Spm. nr. US 24

Tak. Jeg har haft den fornøjelse at bruge formiddagen i dag på at deltage i et samråd, hvor ministeren var i samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Under det samråd understregede ministeren op til flere gange, at ministeren er enig i det, som den tidligere VK-regering sagde, da man lavede dagpengereformen, nemlig at når den er fuldt indfaset, vil 2.000-4.000 ledige risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Så vidt så godt. Jeg synes jo, at det er fantastisk og virkelig en landvinding, at vi er nået dertil, at den nuværende regering har erkendt, at den er fuldstændig enig i de oplysninger og det, der var grundlaget for dagpengereformen.

Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er det faktum, at ministeren nu siger det samme, som VK-regeringen sagde om, hvor mange ledige der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, for det står jo i skærende kontrast til det, vi hørte fra ministeren og også fra andre ledende socialdemokrater og SF'ere under valgkampen, hvor det blev hævdet, at op imod 38.500 ledige risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Jeg vil derfor gerne spørge ministeren: Hvad er det for en ny viden, ministeren er blevet bekendt med, så det ikke længere er 38.500, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, men derimod 2.000-4.000? Hvad er det for oplysninger, ministeren er blevet bekendt med, som gør, at ministeren og dermed regeringen er fuldstændig enig i det, som den tidligere regering mente på det her område? Tak.

Beskæftigelsesministeren.

Det her er ikke et spørgsmål om at være enig eller uenig. Det er et spørgsmål om, hvilket skøn Beskæftigelsesministeriet lægger til grund for genopretningspakkens konsekvenser for afkortelsen af dagpengeperioden. Ministeriet vurderede dengang, VK-regeringen gennemførte den her ændring, at med en fuldt indfaset dagpengereform, dvs. efter 2014, ville man i en normalkonjunktursituation kunne forvente, at et sted mellem 2.000-4.000 ledige kunne risikere at falde ud af dagpengesystemet.

Når jeg henviser til det tal, er det ikke, fordi jeg er enig med VK, hverken i dagpengereformen eller i måden at anskue det danske arbejdsmarked på, så er det, fordi jeg ikke har nogen grund til at betvivle, at et talmæssigt skøn fra et ministerium er forkert. Det betvivlede jeg heller ikke, da jeg sad i opposition. Jeg tror, det er vigtigt, at vi, ligegyldig hvilken politisk farve vi måtte have, lægger til grund, at ministerierne skønner korrekt.

Kan vi være sikre på, at det skøn holder vand? Nej, det kan vi ikke. Det kan vi i hvert fald ikke garantere, for det er jo nødvendigt at understrege, at tallet er skønnet ud fra en normalkonjunktursituation. I dag er ledigheden højere end i en normalkonjunktursituation, og der er desværre ikke ret meget, der tyder på, at vi er på vej ud af den lavkonjunktur, som vi lige nu befinder os i. Der er ikke noget, der tyder på, at den europæiske økonomi kan drive dansk økonomi fremad. Der er heller ikke noget, der tyder på, at udviklingen på vores almindelige eksportmarkeder gør, at vi for alvor får gang i beskæftigelsen. Derfor foreslår vi fra regeringens side en kickstart af dansk økonomi. Vi foreslår en række andre initiativer, der skal gavne den gruppe, der i dag er ledige og er i dagpengesystemet.

Men jeg bliver igen nødt til at understrege, som jeg også gjorde det på samrådet, at der er tale om et skøn over det, når reformen er fuldt indfaset, og at det er i en normalkonjunktursituation.

Fru Ulla Tørnæs.

Jeg synes, at det er rigtig, rigtig fornuftigt af ministeren at holde sig til de tal, som den tidligere VK-regering også brugte og lagde til grund for reformen, og som den tidligere VK-regering i øvrigt også brugte under valgkampen. Det bringer mig så bare til at stille et meget enkelt spørgsmål: Mener ministeren, at det var ukorrekt under valgkampen at bruge tallet 38.500, al den stund at ministeren nu holder sig til det skøn, som ministeriet er kommet med, nemlig de 2.000-4.000 ledige? Altså: Mener ministeren, det er ukorrekt at hævde, at 38.500 risikerer at ryge ud af dagpengesystemet?

Ministeren.

Men der er tale om to forskellige tal. Nu er det partiet Venstre, der i dag i samrådet har fremhævet tallet på de 38.000. Som jeg forstår det, er tallet på de 38.000 udtryk for det antal personer, der ville kunne falde ud af dagpengesystemet, såfremt ingen af dem enten ville overgå til uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Derfor har jeg sådan set ikke noget belæg for at påstå, at tallet er ukorrekt. Ligesom jeg heller ikke har noget belæg for at konstatere, at skønnet på de 2.000-4.000, når reformen er fuldt indfaset i en normalkonjunktursituation, dvs. efter 2014, hvis konjunkturerne ændrer sig inden da, ikke skulle være korrekt.

Fru Ulla Tørnæs.

Ja, det er i sandhed to forskellige tal. Det har ministeren fuldstændig ret i. Men jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Jeg spurgte, om ministeren mener, at det var ukorrekt at hævde, at tallet er på 38.500, sådan som ledende socialdemokrater, herunder ministeren selv, hævdede i den valgkamp, som vi netop har overstået. Altså: Var det ukorrekt at hævde, at 38.500 risikerer at ryge ud af dagpengesystemet?

Ministeren.

Er spørgeren helt sikker på, at den nuværende beskæftigelsesminister har hævdet det? Det er den nuværende beskæftigelsesminister nemlig ikke sikker på at hun har.

Men jeg vil gerne gentage mit svar. Altså set med mine øjne kan jeg ikke vurdere tallet på de omkring 38.000 til at være ikkekorrekt, for som jeg forstår det, er det det antal, der ville kunne risikere at falde ud af dagpengesystemet, såfremt ingen af dem opnåede anden form for beskæftigelse eller uddannelse. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde i samrådet. Jeg blev ikke spurgt om det i samrådsspørgsmålet. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder bag tallet på de 38.000, men jeg er selvfølgelig villig til at svare på det i et skriftligt spørgsmål.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til beskæftigelsesministeren er fra hr. René Christensen. Værsgo.