Spm. nr. S 1419

23) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Leif Mikkelsen (LA):

Mener ministeren, at den geografiske tildeling af de 170 studiepladser til maskinmesteruddannelserne, hvor 125 af studiepladserne tilfalder Aarhus og København, mens kun en håndfuld tilfalder SIMAC i Svendborg, er udtryk for en generel holdning i regeringen om at mindske aktiviteten i udkantsområderne?

Hr. Leif Mikkelsen bedes oplæse spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at den geografiske tildeling af de 170 studiepladser til maskinmesteruddannelserne, hvor 125 af studiepladserne tilfalder Aarhus og København, mens kun en håndfuld tilfalder SIMAC i Svendborg, er udtryk for en generel holdning i regeringen om at mindske aktiviteten i udkantsområderne?

Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Tak, og tak til hr. Leif Mikkelsen for spørgsmålet, for det giver mig anledning til at forklare regeringens politik på området. Først vil jeg godt sige, at jeg synes, det er meget positivt, at vi har fået skabt 170 ekstra studiepladser på maskinmesteruddannelsen. Det er en uddannelse, der kan bruges rigtig bredt og bruges ikke kun af de søfarende erhverv, men også inden for vedligeholdelseserhverv og industri osv.

Jeg har fra uddannelsesministeren fået oplyst, at de 170 nye studiepladser dækker genoprettelsen af de 95 pladser, der ellers var blevet nedlagt af den tidligere regering. Og derudover opretter regeringen så nu 75 helt nye pladser, og de fordeles efter efterspørgslen i 2011. For maskinmesterskolerne i de mindre byer betyder det, at de får stort set det antal pladser, som de hver især havde til ansøgere i 2011. Det vil altså sige, at der er status quo der. Derudover fastholdes ansøgerantallet i 2012, og det betyder dermed, at maskinmesterskolerne i de mindre byer får mulighed for at optage så godt som alle ansøgere. Ud af de 75 pladser får skolerne i København og Aarhus derimod ikke tildelt lige så mange pladser, som de har modtaget ansøgninger til i 2011. Der er altså tale om en opprioritering af maskinmesteruddannelsen i større og i mindre byer, men som i særlig grad kommer landdistrikterne til gode i forhold til antallet af ansøgere.

Det er på ingen måde regeringens politik at mindske aktiviteten i landdistrikterne. Placeringen af de 170 studiepladser er netop baseret på den konkrete efterspørgsel, og man må jo sige, at den altså er større i Aarhus og i København, end den er i Svendborg – ærgerligt nok, for jeg så gerne, at der blev optaget flere i Svendborg.

Men hvis der ønskes en uddybning i forhold til den konkrete sag, må jeg henvise til uddannelsesministeren, som jo er sektoransvarlig på uddannelsesområdet. Men jeg vil gerne understrege, at regeringen prioriterer uddannelsesmuligheder for folk, der bor i landdistrikterne, og min egen rolle som landdistriktsminister er jo at sikre, at regeringen til stadighed har fokus på landdistrikterne, og der tror jeg vi har en fælles interesse, hr. Leif Mikkelsen og jeg, også på uddannelsesområdet.

Hr. Leif Mikkelsen.

Det er sådan set også oprigtig interesse, der får mig til at stille spørgsmålet til ministeren. Vi har jo ført en række samtaler om den her nyskabelse, den her ministerstilling, som især skulle tilgodese landdistrikterne; det er en nyskabelse, og derfor skal der trædes nye fodspor, og derfor har jeg selvfølgelig en forventning om, at ministeren har kæmpet med næb og kløer i forbindelse med fordelingen af det her eller fordelingen på andre områder, hvor man i regeringen har drøftet, hvordan man kunne tilgodese yderområderne. Det er derfor, det bekymrer mig lidt, hvis det eventuelt er resultatet af ministerens kamp, at der går 50 pladser til København, 75 pladser til Aarhus og 5 til Svendborg. Nu er Svendborg jo et område, som ministeren kender særdeles godt, og derfor er det relevant at diskutere tæt, at den uddannelse i Svendborg også har andre elementer i sig end lige præcis maskinmesteruddannelsen, og derfor er det, synes jeg, en meget skæv fordeling.

Så min interesse er sådan set mere at afdække, om det er for at lukke munden på kritikere, at man har etableret et sådant ministerium – for så har man dog gjort noget. Men når ministeren læner sig op ad en fordeling, som er den samme som den, der var, inden man havde en ministerpost på området, ja, så ser vi sådan set i virkelighedens verden en fordeling, som jo – i hvert fald indtil nu – ikke er udtryk for en vunden kamp.

Ministeren.

Når man kigger på antallet af ansøgere, kan man, ifølge det, jeg har fået oplyst af uddannelsesministeren, se, at de kan imødekomme stort set det antal ansøgere, som søger ind på maskinmesterskolerne uden for Aarhus og København – der kan selvfølgelig være en enkelt eller to, man ikke kan imødekomme. Så det er jo et udtryk for, at man forsøger at opfylde ønskerne fra det antal ansøgere, som er der. Og de har jo altså også fået lidt ekstra i Svendborg; det skal man da huske at have med. Men derimod kan man ikke optage alle dem, der søger ind i København og i Aarhus.

Så skal man også huske at se det i lyset af den tidligere finanslov, hvor der blev nedlagt 95 pladser. Så jeg synes egentlig, vi er kommet et stykke videre. Og vi skulle ikke nedlægge pladser; det er den ene del af det. Det ville også have ramt hårdt ude i landdistrikterne og det, vi har i Svendborg og andre steder, ikke? Så derfor synes jeg, at vi har kæmpet en kamp der.

Så kan jeg i øvrigt bekræfte, at jeg selvfølgelig har haft samtaler med uddannelsesministeren og regeringen om de her spørgsmål. Jeg må jo sige, at det er objektive kriterier, og jeg tror også, hr. Leif Mikkelsen, hvis han havde været med i regeringen, havde måttet bøje sig for, at objektive kriterier er de rigtige og de vigtige at fordele efter på den her led. Men jeg vil også bekræfte interessen for landdistrikterne og sige, at her har vi selvfølgelig brugt objektive kriterier; vi har kigget på, hvordan vi fordeler det bedst muligt.

Hr. Leif Mikkelsen.

Jeg vil sige til ministeren, at ministeren begrunder sit svar med, at man sådan set bare har fulgt, hvad der var sporet fra den tidligere regering, som ikke havde en minister for det her område – og så kan ministeren sikkert sagtens tolke det sådan, at det var, fordi den regering, vi havde tidligere, gjorde mindre på det her område – og hvis det er rigtigt, så var fordelingen jo ikke i orden dengang, fordi man ikke havde nogen, der prioriterede det her område.

Derfor var mine forventninger sådan set store til ministeren for det her område, med hensyn til at fordelingen ville blive anderledes, at dømme efter de mange pæne ord, vi sådan har siddet og hørt i det udvalg, som jeg repræsenterer. Udvalget for Landdistrikter og Øer har haft næsten alle ministre i samråd; de har alle talt pænt om, hvordan man nu skulle styrke yderområderne, og der har været mange gode forslag.

Problemet er så bare, at der, når vi når til realiteternes verden, sker nøjagtig det, der skete før. Man kunne jo så i bedste fald nå frem til den konklusion, at man sådan set lige så godt kunne spare det ministerium væk; det går jeg ikke ud fra at ministeren er særlig interesseret i, men man kunne jo godt gøre sig den overvejelse, hvis ikke der kommer resultater ud af det, forbedringer, som man kan mærke derude.

Så spørgsmålet er stadig: Har ministeren sovet i timen, da der skulle fordeles pladser, eller er det her udtryk for en holdning hos regeringen om, at det sådan set skal blive ved de pæne ord og ikke ved realiteterne?

Ministeren.

Nu kan jeg jo selvfølgelig ikke svare for alle andre ministre, som har været i samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer, men alene det, at vi har fået et udvalg og en minister, der har fokus på det, synes jeg er godt. Det er så det ene.

Det andet er, at vi har fået sted, hvor vi i fællesskab kan kæmpe kampen for vores landdistrikter og den million mennesker, der bor derude. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Jeg har i dag haft møde med Det Rådgivende Udvalg På Landdistriktsområdet, og jeg vil sige, at det er nogle spændende og gode dialoger, vi har med hinanden om alt muligt.

Når det så er sagt, vil jeg – og jeg ved godt, at det normalt er omvendt – spørge hr. Leif Mikkelsen: Skulle man have fordelt pladser ud til et sted, som der ikke er ansøgere til? Altså, når man har tilgodeset stort set alle ansøgere uden for de to store byer, så ville det være underligt at fordele en masse pladser, samtidig med at der manglede pladser i Aarhus og København. Derfor har man stort set fået det antal pladser, som der er ansøgere til, plus lidt ekstra i Svendborg. Det må være et objektivt kriterium, og det håber jeg at selv hr. Leif Mikkelsen kan forstå, selv om vi jo har en fælles interesse i at kæmpe kampen for dem derude. Og jeg er glad for, at der i øvrigt er en god søgning på både navigationsskolen og SIMAC i Svendborg. Og jeg er meget opmærksom på det og følger det tæt, kan jeg sige.

Hr. Leif Mikkelsen.

Virkeligheden er jo den, at man også søger derhen, hvor pladserne er, og det er klart, at hvis der er lukket eksempelvis i Svendborg, så kommer der sikkert heller ikke flere ansøgere, for så har man søgt andre steder.

Men jeg spørger stadig væk ind til det, fordi de virkemidler, der er til at støtte områderne, jo er at placere uddannelser eller andre ting derude. Der skal jo en offensiv strategi til, sådan at der faktisk kommer en struktur, der måske signalerer, at det er her, der er plads; det er her, man skal søge. Så trækker man elever til området, i modsætning til at man bare konkluderer, at der kommer det antal ansøgere, der plejer at komme.

Så jeg efterlyser bare udvikling og aktiv handling i forhold til at indrette sig, sådan at man påvirker det at fastholde uddannelser. Noget af det vanskeligste ved at fastholde uddannelser er jo, at hvis det bliver for tyndbenet, så er det også sværere at få lærere.

Så er der den konkrete sag i Svendborg, som jo bør interessere ministeren meget. Jeg vil ikke afæske ministeren nogen garantier i dag overhovedet – ikke på nogen områder og hverken mundtligt eller skriftligt – men sagen er jo, at maskinmesteruddannelsen kun er en lille del af uddannelsen i Svendborg, og at der også er en række andre ting, der skal honoreres. Og det er jo derfor, at man sagtens, hvis man ser det lidt ovenfra, kunne sige: Her er en oplagt mulighed for at styrke et område, som ville kunne tiltrække ansøgere.

Jeg troede bare, at Svendborg var noget, det især havde haft ministerens interesse at kæmpe for. Derfor vil jeg sige til ministeren, at jeg har undret mig over, at det ikke er sket.

Ministeren.

Jeg vil sige, det ville være underligt, som jeg sagde i min sidste besvarelse, at begynde at fordele en masse pladser til nogle, der ikke har ansøgt. Men jeg er i øvrigt enig med hr. Leif Mikkelsen i, at der er en stor opgave i at lave en offensiv strategi og sikre, at der er uddannelsespladser til stede i et givet område.

Må jeg ikke sige, at jeg var på Ærø for at besøge Navigationsskolen. De har jo haft langdistanceundervisning i 300 år, og det har været en kæmpesucces i Marstal. Det er et sted, hvor man virkelig er forrest, og det er jo noget af det, som jeg synes vi skal kigge på og lære af. Det er selvfølgelig en niche, men navigationsuddannelserne er meget, meget vigtige for det danske søfartserhverv. Og de har fjernundervisning, hvor man kan gå direkte ind i lokalet, sådan at man efter en times tid føler, at man selv er med på Ærø. Det er nogle af de ting, vi skal se på, og som vi skal udbrede via teknologien.

Noget andet er, at jeg gerne vil være med til at sikre nogle af de her offensive strategier, men jeg tror ikke på, at det vil være godt at fordele en masse pladser til steder, hvor der ikke er ansøgere. Vi må sige, at landdistrikterne her sådan set er blevet tilgodeset ved, at de steder, der ikke er Aarhus og København, har fået de pladser, som de har ansøgere til, og oven i købet lidt flere. Aarhus og København får ikke det antal pladser, de har ansøgere til.

Men lad os gå ind i dialogen og strategien for at skaffe flere mennesker, der vil uddanne sig i landdistrikterne, for det er nemlig et kæmpeproblem. Den forrige regering nedlagde jo Skårup Seminarium, som hr. Leif Mikkelsen ved, og der har været diskussioner om Nørre Nissum og andre seminarier. Og der tror jeg vi i Folketinget og i regeringen har en vigtig indflydelse i forhold til de her uddannelsesinstitutioner.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Leif Mikkelsen.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for by, bolig og landdistrikter fra fru Karina Adsbøl.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)