V 16 Om det danske EU-formandskab.

Samling: 2011-12
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
15-12-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget opfordrer regeringen til at forsvare demokratiet ved at sikre, at Danmark ikke tilslutter sig den finanspolitiske europagt eller mere økonomisk styring fra EU, samt til at bruge EU-formandskabet til - at samle opbakning til en økonomisk politik, hvor vi skaber job gennem investering i grøn omstilling og klimaløsninger i stedet for EU's nuværende borgerlige økonomiske politik, som fører til ødelæggelse af velfærden og massiv vækst i arbejdsløsheden, - at give medlemslandene mulighed for at gå foran med forbud mod farlige kemikalier, bedre miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, - at sikre vedtagelsen af en social protokol, der skal styrke arbejdsrettigheder og hjælpe til at bevare vores arbejdsmarkedsmodel og modvirke social dumping, - at arbejde for at samle en række lande i og uden for EU om at indføre en skat på finansielle transaktioner, der skal begrænse spekulation, og som hovedsagelig skal gå til udviklingslande, - at sikre en EU-landbrugs- og fiskeripolitik, der skaber forudsætningerne for en miljømæssigt bæredygtig udvikling, og til - at forsvare de danske EU-undtagelser.
Fremsat under: