V 15 Om det danske EU-formandskab.

Samling: 2011-12
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
15-12-2011
Forslag til vedtagelse:
Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor det står klart for alle neutrale observatører af euroen, at den fælleseuropæiske valuta euroen synger på sidste vers, fordi den er fuldstændig fejlkonstrueret. Det danske formandskab bør påtage sig opgaven med at sikre, at rekonstuktionen eller i sidste instans afviklingen af euroen sker på en så intelligent og hensynsfuld måde, at effekterne af det ikke får alt for alvorlige konsekvenser for økonomien i EU og Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til især at fremme målsætningen om - at sikre, at euroen afvikles på en så intelligent og hensynsfuld måde, at markederne reagerer mest muligt afbalanceret, - at arbejde for, at EU-landenes konkurrenceevne ikke bliver svækket af en uhensigtsmæssig og ensidig satsning på dyr grøn energi, - at bevare de danske EU-forbehold 100 pct. intakte og - at arbejde for, at EU's budgetter ikke stiger, men holdes i ro eller sænkes frem til 2020.
Fremsat under: