Spm. nr. S 670

25) Til fødevareministeren af:

Erling Bonnesen (V):

Er ministeren enig i, at dansk landbrug er i en presset økonomisk situation, med behov for, at konkurrenceevnen styrkes, og hvilke initiativer kan ministeren foreslå?

Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak. Er ministeren enig i, at dansk landbrug er i en presset økonomisk situation, med behov for, at konkurrenceevnen styrkes, og hvilke initiativer kan ministeren foreslå?

Tak. Værsgo til fødevareministeren.

Jeg vil gerne have lov til at slå fast – og det er jeg glad for at få lejlighed til at gøre – at det står meget klart i regeringsgrundlaget: Danmark skal fortsat være et landbrugsland. Det er vores udgangspunkt for regeringens arbejde. Landbruget og fødevaresektoren i øvrigt er en central del af dansk økonomi. Derfor er det jo vigtigt, at vi sikrer det en fremtid.

Regeringen har et stærkt, stærkt ønske om en grøn omstilling – en grøn omstilling af hele Danmark, men ikke mindst en grøn omstilling af landbruget. Vi er enige i og anerkender, at landbruget står i en meget presset økonomisk situation. Landbruget har en meget stor gæld, og når det kommer til gælden, må jeg sige, at den kommer de selv til at betale. Det er ligesom for alle andre, der står i gæld, at de også selv må betale. Vi kan ikke hive skatteborgernes penge op af deres lommer for at betale landbrugets gæld.

Men når det så er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt at sige, at vi gerne vil skabe en fremtid for landbruget. Jeg har omlagt nogle meget, meget store trecifrede millionbeløb til netop en grøn omstilling af landbruget, så der er noget økonomi at gøre godt med.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Jamen jeg er da glad for, at fødevareministeren også anerkender helt bredt og åbent, at landbrugserhvervet er i en presset økonomisk situation. Jeg kan også erklære mig enig med fødevareministeren i, at erhvervet naturligvis skal betale sin egen gæld. Det er dem, der har optaget den. Det, der er vores ansvar, er jo at sikre, at der er en konkurrenceevne og nogle rammevilkår, så man får muligheden for ved den enkelte landmands eget skrivebord at få sammensat nogle kalkuler, man så at sige kan gå i banken med og få foretaget en finansiering, så man kan køre sin drift igennem, få et overskud og præcist afdrage den gæld. Det er jo så der, at kæden ryger en lillebitte smule af.

Jeg vil starte med at sige tak, fordi regeringen viderefører den tidligere VK-regerings visioner på økologiområdet og siger: Jamen fint, vi skal have mere gang i det. Det giver vi opbakning til. Også tak, for at den nye regering vil sige, at landbrugserhvervet også i fremtiden skal være energileverandører. Det er jo også sådan nogle ting, vi havde på dagsordenen tidligere. Det, jeg sådan set efterlyser, er faktisk, hvad der så sker af nyt.

Jeg kan også glæde mig over, at der i regeringsgrundlaget står, at Danmark stadig væk skal være et landbrugsland, og så spejder man jo efter, hvilke nye initiativer der skal være for at udvikle det, give flere forretningsmuligheder, større eksport. De er der jo ikke. Derfor er det også, når man så kigger på, hvad der står på den anden side, at det spøger lidt med noget grundskyld, som er sparket halvt til hjørne i en Skattekommission, nogle reduktioner på noget erhvervsstøtte måske, og så har vi lige talt om vandplaner og en række forskellige andre ting. Der står direkte i regeringsgrundlaget, at man vil stille krav om nye skatter, regler og byrder, og det trækker ligesom fra. Der kniber det så med ude på den enkelte landmands skrivebord at få de her kalkuler til at hænge sammen, så jeg savner sammenhæng mellem overskriften: Danmark som landbrugsland, stadig væk i udvikling og så det, man sætter bag ved det. Hvor er det nye, vil jeg gerne spørge fødevareministeren om.

Tak. Værsgo til fødevareministeren.

Jeg mener, at det er fuldstændig klart – og det må være klart for alle – at landbrugets situation kræver handling. Men det kræver velovervejet handling, det kræver ikke panikhandling. Landbruget er et erhverv, som har brug for langsigtede udviklingsmuligheder. Landbruget har brug for mere end bare at kunne se et kvartal frem.

Jeg har skaffet en lang række midler, som er omfordelt til en grøn omstilling. Det er over 700 mio. kr. Dem får landbruget mulighed for at gøre brug af nu fra den 1. januar 2012. Derudover kigger vi på de langsigtede muligheder i Landbrugs- og Naturkommissionen, en kommission, som skal prøve at give os nogle gode svar på, hvad dansk landbrug skal leve af i fremtiden, og hvordan vi sikrer, at landbruget er så bæredygtigt, at der også er plads til naturen, og hvordan vi sikrer, at erhvervet er så økonomisk bæredygtigt, at der også er et landbrug i de kommende generationer. Det er vi meget stærkt optaget af i regeringen. Vi er stærkt optaget af både at give landbruget nogle muligheder på kort sigt og på langt sigt, men det er ikke at hjælpe landbruget at sige, at de bare kan bruge noget mere sprøjtegift, det er det simpelt hen ikke.

Vi er nødt til at knække kurven på sprøjtegift. Jeg tror, at det simpelt hen er meget svært for danskerne at acceptere, at der er giftrester i deres drikkevand. Det er vi simpelt hen nødt til at gøre noget ved, men vi vil samtidig hjælpe landbruget alt, hvad vi overhovedet kan i alle mulige andre retninger.

Tak til fødevareministeren, og værsgo til spørgeren.

Allerførst vil jeg sige, at vi jo er enige i de langsigtede perspektiver. Det er jo gode ministerord, som enhver god fødevareminister selvfølgelig vil tage i sin mund, at tingene skal hænge sammen på længere sigt. Og det er fint nok, at vi så får kommissionen til at kigge på de her ting, og så forholder vi os til det, når de kommer med noget.

Men når regeringen selv er i stand til at skrive sådan meget præcist, at Danmark skal være et landbrugsland i udvikling – man kan også i regeringen i forbindelse med regeringsgrundlaget være ret præcis, med hensyn til at der skal komme nogle nye krav og byrder – så er det også bare, at jeg efterlyser: Hvor er så lige de konkrete tanker om de nye initiativer til at forbedre konkurrenceevnen?

Lad mig så bare lige føje til det, som ministeren jo selv siger om den her omlægning af ting, der skal være med til at gøre erhvervet grønnere: Jamen fint nok, men det er jo også nogle ting, der sådan lå lidt i pipelinen i forvejen, og man kan vel nærmest sige, at det er lidt som at fodre hunden med sin egen hale, for det er jo nogle penge, der kører lidt rundt; det er jo ikke nye penge, der så at sige er blevet tilført qua alle de omstillinger, der skal til. Så det er jo rigtigt, som fødevareministeren selv sagde, at det er nogle omlægninger. Så hvis man forestiller sig, at man sidder med ved skrivebordet hos den enkelte landmand, der helt professionelt skal have sit budget, sin kalkule til at hænge sammen, hvor ligger forbedringerne i det her så på bundlinjen?

Lad mig så bare lige minde om, at jeg ikke i det her spørgsmål har taget op, at der skulle sprøjtes mere eller noget som helst. Vi er jo i Venstre fuldstændig enige i, at vi skal have en intelligent omlægning af pesticidafgiften, som fjerner de dårlige midler, tager de gode midler ind, og det kan, om jeg så må sige, virke incitamentsskabende med nogle afgifter. Men de nye midler skal jo være til rådighed, for ellers får vi bare fødevarerne ind ad bagdøren via import. Og når vi i forvejen har de bedste fødevarer i Danmark, skal vi selvfølgelig passe godt på dem. Så jeg mangler ligesom de nye initiativer, der skal til for at hjælpe den enkelte landmand.

Tak til spørgeren, og værsgo til fødevareministeren.

Jeg er stærkt optaget af at give den enkelte landmand nogle muligheder på kort sigt og nogle muligheder på lang sigt. Jeg har lavet en omlægning. Der kommer i finansloven en meget flot omlægning, grøn omlægning, i forhold til støtte. Der er penge i det, og der er også ekstra penge i det, men hvad der vel er allervigtigst, er, at vi rent faktisk hjemtager EU-midler. Det vil sige, at en forudsætning for at få penge fra EU er, at den danske stat på finansloven også sætter penge af for at matche, og det gør vi rent faktisk. Vi kommer ikke i en situation – gud forbyde det – hvor vi kommer til at skulle sende penge tilbage til Bruxelles. Vi har gjort rigtig meget ud af at sørge for, at de her penge kommer ud at arbejde hos landbruget, så landbruget har noget at leve på kort sigt.

Så har vi natur- og landbrugskommissionen, som skal give os svarene på lang sigt. Og jeg tror rent faktisk, at vi kan finde gode løsninger ved hjælp af alle de mennesker, vi gerne vil inddrage i det her arbejde. Vi har også, vil jeg gerne sige, allerede en meget god dialog med Landbrug & Fødevarer. Jeg synes, det var positivt at deltage i Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i sidste uge og få den åbne dialog ansigt til ansigt med landmændene. Det er en god dialog, og jeg tror på, vi kan finde nogle gode løsninger, så landbruget også kan se sig selv i den her grønne omstilling af dansk landbrug.

Tak til fødevareministeren. Så er det spørgeren for det sidste spørgsmål.

En god dialog kan vi kun være enige i at bakke op om. Jeg deltog også i dele af delegeretmødet, og der var en god stemning et langt stykke hen af vejen, men da vi kom længere hen i delegeretmødet, kom bekymringerne selvfølgelig også op til overfladen. Og det er lige præcis sådan, et godt delegeretmøde skal være. Man skal sige: Vi prøver at række hånden hen over bordet, så vi kan få det her erhverv gennem krisen og ud på den anden side. Og så skal man også forholde sig til de bekymringer, der kommer undervejs i indlæggene. Jeg har respekt for, at ingen af os kan deltage i det hele, men vi kender jo godt – det er jeg helt sikker på at fødevareministeren også gør – de udfordringer, der lige præcis ligger.

Der er en anerkendelse af de langsigtede perspektiver, men det, jeg vil dreje det ind på, er jo, at ud over de omlægninger, som ministeren også fint har forklaret om i sine svar nu, og som vi er enige i, giver det jo ikke den store nettovirkning på bundlinjen lige her og nu. For vi skal tænke på, at forudsætningerne for, at landbruget kan blive grønt, og at det kan blive energileverandør i fremtiden, er jo lige præcis, at der er en primærproduktion. Hvis man sætter sig bag skrivebordet sammen med landmanden og skal kigge på kalkulerne til primærproduktionen, er det jo der, vi så at sige skal have kigget på rammevilkårene og konkurrenceevnen. Og det er så der, at jeg bare stadig væk kan konstatere, at der ikke er kommet nogle nye nettoforbedringer, og det synes jeg sådan set er lidt ærgerligt på erhvervets vegne. Det er så det, man ikke rigtig har fået endnu, og som jeg efterlyser.

Tak til spørgeren, og værsgo til fødevareministeren.

Dansk landbrug er i en situation, hvor man over en lang årrække har gældsat sig for meget, hvor økonomien ser dårlig ud, hvor afsætningsvilkårene også på grund af den internationale krise er problematiske. Det vil sige, at vi står med et landbrug i krise. Det har jeg superstor forståelse for, det tager jeg meget alvorligt.

Men jeg synes, det er vigtigt, at man ikke forventer, at der skal komme en revolution i løbet den første måned, en ny regering tiltræder. Landbruget har ikke brug for revolutioner og kortsigtede løsninger. Landbruget har brug for langsigtet omlægning, så den enkelte landmand sammen med sin konsulent kan gå ned i banken og sige: Hør engang, der er positive meldinger i forhold til dansk landbrug; vi har også en regering, der gerne vil os, der gerne vil have, at Danmark skal være et landbrugsland; der er her nogle grønne ordninger, vi kan være en del af og kan støtte. Og der er altså en natur- og landbrugskommission, som i høj grad vil kigge på, hvordan vi sikrer et bæredygtigt landbrug, så der ikke pludselig kommer en hovsabeslutning, fordi der er et eller andet, der brænder på, men at vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan, for at få langsigtede beslutninger. Det tror jeg at den enkelte landmand vil være rigtig glad for at kunne gå ned og sige i sin bank.

Mange tak til fødevareministeren, og tak til spørgeren. Det var spørgsmål nr. 25.

Vi går til spørgsmål nr. 26, som er stillet til fødevareministeren af hr. Henrik Høegh fra Venstre.