Spm. nr. S 2254

12) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Set i lyset af ministerens udtrykte holdning om at øge selvstyret på universiteterne er ministeren så enig i, at universiteterne bør have bygningsmæssigt selveje, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre gennemførelse af dette for universiteterne, som det f.eks. er sket for gymnasier og professionshøjskoler?

Skriftlig begrundelse

Selv om bygninger formelt set er overført til klima, -energi- og bygningsministeren, stilles spørgsmålet til uddannelsesministeren, idet spørgsmålet drejer sig om det principielle i forhold til universiteternes selvstyre.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Set i lyset af ministerens udtrykte holdning om at øge selvstyret på universiteterne er ministeren så enig i, at universiteterne bør have bygningsmæssigt selveje, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre gennemførelse af dette for universiteterne, som det f.eks. er sket for gymnasier og professionshøjskoler?

Ministeren.

Jeg har noteret mig, at spørgsmålet er stillet til mig frem for bygningsministeren, fordi der spørges til det principielle i forhold til universiteternes selvstyre.

Det er rigtigt, at jeg ønsker at øge universiteternes frihed. Jeg tror på, at man får det bedste resultat, når beslutningerne bliver taget af dem, der er tættest på dem. Derfor har jeg også i forbindelse med udviklingskontrakterne forenklet kraftigt og lagt et stort ansvar over på universiteternes skuldre, og det forventer jeg de lever op til. Som et andet udtryk for at vise tillid til institutionerne har jeg sat gang i en proces for at få fjernet forbuddet mod gruppeeksamen. Men det gør det selvfølgelig ikke alene.

Der er stadig væk meget arbejde, vi skal gøre for at sikre, at universiteterne har de bedste betingelser for at løse de centrale kerneopgaver, nemlig at drive forskning og forskningsbaseret uddannelse på det højeste niveau. Det er så netop det med løsning af kerneopgaverne, som har mit fokus, og man kan spørge sig selv, om universiteterne bliver bedre til at forske og undervise ved at eje deres egne bygninger. Det har jeg ikke svaret på, men jeg har tillid til, at bestyrelserne på universiteterne stiller sig selv det spørgsmål. Hvis de enkelte bestyrelser finder, at svaret er ja, kan de anmode om at overtage deres egne bygninger efter reglerne i universitetsloven.

Der er i dag to universiteter, som har bygningsmæssigt selveje. Det er Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København. De resterende universiteter har som nævnt mulighed for at anmode om at få deres bygninger overdraget. Vilkårene for overdragelsen skal så godkendes af de bevilgende myndigheder. Ministeriet har alene modtaget en enkelt henvendelse om overdragelse af bygninger, men den er aldrig siden blevet fulgt op af det pågældende universitet, og spørgsmålet om bygningsmæssigt selveje har derfor ikke optaget mig i forhold til diskussionen om at øge universiteternes frihed.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Grunden til, at jeg spørger, er, at hvis universiteterne skal have mulighed for at optimere deres drift, deres forskning og alt, hvad der i øvrigt skal foregå, har de også brug for at have en vis fleksibilitet og smidighed i forhold til bygningsmassen. Det er en ting, at man kan spørge, hvem der skal eje det, og hvem der ikke skal eje det, og der kan være flere løsninger på det her, men som det er i dag, er det jo Statens Ejendomsadministration, der står for bygningsadministrationen. Det gør, at universiteterne oplever et meget bureaukratisk, meget tungt og meget dyrt system, som jo faktisk gør, at de ikke kan lægge om og optimere sig i forhold til uddannelserne. Det er faktisk derfor, jeg gerne vil have, at ministeren forholder sig til, hvad man så vil gøre på det her område.

Jeg går ud fra, at der nok ligger nogle intentioner i, at man nu har flyttet Statens Ejendomsadministration, SEA, som det hedder, over i Klimaministeriet. Jeg vil så gerne høre, om man i samme ombæring har nogle tanker om, hvordan man optimerer det her system, så der ikke skal gå både 3 og 4 år, før universiteterne kan få gennemført en bygningsændring, som de har brug for i forhold til nogle konkrete uddannelser. En ting er, at hvis universiteterne søger om at få selveje – og det vil jeg selvfølgelig opfordre dem til – hører jeg ministeren sådan, at de så absolut også meget let vil kunne få det. Det er indstillingen. En anden ting er, om ministeren har tænkt sig at tage initiativer til nogle ændringer og nogle optimeringer i det system, der er, så det bliver mere hensigtsmæssigt og mindre bureaukratisk.

Ministeren.

For så vidt angår spørgsmålet om Statens Ejendomsadministration, må jeg henvise til klima-, energi- og bygningsministeren, men i forhold til det principielle over for universiteterne er det jo et spørgsmål, om man umiddelbart kan sige, at det giver en højere grad af fleksibilitet at sidde i sine egne bygninger. Det, der jo er fordelen ved at sidde til leje, er, at man så har muligheden for at opsige med relativt kort varsel, og uanset om man kan sælge, og hvad konsekvenserne vil være af det, kan man altså tilpasse sin bygningsmasse, hvis det er det, man ønsker sig. Det er måske nogle af de overvejelser, der gør, at der altså ikke aktuelt er universiteter, der har ytret ønske over for mig om at komme ind i en konkret proces om selveje. Men skulle der være universiteter, der ønsker det, ja, så er det ikke mig, der forhindrer det. Så tager vi selvfølgelig den dialog. Det er bare at sige til.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

I det omfang universiteterne så kommer til ministeren og siger, at nu har de en bygningsadministration, som er vældig tung, og at de sådan set gerne vil have lov til selv at gå ud og leje deres bygninger, at de selv vil etablere sig på anden vis, er man faktisk positiv over for det. Sådan hører jeg ministeren.

Nu har man flyttet SEA, det er jeg godt klar over, det ligger ikke under ministerens område mere, men derfor vil jeg alligevel gerne spørge ministeren, om han vil tage initiativ til at hjælpe universiteterne med at få nogle mere smidige, mere hensigtsmæssige ordninger end de meget tunge ordninger, bureaukratisk og administrativt, som ligger i dag i SEA, hvor det rent faktisk kan tage år og dag at få gennemført nogle nybyggerier eller nogle ændringer, hvor man ikke tager et hensigtsmæssigt hensyn til totaløkonomien i bygningerne, men hvor man, når man fra SEA's side bygger noget, så bygger det uden hensyntagen til den videre drift. Så jeg vil faktisk gerne vide, om ministeren vil være positiv i forhold til at få optimeret de her arbejdsgange.

Ministeren.

Hr. Thulesen Dahl slynger adskillige påstande ud om, hvordan tingene forholder sig med Statens Ejendomsadministration, som altså ikke er under mit ressort. Derfor vil jeg opfordre til, at man fører den diskussion med den pågældende minister.

Men til gengæld vil jeg sige, at det jo er sådan, som det også bliver nævnt i spørgsmålet, at der er uddannelsesinstitutioner, der har selveje. Der er også universiteter, der har selveje, og det giver forskellige muligheder. Der er fordele og ulemper ved begge modeller, og derfor er mit tilsagn altså fortsat, at hvis nogle universiteter ønsker at gå ind i den proces, skal de være velkomne til det. Men jeg kan sige for mit eget vedkommende, at jeg allerede i den korte tid, jeg har været minister, har godkendt og oversendt adskillige aktstykker, der handlede om bygningstilpasning, også i forhold til nogle af de universiteter, der ikke har selveje. Derfor kan jeg sige, at det kan lade sig gøre at operere hurtigt, og derfor vil jeg nok ikke skrive under på det billede, der bliver tegnet, sådan lige på stående fod.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg må jo sige, at det billede, jeg tegner, er det billede, jeg ser ude på universiteterne. Selvfølgelig vil der være forskelle, der er store forskelle på, hvor stor en grad af bygningerne der er under SEA og de enkelte universiteter, bl.a. DTU, som har selveje i dag. Det er jeg helt enig i.

Men jeg glæder mig bare over, at ministeren så er positiv over for at finde nogle modeller, som er optimale for universiteterne, i det omfang universiteterne går ud og beder om det, for det er jeg faktisk ret sikker på at de gør. De er meget kritiske over for strukturen i SEA, de er meget kritiske over for den måde, man betaler husleje på i det system – det kan ministeren så sige er en påstand fra min side, og det er det selvfølgelig også – og det er også det, jeg hører ude på universiteterne, nemlig at det faktisk er et vældig, vældig tungt system at danse med, som gør, at man på universiteterne opretter paralleladministrationer i forhold til bygningsmassen, netop for at modsvare SEA. Og det giver jo i hvert fald samlet set nogle ekstraomkostninger, som vi lige så godt kunne bruge på bedre uddannelser.

Ministeren.

Jamen jeg kan jo ikke andet end sige klart, at det ikke er mig, der forhindrer universiteterne i at opnå selveje af deres bygninger. Der har sådan i nyere tid været en henvendelse – det var, før jeg selv kom til som minister – som er blevet besvaret, og som ikke efterfølgende har ført til, at det pågældende universitet har ønsket at gå videre i processen. Så min dør er åben, hvis nogen ønsker at overgå til selveje. Det har fordele, det har også nogle ulemper, bl.a. i forhold til fleksibiliteten, ved at man så ejer sine bygninger og ikke bare kan komme ud af et lejemål. Men universiteterne er velkomne, hvis de ønsker at indgå i drøftelser om selveje på de vilkår, som gælder i lovgivningen.

Tak til ministeren, spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til skatteministeren af hr. Jørgen Arbo-Bæhr.