Det her er ikke et spørgsmål om at være enig eller uenig.
Det er et spørgsmål om, hvilket skøn Beskæftigelsesministeriet lægger til grund for genopretningspakkens konsekvenser for afkortelsen af dagpengeperioden.
Ministeriet vurderede dengang, VK-regeringen gennemførte den her ændring, at med en fuldt indfaset dagpengereform, dvs.
efter 2014, ville man i en normalkonjunktursituation kunne forvente, at et sted mellem 2.000-4.000 ledige kunne risikere at falde ud af dagpengesystemet.
Når jeg henviser til det tal, er det ikke, fordi jeg er enig med VK, hverken i dagpengereformen eller i måden at anskue det danske arbejdsmarked på, så er det, fordi jeg ikke har nogen grund til at betvivle, at et talmæssigt skøn fra et ministerium er forkert.
Det betvivlede jeg heller ikke, da jeg sad i opposition.
Jeg tror, det er vigtigt, at vi, ligegyldig hvilken politisk farve vi måtte have, lægger til grund, at ministerierne skønner korrekt.
Kan vi være sikre på, at det skøn holder vand?
Nej, det kan vi ikke.
Det kan vi i hvert fald ikke garantere, for det er jo nødvendigt at understrege, at tallet er skønnet ud fra en normalkonjunktursituation.
I dag er ledigheden højere end i en normalkonjunktursituation, og der er desværre ikke ret meget, der tyder på, at vi er på vej ud af den lavkonjunktur, som vi lige nu befinder os i.
Der er ikke noget, der tyder på, at den europæiske økonomi kan drive dansk økonomi fremad.
Der er heller ikke noget, der tyder på, at udviklingen på vores almindelige eksportmarkeder gør, at vi for alvor får gang i beskæftigelsen.
Derfor foreslår vi fra regeringens side en kickstart af dansk økonomi.
Vi foreslår en række andre initiativer, der skal gavne den gruppe, der i dag er ledige og er i dagpengesystemet.
Men jeg bliver igen nødt til at understrege, som jeg også gjorde det på samrådet, at der er tale om et skøn over det, når reformen er fuldt indfaset, og at det er i en normalkonjunktursituation.