Det, jeg synes er det vigtige, når vi har spørgsmålet her, er, at det ikke udvikler sig til sådan en talkrig om, hvem der har været bedst til at fundere på prisstigninger.
Men bare så det
er
sagt:
Vi kan ikke helt genkende, at det skulle være steget 38 pct.
inden for 9-måneders-perioden.
Det er over det sidste år steget helt markant, men i løbet af 2011 vel snarere i omegnen af 10-15 pct.
eller noget i den stil.
Så det er måske lige knap så dramatisk.
Men det er stadig være en stigning, som i sig selv ligger over den stigning, der er i form af pris- og lønregulering.
Der er jo bare det ved, at hvis vi skulle gå ind og korrigere et sted for et inputs prisstigning og et andet sted for et andet inputs prisstigning, ville det medføre mere administration og en detailrigdom, som måske i virkeligheden ikke er så hensigtsmæssig.
Det, jeg tror er det gode at gøre, er jo at finde ud af, om vi kan effektivisere vores færgedrift, og om man måske også kan købe bedre ind, ved at man slår sig sammen de steder, hvor man har færger, så man får – hvad skal man sige – et fælles sekretariat.
Det ved jeg også at min forgænger var optaget af, og det synes jeg er en væsentlig og en god vej at gå frem, så man ikke står helt alene med sin færgedrift.
Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at færgedriften jo er essentiel, fordi det er helt afgørende at kunne komme til og fra det sted, man bor, for at kunne komme på arbejde og i skole eller til uddannelse, eller hvad det nu kan være.