V 51 Om gymnasiereformen.

Samling: 2011-12
Status: Fremsat

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
17-04-2012
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at gymnasiereformen fra 2005 blev indgået af et bredt flertal, men efterfølgende har været genstand for hård kritik flere steder fra. Det er til trods for, at reformens primære formål var at styrke elevernes faglighed og studiekompetencer. Kritikken har især handlet om faget almen studieforberedelse såvel som om samspillet mellem studieretning og efterfølgende uddannelsesvalg, hvor flere studerende i dag har brug for suppleringskurser, selv om de har taget den studieretning, der øjensynligt skulle give de bedste forudsætninger. Folketinget pålægger regeringen at være mere ambitiøs end blot at udføre et serviceeftersyn. Således bør regeringen tage den vigtige opgave på sig at få identificeret de afgørende knaster, der i dag forhindrer stigende faglighed og forbedrede studiekompetencer.
Fremsat under: