Spm. nr. S 3241

3) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Mette Hjermind Dencker (DF):

Vil ministeren uafhængigt af de videre forhandlinger om en udligningsreform sikre gennemførelsen af et fælles færgesekretariat for de danske småøer og dermed imødekomme et stort ønske på øerne?

Spm. nr. S 3241

3) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Mette Hjermind Dencker (DF):

Vil ministeren uafhængigt af de videre forhandlinger om en udligningsreform sikre gennemførelsen af et fælles færgesekretariat for de danske småøer og dermed imødekomme et stort ønske på øerne?

Værsgo.

Vil ministeren uafhængigt af de videre forhandlinger om en udligningsreform sikre gennemførelsen af et fælles færgesekretariat for de danske småøer og dermed imødekomme et stort ønske på øerne?

Økonomi- og indenrigsministeren.

Det kan spørgeren tro. Vi har netop lavet en aftale med Enhedslisten om at øge tilskuddet til de kommuner, som har øer inden for kommunegrænsen, med 15 mio. kr. De skal bruges til at modernisere de kriterier, som de nuværende midler fordeles efter, og så skal de bruges på at se, om der kan laves netop et færgesekretariat.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Mange tak. Det er rigtig rart at få bekræftet. Det, som vi i Dansk Folkeparti godt kunne tænke os ved et fælles færgesekretariat, er netop de her stordriftsfordele, ved at man så kan købe fælles olie ind og fælles forsikringer. Der kunne jeg godt tænke mig at høre om det også er en del af planerne, og om det ligeledes er en del af planerne, at de 88,4 mio. kr., som vi i dag giver til kommunerne til deres færgedrift, i stedet for kunne gå til det her fælles færgesekretariat.

Ministeren.

De godt 88 mio. kr., som i dag bliver overført til kommuner, som har øer inden for kommunegrænsen, er de midler, vi gerne vil øge. Vi har nu lagt 15 mio. kr. på bordet til dels at etablere et færgesekretariat, dels at øge tilskuddet til de kommuner, som har øer inden for kommunegrænsen. Så vil vi selvfølgelig lytte os frem til, hvordan man gør det på den bedst mulige måde. For en ting er at få afsat penge til det, noget andet er at finde den helt rigtige form.

Jeg er nemlig helt enig med spørgeren i, at der ligger nogle muligheder i fællesindkøb både af de drivmidler, der skal være til færgerne, og af forsikringer. Det kan også være, at man i højere grad kan hjælpe hinanden, sådan at man, hvis en færge skal til reparation, kan flytte en anden færge hen et andet sted, så der bliver et større fællesskab om at få den del af vores infrastruktur til at fungere til glæde for øboerne og dem, der gerne vil besøge en ø.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Det, som jeg her undrer mig over, er, at regeringen sammen med Enhedslisten har valgt at give kommunerne endnu flere penge til det i stedet for at samle det hele i et fælles færgesekretariat, sådan at det var færgesekretariatet, der fik hele det tilskud, så det var færgesekretariatet, der drev færgerne, altså stod for billetpriser, drift, vedligeholdelse og også for indkøb af ekstra færger, så det var samlet der. Jeg kan ikke lige se ideen i det her med at give kommunerne endnu flere penge til deres færgedrift og samtidig lave et færgesekretariat .

Kan ministeren fortælle lidt mere om, hvad ministeren mener at et færgesekretariat så mere præcis skal have af funktioner, når der kun ryger endnu flere penge ud til kommunernes drift af færgerne?

Ministeren.

Vi forsøger jo netop at tilgodese to formål, nemlig at de kommuner, som har øer inden for kommunegrænsen og derfor typisk også her færger inden for kommunegrænsen, får lidt mere – for det er en særlig opgave, for det er nu altså noget andet at få ting til at fungere, hvis der er en ø inden for kommunen – og at sørge for, at der er midler til at lave et fælles færgesekretariat.

Men jeg tror, at der er noget, vi ser forskelligt på. Regeringen synes ikke, at vi skal have statslig færgedrift, eller at vi skal have en centraliseret statslig ordning, som skal stå for det her. Vi synes sådan set, at det er en væsentlig kommunal opgave at sørge for, at borgere, som bor på øer, bliver ordentligt betjent, og at der er en infrastruktur over vand, ligesom man sørger for, at der er en infrastruktur over land. Det er baggrunden for, at vi synes, det var vigtigt at øge tilskuddet, for det viser jo, at alle kommuner, om man så må sige, er solidariske med dem, der har særlige opgaver, fordi der er en ø inden for kommunegrænsen.

Selv om vi ser forskelligt på, hvad der er kommunale opgaver, og hvad der er statslige opgaver, så håber jeg da, at vi i fællesskab kan glæde os over, at der vil være mulighed for at etablere et færgesekretariat, som kan bidrage til, at man i højere grad kan købe fælles ind til det, der netop er fælles – det være sig brændstof, det være sig forsikringer – og at man kan koordinere, hvor færgerne er og på hvilket tidspunkt, hvis der er nogle, der skal til reparation eller lignende.

Fru Mette Hjermind Dencker for sidste runde.

Kunne man så også her forestille sig, at vi kunne øremærke nogle midler til kommunerne. Når regeringen nu sammen med Enhedslisten har givet kommunerne en pose penge ekstra, er det så ikke også rigtig, rigtig vigtigt, at vi kan være sikre på, at de her midler kun går til færgedriften? De kunne enten øremærkes til det, eller vi kunne have det alternativ, at kommunerne simpelt hen kørte med åbne øregnskaber, så øboerne til enhver tid kunne gå ind at tjekke, hvordan det ser ud, om pengene rent faktisk også er brugt på øerne. Det er vores største bekymring i Dansk Folkeparti, for det, vi hører fra de små øer, er, at det desværre ikke er alle kommuner, der lader alle pengene gå til den ø, som vi har givet dem penge til. Det er hvert fald en af vores forskelligheder på det punkt her.

En anden ting er, at det jo aldrig skal være kommunernes opgave at råde over de her ekstra færger, så i forbindelse med de her ekstra midler, som vi giver til kommunerne, er det vigtigt, at det er et færgesekretariat, der står for de her ekstra færger. De vil jo ikke kunne være i drift ret tit, hvis det bare ligger hos de enkelte kommuner.

Økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg tror, der er snævre grænser for, hvor konkret jeg skal være, for jeg har, tror jeg nok man kan sige, en vis armslængde til den konkrete færgedrift. Jeg tager ikke kasketten på hver morgen og stævner ud. Vi vil gerne skabe en balance, og derfor siger vi: Nej, vi ønsker sådan set ikke en øremærkning; vi ønsker, at kommunerne tager ansvar for, at de er i den situation, at de kendetegnes ved, at der er øer. For det er en særlig opgave at løse. Jeg synes, at det ville være underligt, hvis man sagde, at der bliver sat nogle penge af til lige præcis det.

Men jeg tror, at vi kan få et bedre udgangspunkt for at drøfte det, for i og med at vi gerne vil se på kriterierne for at fordele det samlede tilskud, som jo så bliver op imod måske 100 mio. kr. i stedet for de 88 mio. kr. i dag, så vil vi gerne se på, om kriterierne skal moderniseres, og i forbindelse med det vil vi selvfølgelig også gøre status over, hvordan økonomien ser ud i øjeblikket. Det er ikke, fordi vi synes, der skal laves et færgeregnskab hvert evig eneste år, men fordi vi synes, at det vil være fint at få et afsæt også for den fremadrettede diskussion. For måske er der også nogle myter, som skal tilbagevises, og der skal, hvad skal man sige, etableres et sagligt grundlag for at se på, hvad der egentlig er op og ned i det her. Jeg synes stadig væk, at der er grund til at glæde sig over, at der bliver flere midler at gøre med, og at der bliver mulighed for at få oprettet et fælles færgesekretariat.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til udenrigsministeren fra hr. Peter Skaarup.