Spm. nr. S 2059

7) Til finansministeren af:

Frank Aaen (EL):

Når regeringen i forlængelse af EU's finanspagt vil foreslå en budgetlov, der skal regulere overførselsindkomster, herunder pensioner, hvad er da ministerens tanker om mekanismer til at regulere f.eks. pensioner i en budgetlov?

Hr. Frank Aaen.

Tak. Spørgsmålet er: Når regeringen i forlængelse af EU's finanspagt vil foreslå en budgetlov, der skal regulere overførselsindkomster, herunder pensioner, hvad er da ministerens tanker om mekanismer til at regulere f.eks. pensioner i en budgetlov?

Hr. Frank Aaen, nej, finansministeren.

Det er jo også en måde at gøre det på. Det tror jeg såmænd kunne blive udmærket.

Det er jo et spørgsmål, der fører forholdsvis vidt. Det drejer sig dels om finanspagten og budgetloven, dels om pensioner og overførselsindkomster.

Lad mig indlede med at slå nogle helt grundlæggende ting fast. For det første er det sådan, som økonomi- og indenrigsministeren lige har gjort opmærksom på, at vi nu forsøger at finde flertal til at indføre en budgetlov i Danmark, hvorved vi lever op til de forpligtelser, vi erhverver med finanspagten.

Men jeg synes, man skal være meget opmærksom på, at ønsket om at have en budgetlov er noget, der har optrådt i dansk politik, allerede i god tid inden vi fik en finanspagt. Det blev gjort gældende af den tidligere regering. Der var seriøse forhandlinger om det med mit parti før regeringsskiftet. Det var en del af den økonomiske politik, vi gik til valg på, og det er en del af regeringsgrundlaget. Så budgetloven laver vi, fordi vi synes, det er en god idé. Og at vi så samtidig lever op til de forpligtelser, vi har i Europa, er jo kun en sidegevinst, om man så må sige.

Budgetlovforslaget vil jo blive fremlagt, og i den sammenhæng vil der blive god lejlighed til at diskutere det i detaljer. Jeg kan i dag ikke komme nærmere ind på, præcis hvordan det vil blive skruet sammen på forskellige leder og kanter. Det vil naturligvis grundlæggende være sådan, at budgetloven har til formål at hjælpe os med at løse det problem, der er gået på tværs i skiftende regeringer i dansk politik, nemlig at man ikke har været i stand til at holde styr på de offentlige udgifter, og at man ikke har været i stand til at overholde sine budgetter, og at der ikke har kunnet regnes med, at de udgifter, man havde forudset, da man fastlagde den økonomiske politik, faktisk også var dem, der blev realiteten i regnskaberne.

Det problem skulle vi gerne have løst, og derfor er tanken at operere med udgiftslofter, som sikrer og hjælper til, at vi kan leve op til det krav, der også gælder i finanspagten, nemlig at de strukturelle og de faktiske underskud år for år bliver af en karakter, der vil være ansvarligt. Det er det grundlæggende i det, men det vil ikke være sådan, at budgetloven i sig selv regulerer størrelsen af overførselsindkomsterne som sådan. Det vil ikke være en del af budgetloven.

Hr. Frank Aaen.

Når jeg spørger, er det, fordi der var en artikel i Børsen for et par uger siden, hvori Corydon, som i Folketinget hedder finansministeren, siger, at det er den vigtigste lovgivning i årtier. Den er på linje med fastlæggelsen af fastkurspolitikken, altså bindingen til euroen, det indre marked, altså det, at en lang række ting vedtages nede i Bruxelles, og fjernelsen af den automatiske dyrtidsregulering. Og en sådan budgetlov skal ikke bare omhandle offentligt forbrug, men den skal også omhandle overførselsindkomster. De skal også ind i udgiftsloftet. Det eksemplificeres også, at hvis førtidspensionen viser sig at bryde udgiftspolitikken, skal udviklingen i førtidspensionerne rettes op. Jeg må sige, at der alligevel i alle ordene her ligger, at det er en dramatisk lovgivning, som skal følge af – sådan er det blevet – finanspagten, der diskuteres i Bruxelles.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, at man løftede sløret lidt for, hvordan den skal se ud, for det drejer sig jo om folks eksistensgrundlag. Altså, er det antallet af overførselsindkomster, der skal være mindre med henvisning til budgetloven? Skal satserne for pensioner sættes ned med henvisning til budgetloven? Jeg kan forstå, at det skal være alvor, det her, det skal have konsekvens, der skal være sanktioner. Derfor synes jeg da, befolkningen har brug for at få at vide, hvilke sanktioner vi drøfter, og hvilke sanktioner der kan gennemføres i forlængelse af en finanspagt og en efterfølgende budgetlov.

Finansministeren.

Men igen vil jeg gerne anholde det her spørgsmål om, at det skulle være i forlængelse af en finanspagt. Det er noget, vi selv har foreslået og faktisk gerne vil. Det vil vi, fordi vi anser det for at være elementært ansvarligt.

Det citat, hr. Frank Aaen gør gældende, vil jeg meget gerne stå fuldstændig ved. Det er et stort skridt, det her. Det kan sammenlignes med en række andre vidtrækkende skridt i den økonomiske politik, som gjorde, at man fik styr på problemer, der ellers havde plaget dansk økonomi. I udgangspunktet var der diskussion om det, men i dag stiller de færreste seriøst spørgsmål ved, om det i sin tid var en god idé.

Det er rigtigt, at jeg har fremmet spørgsmålet om førtidspension. Det er helt korrekt, det vil jeg gerne vedstå. Der har man jo haft en udvikling med et bredt førtidspensionsforlig for, tror jeg, 11-12 år siden. Man regnede i forlængelse af den beslutning med et udgiftsniveau, som så har vist sig at blive væsentligt overskredet – frit efter hukommelsen med i størrelsesordenen godt 9 mia. kr. Det er bare sådan, at de penge skal man jo så finde, medmindre man har tænkt sig at lade underskuddet vokse. Det har vi ikke tænkt os at gøre.

Derfor vil vi operere med udgiftslofter og med en lov, som indeholder mekanismer, der sikrer, at den til enhver tid siddende regering får pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på sådan en udvikling.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men hvilken mekanisme skal træde i kraft, hvis udgifterne til førtidspension vokser? Er det nedsættelse af satserne? Er det nedsættelse af antallet af førtidspensionister? Det her er jo et redskab, som faktisk anviser, at man skal gøre noget. Så må vi jo have lidt at vide om, hvad man havde tænkt sig. Man kan sige, at vi kender mekanismerne i forhold til kommunerne. Der har man stukket nogle budgetrammer ud, og så har man sagt til kommunerne: Værsgo, I har at rette jer efter dem, og hvis ikke I gør det, får I en bøde. Det er sådan set til at tage at føle på. Så finder kommunerne ud af det.

Men hvordan skal staten finde ud af at regulere udgifterne til førtidspension eller andre overførselsindkomster? Det synes jeg da at vi i den her debat har krav på at få svar på. Det er korrekt, at det er et forslag, som ligger der fra før finanspagten, men i dag behandles det jo som en integreret del af finanspagten. Det er det, EU-Domstolen skal tage stilling til i forbindelse med at skrive under på finanspagten, altså om det er en tilfredsstillende løsning.

Ministeren.

Jo, men der vil jo blive rig lejlighed til at diskutere budgetloven og budgetlovforslaget, når det forslag konkret bliver fremsat. Det er jo rigtigt, hvad hr. Frank Aaen siger, nemlig at vedrørende den del, der gælder kommuner og regioner, har man fra de senere år en vis erfaring med instrumenter i form af sanktionslovgivning, som man vil lade sig inspirere af i det fremadrettede arbejde. Hvordan man præcis indretter de mekanismer, der skal rette op på et eventuelt udgiftsskred, når det gælder staten, vil fremgå af lovforslaget. Det er klart.

Men det grundlæggende er der ingen tvivl om – det står jeg ved her i Folketingssalen i dag, og det gjorde jeg i det interview, hr. Frank Aaen læste op fra – og det er, at der skal være styr på den økonomiske politik, at der skal være et loft over de offentlige udgifter, som svarer til de indtægter, vi har. Det bliver den til enhver tid siddende regerings ansvar at sørge for, at man overholder det.

Hr. Frank Aaen.

Det er også derfor, jeg har stillet spørgsmålet i dag. For vi behandler en finanspagt, som forventes vedtaget i Folketinget inden for kort tid uden en folkeafstemning, kan jeg forstå, hvis det står til regeringen og de EU-venlige partier. Det beklager jeg. Så ved vi, at samtidig med at den finanspagt bliver vedtaget i Folketinget, har vi bundet os til at lave en budgetlov. Så kan det jo ikke nytte noget, at regeringen siger, at den budgetlov ser vi senere. Vi skal bare vente i spænding. Befolkningen er da nødt til at have at vide, hvad de mulige konsekvenser af at sige ja til finanspagten er i forhold til den måde, som den skal implementeres på i Danmark. Det er der, jeg vil hen, og jeg mener ikke, at regeringen kan sige, at vi skal vente og se tiden an, indtil det kommer, for det er jo tiden nu. Altså, det er lige nu, vi diskuterer, hvad der sker med dansk økonomi, hvis vi vedtager de ting, der er lagt op til i EU, og som regeringen har sagt er opfølgningen på det, der bliver vedtaget i EU.

Finansministeren.

Her rører vi ved noget helt fundamentalt, der handler om politisk ansvar, tror jeg. For det er jo korrekt, at budgetloven vil være et led i opfyldelsen af de forpligtelser, vi påtager os i forhold til EU. Men jeg synes ikke, at man skal give EU ansvaret for budgetloven af den årsag. Det er i givet fald et bredt politisk flertal, der tilslutter sig, at Danmark skal være en del af finanspagten. Det vil også i givet fald være et bredt politisk flertal, der vedtager en budgetlov. Jeg tror, det vil være sådan – det vil det i hvert fald være for mit vedkommende – at det brede politiske flertal helt og fuldt tager det politiske ansvar for budgetloven. Der bør ikke være et eneste af de folketingsmedlemmer, der stemmer for en ny budgetlov, der gør det med henvisning til, at det er noget, man gør for at glæde mennesker i Bruxelles eller for at leve op til EU-forpligtelser. Den skal man vedtage, fordi man synes, det er god økonomisk politik. Sådan vil det i hvert fald være for mit vedkommende.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 8, er ligeledes til finansministeren og ligeledes fra hr. Frank Aaen.