Spm. nr. S 688

10) Til finansministeren af:

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Kan ministeren forklare, hvorfor han ikke i sit finanslovforslag har prioriteret en fortsat nedrivningspulje til gavn for landets yderområder?

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Spørgsmålet lyder:

Kan ministeren forklare, hvorfor han ikke i sit finanslovforslag har prioriteret en fortsat nedrivningspulje til gavn for landets yderområder?

Finansministeren.

Finansministeren kan bekræfte, at regeringen i lighed med den tidligere regering, som ikke havde valgt at medtage en fortsat nedrivningspulje på det finanslovforslag, jeg overtog, heller ikke har prioriteret at tage initiativer i den retning.

Det er såmænd ikke, fordi jeg ikke finder den slags initiativer principielt nyttige. Det forholder sig sådan, at der stadig væk er midler i nedrivningspuljen, som kan anvendes i kommunerne. Det er ikke regeringens hensigt at evaluere, hvordan nedrivningspuljen har fungeret, før dens midler er fuldt anvendt, og så vender vi tilbage til en drøftelse af, om en fortsættelse kan være en god idé. Men det er klart, at det er et formål, der skal prioriteres op mod alle de andre formål, som skal tilgodeses i en finanslovproces i en situation, hvor vi har overtaget et underskud på 95 mia. kr.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jamen jeg er selvfølgelig glad for, at finansministeren kan bekræfte det selvfølgelige, nemlig at i regeringens lille publikation, som er regeringens finanslovforslag, har man ikke fortsat en nedrivningspulje til gavn for landdistrikter og yderområder i Danmark. Og jeg kan sådan set ikke bruge til ret meget, at den afgående VK-regering, den tidligere VK-regering, heller ikke havde det. Altså, jeg kommer fra Dansk Folkeparti, og vi har i 2010, da vi lavede forlig med den daværende regering, fået etableret en nedrivningspulje på 150 mio. kr. Da vi lavede forlig for indeværende år, altså sidste efterår, fik vi så sat 100 mio. kr. ekstra af, så der ud over det overløb, der var fra 2010 til 2011, og samtidig med at der blev afsat 100 mio. kr. mere, var et nogenlunde enslydende beløb i 2011 til støtte til nedrivning af faldefærdige rønner ude i landdistrikterne, som der var i 2010.

Det er klart, at fra Dansk Folkepartis side har vi jo det store ønske, at man fortsætter med det her initiativ, fordi vi har kunnet se, at det har haft en kolossalt positiv virkning ude i de kommuner, hvor man kunne anvende de her midler. Altså, man har kunnet forskønne landsbyer og landdistrikter. Vi ved alle sammen, hvordan det, vi ser, når vi kører rundt i landsbyer, nemlig at der midt i byen er en totalt faldefærdig rønne, i virkeligheden skaber mismod, og hvordan det forhindrer bosætning i den landsby. Det, at man kan få ryddet op i de her ting, ofte for ikke særlig mange penge, har en kolossalt positiv effekt også for bosætning i yderområderne, og vi har et problem i Danmark med, at flere og flere søger ind til de store byer. Vi har affolkning af landsbyerne, og jeg troede, vi havde en fælles interesse i at modvirke det.

Derfor vil jeg gerne spørge finansministeren, om han ikke ved nærmere overvejelse kan se ideen i at sadle om og så fortsætte de her initiativer på det samme høje niveau, som vi sikrede i de sidste 2 år, også i 2012.

Finansministeren.

Jo, men nu har jeg faktisk respekt for andre politikeres mærkesager, og jeg vil gerne anerkende, at det her har været en mærkesag for spørgeren og for Dansk Folkeparti. Det har jeg den fulde respekt for, også for muligheden for at gøre gældende her i spørgetiden, hvad argumenterne for den pågældende ordning har været.

Jeg konstaterer bare stille og roligt, at den nye regering har prioriteret præcis ligesom den tidligere regering på det punkt, at der stadig væk er midler til anvendelse ude i kommunerne, og at den måde, regeringen agter at håndtere sagen på, er, at man vil evaluere ordningens virkning, når den er helt afsluttet, når midlerne er brugt op, og vende tilbage til spørgsmålet, meget gerne i dialog med hr. Kristian Thulesen Dahl, men som led i en almindelig økonomisk prioritering.

Så vil jeg gerne afslutningsvis understrege, at den kickstart, vi lige har diskuteret, spørgeren og jeg, naturligvis også kommer de områder, spørgeren sigter til, til gavn. Det er jo reel økonomisk aktivitet, job og vækst, der skaber en ny udvikling, også i landdistrikterne.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Men har man i virkeligheden ikke lavet den her evaluering allerede, vil jeg spørge finansministeren. Altså, jeg står her med en publikation fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som er fra oktober måned i år. Det er en rapport, der er udarbejdet af COWI, som handler om genanvendelse af tomme grunde efter nedrivning, erfaringsopsamling og inspiration fra fire landsbyer. Her har man lige præcis været ude at se på, hvad der sker konkret i de situationer, hvor en kommune har fået støtte til nedrivning af faldefærdige rønner. Hvad sker der så med de grunde, hvordan bruger man dem, og hvilken positivitet har det skabt?

Vi har også artikler fra samme ministeriums hjemmeside udskrevet her i eftermiddag, hvor ministeriet jo fortæller meget positivt om de her ting og bl.a. beskriver de 39 kommuner, som i 2010 og 2011 har fået økonomisk støtte til at istandsætte de her grunde med nedrevne bygninger og bruge dem til noget andet.

Så er det ikke udenomssnak, hvis man vil henvise den her diskussion til, at først når alle pengene er brugt op, skal man lave en evaluering? Er sandheden ikke, at det har man sådan set gjort? Nu er vi bare derhenne, hvor det handler om en politisk holdning. Skal landdistrikterne have den her håndsrækning fortsat, eller skal der ikke være penge til det?

Finansministeren.

Nej, jeg mener ikke, at der er tale om udenomssnak på nogen måde, for det er jo korrekt. Altså, det er jo korrekt, at der foreligger det materiale, spørgeren henviser til, og selv om spørgeren intenst prøver, er det ikke muligt at få mig til at udtale mig negativt om den pågældende ordning, som spørgeren selv har stået bag etableringen af, i respekt for den. Der er som sagt 39 kommuner, der har været omfattet af den, og der er stadig væk midler til rådighed, som i talende øjeblik bliver sat i værk ude i Danmark, i landdistrikterne. Og når ordningen er fuldt ud afsluttet, foretager vi en evaluering af, hvilken virkning den har haft bredt som sådan, og så vender vi tilbage til spørgsmålet.

Jeg kan ikke stå og love spørgeren, at der vil være penge til at genoptage ordningen. Det ville være forkert, fordi det er et led i en generel prioritering i en svær økonomisk situation. Men jeg har respekt for spørgerens synspunkt, det er noteret, og det er muligvis noget, vi kan komme i dialog om senere.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg vil jo gerne i dialog med regeringen, det har jeg forsøgt på forskellig vis. Vi havde også en lang finanslovdebat i torsdags, hvor jeg undrede mig over, at vi efter at have været inviteret til et sættemøde om finansloven så i øvrigt i lørdags kunne høre i pressen, at nu blev der ikke flere forhandlinger med Dansk Folkeparti og heller ikke med Venstre osv. Vi forsøger jo at komme i dialog, vi forsøger at påvirke regeringen, og det er klart, at når vi ikke kan gøre det, selv om man jo sagde andet i valgkampen, ved at vi kommer til møder og diskuterer tingene, så må vi tage det op her i Folketingssalen og forsøge at præge regeringens politik på den her måde, altså ved at tage emner op.

Her er altså et spørgsmål om nedrivningspuljen til landdistrikterne. Det, der i virkeligheden foreløbig står tilbage om regeringens politik, og det skal være min afsluttende kommentar, som jeg kan nå om det her nu, er jo desværre, at man nedprioriterer arbejdet med landdistrikterne og udviklingen uden for de store byer i Danmark. Der har været en række skridt, regeringen har taget, der i virkeligheden giver det billede, og det synes jeg jo er trist, det synes jeg er ærgerligt.

Jeg vil i hvert fald bruge min indflydelse på at søge at trække regeringen i den modsatte retning, så den bliver det, den påstod, at den ville være, nemlig en regering for hele Danmark.

Finansministeren.

Jamen jeg er ikke i tvivl om, at hr. Kristian Thulesen Dahl vil bruge sin indflydelse og sine kræfter på at trække i regeringen, og respekt for det. Jeg er fundamentalt uenig i den sidste konstatering.

Altså, det er jo sådan, når man er midt i en økonomisk krise med store underskud, lav vækst – negativ vækst har vi også oplevet, og der er ikke nogen, der garanterer, at vi ikke kan komme til at opleve det igen – høj arbejdsløshed og risiko for stigende arbejdsløshed, at så rammer det hårdest i landdistrikterne. Og der er det jo ikke en nedrivningspulje, der afgør, om udviklingen vender. Det er jo den generelle økonomiske politik og hele viljen til at lave en kickstart, som man har fået en regering, der nu vil, hvor man havde det gamle flertal, som tøvede, og hvor det stadig væk er svært at få klare svar på, hvad man egentlig vil gøre ved det.

Det er lykkedes at lave brede aftaler i finanslovprocessen, som trækker i retning af øget vækst og beskæftigelse, og det anerkender jeg. Det har hr. Kristian Thulesen Dahl også medvirket til, det er jeg glad for, men det er på initiativ af regeringen, og der skulle et skifte til, før der skete noget, og det noterer jeg mig så.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til finansministeren, og tak til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Det næste spørgsmål er stilet til justitsministeren af hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.