Spm. nr. S 1444

1) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Flemming Damgaard Larsen (V):

Hvordan forholder ministeren sig til de økonomiske vanskeligheder mange øfærger vil opleve, efter at prisen på marinediesel er steget med 38 pct. i perioden 1. januar 2011 til 15. september 2011, når øtilskuddet ikke opjusteres?

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak, hr. formand.

Hvordan forholder ministeren sig til de økonomiske vanskeligheder, mange øfærger vil opleve, efter at prisen på marinediesel er steget med 38 pct. i perioden 1. januar 2011 til 15. september 2011, når øtilskuddet ikke opjusteres?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er også et spørgsmål, som jeg har haft lejlighed til at kommentere i et skriftligt svar til Udvalget for Landdistrikter og Øer, og mit svar i dag vil i korthed være det samme som det, jeg skriftligt har svaret til udvalget.

Som spørgeren jo naturligvis ved, yder staten et generelt tilskud til de kommuner, hvor der er en ø i kommunen, fordi specielle forhold gør sig gældende dér. Det er et udtryk for, at vi gerne vil tage et nationalt medansvar for de forskelle, der er rundtomkring, herunder især at det for en række øer er nødvendigt at have færgedrift for at have forbindelse til fastlandet. Når vi beregner det tilskud, som vist i dag er på lidt over 88 mio. kr., indgår brændstofpriserne med en vægtning i tilskuddet. På den måde forsøger vi, når vi regulerer for løn- og prisstigninger, at tage højde for, at der også er stigninger i brændstofpriserne.

Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at begynde at ændre på den måde, vi regulerer det her på, for hvis vi f.eks. skulle udbetale en direkte kompensation for prisstigninger på brændstof, ville vi jo dels skulle administrere det, dels holde øje med det, og så ville vi også tage tilskyndelsen væk fra bestræbelser på at spare på brændstoffet og selvfølgelig også tilskyndelsen til at effektivisere driften.

Spørgeren.

Tak for svaret. Men nu er det jo sådan, at den her stigning på over 38 pct. alene på 9 måneder står i kraftigt misforhold til den generelle pristalsregulering, der vil foregå, og som ifølge Økonomistyrelsen fra 2011 til 2012 vil være på 1,4 pct. Så der er et kæmpestort svælg imellem disse to tal.

Der er der ikke noget at sige til, at mange kommuner vil sige, at øfærgerne så selv skal betale, og det kan de kun betale ved nogle kraftige stigninger i færgebilletpriserne eller ved at udtage afgange. Og der, hvor det virkelig giver penge, er jo så i ydertiderne, altså om morgenen og om aftenen.

Mener ministeren ikke at det er uhensigtsmæssigt, hvis vi skal fastholde disse samfund som levende og bæredygtige samfund her i øriget Danmark?

Ministeren.

Det, jeg synes er det vigtige, når vi har spørgsmålet her, er, at det ikke udvikler sig til sådan en talkrig om, hvem der har været bedst til at fundere på prisstigninger. Men bare så det er sagt: Vi kan ikke helt genkende, at det skulle være steget 38 pct. inden for 9-måneders-perioden. Det er over det sidste år steget helt markant, men i løbet af 2011 vel snarere i omegnen af 10-15 pct. eller noget i den stil. Så det er måske lige knap så dramatisk.

Men det er stadig være en stigning, som i sig selv ligger over den stigning, der er i form af pris- og lønregulering. Der er jo bare det ved, at hvis vi skulle gå ind og korrigere et sted for et inputs prisstigning og et andet sted for et andet inputs prisstigning, ville det medføre mere administration og en detailrigdom, som måske i virkeligheden ikke er så hensigtsmæssig. Det, jeg tror er det gode at gøre, er jo at finde ud af, om vi kan effektivisere vores færgedrift, og om man måske også kan købe bedre ind, ved at man slår sig sammen de steder, hvor man har færger, så man får – hvad skal man sige – et fælles sekretariat. Det ved jeg også at min forgænger var optaget af, og det synes jeg er en væsentlig og en god vej at gå frem, så man ikke står helt alene med sin færgedrift.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at færgedriften jo er essentiel, fordi det er helt afgørende at kunne komme til og fra det sted, man bor, for at kunne komme på arbejde og i skole eller til uddannelse, eller hvad det nu kan være.

Spørgeren.

Nu er det således, at Danmark jo består af mange små lokalsamfund, mange landsbyer og andre mindre byer, og der er det jo sådan, at der bliver lavet fuldstændig gratis adgang til de pågældende lokalsamfund. Der er så det her specielle forhold med øerne, at de har nogle helt særlige forhold, hvor de bliver ramt rigtig hårdt – og der er også bare det, at de i det hele taget skal bruge tid på at sejle frem og tilbage, men det lever man nok med. Men når man så oveni også skal have den særlige økonomiske belastning, det er, når der så er nogle kraftige prisstigninger, som vi har set her i 2011, på marinediesel, mener ministeren så ikke, at det vil være rimeligt, at man i højere grad ser på, om man kan lave en ligestilling mellem de små øer og de andre lokalsamfund, vi har her i Danmark?

Ministeren.

Hvis jeg skal forstå spørgeren sådan, at Venstre har et forslag om, at det skal være gratis at tage færgen fra en hvilken som helst ø til fastlandet i Danmark, så må jeg sige, at jeg synes, at Venstre også er forpligtet til at fortælle, hvordan det skal finansieres, for vi er jo i en periode, hvor vi bliver nødt til at prioritere utrolig hårdt i forhold til offentlige udgifter. Og jeg synes, det er rigtigt og ordentligt, at der er et nationalt medansvar for de meget store forskelle, der er på at bo i en kommune, der kun er landfast, og en kommune, hvor der er øer i, og derfor er der det særlige tilskud, som bliver givet. Det synes jeg er en ordentlig og en rigtig måde, for det er et nationalt ansvar at bidrage til, at det kan lade sig gøre at have et levende samfund, også på Danmarks småøer. Men jeg er uenig i, at vi skal prioritere, at det bliver gratis, og jeg er også uenig i, at vi skal lave en mere detaljeret regulering af lige præcis det her tilskud. Jeg tror, alle står sig ved at holde det rimelig enkelt, og jeg tror også, at de kommuner, som har øer inden for kommunegrænsen, sætter en ære i at sørge for, at borgerne, som bor på øerne, oplever sig velbehandlet ligesom de borgere, der bor på fastlandet.

Spørgeren.

Nu har jeg ikke på nogen måde lagt op til, at det skal være gratis, jeg spørger bare ministeren, om ikke det var rimeligt, at der er mere lighed mellem det at bo i et lokalsamfund på fastlandet og at bo i et lokalsamfund, som en ø nu er. Men jeg vil godt komme ind på noget andet i den forbindelse, og det er – jeg tror også, ministeren var inde på det her til sidst – at det er lokalt, altså i den enkelte kommune, man skal prøve at finde ud af det her. Nu er det jo sådan i den enkelte kommune, at øernes befolkning er en meget, meget lille minoritet i forhold til hele kommunens befolkningstal, og der er det jo meget nemt for flertallet i en kommune at sige, at det er det lille mindretal, det skal gå ud over, når der så som i det her tilfælde er de her kraftige prisstigninger på marinediesel. Så er det i hvert fald mange steder lidt svært at se solidariteten.

Det var således, at Udvalget for Landdistrikter og Øer i Folketinget i sidste periode var på besøg i Holbæk Kommune for at få dem til at gå ind i en dialog med f.eks. Orø Kommune, og vi har også set det nede i Slagelse Kommune med Omø og Agersø, men det er meget svært at få etableret den dialog på en konstruktiv måde. Kan ministeren ikke se, at der er et problem der?

Ministeren.

To ting: Jeg synes, det er vanskeligt at forstå spørgeren anderledes, end at spørgeren stiller forslag om, at det skal være gratis, når spørgeren beder om ligestilling mellem beboere i små bysamfund og beboere, som bor på en ø. For som spørgeren jo rigtigt siger, har vi ikke vejafgifter i Danmark, og derfor vil det betyde, at ligestilling enten ville betyde, at færgefarten skulle være gratis for brugeren, eller at vi skulle have kørselsafgifter på de danske landeveje. Det står helt for spørgerens egen regning, det er i hvert fald ikke noget, som regeringen har konkrete planer om.

Det andet er, at jeg synes, det er et lidt sørgeligt demokratisyn, som spørgeren giver udtryk for i sit spørgsmål, ved at sige, at hvis man er et lille mindretal, så vil flertallet ikke tage hensyn til, at der er særlige vilkår, der gør sig gældende. Det synes jeg netop er noget af styrken ved det danske demokrati, nemlig at flertallet altid som en del af vores flertalsdemokratiforståelse har gjort det til en dyd netop at være sikker på, at mindretal bliver hørt, og at de forskellige behov bliver varetaget. Derfor synes jeg da, det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne og diskussionerne om, hvordan det så kommer til at finde sted, fordi der jo i sagens natur er en national interesse jo konkret udtrykt ved det tilskud, som bliver givet for at sikre færgefarten i de kommuner, hvor man har øer inden for kommunegrænsen.

Tak til hr. Flemming Damgaard Larsen.

Næste spørger er hr. Alex Ahrendtsen, og spørgsmålet er til udenrigsministeren.