvirke til at skabe vækstog udvikling i hele landet. Det handler om viden,mobilitet, udvikling af et konkurrencedygtigt er-hvervsliv, udvikling af turisme og om at se byerne isamarbejde med deres opland og med andre byerfor at styrke hinanden og skabe en bæredygtigudvikling.Danmark kan inddeles i en række landsplanområ-der, som er defineret som summen af pendlings-regioner i 2006. Se figur 2. Pendlingsregioner erkarakteriseret ved, at 80 pct. af de beskæftigedei regionen bor og arbejder inden for regionen.Pendlingsregionerne er efterfølgende justeret veden opdeling af Sjælland i to: Hovedstadsområdetsom det er defineret i Lov om planlægning ogøvrige Sjælland, se figur 2. Østjylland er delt mel-lem syd og nord mellem Vejle og Horsens ud fra etkonstateret brud i pendlingen.

i antallet af beskæftigede på mere end 5 pct. fra2000 til 2011 og for de værst ramte - Lemvig ogde fire øer Læsø, Samsø, Ærø og Langeland - harnedgangen været større end 15 pct.Baggrunden for den langsigtede koncentrationaf arbejdspladser til storbyregionerne skal søges ividenøkonomien. Den voksende brug af arbejds-kraft med langvarig uddannelse i både industri,konsulenttjenester og service indebærer enkoncentration af jobs til byer med videregåendeuddannelsesinstitutioner, hvor tilgangen af denefterspurgte arbejdskraft er rigelig. Det viser sigeksempelvis i den stigende anvendelse af ingeniø-rer i industrien, i medicinalvareindustriens vækstog i den udbredte anvendelse af IT i næsten allebrancher. Det viser sig også i udviklingen af biotek-nologi, nanoteknologi, energiforskning og andreaktiviteter, som er centrale for en grøn omstillingaf erhvervslivet. I vidensamfundet bliver de steder,hvor viden frembringes og sælges, favoriseret. Ogdet er altovervejende i storbyerne. Enkelt sagt servidensamfundet ud til at have en mere koncen-treret geografi end det industrisamfund, der varbaseret på faglært og ufaglært arbejdskraft.kriseårene sænket aktivitetsniveauet lige megetover alt i landet. Hovedstadsområdet synes dogmindre ramt. Til gengæld er det øvrige Sjællandhårdere ramt af krisen. Foruden det øvrige Sjæl-land har også småbyregionerne haft en ekstrastor tilbagegang under krisen.Der er naturligvis forskelle på jobudviklingen i deenkelte dele af landet, som det ses på kortet overudviklingen i landet, figur 4. Det er gennemgåendegået bedst i landsplanområderne omkring de stør-ste byer og ringest i småbyregionerne. Samtligesmåbyregioner har således haft en tilbagegang

med lang videregående uddannelse, og hoved-stadsområdet har opretholdt sin kraftige specialise-ring i denne uddannelsesgruppe.Væksten i antallet af personer med lang videregå-ende uddannelse i de små og mellemstore byerholder ikke trit med væksten i resten af landet.Tallene i tabel 2 indikerer, at en af de afgørendeproduktionskræfter i vidensamfundet - den akade-miske arbejdskraft, bredt forstået - ikke er til stedei samme omfang i de små og mellemstore byersom i de store, og at kløften mellem de størstebyer og de små og mellemstore byer uddybes.Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisnings Profil-model viser, at andelen af unge, som forventes atopnå mindst en ungdomsuddannelse er steget fra85,3 pct. i 2008 til 89,6 pct. i 2010.Tal fra profilmodellen viser, at andelen af unge,som forventes at opnå en mellemlang videregåen-de uddannelse er steget fra 21,7 pct. i 2008 til 24,5pct. i 2010, at andelen af unge, som forventes atopnå en lang videregående uddannelse er stegetfra 19,3 i 2008 til 23,8 % i 2010, mens andelen afunge, som forventes at opnå en kort videregåendeuddannelse er faldet fra 6 % i 2008 til 5,3 % i 2010.Unge i landkommuner klarer sig generelt ikkedårligere uddannelsesmæssigt end unge i bykom-muner. Det der i stedet synes at være afgørendefor, om de unge får en ungdomsuddannelse, er for-ældrenes uddannelsesniveau og generelle socialeforhold. Profilmodellen viser, at såvel kommuner ijyske yderområder, som kommuner nord for Kø-benhavn er blandt dem, hvor flest unge forventesat gennemføre en ungdomsuddannelse. Omvendter Københavns og Ishøj Kommune blandt de kom-muner, hvor færrest unge forventes at få mindst enungdomsuddannelse.

Også inden for landbrug, byggeri og transporthar der været en nedgang i beskæftigelsen påmere end 10 pct. i årene 2006-2011. Byggeriet erstærkt konjunkturfølsomt og ramt af krisen, menstilbagegangen for beskæftigelsen i landbrugetskyldes fortsat effektivisering. Transporterhver-vene har foruden nedgang i transportmængderneunder krisen tillige oplevet udflytning af opgaverinden for godstransporten på landevej til Polen ogTyskland.Serviceerhvervene har klaret sig langt bedre.Beskæftigelsen i serviceerhvervene er på trods afkrisen 5-6 pct. højere i 2011 end i 2006, se tabel 3.Landbruget, industrien og byggeriet har de senereår oplevet en nogenlunde ensartet tilbagegangover alt i landet. Handel, offentlig og anden servicehar klaret sig bedst i Østjylland og andre store ogmellemstore byregioner. Væksten i videnservice,som fx højteknologisk videnservice og viden tilbrug for finans- og forsikringssektoren, er koncen-

betyder det, at miljøpåvirkningen fra transportforøges yderligere.Det forventes, at investeringer i forbedring af vej-infrastrukturen og den kollektive trafik og politisketiltag kan reducere trængslen og dermed sikre, atder ikke spildes unødigt meget tid på vejnettet. Tildette formål har man bl.a. nedsat Trængselskom-missionen, der i 2013 skal aflevere en strategi, derrummer en række redskaber til reduktion af træng-sel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet. Påbaggrund af dette arbejde, samt flere analyser påtransportområdet, kan regeringen iværksætte ini-tiativer, der kan være med til at forbedre fremkom-meligheden i hovedstadsområdet.Det synes at være erfaringen, at med den omfat-tende ind- og udpendling, der almindeligvis er iDanmark, vil først en (brutto)udpendling til en stør-re by på ca. 15 pct. af de bosiddende beskæftigedegive et mærkbart bidrag til den lokale økonomi.Det mønster, som på figur 5 tegnes af udpendlin-gen fra små til større byer, antyder således, hvorudpendling er eller kan blive en væsentlig lokal ind-tægtskilde, og hvor dette næppe vil være realistisk.De seneste års fald i boligpriserne, som har gjortboliger i de store byer billigere og dermed mereopnåelige for potentielle udflyttere fra byen,vil fremover formentlig bidrage til at fastholdebefolkningen i de større byer og dermed reducerepotentialet for tilflytning til andre byer. Stigningeni benzinpriserne gør også, selv om dens økonomi-ske betydning er mindre, at pendling over længereafstande bliver mindre attraktivt.Strategier for at øge bosætningen langt fra destørre byer kan derfor støde på stigende vanske-ligheder. Analyser af Fyn har således påvist, atstørstedelen af købstæderne langs den fynske kystikke har en væsentlig nettopendling til Odense,selv om netop disse købstæder indeholder mangeaf de kvaliteter i bymiljøet, som opfattes som at-traktive for bosætning. En foreløbig konklusion er,at afstanden fra Odense til de øvrige fynske køb-stæder langs kysten opleves som værende for stortil, at bosætningen af pendlere til Odense for alvorkan vinde frem. Dette bekræftes af, at udpendlin-gen til Odense fra småbyer tættere på Odenseinde i landet kan være ganske stor - eksempler erRinge, Søndersø og Otterup.

PendlingenAndelen af beskæftigede, hvis arbejdsplads ligger ien anden kommune end deres bopælskommune,har været stigende over tid. Det samme gælderfor den gennemsnitlige pendlingsafstand, om enddenne ikke stiger så kraftigt som tidligere.Baggrunden for den øgede pendlingsafstandkan være, at mobiliteten generelt er forbedret, ogdermed er det blevet lettere at bo længere vækfra arbejdspladsen. Den stigende specialisering påarbejdsmarkedet bevirker desuden, at mange kunkan finde et attraktivt job få steder i landet. Familiermed flere lønmodtagere kan derfor overveje atvælge at bosætte sig, hvor den ene af ægtefæl-lerne kan finde lokalt arbejde, mens den anden måpendle.I de seneste år har der været en tendens til stag-nation i den ellers stadige vækst i den gennemsnit-lige pendlingsafstand. Således er den gennemsnit-lige pendlingsafstand for personer med arbejde iKøbenhavn faldet siden 2009, idet personer medarbejde i København ikke længere flytter så langtvæk fra byen som tidligere. Tendensen til, at folkbor langt fra deres arbejde i de store byer, kanderfor være svækket eller på vej til at ophøre.I Danmark har transportarbejdet været støt sti-gende over en årrække - og det forventes at dennetrend vil forsætte. Behovet for fysisk mobilitet erisær vigtig for at sikre pendlere og erhvervsliv gun-stige vilkår. Men i hovedstadsområdet er trafikkenallerede i dag blevet så omfattende, at kapaci-tetsgrænsen mange steder er nået i myldretidenbåde på vejnettet og i den kollektive transport.Det betyder kødannelse og nedsatte hastighederpå vejene, og det betyder længere rejsetider i denkollektive transport. Det samme gælder for landetsstørre transportkorridorer, hvor der ligeledes erflaskehalse flere steder i myldretiden. Det medfører,at trafikanterne spilder deres tid, mobiliteten for-ringes og samfundets vækst hæmmes. Derudover

Væksten i folketallet i byregionerne Odense ogAalborg ligger under landsgennemsnittet, ligesomi de mellemstore byregioner. Trekantområdet viserden samme tendens til stagnation i folketallet deseneste år som byregionerne Odense og Aalborg,se tabel 5.Også inden for byregionerne er der de senere årforegået en koncentration af befolkningen, idetkommunerne med de større byer er vokset hurti-gere end de øvrige dele af byregionen. Det gælderbåde København, Aarhus, Odense og Aalborgog kan genfindes i mindre skala i de fleste andrebyregioner, se figur 7.Tendensen til, at befolkningen i stigende gradkoncentreres til de største byer, viser sig også ved,at de største bybebyggelser vokser hurtigere endresten af landet, mens folketallet i landdistrikterne(forstået som bebyggelser under 1000 indbyg-gere) går ned, se tabel 6. Vi samler os i storbyerne.Tendensen til denne koncentration til de størstebyer har været kraftigst de senere år. Årsagen kanvære, at færre unge familier flytter fra byerneslejligheder til parcelhusene, og at de der gør det,kan få et hus til en overkommelig pris i storbyernesudkant i stedet for at flytte længere væk.Folketallets forandring i en by eller kommune erbestemt af tre størrelser: Fødselsoverskuddet (antalfødte - antal døde), flyttebalancen over for resten aflandet (tilflyttere - fraflyttere) og vandringsbalancenover for udlandet (indvandrede - udvandrede). Flyt-tebalancen er ofte den vigtigste forklaring på for-skelle i folketallets udvikling mellem kommunerne.Det er særligt kommuner i Østjylland og hoved-stadsområdet samt Odense og Aalborg, som hartilflytningsoverskud fra resten af landet, se kortetfigur 8. Dette mønster er resultatet af to processer:Dels flytter mange unge til de store uddannel-sesbyer, dels flytter en del unge børnefamilier fra

Randers og Silkeborg, mens væksten på Sjællander stærkt koncentreret til København, Frederiks-berg og de nærmeste forstadskommuner. I Kø-benhavns Kommune forventes således en vækstpå ca. 150.000 personer frem til 2030, svarendetil 27 pct. af kommunens nuværende befolkning.Det skal dog bemærkes, at den tidligere vækst påSjælland uden for hovedstadsområdet nu forudsesafløst af en mindre befolkningstilbagegang frem til2030.Det er i det hele taget generelt for landsplanom-råderne, at væksten i de centrale kommuner somKøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg forud-ses at være højere end væksten længere ude ioplandet. Fremskrivningen for enkelte kommunerer dog langt mere usikker end fremskrivningen aflandsplanområderne som helhed.De ældre udgør den største del af væksten ifolketallet - også i vækstområderneDer vil i 2030 over alt i landet være flere ældre endi dag, og disse vil udgøre en større andel af befolk-ningen. Men der må forudses væsentlige forskelle

point. Omvendt vil andelen af ældre vokse mindrekraftigt i hovedstadsområdet.Andelen af personer i den erhvervsaktive alder(20-64 år) viser en tilsvarende geografi. Andelenfalder over alt, men mest i småbyregionerne ogmindst i hovedstadsområdet. Alligevel forventesvæksten i folketallet også i Østjylland og hoved-stadsområdet at være præget af væksten i folk på65 år og derover, se tabel 10.I Østjylland udgøres ca. 3/4 af væksten i befolk-ningstallet frem til 2030 af ældre, mens den øvrigebefolkning ventes at vokse med ca. 2½ pct. Ihovedstadsområdet vil væksten af ældre frem til2030 dog kun være lidt større end væksten i antal-let i yngre aldersgrupper. Også i resten af landetvil der være en kraftig stigning i antallet af ældre,men her vil de øvrige befolkningsgrupper være itilbagegang.

bet eksempel herpå Her skal nævnes to sådannesamarbejder på henholdsvis Sjælland og Fyn, somMiljøministeriet aktuelt er involveret i.SjællandsprojektetPå baggrund af Landsplanredegørelse 2006 togMiljøministeriet initiativ til en dialog om den fremti-dige byudvikling i Region Sjælland. Kommunerneog regionen udarbejdede sammen med Miljømi-nisteriet, Transportministeriet og trafikselskabetMovia et fælles strukturbillede for området fremmod år 2030.Strukturbilledet viser en samlet bystruktur med enfremtidig koncentration til de større stationsbyersom de afgørende vækstpunkter. Det er måletmed bystrukturen at få mere levende og bære-dygtige byer og opnå byvækst og vækst i arbejds-pladser. Den trafikale infrastruktur skal reduceretransportbehovet og miljøgenerne og mindskeafhængigheden af biler. Strukturbilledet skal ikkeses som en fælles plan, men som nogle fælles frivil-lige principper for planlægningen, kommunernegerne vil følge.”Strukturbillede 2030” formulerer fem overordnedemålsætninger for byudviklingen:•At samle byvæksten i de store og mest trans-porteffektive stationsbyer.•At placere nye boliger og arbejdspladser såtæt på en station som muligt.•At øge bebyggelsestætheden i byerne.•At anvende eksisterende bygninger i det åbneland og landsbyer, men ikke eller kun i ringeomfang udlægge ny rummelighed.•At forbedre mulighederne for at fravælgebilen - og at tilvælge tog, bus og cykel.FynsprojektetEfter et ønske fra ni fynske borgmestre og på bag-grund af Landsplanredegørelse 2010 er Miljømi-nisteriet indgået i samarbejde med de ni fynske

Kommunalt samarbejde om overordnetfysisk planlægningBrede samarbejder mellem kommuner i sammegeografiske arbejds- eller boligmarked kan brugestil at fremme områdets samlede udvikling.Dels vil kommunerne i det fælles område tilsam-men kunne mere, end selv den største af kommu-nerne kan alene, fx hvad angår specielle service-tilbud og opbakning til erhvervslivet. Dels vil enafstemning af den kommunale fysiske planlægningvære nyttig, hvis det samlede område skal fungereoptimalt. Ellers risikerer tiltag i en kommune atblive svækket af tiltag i nabokommunerne.Det er baggrunden for, at der flere steder i landeter omfattende samarbejder i gang med betydningfor og involvering af den fysiske planlægning.Trekantområdet er et tidligt og stadig mere uddy-

2. Danmark i en nordiskog europæisk kontekstGeografisk set ligger Danmark i skæringspunktetmellem Skandinavien og det europæiske kontinentog mellem Nordsøen og Østersøen. Erhvervsli-vet i Danmark knyttes i stigende grad sammenmed erhvervslivet i udlandet. Der er en udstraktarbejdsdeling mellem danske virksomheder ogvirksomheder i Tyskland, Sverige og andre lande iNordeuropa. Outsourcing af opgaver til Polen ogandre steder i Østeuropa vinder frem. Alle dele afDanmark indgår i samarbejdet og konkurrencenmed udlandet, bestemt af de muligheder det lokaleerhvervsliv giver, fx inden for industri, landbrug,søfart og turisme.Danmark fylder ikke meget i Europa. Vores lidtover 5½ million indbyggere udgør ca. 0,8 pct. afEuropas folketal, og arealet på 43.000 km2kun 0,4pct. af Europas samlede areal. Af de hen ved 60millionbyer i Europa er kun en dansk.Danmark og de danske byer spiller alligevelvigtige roller i den europæiske arbejdsdeling, hvadder blandt andet skyldes, at indkomstniveauet iDanmark er højt set i europæisk målestok. Danskelanddistrikter leverer en langt større del af Europasfødevarer end deres andel af areal og befolkning.De to største danske byregioner København ogAarhus er af forskningsprogrammet ESPON klassifi-ceret som såkaldte MEGAs (Metropolitan EuropeanGrowth Areas) på linje med i alt 76 byregioner i 29europæiske lande.Videnøkonomiens udvikling betyder, at jobvæk-sten overalt i Nordvesteuropa er kraftigst i storby-områder og universitetsbyer, mens andre dele aflandene ikke oplever de samme vækstimpulser.Navnlig den virksomhedsrettede service, organi-sationerne, forskningen og ledelsen i de privateselskaber søger lokalisering i storbyerne. Resul-

Det nordiske ministerråd for erhvervs,- energi- ogregionalpolitik har lanceret et nyt samarbejdspro-gram for regional udvikling og planlægning 2013– 2016. Programmet opfordrer en bred vifte afpartnere til en fælles indsats for regional, bæredyg-tig velfærdsudvikling og grøn vækst i hele landet.Vækstspredning fra storbyerVæksten i de nordvesteuropæiske lande er særligknyttet til de såkaldte videnerhverv, det vil sigeerhverv, hvis input til erhvervslivet i særlig gradbestår af kvalificerede tjenesteydelser som fx finan-siering, it, design og markedsføring.Globaliseringsprocessen indebærer, at virksomhe-dernes netværk bliver stadig vigtigere. Virksomhe-derne sælger varer og tjenesteydelser til hinandensom led i produktionen, de etablerer forskelligekontaktnet i relation til indkøb, salg og markedsfø-ring, de fusionerer og bygger filialer. Virksomhe-derne ligger i forskellige byer, og deres indbyrdesrelationer og kontakter udgør derfor også geogra-fiske relationer mellem forskellige bysamfund. Virk-somhedernes netværk af geografiske relationer ervigtige for, at økonomisk vækst et sted kan spredestil andre steder.Videnerhvervene er i særlig grad koncentreret istorbyerne. Der er derfor stigende interesse for,hvordan væksten i sådanne virksomheder spredestil andre virksomheder, og dermed også hvordanog i hvilket omfang væksten fra storbyen spredestil det øvrige land.Der udgår to forskellige impulser fra vækstvirksom-hederne. For det første udbetaler virksomhedenløn til de ansatte og køber enkle serviceydelsersom fx rengøring. Både de ansatte og de simpleserviceleverandører hører normalt til i samme bysom vækstvirksomheden eller i byens opland, ogoplandskommunerne får en økonomisk vækstef-fekt fra fx bosatte udpendlere. Også standardi-serede input købes især i oplandet. Den andenimpuls opstår gennem, at der sker en spredningaf innovationer fra virksomheden til dens sam-arbejdspartnere og leverandører, når de aktivtinddrages i udviklingen af - især - kundedesignedeydelser. Denne spredning af innovationer førertil en vækst baseret på teknologisk fornyelse i deberørte virksomheder.En undersøgelse af industrivirksomheders leve-randører foretaget af en række nordiske institutterhar påvist, at virksomhederne uden for de store

byregioner indkøber viden og specialprodukteraf høj kvalitet til brug for produktionen fra virk-somheder i storbyerne, mens virksomheder derligger i storbyerne hovedsageligt har leverandørerfra deres egen region. Storbyernes erhvervsliv erderfor central for virksomhederne landet rundt, ogvirksomhederne her har særligt gunstige forud-sætninger for innovation.Den nordiske regionalforskningsinstitution Nord-regio har undersøgt den geografiske spredning afinnovationer inden for finansservice og it gennemen analyse af lokaliseringen af firmaernes filialnet-værk. Nordregio konstaterer, at- relationerne mellem de nordiske hovedstæder erstærke, stærkere end de nordiske hovedstædersrelationer til byregioner uden for Norden (hvor derdog også er mange relationer til specielt Londonog New York) og stærkere end til de øvrige byer ihjemlandet.- innovationer og vækst, som udvikles i finansser-vice og it i nordiske hovedstæder, formentlig i hø-jere grad overføres til andre nordiske hovedstæderend til andre byregioner. Det er derfor tvivlsomt,om innovationer i videnerhvervene i storbyerne istørre omfang fører til vækst i det øvrige land.- forbindelserne mellem hovedstadsregionerne ogde øvrige byer i hjemlandet er mere omfattende iSverige og Finland end i Danmark og Norge. Detindikerer, at spredning af vækst og innovation frahovedstaden til det øvrige land kan være stærkerei Sverige og Finland end i de to andre lande.Nordregio har kun undersøgt firmaer, som harmindst en afdeling i en af de fire store hovedstads-regioner i Norden. Projektets resultater siger derforikke noget direkte om vækstspredning fra regio-nale og mindre centre til deres opland.Også OECD har i sin analyse af København fra2009 konstateret, at København har et alsidigt er-hvervsliv, hvor en robust kombination af eksporter-hverv sikrer konkurrenceevnen. Bioteknologi ogforskellige serviceerhverv er centrale herfor. OECDkonstaterer endvidere, at den sociale segregationer begrænset sammenlignet med andre europæi-ske storbyer.OECD konstaterer imidlertid også, at væksten iKøbenhavn i årtiet 1995-2005 var lavere end iandre sammenlignelige byer i Nordvesteuropa.

Det samme gjaldt produktiviteten, hvad der kanhænge sammen med, at ud over bioteknologi erKøbenhavn ikke stærkt specialiseret i teknologiin-tensive brancher.OECD anbefaler, at staten sammen med Køben-havnsområdets regioner og kommuner gennemen indsats for videregående uddannelse ogforskning løser to vigtige problemer, som svækkerproduktiviteten, nemlig mangelen på højtkvalifice-ret arbejdskraft og den forholdsvis svage inno-vationsevne. OECD finder også, at en forbedringaf miljøtilstanden, en bedre boligstandard og enudbygning af infrastrukturen vil kunne bidrage til atstyrke Københavns attraktivitet.OECDs analyse og anbefalinger vil indgå i arbejdetmed regeringens hovedstadsstrategi.Visioner for ØstersøområdetMinistrene med ansvar for fysisk planlægning i de11 lande omkring Østersøen vedtog i 2009 et fæl-les fremtidsbillede for Østersøområdet. Fremtidsbil-ledet understøttes af en række forslag til hand-linger, herunder et styrket samarbejde mellembyerne i Østersøområdet og en udbygning af dentrafikale infrastruktur, specielt på den østlige side afØstersøen. Ministrene finder, at storbyerne i områ-det har det befolkningsmæssige og erhvervsmæs-sige grundlag for at spille en aktiv og strategiskrolle for at mobilisere Østersøområdets potentialer.Byerne kombinerer en velkvalificeret arbejdskraftog teknologisk førende virksomheder inden forbioteknologi, ingeniørvidenskab og it.Ministrene peger på to områder, hvor et samarbej-de mellem byer på tværs af grænserne vil kunnestyrke byerne internationalt. Det gælder dels by-erne i Den Finske Bugt: Sankt-Peterburg, Helsing-fors og Tallinn, dels byerne ved den vestlige endeaf Østersøen med København, Malmø, Hamburgog Rostock som de ledende.

Der sker en løbende integration i Øresundsregio-nen. Der bor nu 25.000 danskere i Skåne, sva-rende til 2 pct. af landsdelens befolkning. I 2010pendlede 18.000 mennesker over Øresund, næ-sten alle fra en bopæl i Skåne til en arbejdspladspå Sjælland. Pendlingen fra Skåne til Sjælland stegkraftigt frem til 2008 som følge af højkonjunkturenog manglen på arbejdskraft i Storkøbenhavn, mener herefter stabiliseret.Desuden foretager mange fra Skåne indkøb ellerbesøger kulturtilbud i Københavnsområdet ogNordsjælland, ligesom mange sjællændere købervarer og service i Sverige. Københavns lufthavn erhovedlufthavn for flytrafik udenrigs for folk medbopæl i Sydsverige. Pendling og transport medandre formål mellem Skåne og Sjælland er underniveauet for indenlandsk pendling i Danmark.En styrket Øresundsregion med et fælles bolig- ogarbejdsmarked gavner hovedstadsområdet pågrund af adgangen til et større regionalt markedog udbud af kompetencer. Og en styrket Øre-sundsregion giver også særlige muligheder tilnaboområderne, det øvrige Sjælland og Skåne,

som kan trække på storbyens mange ressourcer.Potentialet ved et tættere samarbejde er dog langtfra udnyttet. Endnu er det sådan, at virksomheder-ne på begge sider af Øresund normalt foretrækkerleverandører fra hjemlandet, som kender hjemlan-dets normer, standarder og forskrifter – også selvom en leverandør på den anden side af sundeter fuldt konkurrencedygtig på pris og geografiskkan ligge tættere på. Men naturligvis er der ogsåsamarbejder mellem erhvervsvirksomheder på deto sider af sundet. Det mest kendte eksempel erMedicon Valley Alliance, et samarbejde mellem ca.300 virksomheder, hospitaler og andre tilknyttetsundhedssektoren.De regionale myndigheder i Danmark og Sverige,står for udviklingen af Øresundsregionen. Deregionale myndigheder på de to sider af Øresundhar i fællesskab fremlagt en vision for Øresundsre-gionens infrastruktur og byudvikling (ØRIB) medforskellige scenarier for den geografiske bolig- ogerhvervsudvikling og den trafikale infrastruktur iområdet frem til år 2045.Den langsigtede vision er at skabe et fællesarbejds- og boligmarked i Øresundsregionen, somskal være et stærkt center i Østersøområdet ogNordeuropa. Den fælles vision skal følges op påbegge sider af Sundet, bl.a. ved at regionale ogkommunale myndigheder med opbakning fra deto stater individuelt bidrager til at skabe gunstigerammebetingelser.Et overordnet mål med ØRIB har været at skabeen fælles referenceramme og forståelse af sam-menhængene mellem den fremtidige trafikaleinfrastruktur og byudviklingen med boliger og ar-bejdspladser. En referenceramme som skal kunnebruges af Øresundsregionens aktører og myndig-heder i arbejdet med overordnede strategier.Som opfølgning på ØRIB har en række regionaleaktører på begge sider af Øresund etableret pro-jektet IBU-Øresund (Infrastruktur og Byudvikling iØresundsregionen). Formålet med projektet er atbidrage med et nyt strategisk grundlag for udvik-ling i Øresundsregionen, som kan styrke regionenskonkurrencekraft og attraktivitet. Projektet ledesaf Region Skåne, Region Hovedstaden og RegionSjælland.

Sønderjylland-SchleswigDe fire sønderjyske kommuner har sammen medtre regionale myndigheder i tysk Schleswig dannet”Region Sønderjylland - Schleswig.”Formålet med samarbejdet er at styrke udviklingeni den fælles grænseregion. Det sker bl.a. ved atfremme det arbejdsmarkedspolitiske samarbejdehen over grænsen og ved at etablere informati-onssystemer med oplysninger fra hele området.Desuden arbejdes der for at fjerne hindringer ogbarrierer for grænsependling mellem Danmark ogTyskland, og samarbejdet leverer informationer forarbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder omskat, social sikring og arbejdsmarkedet.Der har da også gennem årene frem til finanskri-sen været en stigende pendling over grænsen,specielt til Danmark, og såvel grænsehandel somindkøbene i Flensburgs butikker har et betydeligtomfang.Det grænseoverskridende program for RegionSyddanmark og Schleswig sigter på at forbedreden regionale konkurrenceevne bl.a. ved at sam-arbejde om erhvervsfremme, arbejdsmarked ogtransportforbindelser. Programmet fremmer ogsået bæredygtigt miljø.Samarbejde over Kattegat og SkagerrakI Kattegat-Skagerrak området er der som led i EUsInterreg 4A program etableret et grænseoverskri-dende samarbejde mellem regionerne Nordjyllandog Midtjylland og län og fylker i Sverige og Norge.Målet med programmet er at binde Kattegat-Ska-gerrak regionen sammen, at fremme en bæredyg-tig økonomisk vækst og øge hverdagsintegratio-nen på tværs af regionen. Der er igangsat en langrække samarbejdsprojekter under programmet,bl.a. om turisme og innovation i den maritimesektor.Den faste forbindelse over Femern BæltDer er truffet aftale mellem Danmark og Tysklandom, at der bygges en fast forbindelse på tværs afFemern Bælt. Det foretrukne anlæg er en sænke-tunnel til biler og tog, og formentlig udpeges Rød-byhavn som produktionsplads for tunnelelementer.Længden på den faste forbindelse bliver 18 km,og prisen forudses at blive ca. 41 mia. kr. Byggerietforudses gennemført i årene 2015-2021.

EUs politik af betydning forlandsplanlægningenSamarbejde om planpolitikkenI Lissabontraktaten er der tilføjet et mål om ter-ritorial samhørighed på linje med EUs hidtidigemål om økonomisk og social samhørighed. Hvadterritorial samhørighed indebærer for planpolitik-ken i EU og medlemslandene vil blive konkretiseretsom led i forvaltningen af EUs strukturfonde i dekommende år.Denne diskussion af planpolitikken i tilknytning tilLissabontraktatens mål om territorial samhørig-hed er i sin kerne en diskussion om princippernefor den geografiske udvikling inden for generelleoverordnede samfundsområder som fx energi,detailhandel og transport på linje med principperfor støtte til regional udvikling og landbrug. Princip-per som den danske fysiske planlægning vil skullerespektere. Arealplanlægningen vil fortsat være ennational kompetence.EUs politik har territoriale konsekvenser. Fx fordelerEU gennem landbrugsstøtten betydelige beløb tilforskellige landdistrikter, først og fremmest ved atbruge indtægter som skaffes i byerne. Også politikfor fx konkurrence, miljø og transport vurderes athave territoriale konsekvenser foruden naturligvisregionalpolitikken.Tværnationalt samarbejdeTerritorial samhørighed handler også om grænse-overskridende spørgsmål, hvor løsninger forud-sætter samarbejde. Deler man naturressourcer ogmiljøproblemer i et større geografisk område på

tværs af landegrænserne, er tværnationalt samar-bejde om bæredygtig forvaltning af natur og biodi-versitet vigtigt. Det er fx tilfældet for Nordsøen ogfor Østersøen. Tværnationalt samarbejde kan ogsåvære ramme om samarbejde om vedvarendeenergi, it og transport, som fremmer grøn vækstog erhvervsudvikling. Det europæiske territorialesamarbejde bliver derfor et vigtigt virkemiddel foropfølgningen af Lissabontraktatens nye mål omterritorial samhørighed.Strukturfondene 2014-2020Der skal vedtages nye forordninger for EUs struk-turfonde, som skal gælde for årene 2014-2020.EU-Kommissionen offentliggjorde i oktober 2011forslag hertil. Forslaget forhandles aktuelt i EUsministerråd og EU-Parlamentet.I hovedtræk fortsættes den hidtidige politik forregional støtte, men revisionen vil koncentrereressourcerne om mål og indsatser, der understøt-ter EUs strategi for 2020 om smart, bæredygtig oginkluderende vækst.

3. Grøn omstilling,klimatilpasning,ressourcer og grøn energiEn langsigtet og omfattende grøn omstilling afDanmark kan skabe grundlaget for at bevare ogudvikle nye produktions- og videnarbejdspladser.Den grønne vækst kan forene fordelene ved etbedre miljø med en stigende beskæftigelse.om vinteren, og om sommeren får vi formentligbåde længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl.Årsmiddelnedbøren i Danmark forventes at stigemellem 30 og 70 mm. og årsmiddeltemperaturenmed ca. 1,2 �C frem mod 2050, sammenlignetmed referenceperioden 1961 - 1990.Om vinteren forventes mildere vejr, hvilket bl.a.betyder, at planternes vækstsæson bliver forlæn-get, og antallet af frostdøgn vil falde. Somrene vilblive varmere, og der kan komme flere og længerehede- og varmebølger. Vi vil sandsynligvis se enstigning i stormstyrken, specielt over Nordsøen. Defremtidige ændringer i vindforholdene i Danmarker dog mere usikre end den fremtidige tempe-ratur og nedbør. Endelig forventes en generelvandstandsstigning i havene omkring Danmark

på 10-50 cm. frem til 2050 og 20-140 cm. frem tilår 2100. Dette vil sammen med ændrede vind-mønstre føre til øgede stormflodshøjder særligt iVadehavet.Disse tendenser ligger i forlængelse af klimaæn-dringerne i de seneste årtier, se figur 15.Konsekvenser af klimaændringerneKlimaændringer er en udfordring for både deneksisterende arealanvendelse og for kommendedispositioner af arealet.Problemerne kan både skyldes øget nedbør, krafti-gere stormfloder og forhøjet hav- og grundvands-stand, som kan få den konsekvens, at de påvirkedearealer kan blive uegnede til såvel ny bebyggelsesom byudvikling, infrastruktur, jordbrug og rekrea-tive formål. Også værdifuld natur og landskabelige,geologiske og kulturhistoriske værdier kan gå tabt.Ekstremt regnvejr og skybrud vil betyde, at bydeleog boligområder oversvømmes, og at kloakkerneikke vil have kapacitet til at lede vandet væk. Ud-satte dele af vej- og jernbanenettet kan periodevisblive sat under vand.Mange steder vil landbrugsjord komme til at ståunder vand. Det er særligt de marker, der liggerkystnært uden højvandsbeskyttelse, nær vandløbeller i lavtliggende områder, som er i risiko for atblive oversvømmet.

Muligheder for tilpasningEt afgørende tiltag vil være at begrænse byggeri irisikoområder, hvor det ellers ville udløse betyde-lige ekstraudgifter til afhjælpning som kystbeskyt-telse, digebyggeri, infrastruktur, pumpning mm.Også etablering af vådområder som bufferområ-der vil være et markant bidrag til et klimatilpassetDanmark.Der er i maj 2012 vedtaget en ændring af planlo-ven, som giver kommunerne et nyt redskab, såde får mulighed for blandt andet at forebyggefremtidige oversvømmelser i lokalplanerne. Kom-munerne får direkte mulighed for at udarbejdelokalplaner med henblik på klimatilpasning somfx håndtering af kraftig regn og oversvømmelser.Indtil nu har det kun været muligt for kommunerneat benytte såkaldte arkitektoniske og funktionelleforhold som planlægningsmæssige begrundelser,når de udarbejder lokalplaner.Traditionelt har den umiddelbare løsning til athåndtere mere ekstremregn dels været at læggestørre kloakrør dels at bygge regnvandsbassiner.Med ændringen af planloven får kommunerneogså mulighed for at tilgodese alternative løsnin-ger, herunder privates håndtering af vand på egnearealer, som fx nedsivning via faskiner, opsamling ibassiner, grønne tage mv.Det er som en del af kommuneaftalen i foråret2012 mellem regeringen og KL aftalt, at kommu-

nerne løfter investeringer i klimatilpasning af spil-devandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013. Desudenfår forsyningsselskaberne bedre muligheder forat understøtte kommunale indsatser, som styrkerafledning og håndtering af regnvand.Inden for de seneste år har flere kommuner ogvandforsyningsselskaber gennemført projektermed det formål at tilpasse sig klimaforandringerne.En række af disse projekter har betydning for land-brug, skov og anden natur og giver gode mulighe-der for højere naturkvalitet og større biodiversitet.I mange tilfælde går naturens dynamik på tværs afkommunegrænserne. Et samarbejde mellem nabo-kommuner om planlægning for klimaforandringerer derfor vigtigt. Det gælder fx planlægningenfor større mængder regnvand, hvor myndighedermed interesser i samme afvandingsområde bør gåsammen om en fælles planlægning.

at mobiliteten begrænses unødvendigt. Kyoto-protokollen kræver, at emissionen af drivhusgasseri 2008-12 skal være reduceret med 21 pct. i forholdtil 1990, og der er brug for en fortsat indsats for atnå dette mål.I 2011 dækkede vedvarende energi godt 22 pct.af det samlede energiforbrug. I 1990 var andelengodt 6 pct., se tabel 12.Den grønne omstilling af økonomien vil kræveinnovationer af mange slags. Teknologien skaludvikles, fx inden for energiudnyttelse, biotekno-logi, nanoteknologi og it. Dette vil i stort omfangske i tekniske forskningscentre i de større byer.Teknologien skal afprøves i produktionen underrealistiske forhold. Det kræver forsøgsproduktionerog testpladser og vil kunne foregå mange steder.Den nødvendige sammenhæng mellem teknologi-udvikling, afprøvning og produktion kan benyttestil at skabe kompetencer og jobs overalt i landet.Også de eksportmuligheder, den grønne omstillingindebærer, kan indgå i en regionalpolitisk satsning.BiogasanlægBiogasanlæggene er en grøn investeringsmu-lighed, hvor husdyrgødning anvendes på enmiljømæssigt bedre måde samtidigt med, at derudvindes grøn energi. Biogassen gavner samfun-dets energibalance, reducerer miljøproblemernefra husdyrproduktionen og reducerer klimabe-lastningen. Samtidig vil biogas give en mulighedfor at styrke landbrugets økonomi. Desuden kanandet organisk affald end blot husdyrgødningen,fx fødevareaffald fra industrien, også genanvendespå biogasanlæg.Ved at udvikle ny viden om anvendelsen af bio-brændsel til energiforsyning og om de miljømæs-

Forebyggelse af klimaforandringerDe menneskeskabte udslip af drivhusgasser førertil klimaforandringer. Udslippet af CO2er det vig-tigste at reducere. Den samlede udledning af CO2i Danmark var i 2011 blevet 17 pct. mindre end denvar i 1990, se tabel 11. Udslippet af CO2i husholdnin-gerne var faldet med 44 pct. og i erhvervene med30 pct. Derimod var udslippene fra transporten 20pct. højere end i 1990, og transporten var såledesden væsentligste årsag til, at den samlede udled-ning ikke er faldet mere, end den er. Dette skyldes,at trafikarbejdet i samme periode er steget lige såmeget som CO2-udslippet i sektoren. Mobilitet ercentralt for vores dagligdag og følger historisk denøkonomiske vækst. Det er derfor vigtigt at se på,hvordan CO2fra transporten kan reduceres, uden

sige landvindinger, kan den fortsatte udvikling afmiljøteknologi inden for fødevareproduktion oglandbrug stimuleres. Herved udbygges de grønnestyrkepositioner, som Danmark er kendt for.Biogas kan dermed bidrage til en grøn økonomiog erhvervsudvikling, som gør Danmark klar tilen fremtid, hvor al energi er vedvarende. Samti-digt bidrager biogasanlæg til at løse landbrugetsstigende behov for at minimere udledningen affosfor og kvælstof.Udbygningen af biogassektoren bidrager samtidigrelativt effektivt til beskæftigelse og erhvervsudvik-ling i de tyndtbefolkede landkommuner, som ellerskan have problemer med at fastholde arbejdsplad-ser.Nye vindmøllerDanmark har siden den første oliekrise i 1973omlagt sin energiforsyning og udviklet sin egenenergiproduktion af olie, naturgas og vedvarendeenergi. Samtidig er der gennemført energieffekti-visering, så der på trods af en økonomisk vækst iperioden kun er sket en mindre stigning i energi-forbruget.De klimamæssige vilkår i Danmark gør vindenergitil en af de mest oplagte vedvarende energikilder,da vindforholdene er mere gunstige for elprodukt-ion end i de fleste andre europæiske lande. Dertil

kommer, at Danmark siden 1970’erne har opbyg-get en stærk teknologisk og forskningsmæssigkompetence inden for vindenergi, og vindmøllerhar gennemlevet en så betydelig teknologisk ud-vikling, at vindkraft er blevet en konkurrencedygtigvedvarende energikilde.Ved udgangen af 2011 var der opstillet 4.565 vind-møller på land med en samlet effekt på godt 3.080MW. Landmøllerne producerede i 2011 - der stortset var et normalt vindår - 6,4 TWh.Nye testmøllerPlanlægningsarbejdet for testmøller er en del afden aftale om placering af testpladser for vindmøl-ler, som blev indgået af aftaleparterne om place-ringen af det nationale testcenter for vindmøller iØsterild i maj 2010. Ud over testcenteret i Østerilddrejer det sig om særlige testområder til prototy-pemøller samt områder til test af såkaldte serie0-møller. Identifikationen af pladser skal bidrage tilat sikre Danmarks forspring på vindmølleteknologiog bevare danske arbejdspladser i vindmølleindu-strien.Der er nu identificeret 7 potentielle arealer tilprototypemøller og 24 potentielt egnede områdertil serie 0-møller. Kommunerne kan igangsætteudarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag,så arealerne sikres mod anden anvendelse, indtiletablering af forsøgsmøller bliver aktuel.

Bæredygtig mobilitetByerne kan beskrives som sammenhængende sy-stemer af infrastruktur, der håndterer de forskelligeflows af ressourcer, information, folk, energi, affaldosv. I den bæredygtige by er byens struktur tænktsammen med disse flows på en måde, der sikrerstørst mulig effektivitet. Byens indretning skaberrammerne om ressourceforbruget, men også deteknologier der anvendes, og den infrastruktur,det kræver, stiller krav til byens indretning. Ogsåbymønsteret i sin helhed har indflydelse på trans-portbehovet. Et bymønster, der som på Sjællandplanlægges udbygget omkring jernbanestationer,kan reducere behovet for biltransport, og den fy-siske planlægning kan også fremme brug af cykelog gang.Mange undersøgelser har vist, at der er en sam-menhæng mellem byernes tæthed og andelen afcykel, gang og kollektiv transport. Jo mere centraltarbejdspladserne er placeret i byen, jo mindre rollespiller bilen i den daglige transport. En analyse ud-arbejdet for Miljøministeriet har tilsvarende påvist,at jo tættere på bymidten arbejdspladsen placeres,des mindre bruges bil som transportmiddel tilarbejdspladsen, se figur 16. Det er især andelen afcykler, der stiger, når virksomheden er placeret i decentrale dele af byen, således at de cykelvenligeture - ture på under 5 km - i mange kommunerudgør en tredjedel af bolig-arbejdstrafikken.

4. Byerne- på vej mod bæredygtighedByerne i Danmark danner et mønster, der dækkerhele landet. Byerne danner rammen om mangemenneskers hverdagsliv og skal derfor være at-traktive at leve i. Byer skal kort sagt være bæredyg-tige, både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Deter centralt for både den økonomiske vækst og fordanskernes livskvalitet, at byerne fungerer godt:at der er levende bymidter, velindrettede bydeleog forstæder, alsidige bykvarterer med en varieretboligsammensætning, arbejdspladser, grønnerekreative områder og en effektiv infrastruktur.Byen er et fællesskab, som skal rumme plads tilmange forskellige mennesker, mange aktiviteterog oplevelser. Byerne skal tilbyde rammerne foret godt og sundt hverdagsliv og give mulighedfor forskellige former for bosætning. Det handlerom åbne, grønne områder, nye blå initiativer, nyeoplevelser og friluftsaktiviteter og nye modernebydele med en høj social- og miljømæssig bæ-redygtighed, herunder ren luft og fravær af støj.En attraktiv, grøn og sund by er også med til attiltrække virksomheder og arbejdskraft. Samtidigkan Danmark få en global førerposition og nyeeksportmuligheder, hvis vi finder de løsninger, dersikrer trygge, grønne, udviklende og økonomiskvoksende byer.

Op mod 4,9 mio. mennesker eller mere end 87 pct.af befolkningen bor i landets 1432 bymæssige be-byggelser med over 200 indbyggere. Ca. 415.000af disse bor i landsbyer med mellem 200 og 1000indbyggere, mens knap 80 pct. bor i de større,egentlige byer, se tabel 13. En del af bebyggelsernehar, selv om de af Danmarks Statistik regnes somselvstændige byområder, karakter af at væreforstæder til landets hovedbyer, men mange ercentre for større eller mindre oplande.Mange af de lidt større byer har en historie somkøbstad fra middelalderen eller senere og meden bebyggelseshistorie, hvor den gamle bykernemed årene er udvidet med etagehusforstæder,parcelhuskvarterer og erhvervsområder, så de idag består af en række distinkte kvarterer ellerbydele. Adskillige af de mindre byer er opstået somstationsbyer i årene omkring år 1900 eller er groetfrem som administrative hovedbyer i kommuner-ne, specielt efter kommunalreformen i 1970.Den bebyggelsesmæssige situation afviger megetbyerne og kvartererne imellem afhængigt af byensbebyggelseshistorie, erhvervsudvikling, admini-strative opgaver mm. Den fysiske planlægningfor byens omdannelse afspejler disse komplekseforhold.

Der er sket en udvidelse af landets sommerhusom-råder på ca. 40 km2siden år 2000, svarende til ca.9 pct.Denne udvidelse skyldes anvendelsen af denadgang til at udlægge nye sommerhusområder ikystnærhedszonen, som planloven åbnede for i2004. Der er i dag udstedt landsplandirektiver, dergør det muligt at udlægge de 8.000 nye sommer-husgrunde, som planloven giver adgang til.Vækst i det bebyggede arealVæksten i byernes bebyggelse, forstået som be-byggelse på hidtil ubebyggede grunde, er betyde-lig. I løbet af årene 2004-2011 er arealet af bebyg-gede grunde i byerne således, ifølge en opgørelsei Miljøministeriet, vokset med 9.370 ha, hvoraf ca.2/3 er til boligformål. I den samme periode er detareal, der bruges til veje, øget med ca. 2.500 haDet samlede areal, der i denne periode er inddra-get til by og infrastruktur er dermed ca. 11.900 ha,svarende til ca. 4 ha dagligt.

Lokalisering af erhvervSkiftet fra industrisamfund til vidensamfund harmedført en række ændringer i produktionen indenfor byerhvervene. Fremstillingsvirksomhedernerummer mere forskning og udvikling, og deresproduktion er mindre miljøbelastende. Der anven-des mere højtuddannet arbejdskraft, og antallet af’kontorlignende’ arbejdspladser stiger. Samhande-len øges, og det indebærer også mere godstrans-port, centralisering af lagre og et fokus på optimallokalisering i forhold til godstransportens ruter.Virksomhedernes ønsker til lokaliseringEn undersøgelse i Miljøministeriet af virksomhe-dernes ønsker til lokalisering har påvist, at det erfælles for alle virksomhedstyper, at de prioriterertilgængelighed meget højt. Det gælder uanset omder er tale om transporttunge virksomheder, derhar behov for let adgang for godstransport, ellerkontorvirksomheder med mange ansatte.Uden for hovedstadsområdet er det primærtbiltilgængelighed, virksomhederne prioriterer.Men selv om flertallet af deres ansatte kommeri bil, svarer over halvdelen af virksomhederne, atde anser nærhed til kollektiv trafik som vigtig forderes geografiske placering.For de relativt få miljø- og transporttunge virksom-heder er det fortsat vigtigt at ligge adskilt fra by ogmiljøfølsomme omgivelser. Men for flertallet af virk-somheder er bymæssige omgivelser og adgangtil byfunktioner kvaliteter, de sætter pris på. 47 pct.af virksomhederne mener, at de er bedst placereti bymæssige omgivelser, og 57 pct. af virksomhe-derne mener, at de kan ligge i bymæssig sammen-hæng, hvis de trafikale forhold er i orden.Det er kun 10 pct. af virksomhederne, der oplevermiljøkonflikter med naboerne, og det er kun 5 pct.,der mener, at miljøproblemer er hæmmende forderes udvikling.Sammensætningen af virksomheder i erhvervsom-råderne spiller en vis rolle, men samtidigt svarermange virksomheder, at de ligger fint i blandedeområder med forskellige typer erhverv.Udbuddet af erhvervsarealerEn opgørelse for Miljøministeriet af ubebyggedematrikler i erhvervsområder viser, at arealet aftomme grunde er ca. 29.000 ha og kan rumme eterhvervsbyggeri på godt 100 mio. m2. Det svarer

til erhvervsbyggeriet i 50-60 år. Hertil kommermuligheder for udvidelse på egen grund svarendetil 30-35 års byggeri. Ud over arealer til nybyg-geri er der også i mange tilfælde mulighed for atomdanne eksisterende bygninger til nye formål.Selv om udbuddet af ubebyggede arealer er stort,er det ikke givet, at disse ligger de rigtige steder ogi de rigtige typer erhvervsområder.Hovedparten af byggemulighederne ligger i egen-tlige erhvervsområder, mens kun en mindre delligger i centerområder eller i områder for blandetbolig og erhverv. De egentlige erhvervsområderligger typisk langs indfaldsvejene i de ydre dele afbyerne, se figur 17.Desuden er der byggemuligheder i ”byudvik-lingsområder”, dvs. områder, der er udpeget tilerhvervsområder i kommuneplanen, men endnuikke er lokalplanlagt. Der er typisk tale om nyudlægi forbindelse med kommuneplanrevision 2009. Ibymidten og de indre dele af byen er der få ube-byggede matrikler. Der er dog en vis rummelighedi havneområder.Tilsammen tegner der sig et billede, hvor der erforholdsvis store byggemuligheder på ubebyg-gede grunde i de ydre bydele og i områder udenfor byerne, mens byggemuligheder i de centraledele af byerne skal skabes gennem omdannelse.Det er derfor sandsynligt, at mange virksomhedervil foretrække en placering uden for byen i stedetfor at investere i omdannelse i bymidten med demedfølgende udgifter til nedrivning, oprydning mv.De store byggemuligheder i de traditionelle er-hvervsområder gør det aktuelt at revurdere deresanvendelse fremover. Nogle af dem bør fastholdestil deres oprindelige formål, mens andre kan om-dannes til egentlige byområder - evt. som led i enbæredygtighedsstrategi for forstæderne.

De mange store og små butikker, der ligger tætsamlet på strøggaden, bidrager i høj grad til atgøre bymidten levende og rig på oplevelser. Menud over strøggaden med alle butikker består denlevende bymidte også af en mangfoldighed af an-dre funktioner som biografer, restauranter, cafeer,kulturhus, parker, torve og pladser mv.Bymidten er en strategisk ressource for byen sam-tidig med, at den også bidrager til byens socialesammenhængskraft. Bymidten er en del af byensidentitet. Bymidtens historie og arkitektur spiller enbetydningsfuld rolle for at tiltrække bosætning ogarbejdskraft til byen. Bymidten har dermed ogsåindirekte betydning for virksomheders lokalise-ringsvalg, selv om det ikke er bymidtens kvaliteter isig selv, der er den afgørende faktor for virksomhe-dens lokaliseringsbeslutning.Mens bymidten i de største byer trives, harmange mindre provinsbyer i de senere år opleveten svækkelse af bymidten og dens funktioner.

Detailhandelen har gennemgået en kraftig struk-turudvikling, hvor det samlede bruttoetagearealtil butiksformål falder. Udviklingen går i retning affærre, men større butikker, fremgang i de størrebyer og tilbagegang i de mindre byer. I perioden2006 til 2010 er antallet af udvalgsvarebutikkerfaldet med ca. 1400 til ca. 16.700 butikker. Dertegner sig et billede af detailhandelsudviklingen,hvor e-handlen vil øge markedsandele i de kom-mende år. E-handlen udgør i dag ca. 6 % af densamlede danske detailhandel og forventes at stigei de kommende år. Hvilke konsekvenser dette vilfå for strukturudviklingen i detailhandelsbranchenkendes ikke endnu, men en udvidet e-handel måforventes at få betydning for det samlede butiks-areal i byerne.Dagligvarebutikker har central betydning for liveti bymidten. Dagligvarebutikker genererer et stortdagligt kundeflow, og er de lokaliseret sammenmed udvalgsvarebutikker, vil typisk 5-10 pct. afturene til dagligvareindkøb blive kombineret med

køb af udvalgsvarer, hvad der kan have afgørendebetydning for udvalgsvarehandelen i bymidten.Når en større dagligvarebutik lukker eller flytterud af bymidten, har det en mærkbar effekt påmængden af kunder i bymidten og det skabersynlige negative effekter i nærområdet omkringden flyttede eller lukkede dagligvarebutik. Enbymidteorienteret udvikling kan medvirke til at giveden samlede detailhandel i byen et løft, men kunhvis udbygningen ikke overstiger efterspørgslenpå butikslokaler. Tomme butikslokaler har negativeffekt på oplevelsen af bymidten.Eksterne centre har som regel en negativ indfly-delse på handelslivet i bymidten, og påvirker ogsåbutiksudviklingen i oplandet. Storcentre uden forbymidten har en særlig negativ indflydelse påhandelslivet i bymidten, fordi butiksudbuddet oftesvarer til det, som også kan findes i bymidten sam-tidig med, at storcentrene er lokaliseret sammenmed butikker, der alene forhandler særlig plads-krævende varegrupper og andre store udvalgsva-rebutikker. Konsekvenserne af eksterne storcentreer derfor både, at detailhandelen i byerne og ibymidterne i et stort opland reduceres, og atbymidten i byen, hvor storcenteret ligger, oplevertilbagegang eller reducerede udviklingsmuligheder.

Byernes sociale bæredygtighedDet er vigtigt for danskernes livskvalitet, at byernefungerer godt, og at der er plads til danskere medalle slags indkomster, og at der ikke sker en socialopdeling. Det er vigtigt for vores sociale sammen-hængskraft.Der er i de større byer en social opdeling mellemboligkvartererne, bestemt af familiernes indkom-ster. Den sociale opdeling mellem byens kvartererer til en vis grad selvforstærkende. Områder præ-get af velstående familier er attraktive for andre li-gesindede, mens priserne på det private boligmar-ked udelukker mindre begunstigede boligsøgende.Omvendt vil områder præget af arbejdsløshed ogsociale problemer ofte blive forladt af de beboere,der har mulighed for at flytte. Det er derfor vigtigtat fremme alsidige bykvarterer med en varieretboligsammensætning.Det stigende antal ældres betydning forbyernes indretningDen demografiske udvikling i de kommende årtiervil betyde, at der vil blive flere i pensionsalderen. Ide større byregioner, hvor der forudses en væksti det samlede folketal, vil meget af denne vækstudgøres af ældre mennesker, mens antallet af per-soner i arbejdsalderen og børnefamilier forventesat forblive nogenlunde uændret. I andre dele aflandet vil antallet af pensionister vokse, selv om detsamlede folketal forudses at gå ned. Denne æn-dring i befolkningssammensætningen vil betyde

ForstæderneForstæderne rummer store kvaliteter. Særligter der i forstæderne en god adgang til grønneområder, oplevelser og friluftsliv. Desuden udgørforstæderne en vigtig side af byernes historie ogkulturarv. Men forstæderne er udbygget i en tid,hvor ressourceforbruget var stigende, hvor adskil-lelse af boliger og erhverv var i fokus, og hvor bilengav en øget mobilitet. Det har givet byområder, derofte er karakteriseret ved stærk funktionsopdeling,en lav tæthed og en mobilitet bygget på bilen.En stor del af landets befolkning bor i dag iforstæderne, og de rummer mange kvaliteter,der efterspørges, herunder drømmen om husog egen have. Forstæderne indtager en centralrolle i forhold til at indrette fremtidens byer, så deskaber rammerne om en grøn omstilling. I densammenhæng er det oplagt, at nye investeringer

ændringer i behovet for boliger, både i de store ogi de små byer.Formodentlig vil efterspørgselen efter nye fami-lieboliger i de større byregioner ikke vokse i nærsamme omfang, som det hidtil er sket, og behovetfor udlæg og bygning af nye parcelhusområdervil derfor falde. Til gengæld kan det stigende antalældre betyde, at der bliver behov for mere tætbyggeri i nærheden af bykernen.Kommunerne kan imødekomme de ændredebehov på forskellige måder, måske især bestemtaf de eksisterende boligers antal, størrelse, kvalitet,pris og beliggenhed. Også kommunens udvik-lingsstrategi (fx om kommunen prioriterer lokalerhvervsudvikling eller prioriterer at tiltrække bo-sætning af forskellige befolkningsgrupper) vil haveindflydelse på boligudbygningen.Byernes sociale bæredygtighed kan fremmes vedat planlægge boligområderne, så de indeholderen blanding af boliger med forskellige størrelserog ejerforhold. Byerne kan indrettes, så de bedrepasser til fremtidens befolkning med flere ældre ogmåske knap så mange børnefamilier.

et sådant indeks kan være et skridt på vejen til atinddrage en planlægning for biodiversitet som etbidrag til den samlede kvalitet i byerne.Planlægning af byens rum kan skabe steder ogforløb i byen, der appellerer til aktiv leg og idrætfor både børn og voksne. Ved at arbejde strate-gisk med den fysiske planlægning af byen kankommunerne koordinere enkeltstående initiativerog derved sikre sammenhængende bevægel-sesforløb, der gør byen til et sjovere sted. Dettevar omdrejningspunktet for det fælles projekt”Bevægelse i alle planer” mellem Miljøministerietog Lokale- og Anlægsfonden. Brøndby Kommune,Hillerød Kommune, Kolding Kommune og TønderKommune deltog i projektet og medvirkede til atudvikle strategiske værktøjer.

Blå og grønne tiltag i byerneKlimaændringerne medfører et stigende behov forat indrette byerne, så store skybrud kan håndteres,uden at regnvandet ender i kældre eller lukkervigtige færdselsårer. Flere kommuner har derforudarbejdet en strategi for håndtering af skybrud,hvor byens rum bruges til at opmagasinere ellerbortlede regnvand ved skybrud, mens byrum-mene til hverdag har en anden funktion.Mange kloaksystemer er i tætte byområder tilligehårdt belastet, også i forbindelse med den hver-dagsagtige regn, og har ikke kapacitet til at kunnerumme de forventede større regnmængder. Dethar sat gang i udvikling af åbne anlæg i byen til op-magasinering og bortledning af regnen, således atden positivt kan bidrage til nye rekreative oplevel-ser, fx i form af kanaler, regnbede, grønne tage ognaturområder. Et eksempel er den kombineredeskaterpark og regnvandsanlæg Rabalderparkeni Roskilde. Det kan rumme 23.000 m3regnvand,men da tunge og pludselige regnskyl kun opstårfå gange om året, skal kanaler og regnvandsbas-siner også kunne bruges til aktiviteter, når det ikkeregner så voldsomt. Anlægget er udført i et sam-arbejde mellem Roskilde Kommune og RoskildeForsyning med anlægstilskud fra fonde.

Natur, vand og bevægelse i byerneLivskvaliteten i byerne påvirkes også af byernesnaturindhold. Byboerne nyder godt af den rekrea-tion og inspiration, som naturens planter og dyrkan give både i byen selv og i dens omgivelser.Miljøministeriet har sammen med Friluftsrådet gen-nemført projektet ”Bedre grønne oplevelser i byen.”I den forbindelse er der udviklet og indsamlet enrække værktøjer, som kommunerne kan bruge iplanlægningen for at fremme grønne oplevelses-muligheder.Internationalt har en række byer (fx Tallinn ogFrankfurt) igangsat arbejdet med at opstille etbiodiversitetsindeks (Singapore Indeks), hvor byensbiodiversitet beskrives ud fra en række indikatorer.Artsrigdommen ses i relation til ændringer i area-lanvendelse, habitater, forurening, drivhusgasudslipog brugen af vandressourcerne. Udarbejdelsen af

5. Udviklingen ihovedstadsområdetHovedstadsområdet er Danmarks eneste storby-område med en millionbefolkning. Befolkningstal-let nærmer sig de 2 mio. Hovedstadsområdet haren størrelse og koncentration af arbejdspladser,institutioner, organisationer, viden og forskning,der gør hovedstaden til en væsentlig drivkraft forudviklingen i hele landet. Hovedstadsområdet rum-mer en lang række funktioner, som kun findes detene sted i landet, og et erhvervsliv som er merealsidigt, specialiseret og differentieret end andresteder i landet. Det storkøbenhavnske arbejdsmar-ked trækker på et stort opland på Sjælland og istigende grad også i Skåne.i Danmark. Lufthavnen er et knudepunkt for luft-trafik i Nordeuropa og har en høj andel transitpas-sagerer. Det har medført, at der er en høj grad afinternationale flyruter. Lufthavnen har samtidig enoptimal beliggenhed nær Københavns centrum,hvor man nemt kan rejse til/fra med metro og togog en god placering i forhold til Øresundsforbindel-sens motorvej og bane. Det af Transportministerietnedsatte Luftfartsudvalg udtrykte i sin redegørelsefra marts 2012 det mål, at Københavns Lufthavnskal fastholde og udvikle sin position som et inter-nationalt knudepunkt for flytrafikken i Norden oghele Østersøregionen.Med den ny krydstogtterminal i Københavns Nord-havn styrkes grundlaget for denne stærkt voksen-de turismeform. Flytningen af containerterminalenfra Københavns indre Nordhavn til ydre Nordhavnsikrer en moderne håndtering af containergods, ogat Københavns Havn fortsat har havnefunktioner.

Med etableringen af Femern Bælt forbindelsen,som forventes at åbne i 2021, får hovedstadsområ-dets internationale tilgængelighed et løft gennemopkoblingen til det nordlige Tyskland. Med anlægaf den ny bane mellem København og Ringstedvia Køge styrkes togtrafikken mellem landsdelene.Banen vil give stationerne Køge Nord og Ny El-lebjerg ny strategisk betydning som indgange tilStorkøbenhavn.Udvidelser på motorvejsnettets indfaldsveje - KøgeBugt Motorvejen, Holbækmotorvejen ved Roskildeog Helsingør Motorvejen - bidrager ligeledes tilat styrke mobiliteten i hovedstadsområdet og frade øvrige landsdele. Der er ved indfaldsvejene tildet storkøbenhavnske område i syd, vest og nordgode lokaliseringsmuligheder for transport- ogdistributionserhvervene, herunder tilgængelighedmed modulvogntog. Udbygning af motorring-vej 4 bidrager til at styrke mobiliteten på tværs iregionen.Med metroens cityring, som forventes at åbne i2018, får metroen og den interne kollektive trafik ihele hovedstadsområdet et markant løft. Hermedsuppleres de radiale baner med en ny indre ring-forbindelse.Regeringen har indgået en samarbejdsaftale medRegion Hovedstaden og de 10 kommuner i Ringby-samarbejdet om at udarbejde et beslutningsgrund-lag for anlæg af en letbane i Ring 3 fra Lundtoftei nord til Ishøj i syd. En principaftale om anlæg afletbanen herom forventes primo 2013. Letbaneni Ring 3 vil få direkte skift til alle de radiale banerbortset fra Kystbanen. Glostrup Station vil med let-banen få ny betydning som regionalt knudepunkt.Med letbanen vil banenettet ligesom motorvejsnet-tet være bedre tilpasset en situation, hvor stadigflere pendler på tværs i storbyområdet.Med trafikaftalen fra 20. juni 2012 mellem rege-ringen og folketingets øvrige partier, bortset fraEnhedslisten, er der afsat et statsligt bidrag tiletablering af en ny metrolinje til Nordhavn. I en an-den trafikaftale fra 12. juni 2012 mellem regeringen,Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgår, at deriværksættes en analyse af et sammenhængendekollektivt trafiknet i hovedstadsområdet med fokuspå nye trafikknudepunkter samt en analyse afmulige metro- og letbaneløsninger.Cyklisme er en billig, sund og forureningsfritransportform. Det er en vigtig prioritering forregeringen at fremme cyklismen. Udbygning med

cykelstier, herunder ”cykelsuperstier”, spiller derforen central rolle i de trafikaftaler, som regeringenhar indgået.Transportkorridorer til fremtidigoverordnet infrastrukturTransportkorridorerne har været et strategiskelement i hovedstadsområdets planlægning sidenregionplanlægningens start. Korridorerne har væ-ret fastlagt som arealreservationer til overordnedeinfrastrukturanlæg. Formålet er at fremtidssikrehovedstadsområdets tilgængelighed. Fremtidigetrafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorrido-ren skal placeres og udformes med hensyntagentil landskabs-, natur- og kulturværdier.I 2010 nedsatte den daværende miljøminister påbaggrund af spørgsmål i Folketinget et embeds-mandsudvalg med deltagelse af de ministerier, derhar ansvar for overordnet infrastruktur. Udvalgetskulle vurdere behovet for at præcisere og moder-nisere arealreservationerne til transportkorridorer.Udvalgets rapport anbefaler ud fra overordnedesamfundsmæssige hensyn, at transportkorridorer-ne opretholdes. Behovet for transportkorridorernemå aktuelt ses i sammenhæng med spørgsmåleneom en eventuel overordnet vejforbindelse langsRing 5 og en eventuel Kattegat-forbindelse. Trans-portkorridorerne er ligeledes aktuelle i forbindelsemed den svenske regerings overvejelser om eneventuel fast forbindelse mellem Helsingør ogHelsingborg.Udvalget anbefalede visse lokale justeringer påstrækninger, hvor det med høj grad af sikkerhedvurderes, at der ikke bliver behov for nye infra-strukturanlæg. Udvalgets anbefalinger ligger tilgrund for Forslag til Fingerplan 2013.

fødselsoverskuddet, dvs. flere nyfødte end døde,tegner sig hver for ca. en fjerdedel af de senesteårs vækst. Fødselsoverskuddet er vokset jævntsiden starten af 1990erne, mens nettotilflytningenfra resten af landet er en ny tendens i forhold til deumiddelbart forudgående år.De seneste års store nettoindvandring til hoved-stadsområdet fra udlandet hænger sammen meden ændring af indvandringens karakter. Der er sketen geografisk forskydning af den samlede netto-indvandring til Danmark, således at hovedstadsom-rådet og de større byer tegner sig for en væsentligstørre andel end tidligere. Østeuropæiske hånd-værkere, au pair indvandring fra østen samt enuniversitetsrelateret indvandring af studerende oghøjtuddannede fra vestlige lande, Indien og Kina erde nye store indvandrergrupper i hovedstadsom-rådet i årene fra 2007 og fremefter.Boligbyggeriet i hovedstadsområdet toppede i2006 og 2007 med knapt 10.000 fuldførte boligerårligt. Siden 2008 har niveauet været på 3.- 4.000fuldførte boliger årligt med faldende tendens. Setover en længere periode har det årlige nybyggeriligget på omkring 5.000 boliger. KonsulentfirmaetCowi har på grundlag af Danmarks Statistiks be-folkningsfremskrivning fra 2011 regnet på behovetfor boliger, idet der tages hensyn til den demografi-ske sammensætning og den samlede boligmasse.Beregningen viser et behov for nye boliger sva-rende til et årligt nybyggeri på i gennemsnit 5.000boliger.Væksten i arealforbruget til byformål er faldendei hovedstadsområdet. Det skyldes, at en stadigstørre del af nybyggeriet – både til boliger ogerhverv – sker på allerede bebyggede arealer,dvs. enten som led i en byomdannelse eller somled i en fortætning, fx i erhvervsområderne, hvordet meste nye erhvervsbyggeri er tilbygninger tileksisterende virksomheder.Miljøministeriet har fra 2007 opgjort nybyggerietsfordeling på allerede bebyggede arealer og hidtilubebyggede arealer. Arealforbruget til byformålopgøres ligeledes. Opgørelsen viser, at godt 80pct. af det forholdsvis omfattende nybyggeri fremtil og med 2010 på ca. 20.000 boliger og 1,9 mio.etagemeter erhverv er opført på allerede bebyg-gede arealer. Mindre end 20 pct. er opført på ube-byggede arealer, såkaldt ”bar mark”. Arealforbrugettil byformål har i de 4 år været 400 ha, eller 100 ha

Udviklingstendenser i arbejdspladserog strategi for lokaliseringSom beskrevet i kapitel 1 er der samlet set i deseneste år sket en mindre geografisk forskydningaf arbejdspladser til hovedstadsområdet fra restenaf landet. I 2011 lå 39 pct. af landets arbejdspladser ihovedstadsområdet, mod 37 pct. i 2006.Som andre dele af landet har også hovedstadsom-rådet mærket de seneste års økonomiske krise.Antallet af arbejdspladser i hovedstadsområdetvoksede således med 45.000 i perioden fra 2006til 2009, men faldt med 36.000 fra 2009 til 2011.Der er en tendens til, at væksterhvervene koncen-treres til de største byområder i landet, herunderhovedstadsområdet. Således er erhvervene”Rådgivning, forskning og udvikling” klart over-repræsenteret i hovedstadsområdet, idet 53 pct.af landets arbejdspladser inden for disse vækster-hverv ligger her.Forslag til Fingerplan 2013 fastlægger en samletstrategi for erhvervenes lokalisering. Gode lokalise-ringsmuligheder, som matcher med moderne virk-somheders fremtidige behov, er et vigtigt grundlagfor vækst og grøn omstilling. Gennem princippetom den rette virksomhed på det rette sted sikresforskellige typer af virksomheders mulighederfor optimal beliggenhed i forhold til den trafikaleinfrastruktur.Erhverv, som efterspørger nærhed til kollektivtransport, vejnettet og andre bymæssige funktio-ner, tilbydes et bredt udbud af lokaliseringsmulig-heder ved stationerne både i det indre og ydrestorbyområde. Det gælder et bredt spektrum

af virksomhedstyper fra kontor- og domicilejen-domme over videnerhverv og forretningsservicetil pladskrævende laboratorie- og produktionser-hverv, som har en intensiv arealudnyttelse, og somkan indgå i en bymæssig sammenhæng. Udbud-det omfatter byomdannelsesområder, hvor derallerede er etableret et attraktivt bymiljø, og barmark med god plads uden for de tættere byområ-der. Der er et betydeligt udbud af særligt attraktivelokaliseringsmuligheder i udviklings- og omdannel-sesområder, hvor S-banen og regionaltog møderringforbindelser, herunder metroen, Ringbanen ogden kommende letbane i Ring 3.Internationalt orienterede erhverv, som efterspør-ger nærhed til lufthavnen, tilbydes bl.a. lokalise-ringsmuligheder i Ørestad, eller, hvis der er tale omluftfragterhverv, lokalisering i det nye østafsnit iKastrup Lufthavn.I tilknytning til såvel Københavns Universitet,IT-Universitetet som DTU og RUC er der udvikletlokaliseringsmuligheder, som giver mulighed forsynergi mellem universitetsforskningen og privatevirksomheder. Clean-tech erhverv, som efterspør-ger nærhed til DTU Risøs forskning eller test- ogdemonstrationsfaciliteter, tilbydes lokalisering i for-skerparken ved Risø nord for Roskilde. Også andrelokaliteter er målrettet clean-tech erhverv.Transport- og distributionserhvervene, somefterspørger arealer nær motorvejsnettet, tilbydesvelbeliggende motorvejsnære arealer, der somnoget nyt er forbeholdt specielt denne erhvervs-type. Arealerne kan betjenes med modulvogntog.Områderne er placeret ved portene til hovedstads-området i syd, vest og nord. Beliggenheden sikrer,at den tunge transport ikke belaster egentligeby- og boligområder. Havnerelaterede erhverv harlokaliseringsmuligheder i Københavns Nordhavnog i Køge.Miljøbelastende virksomheder, som kræver en pas-sende afstand til miljøfølsom anvendelse, tilbydesarealer, som er forbeholdt virksomheder medsærlige beliggenhedskrav. Flere af de udpegedeområder rummer i dag mange virksomheder, somikke er miljøbelastende. For at sikre, at de udpe-gede områder fortsat kan rumme miljøbelastendevirksomheder og for at sikre eksisterende virk-somheder udviklingsmuligheder, får kommunernemulighed for at zonere områder til forskelligemiljøklasser.

Pendlingen – omfang og retningHovedstadsområdet består af sammenhængendebolig- og arbejdsmarkeder, som går på tværs afkommunegrænserne. Det er baggrunden for detsærlige behov for en overordnet planlægning ihovedstadsområdet.Omkring 60 pct. af de bosatte i hovedstadsområ-det pendler over en kommunegrænse. Kun i tre afde 34 kommuner er der flere af de bosatte, somarbejder i kommunen, end der pendler ud af den.Som i resten af landet er pendlingen over kommu-negrænserne stigende i hovedstadsområdet.Miljøministeriet har kortlagt pendlingsmønstrenei forhold til Fingerbystrukturen. De, der er bosat ihåndfladen og i de indre byfingre, har de kortestependlingsafstande, mens de, der er bosat i deydre byfingre eller uden for Fingerbyen i gennem-snit pendler dobbelt så langt. Blandt de bosattei håndfladen og i de indre byfingre er det færreend 5 pct., som pendler længere end 30 km tilarbejdspladsen, mens det blandt de bosatte i deydre byfingre og i det øvrige hovedstadsområdegælder omkring hver fjerde.Et markant udviklingstræk er, at stadig flere afdem, der er bosat i byfingrene, pendler ”på tværs”til arbejdspladser, som hverken ligger i den del afbyfingeren, som de er bosat i (”lokal pendling”)eller ligger i samme radial, dvs. i en anden del afbyfingeren eller i samme segment af ydre hånd-flade eller centralkommunerne (”radial pendling”).Centralkommunerne indeholder fortsat langt denstørste koncentration af arbejdspladser i hoved-stadsområdet. De seneste årtiers demografiskeforskydninger i centralkommunerne indebærer,at der er stadig flere blandt de bosatte i central-kommunerne, som er beskæftigede. Andelen afarbejdspladser i centralkommunerne, som be-skæftiger bosatte i centralkommunerne, har væretstigende, men samtidig er der stadig flere beboerei centralkommunerne, som arbejder i omegnskom-munerne.Mens indpendlingen til centralkommunerne erstagnerende eller svagt faldende, er udpendlingenfra centralkommunerne støt stigende. I 2010 varder i alt 133.000, der pendlede ind til en arbejds-plads i centralkommunerne fra resten af hoved-stadsområdet, mens i alt 91.000 pendlede ud af

centralkommunerne til en arbejdsplads i omegns-kommunerne. Hovedparten af indpendlerne – i altca. 100.000 – skal til en stationsnær arbejdsplads,mens 33.000 skal til en ikke-stationsnær arbejds-plads. Omvendt med udpendlerne. Blot 22.000pendler til en stationsnær arbejdsplads, mens70.000 pendler til en ikke-stationsnær arbejds-plads uden for centralkommunerne. På grund af demange ikke-stationsnære arbejdspladser uden forcentralkommunerne er mange beboere i central-kommunerne afhængige af en bil i den dagligependling.Også mange af pendlerne fra Sjælland til Storkø-benhavn er afhængige af en bil på grund af bådeboligernes og arbejdspladsernes beliggenhed.En udbygning med bedre parkeringsforhold vedstationerne – park & ride-anlæg – giver for noglemulighed for at skifte til kollektiv transport, menflertallet vil fortsat på grund af arbejdspladsenslokalisering være afhængige af en bil helt ind tilarbejdspladsen i det storkøbenhavnske område.Blandt de 45.000, som pendler fra resten af Sjæl-land til hovedstadsområdet, skal blot � til central-kommunerne, hvor banebetjeningen af arbejds-pladserne er god. Blandt de �, som pendler til enarbejdsplads uden for centralkommunerne, skalkun 15 pct. til en stationsnær arbejdsplads.Transportministeriets strategiske analyser af bane-og vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet belyserbl.a. langsigtede muligheder og problemstillingeri relation til en bedre banedækning i håndfladen.En bedre banedækning i håndfladen, herundermed tværgående forbindelser, vil ikke blot gavnede bosatte i håndfladen og resten af de bosatte iFingerbyen, men påvirke transportmiddelvalgetfor de mange, der pendler fra resten af Sjælland tilarbejdspladser i det storkøbenhavnske område.Udvikling af hovedstadsområdets grønne kilerHovedstadsområdet er begunstiget af en langkystlinje, søer, skove og et varieret landskab istorbyområdernes umiddelbare nærhed. Nærhedog adgang til grønne områder og vand har stor

betydning for vores daglige velbefindende, og un-dersøgelser fremhæver betydningen for folkesund-heden, herunder forebyggelse af stress.Hovedstadsområdets koncentration af menneskerog aktivitet giver et særligt rekreativt behov, menskaber samtidig et stadigt pres for byudvikling, tra-fikanlæg og andre tekniske anlæg i det omgivendeåbne land.En af Fingerplanens hovedopgaver er at skabesammenhæng mellem byområderne og deregionale friluftsområder. Fingerplanen fastlæggerderfor grønne kiler mellem byfingrene og på tværsaf byfingrene. Kilerne sikrer, at der fra hovedpartenaf storbyens bykvarterer er relativ let adgang tilstørre, sammenhængende regionale friluftsområ-der, og at landskaberne i disse områder holdes frifor byvækst.Forslaget til Fingerplan 2013 foreslår to nye grønnekiler, som forlænger de eksisterende kiler.Det drejer sig om en grøn kile langs Køgefingeren– i areal på størrelse med Vestskoven. Kilen skalblandt andet sikre mere skov til byfingerens befolk-ning i hovedstadsområdets mest skovfattige egn.Desuden foreslås en ny grøn kile nord for Roskilde-fingeren fra Høje-Taastrup og ud til Roskilde Fjord.Den nærmere planlægning af de nye kiler skal skei tæt samarbejde og dialog med de berørte kom-muner.Støj fra trafik, især fra motorveje, udgør et særligtproblem i de grønne kiler. Motorvejene er i fleretilfælde blevet placeret i de grønne kiler, fordi detvar det eneste sted, der var åbent og ubebygget.Trafikstøjen kan imidlertid virke generende for denrekreative oplevelse i store dele af de grønne kiler.Konsulentfirmaet Grontmij har for Miljøministerietgennemført en oversigtlig beregning af støjfor-holdene. På baggrund af Fingerplanen og støj-beregningen lægges der op til, at kommuner ogstatslige myndigheder. der planlægger trafikanlæg,indarbejder støjhensyn i de grønne kiler, når deudarbejder deres støjhandlingsplaner.

6. Landdistrikter i udviklingDer bor ca. 1.130.000 mennesker i landdistrikternei 2012. Det svarer til ca. 20 pct. af Danmarks befolk-ning. Ved landdistrikter forstås her dels bebyg-gelser med op til 1000 indbyggere, dels det åbneland mellem bebyggelserne. Ca. 715.000 personerbor i bebyggelser med under 200 indbyggereeller i helt fritliggende huse, mens ca. 415.000 per-soner bor i landsbyer med mellem 200 og 1000indbyggere.De senere år har antallet af indbyggere i landdi-strikterne, opgjort på denne måde, været faldende.I 2006 boede der således ca. 30.000 flere i land-distrikterne end i dag.Der er forskel på folketallets udvikling i landdistrik-terne alt efter, hvor i landet de ligger. I omegnenaf store byer som København, Odense og Aarhuser der almindeligvis vækst i landdistrikterne, mensfolketallet i småbyregionernes landdistrikter falderforholdsvis kraftigt, mange steder mere end enpct. hvert år, se kortet figur 18. Men også i småby-regionerne er der forskel på landdistrikter. Ogsåher findes stedvis blomstrende landsbyer, et aktivterhvervsliv og et godt foreningsliv.Landdistrikter nær de større byer rummer en typeudfordring for kommuneplanlægningen. Det kanhandle om størrelsen på arealer til nye boliger, omudlæg af attraktive byggegrunde nær værdifuldenaturområder eller om udvidelse af erhvervs-virksomheder, som er etableret i tiloversblevnelandbrugsbygninger.Landdistrikter i landets yderområder rummer enanden type af udfordringer. Det handler måskeom sikring af lokal serviceforsyning, anvendelsenaf overflødiggjorte landbrugsbygninger, adgangs-forhold til naturarealer eller om udvikling af enturisme baseret på områdets unikke stedbundnekvaliteter.Landdistrikterne rummer store landskabsværdier,ikke mindst kystlandskaberne og ådalene, og hertil

af arbejdspladserne i landdistrikterne end i landetsom helhed. Til gengæld er der ikke så mange ar-bejdspladser i serviceerhvervene i landdistrikternesom ellers i landet. I bebyggelserne med over 200indbyggere er arbejdspladser i den offentlige ser-vice dog på niveau med landsgennemsnittet.Uden for byerne - i det åbne land inklusive bebyg-gelser med under 200 indbyggere - er 17 pct. afarbejdspladserne i de primære erhverv, alt overve-jende i landbruget, mod 2 pct. i landet som helhed.Men selv her hører 83 pct. af arbejdspladserne tilbyerhvervene, og arbejdspladser i serviceerhver-vene er i flertal. Erhverv i det åbne land er altsåmeget andet og mere end landbrug. Også detail-handel, turisme, byggefirmaer og mindre industri-virksomheder spiller en væsentlig rolle.DetailhandelDanmark har et fintmasket net af dagligvarebutik-ker både i byerne og i landdistrikterne. Mere end70 pct. af befolkningen har under 2 km og kun 2pct. mere end 5 km til den nærmeste dagligvare-butik med et udbud af de mest almindelige varer tilden daglige husholdning.Så godt som alle byer med over 2.000 indbyggerehar mindst en dagligvarebutik, og selv af bebyg-gelserne på mellem 500 og 1.000 indbyggere erca. 70 pct. forsynet med en dagligvarebutik. For demindre bebyggelser med 200 - 500 indbyggeregælder dette kun 28 pct. af bebyggelserne.Konkurrencen i detailhandelen reducerer i disseår antallet af butikker, og dette vil givetvis ogsåreducere antallet af butikker i landdistrikterne. Væk-sten i antallet af discountbutikker har dog indtil nubidraget til at opretholde det tætte net af butikker.

TurismeTurismen er et vigtigt erhverv for landet. VisitDen-mark har opgjort, at turistforbruget skaber ca.110.000 jobs, svarende til godt 4 pct. af alle jobs ilandet. I en række ellers svage landdistrikter giverturismen et vigtigt tilskud til økonomien. Men ogsåen storby som København nyder hvert år godt afde mange besøgende.Mere end 9 ud af 10 udenlandske turister ser na-turen som den vigtigste enkeltfaktor for at vælgeDanmark som ferieland. Og analyser af friluftslivetsværdi i andre lande viser, at naturen indbringermange penge ved overnatning, udstyr, transportog mad. Fx bidrog friluftslivet i 2009 i Sverige til ca.34 milliarder svenske kr. og ca 75.000 arbejdsplad-ser i Sverige. Friluftslivet i Danmark bidrager formo-dentlig også med stor værdi. Forudsætningen erbl.a., at lokale iværksættere ser mulighederne, ogat myndighederne støtter processen.Kystferieturismen bidrager til at understøtte udvik-ling og beskæftigelse i landets kystområder. Dendaværende regering nedsatte i 2010 Dialogforumom turismeplanlægning, som i juni 2011 fremlagdesine overvejelser om mulighederne for at udviklekystferieturismen inden for de bestemmelser,som planloven rummer. Centrale udmeldinger fradialoggruppen var, at en del kystnære turistom-råder har behov for udvikling, modernisering ogkvalitetsforbedring, samt at flere kommuner medfordel kan arbejde med en målrettet strategisktilgang til turismeudviklingen - både i den enkeltekommune og i et samarbejde mellem flere kom-muner. Det påpeges, at der er efterspørgsel efterkoncentrerede turismeområder (destinationer),hvor der inden for et afgrænset område tilbydes

VisitDenmark har opgjort det samlede forbrugi forbindelse med turistophold til ca. 75 mia. kr.(2010), svarende til 1,7 pct. af den samlede tilgang(udbuddet) af varer og tjenester i landet. 40 pct.heraf skyldes udenlandske turister.Der er ikke store forskelle på turismens betydningforskellige steder i landet, hvad større geografiskeområder angår. Småbyregionerne har med enturismeandel af det samlede udbud på 2,5 pct. ennoget højere andel end landet som helhed. Mender er en række kommuner som fx øerne Fanø,Bornholm og Langeland, sommerhuskommu-nerne i Odsherred og på nordkysten af Sjælland,i Nordjylland, Syddjurs og ved den jyske vestkyst,hvor turisterne står for 4-5 pct. af udbuddet, sekortet figur 19, og lokalt kan det være en væsentligthøjere andel.

Adgang til bredbåndDet er en grundforudsætning for vækst i voressamfund, at borgere og virksomheder i alle deleaf landet har adgang til en bredbåndsforbindelse.For danske virksomheder kan digitalisering øgeproduktiviteten og konkurrenceevnen. Digitali-sering skaber desuden helt nye muligheder forinnovation, fx når nye tjenester og en række so-ciale medier ændrer de digitale forbrugsvaner ogskaber nye markeder. For at få det fulde udbytte afde digitale muligheder skal boliger og virksomhe-der have mulighed for at få adgang til tidssvarendeinternethastigheder, som fx gør det muligt at,handle på nettet og være i digital dialog med detoffentlige. Det vil også gøre det muligt at udvikleog anvende avancerede tjenester baseret på fxvideo i højopløselig kvalitet og cloud computing,hvor it-ydelsen kan tilgås via nettet.

De små øerEt særkende ved Danmark er de mange småbeboede øer, hvor de geografiske omstændighe-der er meget anderledes end i resten af landet. Deter en udfordring at sikre og bevare levevilkårenepå småøerne. Helårsbeboelse er en forudsætningfor, at ø-kulturen overlever, og at øernes megetforskellige kulturlandskaber bevares for eftertiden.Helårsbeboelse er også en forudsætning for, attitusinder af turister hvert år kan gæste øerne ogmedvirke til at fremme en bæredygtig økonomihos både øboere og færger.Befolkningen på de små øer er under presDe små øer havde en nogenlunde uændret be-fokning fra 1990 og de efterfølgende 15 år, men ersiden 2006 gået tilbage.Folketallet på de 27 små øer, der er omfattet af ø-støtteloven, er faldet med 14 pct. siden år 2000.Heri adskiller de små øer sig ikke fra Ærø, Læsø ogSamsø, se figur 20. Tilbagegangen er dog nogetstørre end for småbyregionerne generelt.Tilbagegangen gælder alle typer små øer. Det gæl-der både de lidt større af dem og de lidt mindre, ogdet gælder såvel de jyske som de fynske og øerneøst for Storebælt. Der er dog enkelte øer, somhar haft et svagt stigende folketal siden år 2005,nemlig Endelave og Anholt i Kattegat samt den lilleø Birkholm i Det Sydfynske Øhav.En planlægning for at fremme udviklingen påden enkelte ø må basere sig på øens geografiskesærpræg. Øer uden broforbindelse har forskelligefortrin netop i kraft af deres isolerede afgrænsningaf havet. Fx kan landbruget og gartneriet dragefordel af øernes specielle forudsætninger forbestøvning, små produktionsvirksomheder kanbenytte øernes navne i brands, virksomheder kanlokalisere sig på en ø til en lav husleje, ældrecentreog døgninstitutioner med specielle tilbud kan havenytte af en isoleret beliggenhed.Lokalsamfund i landsbyer og på små øer kangøre en indsats for at få tilflyttere. Et eksempel erStrynø, hvor beboerne tilbage i 1990 ved hjælp afoffentlige og private tilskud indrettede en ejendom”Livstræet” til tre lejligheder. Lejlighederne bliver

udlejet til tilflyttere for et år, hvor tilflytterne får enbillig og uforpligtende mulighed for at opleve, omen tilværelse i lokalsamfundet kan friste. På Ærøhar man lavet en lignende ”indslusningsbolig”.Erhverv på øerneLandbruget har traditionelt været hovederhvervetpå de små øer. I mange tilfælde er det traditionellelandbrug på øerne erstattet af forskellige niche-produktioner som kød, frugt, grønt og bær. Deter en udvikling, som kan danne basis for mindreforarbejdningsvirksomheder i nedlagte landbrugs-bygninger på øerne.Med en god bredbåndsdækning på øerne vil derikke kun blive åbnet op for hjemmearbejdspladserfor pendlerne fra øerne. Det vil også blive muligtat etablere faste arbejdspladser på øerne, hvor an-satte fra virksomheder uden for øerne kan dragenytte af lave huslejer på øerne, eller det vil blandtandet være muligt for it-iværksættere og alleandre, der benytter it i virksomheden, at få domicilpå øerne.Småøerne tiltrækker med deres forskelligartedemuligheder for natur-, kultur- og landskabsoplevel-ser allerede mange turister. Udgangspunktet for enturismepolitik på småøerne kan tage sit udgangs-punkt i, at turismen kan skabe beskæftigelse pådet nuværende grundlag. Det vil for mange øersvedkommende betyde en udbygning af turistfa-ciliteterne, herunder overnatningsmulighederne,oprettelse af eventuelle stiforbindelser, shelters,bålpladser mv.Hver ø har sin egen bæreevne for maksimalt presaf turister. Derfor bør planlægningen af turismenpå småøerne ske ud fra en afvejning af natur-,kulturmiljø- og landskabsværdierne, erhverveneog servicetilbuddene på øerne, hensynet til deneksisterende befolkning og ønsket om beskæftigel-sesfremme og befolkningsvækst.Kommunerne kan med fordel indarbejde småøer-ne i kommunens sammenhængende turistpolitiskeovervejelser, hvorefter ferie- og fritidsanlæg skallokaliseres. Herved kan hensynet til beskyttelsen aføerne planlægges i sammenhæng med mulig-hederne for at benytte småøerne i et eventueltsamarbejde med fastlandets turisme.

Udvikling på grundlag afstedbundne potentialerDet at leve i landdistrikterne rummer mange kvali-teter. Men andre kvaliteter end dem, der forbindesmed de store byer. Det forudsætter, at der er le-vende små byer, adgang til grønne arealer, smukkelandskaber og friluftsaktiviteter. Også en velbevaretbygningskultur eller andre bevaringsværdier spilleren rolle. Naturen kan i højere grad bruges til at ud-vikle friluftsliv og turisme. Nøgleordet er udnyttelseaf stedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæf-tigelses- og boligudvikling, herunder en udviklingaf stedbunden turisme og en styrket indsats forgrøn naturturisme..Kommunerne kan tage stilling til, hvordan ram-merne for hverdagslivet i landdistrikterne skal værei fremtiden. En stillingtagen, som også kan rummeen prioritering: Hvor findes områder med poten-tiale for udvikling i fx turisme, beboelse, landbrugog rekreation? Kommunerne kan tage stilling til,hvilken funktion deres landdistrikter skal have ifremtiden.I OECD er der udviklet en ny tilgang til udvikling ilanddistrikterne, hvor landdistrikterne ses bredereend blot som landbrug. Hvert sted skal udvikles påbaggrund af egne forudsætninger og med en bredvifte af aktiviteter. Det forudsætter en helhedsori-enteret indsats på tværs af sektorer.De stedbundne ressourcer kan være mangear-tede. Der kan være særlige kvaliteter i det lokaleerhvervsliv, fødevarer, landskabet, bebyggelses-historien eller kulturen kan byde på speciellemuligheder for oplevelser og turisme, ligesom dengeografiske beliggenhed kan spille en rolle. Destedbundne kvaliteter kan bruges aktivt til at skabelokal udvikling.De stedbundne kvaliteter er nogle steder basis foren udvikling, som bygger på områdernes lokaleidentitet, hvor en række nicheprodukter udvik-les – økologisk kød, mikrobryggerier, specialoste,honning, bær, salt mm. Yderområder har oftesærlige kvaliteter, som kan tiltrække turister, fxstore og relativt uberørte naturområder, autentiske

kulturmiljøer, anderledes levevis mm. Samtidig gårudviklingstendensen i retning af en mere oplevel-ses- og aktivitetssøgende turisme. Flere turister erinteresseret i at opleve noget under deres ferie,være aktive, dyrke deres interesser eller få nyeinteresser.Denne tendens udgør et potentiale for udviklingaf en bæredygtig grøn nicheturisme, der kanskabe helårsarbejdspladser. Turisterne kan forudenoplevelserne tilbydes steder at bo og spise. Vær-dikæden og grundlaget for den lokale service kanforbedres.Kommunen har en vigtig rolle i at udarbejde enstrategi for udvikling af stedbundne potentialer ogudarbejde en helhedsplan for de fysiske strukturer,der kan skabe rammerne for de fysiske forandrin-ger, der er nødvendige for udnyttelsen af potentia-lerne og i det hele taget inddrage de stedbundnepotentialer i kommunens øvrige planlægning ogaktiviteter.Som led i implementeringen af Landdistriktspro-grammet og Fiskeriudviklingsprogrammet for2007-2013 er der etableret såkaldte lokale aktions-grupper (LAGer) i hele landet, som arbejder med atskabe liv og jobs i landdistrikter og fiskeriområdermed støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter og EU. Tilskuddet hertil udgør 108 mio.kr. årligt. LAGerne har udviklet udviklingsstrategierfor deres lokalområde, som bl.a. skal gøre detattraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig nedi områder uden for byerne. Også befolkningensadgang til kommunikationsteknologi og til service-,kultur- og fritidstilbud understøttes.Som et eksempel på udvikling i landdistrikternekan nævnes udviklingsprogrammet BlomstrendeLandsby, som giver landsbyer og kommuner mu-lighed for at synliggøre sig med det mål at skabeudvikling og dialog lokalt. Programmets formållægger op til, at borgerne valgfrit og i fællesskabforholder sig til, hvordan det er at bo og leve ideres landsby. Det er tanken med programmet,at landsbyens borgere skaber udvikling frem modegne strategiske mål og beslutninger i et samspilmed de kommunale planer og initiativer.

7. Det åbne landDe åbne landskaber er karakteristiske for Danmarkog rummer unikke værdier, som byder på særligeoplevelser og mulighed for rekreative aktiviteter.Værdierne i det åbne land skal beskyttes, samtidigmed at der skabes plads til beboelse og til den delaf erhvervslivet, som hører hjemme på landet.Planlægningen af det åbne land skal bygge påen hensigtsmæssig og balanceret afvejning afhensynet til beskyttelse og en stillingtagen tilmuligheden for benyttelse. Gennem den fysiskeplanlægning kan der findes arealer til de aktiviteter,som kun kan foregå i det åbne land. Der skal væreplads til landbrug, skovbrug og til vedvarendeenergianlæg. Og der skal tages vare på naturen,kulturhistoriske værdier, rekreative interesser oglandskabsværdier i det åbne land. Det handlerom at beskytte værdifulde landskaber, de åbnekyststrækninger og planlægge for de beskyttedenaturområder med henblik på at sikre biodiver-sitet, drikkevandskvalitet og adgangen til naturog landskabsarealer. I kommuneplanlægningener det samtidig vigtigt at se landskabs-, kultur- ognaturværdier som centrale elementer i en strategifor udvikling og vækst i de enkelte kommuner.Det meste af Danmark er såkaldt åbent land.Landbrugets dyrkede areal udgør ca. 27.000 km2eller 64 pct. af Danmarks samlede areal. Hertilkommer markveje, grøftekanter og læhegn mm. itilknytning til landbruget, tilsammen op mod 3 pct.af arealet. Godt 12 pct. er skov, 9 pct. er hede, klitter,moser og anden lysåben natur, 2 pct. udgøres afsøer og vandløb, mens ca. 10 pct. optages af be-byggelse, haver og trafikal infrastruktur. Danmarker det europæiske land, som har den højeste andelaf dyrket areal. Samtidig rummer det åbne landmange anlæg, som skaber barrierevirkninger fornatur og landskab.

fiskeri. I landzonen må der derfor almindeligvis ikkeuden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foreta-ges udstykning, opføres ny bebyggelse eller skeændring i anvendelsen af bestående bebyggelseog ubebyggede arealer.Miljøministeriet har på grundlag af Bygnings- ogBoligregistret opgjort antallet af nye bygninger ilandzone opført i perioden 2002-2010. Opgørel-sen viser, at der bygges 600 - 900 boliger pr. åri landzonen. Heraf er groft sagt 45 pct. stuehusetil landbrugsejendomme, 45 pct. er almindeligeenfamiliehuse, 5 pct. er dobbelt- eller rækkehuseog 5 pct. andre boliger.Der er foruden boliger opført ca. 3000 andrebygninger i landzonen hvert år. Ca. 75 pct. afbygningerne tjener landbrugsformål, godt 10 pct.andre erhvervsformål og godt 10 pct. fritidsformål,hvoraf halvdelen er sommerhuse. De nævnte talinkluderer ikke egentligt erstatningsbyggeri, hvorfx en bolig nedrives for at blive erstattet af ennyopført bolig.Udvidelse af virksomheder i landzonenI landzonen ligger en del virksomheder indenfor byerhvervene. Mange af disse er etableret ioverflødiggjorte landbrugsbygninger eller i andreoverflødiggjorte bygninger som fx mejerier og fo-derstofforretninger. I andre tilfælde er der tale omældre virksomheder, der allerede inden planlovenszonebestemmelser har ligget uden tilknytning tilbymæssig bebyggelse.Ligesom andre virksomheder kan virksomhedernei landzonen både indskrænke, ophøre eller haveet ønske om at udvide, hvad der rejser forskelligeproblemstillinger for kommunerne. Fx kan virksom-heders ønske om at udvide komme i konflikt mednatur-, kulturmiljø- og landskabsinteresser ellerudfordre kommunernes allerede foretagne plan-lægning for og investeringer i erhvervsområder ogi infrastruktur som veje, kloakker og vandforsyning.

Det er kommunen, der vurderer, om en udvidelseaf en virksomhed i det åbne land skal realiseresgennem en lokalplan. Der er tale om en konkretvurdering ud fra en planmæssig og samfundsøko-nomisk helhedsvurdering, hvor udgangspunktet er,at landzonen skal friholdes for anden bebyggelseend den, der er nødvendig for landbrug, skovbrugog fiskeri. Egentlig byudvikling - herunder erhvervs-udvikling - bør henvises til arealer i byzone ellerallerede planlagt byzone.Problemstillingen er særlig udtalt i landkommuner,som har forholdsvis mange virksomheder i detåbne land, og hvor et krav om flytning af virksom-heden til et eksisterende erhvervsområde kanbetyde, at virksomheden lukker eller flytter ud afkommunen.Miljøministeriet har efter et oplæg fra Vejen Kom-mune igangsat et udredningsarbejde, hvor detblandt andet vurderes, om grænsen for lokalplan-pligt på en samlet virksomhedsstørrelse på 1.500– 2.000 m2efter en udvidelse er hensigtsmæssig.

Landbrugserhvervets specialiseringArealanvendelsen i landbruget varierer en del mel-lem de enkelte egne af landet og forandres ogsåhurtigt med den tiltagende ejendomskoncentra-tion, effektivisering og specialisering i landbruget.Siden 1960erne har landbrugserhvervets udviklingværet karakteriseret af ejendomskoncentration ogspecialisering. Der er i dag ca. 40.000 landbrugs-bedrifter, hvilket kun er en femtedel af tallet i 1960.I 1967 havde godt 3/4 af alle bedrifter både kvægog svin. Siden er balancen til stadighed rykket,således at bedrifter med hverken kvæg eller svin(overvejende plantebedrifter) udgjorde knap 60pct. af alle bedrifter i 2010, se tabel 16. På det tids-punkt var det kun 3 pct. af bedrifterne, som havdebåde kvæg og svin. I perioden havde husdyrbru-

gene samtidigt undergået en specialisering modenten kvæg eller svin. I år 2010 udgjorde kvægbe-drifter knap 30 pct. af alle bedrifter. Det tilsvarendetal for svinebedrifter var knap 10 pct. Der er siden1980erne været en voldsom koncentration afsvinebesætningerne, så bedrifter med mere end5.000 svin i dag er almindelige. Det samlede antalsvin er ca. 13 mio., et tal, der har været nogenlundestabilt de seneste ti år.Kvægbedrifterne udgør mere end hver tredjebedrift i de vestlige egne af Danmark, dvs. i RegionMidtjylland, Region Nordjylland og Region Syd-danmark, se tabel 17. I samme regioner udgørsvinebedrifterne 10 pct. af alle bedrifter. I de østligeegne af Danmark, dvs. i Region Sjælland og RegionHovedstaden, domineres landbrugserhvervet afplanteavl. Den geografiske specialisering af husdyri vest og planteavl i øst viser sig også ved, at derer flere svin og kvæg pr. ha i Vestdanmark end iØstdanmark, hvorfor muligheder og problemermed gyllen og dens anvendelse er mest markant iVestdanmark.Selv om intensivt landbrug fortsat lægger beslagpå størstedelen af arealet, spiller landbruget enstadigt mindre rolle i samfundsøkonomien. Mensde store landbrug bliver endnu større, er andelenaf deltids- og hobbybedrifter vokset markant.Deltidslandmændene udgør nu to tredjedele af alledanske landbrug og har i høj grad slået rod i debynære landregioner omkring København, Aarhusog Odense.Planlægning for landbrugetLandbrugets arealanvendelse og placeringen aflandbrugets bygninger spiller en rolle for oplevel-sen af det åbne land. Landbrugsloven blev ændreti 2010, så grænsen for hvor mange dyreenheder,der maksimalt må være på en bedrift, er ophævet.Samtidig blev der også åbnet for, at der kan etab-

leres jordløse husdyrproduktioner. Der vil derforkunne opstå store husdyrbrug med industrielkarakter. Dermed kan omgivelserne blive påvirketaf husdyrbrugene i langt større grad end tidligere.Beliggenheden af fælles biogasanlæg skal ses isamspil med de husdyrbrug, som leverer husdyr-gødning til biogasanlæggene. Et fælles biogasan-læg kan ligge i eller som udvidelse af et alleredeudlagt erhvervsområde i byzone, hvis erhvervsom-rådet ligger centralt i forhold til husdyrholdeneslokalisering. Det må forventes, at en række storebiogasanlæg vil blive realiseret, fordi aftalen omden danske energipolitik 2012-2020 giver forbed-rede økonomiske støttevilkår. Det er målet, athalvdelen af husdyrgødningen anvendes til biogasi 2020. Knap 95 pct. af husdyrbrugene ligger i 50kommuner.Ved planlægning for store husdyrbrug og biogas-anlæg skal der tages hensyn til gylle- og husdyr-grundlag, vej- og tilkørselsforhold og nabohen-syn. Desuden skal hensynet til beskyttet natur,landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminderindgå i planlægningen. Planlægning for bådefælles biogasanlæg og store husdyrbrug kan givekommunerne anledning til at inddrage nye interes-senter i planprocessen og skabe større behov forsamarbejde på tværs af kommunegrænserne.

i helt særlige tilfælde, dvs., hvor der ikke er andremuligheder, og hvor det er samfundsmæssigtnødvendigt, placeres byggeri og anlæg i disselandskaber, og det kun på betingelse af, at derindgår særlige landskabsforbedrende tiltag, somogså kan omfatte muligheder for natur, friluftslivog turisme.Det danske land har et begrænset omfang, ogmed relativt små terrænforskelle kan selv mindreforandringer af det danske landskab få betydningfor mange mennesker.En del kommuner har kortlagt kommunens land-skaber, og mange andre er i fuld gang. Resultater-ne er et vigtigt grundlag for en koordineret indsatsfor sammen med landbruget, energisektoren ogandre brugere af det åbne land at udforme land-skabsarkitektoniske strategier. Koordineringen skalsikre, at det karakteristiske og oplevelsesrige styr-kes i det åbne land til glæde for lokale og gæster.Med landskabskaraktermetoden kan kommunernekortlægge landskabernes naturgrundlag, arealan-vendelse og oplevelsen af dem, så der på tværsaf kommunegrænser kan være samme grundlagfor prioriteringen af, hvilke landskaber der skal pas-ses særligt på, og hvordan andre landskaber kanforbedres.KystområderneEn af de store attraktioner for dansk turisme erlandets kystområder. Hav, strand og klitter byderpå mange oplevelser året rundt. Kystområderne erpræget af stor variation, og mange kystområderrummer store natur- og landskabsværdier.De kystnære områder rummer potentiale forfriluftsliv og turisme. Særligt de åbne kyststræknin-ger udgør landskabelige helheder. De danske klit-og hedelandskaber er i europæisk sammenhængunikke og præget af uberørthed. Det er derforen særlig national interesse at bevare de åbnekyststrækninger og sikre adgang for beboere ogturister.Samtidig skal de enkelte lokalsamfund have mulig-hed for at udvikle sig. Kystnærhedszonen er ikkeen forbudszone, men en planlægningszone, hvorder stilles krav om en planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse for anlæg i kystnærheds-zonen.

Naturområder, naturtilstand og biodiversitetBiodiversiteten - artsrigdommen - er i tilbagegang,i Danmark såvel som globalt. Det vurderes, atomkring en femtedel af alle ca. 32.000 forskelligedanske arter er truet. Årsagen hertil er navnlig tabaf levesteder, som især kan føres tilbage til ændrin-ger i landbrugsdriften og skovdriften.Det er i særlig grad tilbagegang i åbne naturtypersom enge, overdrev, moser mv., som er årsag tiltruslerne mod artsrigdommen. I landbruget dyrkesarealerne mere intensivt, små udyrkede arealerer taget under plov, og ukrudtsbekæmpelsen iagerlandet er mere effektiv end før. Skovdriften haroplevet en stigende overgang fra løvskov til nåle-skov. Det har bevirket, at de enkelte skovarealer erensartede, og at antallet af døde eller gamle træerer minimalt, hvilket svækker variationen i leveste-derne og dermed biodiversiteten.Danmark tilsluttede sig på FNs biodiversitetskonfe-rence i 2010 målsætningen om at standse tilbage-gangen i biodiversiteten inden 2020. Det vil stillekrav til arealanvendelsen, så målet opnås.For at sikre, at naturens mangfoldighed, variationog skønhed bevares og udvikles på en måde, derer til gavn for velfærden og menneskers trivsel iDanmark, skal der skabes mere natur og etableresmere skov – også bynært. Og ikke mindst skal dennatur vi allerede har, beskyttes og plejes bedre.VandplanerEfter EUs vandrammedirektiv skal Danmark udar-bejde vandplaner til opnåelse af god tilstand i dedanske vandområder. Danmark er til brug for vand-planlægningen opdelt i fire vanddistrikter, herun-der 23 hovedvandoplande, og der udarbejdes envandplan for hvert af disse 23 hovedoplande. Hvervandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstandenskal være i områdets søer, vandløb, kystvande oggrundvand.Områder med Særlige DrikkevandsinteresserDen danske drikkevandsforsyning skal også i frem-tiden baseres på uforurenet grundvand, som kunkræver en simpel behandling. Grundvandsdan-nelsen sker over årtier, så hvis grundvandet førster blevet forurenet, kan det tage lang tid, indengrundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelseog indsats ved kilden afgørende for at sikre drik-kevandsressourcen i fremtiden.

Miljøvurdering afForslaget tilLandsplanredegørelseUdarbejdet af Miljøministeriet i samarbejde med RambøllResume (ikke teknisk)Forslaget til landsplanredegørelsen er regeringensudmelding om, hvordan den ser udviklingen indenfor den fysiske planlægning, og hvordan denønsker, at den fysiske planlægning skal udvikle sig ide kommende år.Der sættes i Forslaget til landsplanredegørelsensærligt fokus på klimatilpasning, byudvikling oggrøn vækst.Forslaget til landsplanredegørelse er omfattet afreglerne om miljøvurdering, hvor et af hovedfor-målene er at skabe åbenhed om miljøpåvirknin-gerne, således at politikerne kan vælge andre ini-tiativer i Forslaget til landsplanredegørelse, hvis detviser sig, at miljøpåvirkningerne ikke er acceptable.Der er gennemført en miljøvurdering af Forslagettil landsplanredegørelse. Den fokuserer på de nyeinitiativer, der kan have en væsentlig miljøpåvirk-ning. Det er ikke muligt at miljøvurdere kommendeplaner eller mere overordnede tilkendegivelse omkommende initiativer, da deres indhold ikke erkendt. Der vil blive taget stilling til miljøvurderingenaf de kommende planer og initiativer i forbindelsemed deres udarbejdelse.Miljøvurderingen af Forslaget til landsplanredegø-relse er gennemført ud fra den eksisterende videnog planens detaljeringsniveau. Da Forslaget tillandsplanredegørelse er en overordnet udmeldingom ønskerne til udviklingen af den fysiske plan-lægning, har miljøvurderingen også et tilsvarendeoverordnet detaljeringsniveau.Samlet kan det konstateres, at initiativerne i Forsla-get til landsplanredegørelse vil have en generel po-sitiv påvirkning af miljøet. Det gælder særlig fokuspå klimaområdet og udmeldingen med ønskernetil en bæredygtig byudvikling.Udmeldingerne på klimaområdet og til den fremti-dige bystruktur vil medvirke til en grøn omstilling,der bidrager til et reduceret transportbehov, såle-des at udledningen af drivhusgasser minimeres,og så Danmark bliver mindre afhængig af fossileenergikilder.Aftalen med kommunerne om 2,5 mia. kr. til klima-tilpasning af spildevandsområdet, vil medvirke til atsikre de materielle goder mod oversvømmelse. Derer her mulighed for en positiv synergieffekt medplanlægningen i det åbne land og forvaltningen afhele vandplanlægningen.Det prioriteres at sikre en mere bæredygtigbyudvikling med blandt andet levende bymidter,øget social variation og øget miljøkvalitet af byrumog deres funktioner. Herved begrænses res-sourceforbruget på arealforbrug, transportbehovog opvarmning m.m. Det vil også understøtteønskerne om en øget cykeltransport og dermedmedvirke til forbedring af befolkningens sundhed.Det reducerede arealbehov til byudvikling kan somen sidegevinst have en positiv betydning for beva-relse af biodiversiteten i og uden for byerne.Initiativer til klimatilpasning kan dog også poten-tielt have en negativ påvirkning på miljøet. Derkan være risiko for en uheldig påvirkning af denbiologiske mangfoldighed, landskab og kulturarv,hvis sikringen mod stigende vandstand og øgetnedbør ikke udføres under tilstrækkelig hensynta-gen til andre interesser. Det er kommunerne, derhar ansvaret for den detaljerede planlægning, ogudfordringen med afvejningen mellem interes-serne er velkendt. Der er derfor i Forslaget tillandsplanredegørelse udmeldinger om behovet for

en planlægning i det åbne land, der afvejer benyt-telse og beskyttelsesinteresserne. Kommunernestøttes i opgaven af rejsehold for klima, vindmøllerog biogas.Hvis initiativerne fra Forslaget til landsplanrede-gørelse ikke gennemføres, vil det blive sværere atopnå en balance mellem beskyttelse og benyttelseaf det åbne land. Det vil også blive vanskeligere atnå målene om tættere bæredygtige byer og enreduktion af klimapåvirkningerne.Det er den efterfølgende detaljerede planlægningi kommunerne, som vil afgøre, om de positivepåvirkninger opnås, og de negative kan begræn-ses. For at støtte kommunerne er der en rækkeinitiativer som f.eks. udredninger, vejledninger,rejsehold og tilførsel af midler til realisering indenfor centrale områder.Miljøministeriet vil løbende overvåge, om Forsla-get til landsplanredegørelse har de forventedemiljøpåvirkninger blandt andet via tilsyn med denkommunale planlægning.

Miljøministeren og regeringen har flere mulighederfor at påvirke udviklingen i den fysiske planlæg-ning, f.eks.:Der kan tages initiativer til ændring af reglerne(nye love og bekendtgørelser).Der kan laves statslig planlægning (landsplandirek-tiver).Der kan gøres indsigelse mod kommunal plan-lægning, der strider imod de statslige interesser,og miljøministeren kan i særlige tilfælde overtagekommunernes planopgave (call-in) for konkretesager.Der kan gennemføres dialog- og udviklingsprojek-ter i samarbejde med kommunerne.Der kan laves aftaler med kommunerne.Og der kan udsendes udmeldinger, så kommuner-ne kender miljøministerens og regeringens ønskertil den kommende planlægning.Der er en lang dansk politisk tradition for primærtat bruge de ”bløde” styringsmuligheder som f.eks.udmeldinger, dialog og aftaler. Det er også tilfældeti denne landsplanredegørelse og en lang rækkeaf ønskerne til de kommende års planlægning,vil først blive konkret realiseret, når kommunernefølger dem op med ny planlægning, eller miljømi-nisteren følger den op med den statslige planlæg-ning, der er nævnt i Forslaget til landsplanredegø-relse.Den regionale og kommunale planlægning skalikke godkendes af andre myndigheder, men denskal respektere de statslige interesser og lovgiv-ningen generelt. Landsplanredegørelsen er i denforbindelse en udmelding om, hvilken linje miljø-ministeren ønsker fulgt for planlægningen samtet signal om, hvornår Naturstyrelsen på vegne afmiljøministeren eventuelt vil gøre indsigelse modregional og kommunal planlægning.

Landsplanredegørelsens sammenhæng medanden planlægningPlanlægning af den fysiske arealanvendelse i Dan-mark reguleres af blandt andet især planloven1. Deter via planlægningen efter planloven, at placerin-gen af ny byudvikling, veje, skove m.m. reguleres,og det er også i planloven, at der kan gives mulig-heder for at ændre den eksisterende anvendelse afarealer til nye formål.Det er miljøministeren, som har det overordnedeansvar for planloven, og som udstikker den over-ordnede retning for planlægningen via landsplan-redegørelsen, landsplandirektiver, vejledninger ogdialog m.m. Det er kommunerne, som laver denovervejende del af den detaljerede planlægningvia kommune- og lokalplanlægningen.Efter et nyvalg udsender miljøministeren på vegneaf regeringen en landsplanredegørelse med statusfor udviklingen inden for planlovsområdet og medregeringens ønsker til de kommende års planlæg-ning, hvor den overordnede retning for den fysiskeplanlægning i Danmark angives. Umeldingen vilsenere blive konkretiseret af opfølgende initiativerog planlægning fra regeringen og kommunerne.

Formålet med miljøvurderingen er at få belyst demiljømæssige konsekvenser, inden der træffesbeslutninger, der kan påvirke miljøet, således at be-slutninger træffes på et oplyst grundlag. Forslagettil landsplanredegørelse er omfattet af miljøvurde-ringsloven.Emnerne i Forslaget til landplanredegørelse harværet i offentlig høring og i høring hos de of-fentlige myndigheder. Bidragene fra høringen eranvendt i forbindelse med udarbejdelse af Forsla-get til landsplanredegørelse. Der er efterfølgendeforetaget høring af de berørte myndigheders øn-sker til indholdet af miljøvurderingen af Forslaget tillandsplanredegørelse.Landsplanredegørelsen er et af de øverste elemen-ter i planhierarkiet, og de miljømæssige påvirknin-ger afhænger i betydelig grad af den efterfølgendeimplementering i andre planer. Miljøvurderingensvarer til landsplanredegørelsen detaljeringsniveau,og vurderingen har derfor et generelt og overord-net niveau.På baggrund af Forslaget til landsplanredegørelseog bidrag fra de berørte myndigheder, er der udar-bejdet en scoping af de miljøpåvirkninger, som kanvære relevante. Scopingen er angivet skematisk ivedlagte bilag.Miljøvurderingen skal desuden understøtte denoffentlige debat og sendes med i offentlig høringsammen med Forslaget til landsplanredegørelse.Forslaget til landsplanredegørelse er opbyggetomkring syv faglige temaer, og miljøvurderingen erudarbejdet på baggrund af dem og eksisterendeviden.Miljøvurderingen er struktureret ud fra emnernei miljøvurderingsloven. Hvert afsnit indeholderen vurdering af, hvad der sker, hvis Forslaget tillandsplanredegørelse ikke vedtages (0-alternati-vet) og desuden en beskrivelse af de emner, derer identificeret på baggrund af høringen af deberørte myndigheder. Miljøvurderingsloven stillerkrav om, at miljøvurderingen kun skal foretagesaf de ændringer i planlægningen, der kan påvirkemiljøet væsentligt. Derfor miljøvurderes alenenye initiativer, der er kommet med i Forslaget tillandsplanredegørelse siden forrige landsplanrede-gørelse fra 2010.

Emner fra Forslaget til landsplanredegørelse,der kan påvirke miljøetFor at kunne foretage miljøvurderingen, er der udfra Forslaget til landsplanredegørelse og svarenefra de berørte myndigheder udført en vurdering afinitiativerne i de syv temaer i forhold til, om de kanpåvirke miljøet væsentligt:Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landetDer er en række initiativer og politiske udmeldin-ger, men de er ikke så konkrete, at de i sig selv kanpåvirke miljøet væsentligt. Påvirkningen kan førstvurderes, når initiativerne udmøntes i kommendeplaner og praksis.Danmark i en nordisk og europæisk kontekstDer er en række initiativer og politiske udmeldin-ger, men de er ikke så konkrete, at de i sig selv kanpåvirke miljøet væsentligt. Påvirkningen kan førstvurderes, når initiativerne udmøntes i kommendeplaner og praksis.Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer oggrøn energiInitiativerne omkring vindmøller, biogas, cyklismeog aftalen om klimatilpasning af spildevands-området, især sikring mod oversvømmelse, kanpotentielt påvirke miljøet væsentligt og emnerneer derfor medtaget i miljøvurderingen.Byerne – på vej mod bæredygtighedDe centrale emner er udmeldingen om ønskernetil en bæredygtig udvikling af byerne, herunderøget byomdannelse, tættere byer og reduktion iarealforbruget til byudvikling samt øget social ogmiljømæssig kvalitet i byerne. Udmeldingerne omcyklisme og transport kan også påvirke miljøet væ-sentligt. Emnerne indgår derfor i miljøvurderingen.Udviklingen af hovedstadsområdetDe emner, der kan påvirke miljøet væsentligt, ertrafikbetjening, begrænsningen af transport ogøget cykel- og kollektivtrafik. Det gælder også åb-ningen for, at det skal vurderes om de grønne kilerkan anvendes i klimasammenhæng.

Fingerplanen er et centralt element for udviklingeni hovedstadsområdet. Forslag til Fingerplan 2013 ermiljøvurderet selvstændigt og miljøvurderes derforikke sammen med Forslaget til landsplanredegø-relse.Landdistrikter i udviklingDer er ikke nye initiativer, der kan påvirke miljøetvæsentligt set i et nationalt perspektiv, men lokaltvil initiativerne mht. udviklingen af stedbundnepotentialer få en væsentlig miljøeffekt.Det åbne landDer er ikke nye initiativer, der kan påvirke mil-jøet væsentligt set i et nationalt perspektiv, menindirekte har udmeldingen om begrænsningen afbyvæksten betydning for det åbne land. Derud-over kan afvejningen af landbrugsinteresserne iforhold til natur samt byudvikling potentielt få envæsentlig miljøeffekt.

drikkevandsinteresser (OSD), da de udgør denprimære langsigtede drikkevandsressource. Der erdesuden udfordringer med at sikre biodiversiteteni vandløbene.Forslaget til landsplanredegørelsen angiver ingennye tiltag som i sig selv vil påvirke vandkvaliteten.Forslaget til landsplanredegørelsen henviser tiligangværende (Natura 2000 planer og Vand-planerne) samt til nye initiativer fra (Natur ogLandbrugskommissionen og et grønt Danmarks-kort), som tiltag der skal sikrer vandkvaliteten ogbiodiversiteten i vandløbene.ByudviklingByudvikling medfører i dag flere steder byspred-ning og funktionsproblemer med områder, derligger øde hen uden for åbningstiderne af f.eks. bu-tikker eller erhverv, grundlaget for aktive bycentreudhules samt øget social segregering.Samtidig er der udlagt erhvervsarealer, som svarertil 80-95 års forbrug, der hovedsagelig er placeretlangs indfaldsvejene langt fra bymidterne og knu-depunkterne for den kollektive transport. Antalletaf butikker er faldende, og det medvirker også tilreduceret byliv i bymidterne.Den forsatte byspredning medfører potentielt etressourcespild af natur- og landbrugsarealer, somder er brug for både til landbrugsproduktion og tilopretholdelse af biodiversiteten.Forslaget til landsplanredegørelse angiver en langrække igangværende og planlagte initiativer til atsikre en bæredygtig byudvikling. Forslaget til lands-planredegørelse vurderes at have en positiv effektpå miljøet som følge af den politiske prioritering ogMiljøministeriets opfølgende tilsyn med den kom-munale planlægning.Dette vil blive forstærket, hvis Miljøministerietsudmeldinger om en bæredygtig byudvikling følgesop af den kommunale planlægning.

Vurdering af eksisterende miljøproblemer afsærlig relevans forForslaget til landsplanredegørelseI det følgende er angivet kendte miljøproblemer,som vurderes at have særlig relevans for Forslagettil landsplanredegørelse.KlimaDer forventes en havvandstandsstigning på op til140 cm frem mod år 2100, og der forventes øgetgrundvandsdannelse som følge af øget nedbør.Forslaget til landsplanredegørelsen angiver ingennye direkte tiltag til at imødegå klimaeffekterne,men Forslaget til landsplanredegørelse henvisertil en række andre igangværende eller planlagteaktiviteter med henblik på at imødegå klimaæn-dringerne.De indirekte effekter af Forslaget til landsplanre-degørelse i form af fokus på reduceret energi- ogressourceforbrug, samt målet om en bæredygtigbyudvikling vurderes at have en lille, men positivbetydning for at reducere klimaeffekterne.VandkvalitetDer er udfordringer med at sikre grundvandsdan-nelsen og grundvandet som en blivende ressourcetil rent drikkevand. Der er særligt behov for fokuspå at sikre grundvandet i områder med særlige

ingen betydning for beskyttelsesområderne omForslaget til landsplanredegørelse vedtages. Der eri forvejen sikret en særlig beskyttelse af de interna-tionale beskyttelsesområder i lovgivningen, og derer krav om en særlig miljøvurdering af projekter,der kan påvirke områderne.O-alternativet vurderes at have samme miljøeffektsom Forslaget til landsplanredegørelsen.VandplanerneForslaget til landsplanredegørelsens initiativer forklimaeffekter og håndtering af oversvømmelse,samt udmeldingerne om tættere byer vurderesat have en positiv synergi med vandplanerne, dade tilsammen kan medvirke til at sikre en bedrevandkvalitet og bidrage til beskyttelsen af særligtvandløb, da klimainitiativerne vil bidrage til opret-holdelse af naturlige strømningsforhold.O-alternativet vurderes at betyde, at det kan blivevanskeligere at nå målene i vandplanerne.Miljøet genereltForslaget til landsplanredegørelsen vurderes ikkeat medføre en væsentlig påvirkning på miljøetgenerelt.O-alternativet vurderes at medføre uændrede ud-viklingsmønstre i den generelle miljøpåvirkning.Biologisk mangfoldighedForslaget til landsplanredegørelsens initiativer om-kring klima og oversvømmelse vurderes at kunnepåvirke ådalene og dermed de våde enge. Der erdele af de våde enge, som har en stor biodiversitet,og hvis der ikke tages hensyn til dem i forbindelsemed initiativer til sikring mod oversvømmelse, kander ske et tab af den biologiske mangfoldighed.Der kompenseres delvist for denne risiko vedudmeldingerne om behovet for en helhedsori-enteret planlægning af det åbne land, samt atder skal tages hensyn til biodiversitet gerne i etfælleskommunalt samarbejde, hvor det er relevant.Der er mulighed for en positiv synergi melleminitiativerne, således at der samlet opnås en positivmiljøpåvirkning.O-alternativet vurderes at medføre risiko for forsattab af biologisk mangfoldighed.BefolkningenDer er i Forslaget til landsplanredegørelse udmel-dinger om ønskerne til en bæredygtig udvikling afbyerne, herunder at de bør fortættes. Det afhæn-

ger af udformningen af byerne, hvordan dette vilpåvirke befolkningen og befolkningens livsudfoldel-sesmuligheder. Det er ikke muligt at vurdere disseeffekter på det detaljeringsniveau, som landplanre-degørelsen har.Forslaget til landsplanredegørelse lægger også optil en balanceret vækst, hvor der tages hensyn tilde lokale styrker. Hvis det lykkes, vil det have enpositiv virkning på befolkningens livsudfoldelses-muligheder.O-alternativet vurderes at medføre risiko for, atforskellen mellem livsudfoldelsesmulighederne ide store byer med vækst og det øvrige land forsatøges med en befolkningskoncentration i de storebyer til følge.Menneskers sundhedDer er i Forslag til landsplanredegørelse udmeldin-ger om ønskerne til en bæredygtig udvikling af by-erne, herunder at de bør fortættes. Det afhængeraf indholdet af den kommende planlægning, omdette vil påvirke menneskers sundhed. Det er der-for ikke mulig at vurdere effekten med udgangs-punkt i landsplanredegørelsens detaljeringsniveau.Der er i Forslaget til landsplanredegørelsen øgetfokus på erhvervslokalisering, og at en større delaf arbejdspladserne bør kunne nås via offentligtransport og cykel. Det vil medvirke til at begrænsebilkørslen og dermed også luftforureningen ogrisikoen for uheld. Der er også udmeldinger omøget anvendelse af cykler til transport, og det vilhave en positiv påvirkning på sundheden, da flerevil få motion i forbindelse med transport til f.eks.arbejdet.O-alternativet vurderes at medføre risiko for, atpendlingen med bil forsat vil øges , at der er færre,som har mulighed for at anvende cykel som trans-portmiddel til f.eks. arbejdet.Fauna og floraDer gælder de samme forhold, som nævnt underbiologisk mangfoldighed for både Forslag til lands-planredegørelse og 0-alternativet.JordbundForslaget til landsplanredegørelse vurderes ikkeat have væsentlig betydning for jordbundsfor-holdene, ud over at den via en begrænsning afbyvæksten er med til at bevare jordbunden somen ressource.

Ved 0-alternativet er der ikke denne sideeffekt,men ellers vurderes der ikke at ske ændrede på-virkning af jordbundsforholdene.VandDer gælder de samme forhold som nævnt undervandplanerne for både Forslaget til landsplanrede-gørelse og 0-alterantivet.LuftDer er i Forslaget til landsplanredegørelse en klarudmelding om, at der på sigt skal ske en byfor-tætning. Det vil medvirke til at begrænse energi-forbruget samt pendlingen og dermed luftforure-ningen. Der er også ønsker om flere biogasanlæg,der vil medvirke til at nedbringe belastningen medammoniak i luften i landområderne.Ved 0-alternativet vurderes der ikke at ske ændringaf udviklingstendenserne inden for luftforurening.Klimatiske faktorerDer er i Forslaget til landsplanredegørelse udmel-dinger om ønskerne til en bæredygtig udvikling afbyerne, herunder at de bør fortættes. Det vil med-virke til at begrænse energiforbruget og dermedluftforureningen. Det samme gælder udmeldin-gerne om minimering af transport og forbedring afmulighederne for cyklisme og kollektiv transport.Der er også initiativer om øget energiproduktionfra biogas og vindmøller. Det vil medvirke til atnedbringe CO2udledningen og dermed bidragetil at minimere klimapåvirkningerne. Desuden erinitiativerne omkring oversvømmelse vigtige for atafbøde de negative effekter af klimaændringerne.Ved 0-alternativet er der risiko for en uændrettendens i retning af øget påvirkning fra klimafakto-rerne på byområder m.m.Materielle goderForslaget til landsplanredegørelsens initiativervedrørende klimatilpasning og sikring mod over-svømmelse vurderes at få en betydelig positiveffekt på de materielle goder. Hvis initiativerne ikkegennemføres, er der risiko for betydelige tab somfølge af oversvømmelser og andre klimaeffekterpå grund af ødelagte bygninger og infrastruktur-anlæg. Sikringen mod oversvømmelse vil primærtvære en fordel for byerne, og der er en risiko for, atlavtliggende landbrugsarealer kan blive påvirket såmeget, at de ikke længere kan dyrkes, således atder for landbruget kan være en negativ påvirkning.Forslaget til landsplanredegørelse lægger også op

til en balanceret vækst, hvor der tages hensyn tilde lokale styrker. Dette kan få en positiv betydningfor de materielle goder i landdistrikterne.Ved 0-alternativet vurderes der at ske stigendeskader på de materielle goder som følge af klima-ændringerne.LandskabVindmøller, biogasanlæg og store tekniske anlæg,begrænsning af byspredning som følge af tætterebyer, sikring mod klimaændringer og landdistrikts-udvikling er forhold, der kan have en væsentligindflydelse på landskabet. Påvirkningerne går påtværs af kommunegrænserne, og det er vigtigt,at kommunerne i forbindelse med deres planlæg-ning arbejder helhedsorienteret og målrettet på atreducere de negative påvirkninger.Særligt Forslaget til landsplanredegørelsens fokuspå tværkommunal koordinering af planlægningenvil have afgørende betydning for landsplanrede-gørelsens landskabseffekter. Forskellig afvejning afbeskyttelses- og benyttelsesinteresser i regionerog kommuner vil have afgørende indflydelse på delandskabelige effekter af landsplanredegørelsen ogden fremadrettede planlægning.Ved 0-alternativet vil en påvirkning af landskabetogså finde sted. Med det foreliggende videns-grundlag vurderes det som usikkert, om denlandskabelige effekt af 0-alternativet og Forslagettil landsplanredegørelse vil være væsentlig forskel-lige. Lykkedes landsplanredegørelsen med at be-grænse byspredningen vurderes det, at 0-alteran-tivet vil have en større negativ landskabelig effektend Forslaget til landsplanredegørelse. Landskabseffekterne af etableringen af tekniske anlæg ogklimasikring vurderes som ens for 0-alternativet ogForslaget til landsplanredegørelse pga. det fokus,der i forvejen er på disse emner i planlægningen.Kulturarv og kirker samt deres omgivelserKirkerne i det åbne land er vigtige landskabsele-menter, der er med til at give det danske land-skab karakter. Det samme gælder andre dele afkulturarven som fortidsminder, herregårde m.m.Vindmøller og biogasanlæg er store tekniskeanlæg, der kan have en væsentlig indflydelse påoplevelsen af kulturarven. Påvirkningen kan gå påtværs af kommunegrænserne, og det er vigtigt, atkommunerne i forbindelse med deres planlægningarbejder helhedsorienteret og målrettet arbejderpå at reducere de negative påvirkninger.

Forlaget til landsplanredegørelsens angivelse afudvikling i landdistrikterne og de små byer kan po-tentielt påvirke kirkerne og deres omgivelser lokalt,men det vurderes, at påvirkningen vil være yderstbegrænset og uden væsentlig miljøpåvirkning setpå nationalt plan.Ved 0-alternativet vurderes den altovervejendetendens at være, at der vil være samme påvirkningaf kulturarv og kirker som ved vedtagelse af Forsla-get til landsplanredegørelse.Arkitektonisk og arkæologisk arvDer gælder de samme forhold som nævnt underkulturarv og kirkerne for både Forslaget til lands-planredegørelse og 0-alternativet. Derudover erder i ådalene gamle broer, opstemninger, vand-møller m.m., som kan blive påvirket negativt afarbejdet med klimasikring og oversvømmelse, hvisder ikke tages hensyn til dem i forbindelse medden detaljerede planlægning.Det indbyrdes forhold mellem ovenståendefaktorerSom det fremgår af vurderingerne oven for, er derflere af miljøparametrene, der påvirkes af initiativer-ne til klimasikring. Det gælder både håndteringenaf oversvømmelse, vindmøller og biogas. Tilsvaren-de har målsætningen om en bæredygtig byudvik-ling effekter, der går på tværs af mange miljøpara-metre.. Det afhænger særligt af den efterfølgendedetaljerede planlægning i kommunerne, om densamlede påvirkning vil blive positiv eller negativfor de enkelte miljøparametre. Det vurderes, atder umiddelbart er flest indbyrdes positive forholdmellem ovenstående faktorer, og at de negativefaktorer i betydeligt omfang kan håndteres i forbin-delse med detailplanlægningen.Der vurderes at være omtrent samme indbyrdesforhold mellem ovenstående faktorer for 0-alterna-tivet og Forslaget til landsplanredegørelsen indenfor de enkelte temaer.Andre miljøpåvirkningerDer vurderes ikke at være andre miljøpåvirkningeraf væsentlig betydning for hverken Forslaget tillandsplanredegørelse eller 0-alternativet.Samspillet mellem emnerneDer er en sammenhæng mellem klima og sikringmod oversvømmelse, vandplanerne og planlæg-ningen for det åbne land samt byspredning og

bæredygtig byudvikling. Hvis den efterfølgendeplanlægning udnytter mulighederne, kan deropnås en positiv miljøeffekt for en lang rækkeparametre. Der vil særligt være en positiv sy-nergi mellem sikringen mod oversvømmelse ogreduceret byspredning samt etablering af sam-menhæng mellem naturområder. Der er også ensammenhæng mellem ønskerne om tætte byer ogudviklingen i det åbne land baseret på lokale res-sourcer og potentialer. Reduktion i arealforbrugettil byvækst vil både skabe mere rum for udvikling ilandbruget og for beskyttelse af naturen.Ved 0-alterantivet vurderes de positive synergi-effekter at blive mindre end ved vedtagelse afForslaget til landsplanredegørelse.Afværgeforanstaltninger og overvågningDer er nogle af emnerne, hvor der potentielt erbåde en negativ og en positiv miljøpåvirkning. Derer forventninger om, at kommunerne igangsætteren planlægning, der understøtter udviklingsøn-skerne i Forslaget til landsplanredegørelse. Der erikke tvivl om, at der er udfordringer i forbindelsemed den opfølgende planlægning. For at under-støtte dette arbejde er der ved siden af Forslaget tillandsplanredegørelse blandt andet taget en rækkeafhjælpende initiativer:Der er etableret rejsehold for henholdsvis klima,vindmøller og biogasanlæg, der skal hjælpe kom-munerne med planlægningen.Der er afsat 1 mia. kr. til støtte af cyklisme og 2,5mia. kr. til klimatilpasning af spildevandsområdet.Der udsendes støttemateriale fra staten i form atredegørelser og eksempelsamlinger (erhvervsloka-lisering, eksempler på vindmølle planlægning samtresultatet af projektet med Realdania om biogas,arkitektur og landskab).Der udsendes en ny fingerplan og et grønt Dan-markskort.Der er en række udredninger i gang (finansierings-udvalget, Femern Bælt udvalget, lufthavnsudvalgetsamt trængselskommissionen.Hertil kommer andre initiativer, der løbende vilblive igangsat.En del af den planlægning kommunerne skal igang med rummer nye emner, hvor der ikke er enklar praksis for planlægningen. Der er derfor behovfor udvikling af planlægningen, og det gøres viablandt andet tre dialogprojekter:

Et projekt om hvordan planlægning for erhvervkan tænkes sammen med bæredygtighed ogbykvalitet.Et projekt om udvikling af stedbundne potentialer,hvor der kan sættes fokus på mindre samfund,landsbyer og små øer.Og et projekt i dialog med interessenter om udvik-ling af kystnærhedszonens landskabs- og natur-potentialer.Miljøministeriet vil overvåge om initiativerne i For-slaget til landsplanredegørelse har den forventedemiljøpåvirkning. Det vil dels foregå via den løbendedialog med kommunerne i forbindelse med vareta-gelse af de statslige interesser, og via Miljøministe-riets egen planlægning og udredning samt tilsynmed regional og kommunal planlægning.Via både ny lovgivning og blandt andet udsen-delse af de statslige interesser i kommuneplanlæg-ningen vil Forslaget til landsplanredegørelsens mil-jøeffekter løbende blive overvåget og korrigeret,hvis det vurderes nødvendigt. Opfølgningen vil skeløbende, hvis der er væsentlige afvigelser og ellersi forbindelse med næste landsplanredegørelse.

Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landetDanmark i en nordisk og europæisk kontekst.Grøn omstilling, klima tilpasning, ressourcer oggrøn energi.Byerne – på vej mod bæredygtighed.Udvikling i hovedstadsområdet.Landdistrikter i udvikling.Det åbne land.For at kunne foretage en miljøvurdering, erder foretaget en vurdering af, hvor Forslaget tillandsplanredegørelse kunne have en væsentligmiljøpåvirkning (scoping). Der blev udarbejdet enforeløbig vurdering ud fra dispositionen til Forslagtil landsplanredegørelse, og den har været i høringhos de berørte myndigheder. Ved svarfristens ud-løb var der indkommet i alt 13 høringssvar, hvoraf7 fra kommuner, 5 fra statslige myndigheder og etfra en region.Vurderingen af miljøpåvirkningerne er revurderetpå baggrund af høringen og det endelige Forslagtil landsplanredegørelse.0 betyder neutral påvirkning.+ betyder ikke væsentlig positiv eller negativpåvirkning .++ betyder væsentlig positiv eller negativ påvirk-ningI nedenstående tabel er angivet, hvordan Forslagettil Landsplanredegørelse, med udgangspunkt ihvert fagligt tema, forventes at påvirke en rækkemiljøparametre, jf. miljøvurderingsloven

LitteraturErhvervs- og Vækstministeriet: Bredbåndskortlægning 2011. Marts 2012.ESPON: Potentials for polycentric development in Europe, ESPON 111, 2005.EU-Kommissionen: En køreplan for et ressourceeffektivt Europa. KOM(2011)571.Groth, Niels B. et. al.: Urban patterns of growth - URAGO. A Nordic survey on the geography of suppliers of high-tech companies.Final report, København, 2012.Miljøministeriet: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, vejledning. Februar 2013.Miljøministeriet: Redegørelse om detailhandelsplanlægning. December 2011.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Regional- og landdistriktsredegørelse 2012.Natur- og Landbrugskommissionen: Natur og Landbrug - en ny start. April 2013OECD Rural Policy Reviews:The New Rural Paradigm. Policies and Governance. OECD 2006.OECD Territorial Reviews: Copenhagen, Denmark. OECD 2009.Regeringen: Danmark i arbejde - Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Marts 2013.Regeringen: Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlag. Oktober 2011.Regeringen: Vores energi. Energi- og Bygningsministeriet. November 2011.Regeringen: Vækstplan DK - Stærke virksomheder, flere job. Februar 2013.Region Hovedstaden: Forslag til den regionale udviklingsplan 2012Region Midtjylland: Regional Udviklingsplan 2012Region Nordjylland Regional Udviklingsplan 2012Region Sjælland: Den regionale udviklingsstrategi 2012 - 2015Region Syddanmark: Det Gode Liv som vækstskaber, Regional Uviklingsplan 2012 – 15Schmitt, Peter & Lukas Smas: Nordic 'intercity connectivities' in a multi-scalar perspective.Nordregio Working Paper 2012:7. Stockholm.

Sjællandsprojektet: Strukturbillede 2030. Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland. By- og Landskabsstyrelsen, 2010.Tetraplan, Hasløv & Kjærsgaard: Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed. Kortlægning af arealer med særlig belig-genhed, 2011.Tetraplan og Naturstyrelsen: Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed. Virksomhedernes lokalisering og transportfor-brug, 2011.Udvalget for dansk luftfart: Dansk luftfart. Redegørelse. Marts 2012.VASAB: Long-Term perspective for the Territorial Development of the Baltic Sea Region, 2009.VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010. Marts 2012.ØRIB: Öresundsregionen 2045. Scenarier för trafik og byutveckling. Malmö 2007.