Spm. nr. US 125

Tak for det. Det er jo rigtigt – som ministeren sagde i sin tidligere besvarelse – at vi netop har indgået en energiaftale. En energiaftale, der jo på en række områder indeholder klare forbedringer i forhold til mere vindenergi, reduktion af CO 2 -udslippet og ikke mindst en indsats, der formentlig vil øge beskæftigelsen i Danmark med adskillige titusinde i de kommende år. Det er jo rigtig godt og rigtig glædeligt og giver jo ikke i sig selv anledning til, at jeg skal stille kritiske spørgsmål.

Men i forlængelse af den aftale er der jo blevet rejst en diskussion, som jeg synes er en lille smule relevant, og det er den diskussion, der handler om, at Danmark – når vi taler om at reducere CO 2 -udslippet i Danmark – jo i kraft af sit EU-medlemskab også er underlagt de CO 2 -kvoter, der findes i EU. Og da de kvoter, der jo står til disposition i EU, ikke bliver reduceret, er der jo en vis risiko for, at en reduktion af CO 2 -udslippet i Danmark fører til, at andre lande får mulighed for at øge deres CO 2 -udslip. Og selv om der stadig væk er rigtig mange gode ting i aftalen, fordi det er godt at at skabe øget beskæftigelse og blive uafhængig af fossile brændstoffer, tror jeg, at der også er rigtig mange danskere, som ville være glade, hvis man også med sikkerhed i stemmen kunne sige, at det, vi aftalte, betød noget for det globale klima – meget lidt naturligvis, men dog noget. Og det er jo det, der ligesom bliver sået tvivl om.

Så jeg vil godt spørge ministeren, om han har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man fra den danske stats side kunne tage nogle initiativer, der betød, at det her faktisk betød noget for CO 2 -udslippet i EU. Der er jo en enkelt ting, som Enhedslisten gentagne gange har foreslået – skiftende ministre har afvist det, men vi foreslår det da igen – nemlig at den danske stat skulle gå ind og sikre, at CO 2 -kvoter – i samme omfang, som vi reducerer vores CO 2 -udslip – rent faktisk inddrages og destrueres. CO 2 -kvoterne er jo for tiden meget, meget billige, så det er ikke engang nogen særlig dyr opgave at gøre det.

Ministeren.

Mange tak til Enhedslisten for at gå med i forliget. Det er på en måde lidt rarere at få spørgsmål fra en forligspartner end fra en anden, og jeg er faktisk rigtig glad for, at vi for første gang har fået Enhedslisten med i et rigtig bredt energiforlig. Det er et relevant spørgsmål, men det er også et kompliceret spørgsmål. EU's CO 2 -kvotesystem er noget, hvor man godt kan drukne lidt i tekniske detaljer. Men den korte version af besvarelsen er, at indtil 2020 vil det – uanset hvad hvilke lande gør – isoleret set ikke have nogen effekt på EU's samlede CO 2 -udledning, medmindre EU beslutter sig for at sænke det samlede kvoteloft i 2020. Det vil jeg gerne sige vi fra dansk side har arbejdet på i et stykke tid, og jeg vil heller ikke udelukke, at det kan komme på bordet under det danske EU-formandskab. Men uanset om det sker eller ej, skal man være opmærksom på, at efter 2020 vil muligheden for på det tidspunkt at fastsætte store ambitiøse CO 2 -målsætninger fuldstændig afhænge af, at lande som Danmark – men heldigvis også mange andre lande i øvrigt – er begyndt at omstille deres energisektor, sådan at de kan tage større reduktioner. Når et gammelt kulkraftværk løber ud og vi skal beslutte os for, om vi skal bygge et nyt kulkraftværk eller vi skal bygge vindmøller – de står jo i 30, 40 år – så er alt for kortsigtet kun at kigge frem til 2020 i forbindelse med de investeringer, vi laver i dag. Det er den ene forklaring.

Den anden forklaring er, og den har spørgeren næsten selv givet, at vi så i øvrigt er overbevist om, at det her rent økonomisk er en rigtig god forretning for Danmark. Vi vil gerne gøre Danmark mindre afhængig af de fossile brændstoffer, som eksploderer i pris i de her år. Så uanset hvad man mener og tror om CO 2 og klima, er vi overbevist om, at det her økonomisk hænger sammen.

Hr. Per Clausen.

Nu kunne jeg jo ikke drømme om at så tvivl om, at energiaftalen er både god og fornuftig, for det ville være lidt hurtigt, efter man selv har indgået den, og det ville formentlig skabe dårlig stemning i mit eget parti. Men der er alligevel en kerne her, som jeg synes er lidt vanskelig, og som jeg ikke helt synes ministeren svarer på. Man kan jo, når man flyver, købe CO 2 -kvoter og få dem destrueret. Man kan oven i købet købe el ved firmaer, som siger, at de opkøber CO 2 -kvoter og destruerer dem. Hvad er så forklaringen på, at Danmark ikke kan sikre, at den CO 2 -reduktion, vi rent faktisk gennemfører, også materialiserer sig, i form af at man opkøber CO 2 -kvoter og destruerer dem? Det er det, jeg har lidt svært ved at forstå. Altså hvorfor kan man ikke gøre det, og hvad er det, der er så forkert ved den tankegang, at vi faktisk leverer det hele – også CO 2 -reduktionen – så det kan mærkes?

Ministeren.

Nu nævnte spørgeren fly, og der kan jeg jo fortælle spørgeren – da jeg ved, at EU og EU's udvikling ligger Enhedslisten meget på sinde – at vi jo netop har sikret, at flytrafikken bliver inkluderet i CO 2 -kvotesystemet, så vi også får lagt et låg over det. Men det korte svar på spørgerens spørgsmål – altså hvorfor Danmark så ikke bare køber kvoter, der svarer til den CO 2 -reduktion, vi laver, og destruerer dem – er selvfølgelig, at det koster nogle penge, og som det vil være spørgeren bekendt, fattes riget penge i øjeblikket, så vi har ikke budgetteret med at skulle betale millioner af kroner for kvoter, vi bare destruerer. I stedet for kalkulerer vi med, at vi op til 2020 og lige på den anden side af 2020 kan sænke det samlede kvoteloft i Europa. Hvad vil det så betyde? Ja, det vil faktisk forhåbentlig betyde, at kvotepriserne stiger, og at det, Danmark gør, bliver en endnu bedre forretning, end det ellers ville have været.

Hr. Per Clausen for sidste spørgsmål.

Når man jo godt kan være lidt betænkelig ved, hvor godt det kommer til at gå med at få reduceret CO 2 -kvoterne i EU, hænger det lidt sammen med, at ministeren ved siden af besværlige forhandlinger i Danmark også deltager i besværlige forhandlinger i EU om et energieffektiviseringsdirektiv, som jo for at have nogen mening naturligt må opfølges af en reduktion af CO 2 -kvoterne. Men vi ved jo, at det går rigtig langsomt og er rigtig svært at komme igennem med. I den sammenhæng er jeg sådan set positiv over for, at det, ministeren siger til mig, er, at der er økonomiske grunde til ikke at forfølge Enhedslistens synspunkt med opkøb af CO 2 -kvoter og efterfølgende destruktion, for så er det dog reduceret til en simpel prioriteringsdiskussion, som man jo kan tage op ved enhver given lejlighed, når man diskuterer, hvordan man skal bruge pengene. Det er jeg sådan set tilfreds med, fordi jeg lidt havde frygtet, at der bag ved det hele lå en eller anden meget overordnet strategisk overvejelse, der gjorde, at Enhedslistens tankegang var umulig. Men hvis vi kun snakker – i gåseøjne – om fordeling af ressourcer i vores samfund, skal vi nok finde en anledning til at drøfte det.

Ministeren.

Den sidste udlægning kan jeg bekræfte. Danmark kan gøre med sine kvoter, hvad Danmark ønsker at gøre med sine kvoter.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste og sidste spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren er af hr. Anders Samuelsen. Værsgo.