Spm. nr. US 27

Tusind tak. Finansministeriet anslår, at når man afskaffer kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers reglen, vil det betyde, at mellem 2.000 og 3.000 færre vil komme i arbejde. Det er jo beskæftigelsesministerens opgave at sørge for, at der bliver skabt job i Danmark. Nu kan man tale om fattigdom – og det er en fejldebat at gå ind i, det har jeg selv prøvet – men hvordan kan ministeren så ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt mene, at det er hensigtsmæssigt at afskaffe de her regler?

Ministeren.

Når vi diskuterer de sociale ydelser, har regeringen to vigtige målsætninger. Den ene handler om at bekæmpe fattigdom. Nu har jeg selvfølgelig noteret mig spørgerens synspunkter om det og kan vist på et ret sikkert grundlag konkludere, at vi ikke er enige. Jeg synes, at fattigdom er et alvorligt problem i Danmark. Jeg har i en årrække været socialordfører og har kunnet se, hvor alvorlige konsekvenser det kan have for børn, når de år efter år lever med store materielle afsavn. Antallet af lejere, der bliver smidt ud af deres lejligheder i Danmark, fordi de ikke har råd til at betale deres husleje, har været støt stigende i en årrække. De frivillige organisationer melder om stadig flere ansøgere til julehjælp, og vi har en række undersøgelser, der dokumenterer, at en af de mest alvorlige konsekvenser, det kan have for børn at vokse op i fattigdom, er, at de ikke får de samme muligheder som andre børn. Der sker ofte et fravalg af fritidsaktiviteter, det er ikke sikkert, at de kan få lov til at holde fødselsdag og indgå i det samme aktive hverdagsliv som andre børn. Det synes jeg er alvorligt. Derfor har vi en erklæret målsætning om at bekæmpe fattigdom, og derfor afskaffer vi de lave sociale ydelser.

Samtidig med det har vi et erklæret mål om at udvide arbejdsudbuddet, og som det nok er spørgeren bekendt, har jeg selv som beskæftigelsesminister meldt ud, at en af mine væsentligste opgaver bliver at udfordre den præmis, at ca. 750.000 danskere i den erhvervsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Det er klart, at når man afskaffer de lave sociale ydelser, kan det godt i første omgang have en negativ beskæftigelseseffekt, men det her initiativ hverken kan eller skal stå alene. Som det er spørgeren bekendt, har vi allerede nu fremsat forslag, som vi behandler i regi af satspuljen, for at sikre os, at de, der tidligere har modtaget den lave ydelse, er matchvurderet korrekt, altså om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Men der er også behov for en hel reform af kontanthjælpsområdet, så vi på den ene side sikrer, at de kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, står til rådighed, og at de unge kommer i uddannelse, og på den anden side sikrer, at vi får lavet en helhedsorienteret og tværfaglig indsats for de kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed – og for nogles vedkommende er det en langmodig og omsorgsfuld indsats. Så det her forslag kan ikke stå alene.

Hr. Joachim B. Olsen.

Nu fokuseres der jo meget på de mennesker, som er på de her ydelser, men ikke på de mennesker, som bliver hjulpet over i beskæftigelse, fordi man har lavet de her reformer. Når undersøgelser viser, at man, når man sammenligner gruppen på starthjælp med gruppen på kontanthjælp, kan se, at 40 pct. flere af dem på starthjælp er kommet i arbejde, så betyder det, at en masse mennesker bliver løftet over i beskæftigelse, får en højere levestandard, bliver selvforsørgende og dermed også får en mulighed for at give deres familier en højere levestandard med, hvad der hører med. Er det ikke også vigtigt, at man fokuserer på dem?

Jeg går ud fra – og det siger ministeren jo også – at ministeren anerkender, at det her vil betyde, at færre mennesker vil komme i beskæftigelse. Nu kan vi diskutere fattigdom, og det har jeg så gjort meget de sidste par uger. Jeg står sådan set ved alt, hvad jeg har sagt, for jeg siger, at når f.eks. en familie på starthjælp med to børn har et rådighedsbeløb på 9.600 kr. om måneden – og det er Socialministeriets egne tal – så ved jeg ikke, om de er fattige. Det er jo et spørgsmål om, hvad man synes fattigdom er. Jeg synes ikke, det er fattigdom. Jeg anerkender, at det er et meget snævert budget, men det beløb kan man altså godt leve for. Men det er ikke så meget det, jeg vil diskutere. Det er simpelt hen det her med, om vi ikke også skal fokusere på de mennesker, som er kommet i beskæftigelse på grund af de her reformer.

Tak. Ministeren.

Jo, men der er jo ikke noget som helst, der forhindrer det her Folketing eller os som regering i at sikre, at flere mennesker kommer i beskæftigelse. Jeg har sammen med den øvrige regering meldt ud, at der er behov for reformer af den aktive beskæftigelsesindsats, af kontanthjælpen, af sygedagpengereglerne, af førtidspensionen og af fleksjobreglerne, og alle de reformer har som formål at flytte folk fra passive overførselsindkomster til arbejde.

Når spørgeren er så optaget af det her, og det bifalder jeg at spørgeren er, så håber jeg også, at Liberal Alliance vil indgå aktivt i det reformarbejde, vi skal til at gå i gang med. For det er afgørende, at mennesker ikke overlades til at leve af passive overførselsindkomster år efter år. Når jeg er optaget af det, er det bl.a. for at forhindre fattigdom. Man kan komme med konkrete familieeksempler, og jeg kan også komme med andre eksempler, hvor der er tale om enlige på starthjælp, der har et lavere rådighedsbeløb. Jeg tror også, at det, der er vigtigt at slå fast, er, at man måske kan håndtere at have et lavt rådighedsbeløb i en periode, men bliver det stationært over mange år, begynder det at have nogle konsekvenser for rigtig, rigtig mange ting.

Det, der må være afgørende, er, at vi med gennemgribende ordentlige reformer får flyttet folk fra passiv overførselsindkomst og ind på arbejdsmarkedet. Jeg har altså et særligt ønske om, at bl.a. de unge på kontanthjælp skal i uddannelse, for det er det bedste frihedsbrev, vi kan give til de unge. Hvis de får en uddannelse, står de meget, meget stærkere, også på det fremtidige danske arbejdsmarked.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men der var jo en grund til, at man lavede de her reformer. Vi kan snakke om uddannelse og mange andre ting, men et eksempel er jo, at hvis der er et forældrepar på kontanthjælp, som har to børn, så skal det, for at det kan betale sig for den ene at komme i arbejde, være et job med en løn på 26.000 kr. Det er jo ikke alle mennesker, der kan levere en arbejdskraft, som er 26.000 kr. værd. Det er bare virkeligheden. De mennesker kommer jo ikke i arbejde. Det, som jeg synes er så vigtigt at holde fast i, er, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Nu kan man sige, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på uddannelse. Det har vi gjort gennem skiftende regeringer og igennem lang tid. Alligevel har vi udsigt til en lav vækst, så det kunne godt være, at uddannelse ikke er svaret på alle vores problemer.

Men jeg vil bare godt holde fast i, at for at det skal kunne betale sig for et par på kontanthjælp, at den ene kommer i arbejde, skal vedkommende have en løn på 26.000 kr. Mener ministeren ikke, at der her er nogle incitamentproblemer? Og hvordan vil ministeren sørge for, at de bliver løst?

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke er enig med spørgeren i, at det ikke kan lade sig gøre at flytte en meget stor del af den gruppe, der i dag er på kontanthjælp, ind i beskæftigelse. Det tror jeg på. Og jeg tror, at vejen derind for manges vedkommende er ordinær beskæftigelse; for andres vedkommende er det en mere virksomhedsnær aktivering. Jeg tror faktisk på, at det kan lade sig gøre. Det giver ikke sig selv. Det bliver svært. Regeringer før os har forsøgt med gennemgribende reformer af hele arbejdsmarkedet. Det tror jeg på kan lade sig gøre.

Med hensyn til spørgerens konkrete eksempel er det sådan, at godt 16.000 personer vil være berørt af, at vi afskaffer de lave ydelser. Det giver et enormt løft i forhold til bekæmpelse af fattigdom. Godt 1.000 af de personer tilhører den målgruppe, som spørgeren her spørger til. Det vil altså sige, at jo, der er en udfordring for godt 1.000 personer ud af de 16.000 borgere, men det ændrer jo ikke ved, at vores ærinde her først og fremmest er at bekæmpe den fattigdom, som vi ved har store og alvorlige konsekvenser, ikke mindst for børn og unge. Derefter tager vi fat på gennemgribende reformer af det danske arbejdsmarked, som skal udvide arbejdsudbuddet og sørge for at flytte folk fra passiv overførselsindkomst til beskæftigelse.

Tak. Spørgsmålet er sluttet. Tak til beskæftigelsesministeren.

Så er vi næsten præcis kl. 14.00 klar til at gå til det næste punkt på dagsordenen, som er besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene.