Justitsministeren oplyser i brev af 12. oktober 2012, jf. IFU alm. del – bilag 6, at ”Justitsministeriet har… nu iværksat, at andre ansøgere, der i forbindelse med afslag på indfødsret vil kunne anses for at have en langvarigfunktionsnedsættelse, fremover vil modtage vejledning om, at ministeriet vil være indstillet på at behandle deres ansøgning på ny, hvis de pågældende
indsender bevis for, at de har deltaget i danskundervisning og dokumentation for, at de har forsøgt at tage en prøve i dansk samt indfødsretsprøven.” Ministeren bedes redegøre for, hvordan dette stemmer overens med Indfødsretsudvalget beslutning af 3. maj om, at ansøgninger om dansk indfødsret, der i overensstemmelse med note 3 til retningslinjernes § 24, stk. 3, eksempelvis fordi ansøgeren lider af svære psykiske lidelser som paranoid skizofreni, psykose eller en svær depression, har været forelagt det tidligere udvalg – det vil sige under den tidligere regering – og hvor udvalget i den forbindelse har meddelt ansøgeren afslag på dispensation, skal forelægges udvalget på ny i tilfælde, hvor ansøgeren anmoder om genoptagelse, og hvor det af en lægeerklæring fremgår, at ansøgeren fortsat lider af den samme alvorlige sygdom. Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af samrådsspørgsmål A.
Dato: 01-11-2012
Status: Endeligt besvaret