Spm. nr. S 1782

11) Til transportministeren af:

Sophie Løhde (V):

Kan ministeren garantere, at betalingsmuren ikke vil forøge den samlede rejsetid for pendlerne fra Ølsted, Helsinge, Fredensborg, Slangerup, Ganløse, Nødebo og Skævinge, når flere af dem tvinges over i den kollektive transport, hvor rejsetiden med kollektiv transport er markant længere sammenlignet med at tage bilen?

Værsgo til fru Sophie Løhde.

Tak. Spørgsmålet lyder: Kan ministeren garantere, at betalingsmuren ikke vil forøge den samlede rejsetid for pendlerne fra Ølsted, Helsinge, Fredensborg, Slangerup, Ganløse, Nødebo og Skævinge, når flere af dem tvinges over i den kollektive transport, hvor rejsetiden med kollektiv transport er markant længere sammenlignet med at tage bilen?

Transportministeren.

Det var en voldsom garanti at forlange, må man sige. Men jeg er da vis på, at der vil være nogle, som af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at benytte den kollektive trafik, og derfor vil der, som jeg lige havde en diskussion med den forrige spørger om, fortsat være mange, som har brug for at bruge deres bil. Men det, der så er håbet, er selvfølgelig, at trængselsafgiften vil give bedre plads til dem, der så er på vejene, og som har brug for at køre i bil, og dermed lette deres transport. Og det er klart, at det skal der også betales for, men et eller andet sted er tid vel også penge.

Jeg erkender, at der er mange, der er afhængige af bilen i den daglig transport. Der er nogle, der skal levere varer, og andre, der skal hente børn eller fragte syge mennesker, og der er også nogle, der bor på en sådan måde, at den kollektive trafik ikke forekommer at være en realistisk mulighed. Men pointen er jo netop, at dem skal der også være plads til, havde jeg nær sagt, sådan helt bogstaveligt, altså dem, der har brug for at bruge vejene. Og det er også derfor, at trængselsafgiften jo i realiteten handler om, at de mange, som har behov for at køre i deres bil, ikke skal vente så lang tid, men at de nemmere og mere bekvemt kan komme frem, fordi der er andre, der vælger andre transportformer.

Fru Sophie Løhde.

Så for at borgerne kan komme et sted mellem 3 og 5 minutter hurtigere på arbejde ifølge den seneste rapport fra Vejdirektoratet, får de så en udgift på i omegnen af 11.000 kr. Jeg er ikke sikker på, at der er ret mange borgere, der synes, at det er nogen særlig god handel. Men jeg synes grundlæggende, at det er trist, at ministeren ikke vil garantere, at betalingsmuren ikke vil forøge den samlede rejsetid for pendlerne fra en lang række af de nordsjællandske byer, når nu flere af dem vil blive tvunget over i den kollektive trafik, fordi den her regering er så voldsomt optaget af, hvordan man kan hive endnu flere penge op af skatteborgernes lommer.

Fælles for alle eksemplerne, som jeg nævnte med pendlerne fra Ølstykke, Helsinge, Skævinge og en masse andre byer – jeg kunne blive ved – er jo netop, at rejsetiden med kollektiv transport er markant længere, end hvis de tog bilen. Derfor er der også mange, der føler, at de ikke har noget alternativ til at skulle tage bilen, ligesom der nok også sidder en hel del familier, som synes, at de vil få svært ved at skulle betale den gedigne ekstraregning, som regeringen vil påføre borgerne med betalingsringen, og derfor vil blive tvunget over i den kollektive transport, hvis de ikke bare lige har mange tusind kroner til at investere i den betalingsmur, som regeringen vil indføre.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan ministeren forholder sig til, at det vil tage over dobbelt så lang tid eller det, der svarer til en stigning på mellem 115 og 135 pct., at komme på arbejde i hovedstaden for personer bosat i Ganløse eller i Nøddebo, hvis der indføres en betalingsring og de pågældende ikke længere har råd til at betale den afgift, som regeringen vil kræve for sin betalingsring, og dermed flytter over i den kollektive trafik, som ministeren ønsker det. Synes ministeren, at en stigning på 135 pct. i transporttid er udtryk for en tidsbesparelse for borgerne i Nordsjælland?

Transportministeren.

Jeg glæder mig til, at det konkrete lovforslag kommer, så man meget mere præcist kan gå ind og imødegå de der meget udokumenterede påstande om f.eks. de der 135 pct. Jeg ved ikke, om det er en fornøjelse, men jeg har den oplevelse, at jeg jo også hører P 4's trafikradio, som jeg synes på en god måde informerer om, hvordan trafiksituationen er i og omkring Storkøbenhavn. Der må jeg sige, at hvad angår de motorvejsnet, som min fornemmelse for geografi tilsiger mig at de mennesker, som fru Sophie Løhde omtaler her, benytter, er der meget ofte også omtale af, hvordan det hele er proppet til, og hvor lang ventetid der er. Der bliver sagt, at nu er det helt galt på den og den del af strækningen.

Det, jeg mere præcist prøver på at sige her, er, at det jo ikke er sådan, at der er en helt fantastisk situation i dag. Tværtimod er der en ulidelig situation i rigtig mange områder i dag, hvor mennesker bruger rigtig meget tid på at holde i kø i trængsel. Vi har jo lavet en beregning, som lidt afhængig af, hvor man lægger ringen, og hvordan man indretter den, viser, at vi kan reducere trængslen med omkring 16.000 timer om dagen, som bliver frigjort til den enkelte person og til gavn for samfundet.

Fru Sophie Løhde.

Nu siger ministeren, at man kommer med udokumenterede påstande, når man taler om en stigning i transporttiden i den kollektive transport på f.eks. 135 pct. Jeg er jo selv en af dem, der pendler, både engang imellem i tog og meget ofte i bil, og jeg har sådan set blot tilladt mig at gå ind på Rejseplanen og se, hvor lang tid det tager. Der kan man se, at der er forskellige muligheder for at komme frem, hvis man f.eks. bor i Søtoftparken 8 i Ganløse og skal ind til Rådhuspladsen. Der tager det, hvis man kører i bil og man kører omkring kl. 7.00 om morgenen, i omegnen af 35-40 minutter, og ser man på, hvad det tager med den kollektive transport, kan man se, at det tager 73 minutter. Der er altså tale om en stigning på 115 pct. Det kan man jo ikke kalde for en udokumenteret påstand, det kunne man også kalde for virkelighedens verden. Og dermed kunne man også sige, at ministeren må begynde at forholde sig til, at der sådan set er nogle udfordringer for nogle familier, altså for dem, der ikke har et alternativ til bilen, og som derfor er nødt til at tage deres bil til arbejde, for at deres hverdag kan hænge sammen.

Ministeren siger så, at dem skal der også være plads til. Ja, det er jeg fuldstændig enig i, men kan ministeren så ikke forklare, hvorfor præmien til dem, der ikke har andre muligheder end at tage bilen, er en regning, der for den enkelte pendler vil være i størrelsesordenen 10.000-11.000 kr. om året? Jeg tror ikke, der er ret mange, der opfatter det som nogen særlig venlig præmie fra regeringens side.

Transportministeren.

Jo, men argumentationen kører jo lidt i ring, og derfor vil jeg sige, at der er meget kritik af det forslag, som regeringen endnu ikke har fremsat. Men det er jo klart, at vi har været ret præcise i vores vision, og jeg hører ikke, at der er så mange alternative forslag til løsninger. Jeg tror nu bare, vi må sige, at ligegyldigt, havde jeg nær sagt, hvem vi taler med, så kan vi høre, at man er klar over, at vi, hvis der ikke bliver gjort noget ved trængslen lige omkring København, så får nogle ganske alvorlige problemer, også på meget kort sigt. Der var for et par dage siden et trafikpanel af ingeniører her, som et stykke ad vejen var lidt kritiske i forhold til en trængselsafgift, men 78 pct., eller var det 88 pct., det tror jeg faktisk det var, af disse næsten 600 eksperter på det her område sagde, at vi, hvad angik trængslen, havde nået et mætningspunkt, og at man var nødt til at gøre et eller andet. Og det er sådan set det, som jeg på regeringens vegne forholder mig til.

Der er nogle ganske alvorlige problemer, hvor der er mennesker, der oplever, at deres hverdag ikke kan fungere, fordi noget så simpelt som det at komme til og fra arbejde er ganske, ganske problematisk, og derfor vil jeg også gerne sige til fru Sophie Løhde, at målet her er at forbedre den kollektive trafik. Derfor er det jo lidt bemærkelsesværdigt, at man negligerer det forhold, at vi ikke bare investerer i den kollektive trafik, før vi indfører en trængselsafgift, men at de penge, der kommer ind fra en trængselsafgift, også kommer til at gå til at forbedre den kollektive trafik. Det er jo noget af det, der er fuldstændig afgørende for, at der er mennesker, der får et alternativ, og det er det, vi kæmper for.

Fru Sophie Løhde.

Men der er bare nogle mennesker i det her land, for hvem der er ikke er noget alternativ til deres bil. Jeg ved ikke, om det er ministeren bekendt, at der er nogen, der bor nogle steder i det her samfund, hvor der ikke lige ligger et busstoppested eller en S-togs-station rundt om hjørnet. Men jeg kan forstå på ministeren, at han ikke er meget for at forholde sig til det faktum, at der er en lang række borgere fra de byer, jeg bare har nævnt i dag som konkrete eksempler fra Nordsjælland, der nu gennemsnitligt skal bruge dobbelt så lang tid på at komme til og fra arbejde, hvis de flytter over i den kollektive trafik, fordi de f.eks. ikke har råd til at betale for regeringens massive afgifter for at køre igennem betalingsringen. Men det er beklageligt, at man ikke vil forholde sig til nogen konkrete eksempler fra virkelighedens verden.

Så jeg vil i stedet prøve at stille sådan et helt overordnet spørgsmål, for jeg kan forstå, at den her regering åbenbart er meget optaget af, at borgerne skal have noget mere tid, altså at færre skal holde i kø, selv om det, de vinder, er sådan et par minutter. Men det taler vi ikke om; vi skal have vundet noget tid, så færre holder i kø. Kan ministeren så ikke oplyse, om der for alle borgere lige omkring hovedstadsområdet efter indførelsen af betalingsringen netto vil være en besparelse i tid ved at benytte den kollektive transport, ja eller nej?

Transportministeren.

Jamen det, som fru Sophie Løhde betragter som en perifer tidsgevinst, er, når man kigger på det på samfundsplan, faktisk rigtig meget, altså omkring 16.000 timer om dagen, og for den enkelte kan det være helt op til næsten en uges arbejde om året, som man i realiteten får igen ved det, altså ved at trængslen bliver formindsket. Der er bare ikke nogen tvivl om, at det her, hvis der ikke bliver gjort et eller andet, så sander til, og der er ikke nogen som helst tvivl om, at det, hvis man ingenting gør, vil betyde, at der vil blive en situation, der er fuldstændig urimelig, også i forhold til de byer og de personer, som fru Sophie Løhde kerer sig om. Derfor kunne man sådan set vende det her på hovedet og spørge: Hvad er det egentlig Venstre vil gøre for disse mange mennesker?

Indtil nu har svaret sådan set været meget klart, nemlig at man ingenting ville gøre: Man tror på, at de har en tilfredsstillende hverdag, og man er sådan set ligeglad med, havde jeg nær sagt, at man kan se, hvordan trafiksituationen udvikler sig måned for måned og år for år, og at den bliver værre og værre, og hvordan mange mennesker spilder rigtig meget tid. Men det forsøger den her regering rent faktisk at komme med et bud på at løse, og det kan man så være uenig eller enig i.

Tak. Hermed sluttede spørgsmål nr. 11.

Det næste spørgsmål er til transportministeren, og det er også stillet af fru Sophie Løhde, Venstre.