Spm. nr. S 2060

8) Til finansministeren af:

Frank Aaen (EL):

Mener ministeren, at overførselsindkomster skal reguleres gennem en lov, der er bundet til EU's finanspagt?

Hr. Frank Aaen for oplæsning spørgsmålet.

Mener ministeren, at overførselsindkomster skal reguleres gennem en lov, der er bundet til EU's finanspagt?

Finansministeren.

Det ligger jo lidt i forlængelse af den udmærkede diskussion, vi havde gang i i det forrige spørgsmål. Svaret er jo i udgangspunktet et nej. Størrelsen af overførslerne og karakteren af overførslerne i Danmark bestemmer vi jo selv, hvis vi i øvrigt finansierer de beslutninger, vi træffer, for det, vi nu binder os til, er, at der er grænser for, hvor store offentlige underskud vi kan køre med. Det er fornuftigt, og det, vi indfører, er et styringsredskab, der sikrer, at vi så også kan leve op til den forpligtelse ved at lægge et loft over udgifterne på en måde, hvor de står mål med vores indtægter. Sådan er det helt grundlæggende.

Hr. Frank Aaen.

Igen, forskellen på at diskutere det her for et halvt år siden og at diskutere det i dag er jo, at det nu er blevet en del af en godkendelse af en finanspagt, som skal godkendes af EU-Domstolen. Det er EU-Domstolen, der skal tage stilling til, om budgetloven er i overensstemmelse med finanspagten. Derfor må man også gå ud fra, at senere ændringer af budgetloven skal kunne godkendes af EU-Domstolen, ellers er det hele jo noget pjat – for nu at sige det på den måde. Det er derfor, det er meget alvorligt, at vi i løbet af foråret binder os til en budgetlov, som et eller andet sted er bundet op på en finanspagt, hvor tolkningen af finanspagten ligger i EU.

Jeg vil da sige, at det er meget afgørende. Når folk skal tage stilling til, om det er en god idé med finanspagten, er det da meget afgørende, om folk ved, om budgetloven vil indeholde et forslag om regulering af overførselsindkomsterne – altså, hvis vi ikke kan overholde loftet for statens udgifter, begrænser vi antallet af førtidspensionister, sætter satsen på førtidspension ned, eller hvad det nu kan være, altså regulerer udgiftssiden. Men det kunne jo også være på indtægtssiden, nemlig at staten forpligter til at finde nye indtægter, hvis det viser sig, at budgetloven ikke holder. Det kan man gøre ved at lægge skat på bankerne – for at tage et andet emne, som vi har diskuteret i dag – eller ved at sige, at de, der har allermest, bliver sat lidt op i skat. Det er den slags tanker, som befolkningen er nødt til at have lidt kendskab til, inden de skriver under på den første del, for man kan ikke skrive under på første del uden at vide i hvert fald noget om, hvad den anden del indeholder.

Ministeren.

Nu synes jeg faktisk, at der har været en udmærket folkelig debat om finanspagten. Der er også noget, der tyder på, at der faktisk er et relativt bredt udsnit af befolkningen, der synes, at det er en god idé, at vi tilslutter os finanspagten. Den slags er naturligvis omskifteligt; det skal jeg være den første til at indrømme, men det er der dog noget der indtil videre tyder på.

Jeg forstår for så vidt godt med de holdninger, spørgeren har til det europæiske samarbejde, interessen for en sammenkobling mellem finanspagten og budgetloven. Det, jeg bare må fastholde, er, at budgetloven vil blive vedtaget, hvis den bliver vedtaget, af partier – gerne bredt i Folketinget – der har aftalt den pågældende lovgivning på baggrund af de holdninger, de selv gør gældende til den økonomiske politik. Det er sunde, enkle holdninger, der går på, at når man har lagt et budget, skal budgettet overholdes, og at de budgetter, man lægger, skal være i overensstemmelse med det, man faktisk har råd til – sunde, enkle principper.

Hr. Frank Aaen.

Det er på det lange stræk et princip, jeg kan tilslutte mig, nemlig at der skal være sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Men der er pokker til forskel på, om udgifterne reguleres ved at sænke førtidspensionen, eller om indtægterne reguleres modsat ved at hæve skatten for de rigeste og for bankerne. Derfor må befolkningen jo vide lidt om, hvad det er, der ligger i støbeskeen, inden man siger ja til finanspagten. Og nu siger jeg det igen: Man kan jo ikke bede Folketinget og befolkningen om at sige ja til første del af en raket, der har to trin, uden at man i hvert fald kender konturerne af andet trin.

Det eneste sted, jeg har kunnet finde bare lidt indhold med konturer af andet trin, er i interviewet i Børsen, der nævner førtidspension som noget, der skal reguleres, hvis ikke staten kan fastholde sit udgiftsloft. Derfor vil jeg sige, at det ville være rart at komme det lidt nærmere, og at jeg så lige har et spørgsmål til, om hvordan det skal indrettes. Bliver det lavet med et forlig mellem de partier, som måtte støtte det, eller bliver det lavet som en lovgivning, som et flertal i Folketinget til hver en tid kan lave om på?

Ministeren.

Jo, men der er jo det forhold, at et flertal i Folketinget til hver en tid kan lave den lovgivning om, et andet flertal har vedtaget. Det er jo den helt grundlæggende spilleregel for det arbejde, vi laver med hinanden her i Tinget. Men det vil da være mit ønske at lave et politisk forlig, som sikrer stabilitet omkring den her lovgivning, og som sikrer, at et bredt flertal værner om, at den er spillereglen for den økonomiske politik langt frem.

Det vil være min ambition, for jeg synes, det er sunde spilleregler. Og jeg synes også, hr. Frank Aaen på en eller anden måde jo undervurderer sig selv i den måde, spørgsmålet er stillet på, for jeg tror sådan set ikke, at hr. Frank Aaen er grundlæggende uenig i, at der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter, at budgetter er til for at blive holdt, og at der skal føres en grundlæggende ansvarlig økonomisk politik. Det er da i hvert fald det, der har været tilfældet med den finanslov, vi vedtog med hinanden tidligere på året og aftalte med hinanden før årsskiftet.

Hr. Frank Aaen.

Men der er jo pokker til forskel på, om det er førtidspensionen, der skal skæres ned på, for at man kan overholde udgiftsloftet, eller om vi skaffer indtægter ved at pålægge bankdirektørerne en skat. Det er der jo pokker til forskel på. Indtil videre har jeg kun set muligheden for, at det er førtidspensionen, der skal reguleres, og det er derfor, jeg spørger.

Det med forlig er lidt interessant, for det er jo sådan, at hvis man siger, at det er et forlig, som binder alle parter, der stemmer for, så kan det ikke laves om, før forliget er opsagt. Det har været kutyme i Folketinget, at et forlig ikke kan opsiges før op til et valg. Det vil sige, at det er gældende i en hel valgperiode. Det vil sikkert også være EU-Domstolens krav for at godkende en budgetlov. Det vil jeg da gerne vide om er korrekt forstået, for det betyder, at hvis vi kommer ud i en større krise i morgen, er det førtidspensionisterne, der skal betale, og ikke bankdirektørerne, hvis det er sådan, at budgetloven er indrettet på den måde og ikke kan laves om, på grund af at man er bundet af et forlig.

Ministeren.

Den konklusion mener jeg ikke at man kan drage. Når vi nu har diskuteret førtidspension i en række omgange, er det jo, fordi jeg nævner det eksempel i det interview, hr. Frank Aaen gør opmærksom på. Det gør jeg åbent og ærligt for at gøre opmærksom på, at den type udgiftsskred vil vi efter det her sæt af spilleregler være nødt til at sætte ind over for. Det kan vi ikke bare lukke øjnene for, som man har gjort tidligere på tværs af skiftende regeringer.

Ja, jeg må bekræfte og sige åbent, at det er mit ønske at lave en bred aftale om det her, som gør, at der er tiltro til, at det er et sæt af spilleregler for den økonomiske politik, som også holder fremover. Det er ikke af hensyn til EU-Domstolen. Det er af hensyn til os selv, til Danmark, og for at der skal være troværdighed omkring vores økonomiske politik, i forhold til at budgetter er til for at blive overholdt, og at budgetterne skal stemme med de indtægter, vi rent faktisk har. Det er sunde, gode spilleregler, som jeg er sikker på at hr. Frank Aaen et eller andet sted grundlæggende er enig med mig i, hvis vi lige blander EU udenom.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til hr. Frank Aaen.

Næste spørgsmål er ligeledes til finansministeren, men er stillet af hr. Kristian Thulesen Dahl.