Spm. nr. S 1267

21) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Erling Bonnesen (V):

Hvad er ministerens holdning til indsatspuljen, den såkaldte nedrivningspulje, som støtter nedrivning og renovering i landdistrikterne af faldefærdige huse, og hvorfor fortsættes puljen ikke?

Hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til indsatspuljen, den såkaldte nedrivningspulje, som jo støtter nedrivning og renovering i landdistrikterne af faldefærdige huse, og hvorfor fortsætter puljen ikke?

Værsgo til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg er egentlig lidt forundret over, at hr. Erling Bonnesen spørger mig om, hvorfor puljen ikke fortsætter, for det var jo en engangspulje, som den tidligere regering, i hvilken hr. Bonnesens parti havde finansministerposten, ikke havde videreført. Så vil jeg godt hertil sige, at indsatspuljen faktisk har været et godt redskab. Den har givet en håndsrækning til en række af vores landdistriktskommuner, der har haft problemer med det. Men midlerne fra 2011-puljen er ikke disponeret af kommunerne endnu, så de har masser af arbejde at gøre i 2012. Vi evaluerer 2010-indsatsen, og som hr. Erling Bonnesen sikkert ved, var der sat 150 mio. kr. af i 2010 med en refusion på 75 pct. og 70 pct. på de 100 mio. kr., der var sat af i 2011.

Problemerne i landdistrikterne har imidlertid en sådan karakter, at vi ikke kan løse dem alene med puljerne til nedrivning. Måtte jeg ikke sige, at Statens Byggeforskningsinstitut har redegjort for, at der findes 51.000 kondemnerbare boliger i vores landdistrikter. De er jo ikke kommet i løbet af de 10 uger, jeg har været minister. Der er faktisk en række redskaber, kommunerne kan bruge, men jeg er enig i, at det har været en håndsrækning. Man skal også huske på, at det var indsatspuljen, der lå under byfornyelsesloven, og der var faktisk mulighed for også at renovere bevaringsværdige bygninger og f.eks. som på Ærø prøvebygge huset, inden man flyttede det over, så den har været brugt til en lang række forskellige ting og ikke kun nedrivning.

I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at vi evaluerer indsatspuljen. Fra mine besøg rundtomkring i kommunerne kan jeg se – jeg kan sige, jeg har været på besøg i Assens – at der er rigtig mange kommuner, der slet ikke ved, hvor mange kondemnerbare boliger, der er i kommunen. Det er en kæmpeindsats, og skulle man give tilskud til alle sammen, skulle man op på et sted mellem 7 og 8 mia. kr. Vi har ikke mellem 7 og 8 mia. kr. på grund af det kæmpehul, den tidligere regering har efterladt os, men havde vi pengene, ville vi gerne bruge dem på noget andet i vores landdistrikter.

Men jeg vil sige, at det er et stort problem, som jeg gerne vil løse i samarbejde med kommunerne. Jeg har haft møde med Kommunernes Landsforening for at se på, om de redskaber, vi har i byfornyelsesloven og i lejeloven osv., virker, for kommunerne kan faktisk kondemnere boligerne og også få dem fjernet på ejerens regning, hvis det er nødvendigt. Der skal tages hul på den her problematik.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg er meget glad for, at ministeren anerkender det og siger, at det faktisk er et godt redskab. Det er jeg da glad for, eftersom jeg var medinitiativtager til at få det sat i gang under den tidligere VK-regering. Vi kan så også bare konstatere, at det virker godt. Det siger man lokalt. Der har jo i den grad været run på puljen, og derfor fik vi den lige præcis opprioriteret.

Så er der det her med, at det er en engangspulje. Ja, det var det til at begynde med, men vi har netop prioriteret den år for år, og derfor sagde vi jo også dengang i VK-regeringens tid, at det virker så godt, at det selvfølgelig skal fortsætte, og så har vi prioriteret det i forbindelse med finansloven. Det er så der, at kæden sådan set ryger af for den nye regering, og det er det, der er ærgerligt. Det er sådan set det, der lidt er baggrunden for mit spørgsmål i dag.

Angående evaluering kan man sige, at lige præcis den lokale evaluering jo har talt meget, meget klart for det, lige fra KL til borgmestrene, de lokale aktionsgrupper og landsbyerne rundtomkring, hvor man har nogle af de her gamle, faldefærdige rønner stående. Så vi kan sige, at det så at sige ligger til højrebenet, som vi siger i fodbold, at få den her bold sparket ind i kassen. Vi kan jo næsten sige, at bolden lå på pletten for den nye minister, hvis han havde lagt sin energi i det og havde fået det prioriteret, også i forbindelse med den kommende finanslov. Hvad angår det med underskuddet, kan jeg bare konstatere, at Danmark var gældfri i 2008, så det argument holder jo ingen steder. Det her handler jo om prioritering, og der har den nye regering så valgt at sende pengene ud af landet til forhøjelse af ulandsbistanden i stedet for. Det er så en prioritering, og den må ministeren så stå på mål for.

Spørgsmålet er, hvorfor man ikke lytter til den lokale stemme, når den nu er så klar, og siger, at der her skal fortsætte.

Værsgo til ministeren.

Nu taler hr. Erling Bonnesen meget hurtigt og fik stillet rigtig mange forskellige spørgsmål og lavet rigtig mange konstateringer, men måtte jeg ikke sige, at vi, som jeg sagde, har 51.000 kondemnerbare boliger, og jeg medgiver, at det er et stort problem, vi har, men det er jo ikke kommet i den her regerings levetid. Det er kommet, mens hr. Erling Bonnesens parti sad i spidsen for det her. Vi har set en centralisering i vores land i uhørt grad under den sidste regering med en meget snæver kommunalreform, domstolsreform, politireform osv. Man har affolket derude.

Jeg er enig i – jeg glæder mig faktisk over, at hr. Erling Bonnesen stiller de her spørgsmål – at vi har brug for at få sat fokus på landdistrikternes forhold og den million mennesker, der bor derude. Men måtte jeg ikke sige, at vi ikke klarer det alene med kondemnering. Bare et enkelt eksempel: På Lolland har de 3.400 kondemnerbare boliger, og vi kunne have sendt hele puljen derned, for jeg kan sige så meget, at vi med den pulje på 250 mio. kr., som den tidligere regering vedtog, kondemnerer et sted mellem 2.500 og 3.000 boliger. Vi havde ikke engang kunnet klare Lollands problemer med det.

Derfor vil jeg godt sige, at det har været en håndsrækning de steder, hvor kommunerne har fået det ud. Vi evaluerer det nu, og vi laver en landdistriktsstrategi. Og lad mig så sige, at der faktisk ligger næsten 280 mio. kr., 278,2 mio. kr., i vores byfornyelsesmidler. De genererer faktisk 1 mia. kr. i omsætning med både OPP og investeringer. Der kan man også via områdefornyelsen og andre redskaber gå ind og rive boliger ned. Jeg tror, vi er enige om, at vi ikke bare kan klare udviklingen i vores landdistrikter og få et helt Danmark i bedre balance, som den tidligere regering skrev, bare ved at rive boliger ned.

Tak. Så er det spørgeren, værsgo.

Tak. På basis af den dialog, som der jo er mellem lokalsamfundene og os alle sammen på Christiansborg, er det jo ret klart for de fleste, at det bedste, som man kunne have gjort fra statens side for at hjælpe landdistrikterne, var at have fortsat den her pulje. Det er det, man selv siger lokalt, og det er også derfor, jeg markerer. Jeg synes, at man skulle have lyttet til det. Det er jo afprøvet, og det er jo da fuldstændig rigtigt, som ministeren siger, at man selvfølgelig ikke kan klare det på et år.

Det var også derfor, at vi dengang i VK-regeringens tid fik puljen afsat lidt efter princippet om noget for noget, så det ikke bare blev det her med at sende en større check. Nej, man skulle også selv sådan lidt til lommerne, kan man sige, sådan at man viste, at man ville det.

Vi kan sige, at det i den grad var blevet en win-win-situation for staten, fordi man kunne give en hjælpende økonomisk hånd og et klap på skulderen, for det var jo lokalt, de sådan set skulle lave arbejdet. Så den lå faktisk lige på pletten til at fortsætte, og jeg er da enig i, at der er meget at gøre nu. Så meget desto større grund er der også til at fortsætte den.

Så lad mig bare afslutningsvis spørge, om ministeren ikke er enig i, at der i den grad er behov for stadig væk at give en hjælpende hånd lige præcis på det her punkt, for de der gamle kasser står jo og skæmmer og skræmmer. Så skulle vi ikke se at komme i gang?

Ministeren.

I forhold til det konkrete indhold af spørgsmålet kan jeg sige, at jeg har taget en dialog med KL og har haft formandskabet, både Jan Trøjborg og Erik Fabrin, til møde. Vi kigger på de redskaber, som ligger hos kommunerne. Man kan kondemnere de her boliger, hvis de er til fare for andre. Man kan efter et stykke tid pålægge ejerne at rive dem ned, hvis de ikke er egnet til menneskeboliger.

Jeg har ude i de kommuner – jeg har været på besøg på Ærø, i Assens, Brønderslev osv. – og spurgt, hvorfor man ikke går i gang. Det er, fordi kommunerne har været noget tilbageholdende, fordi mange af dem er deres egne borgere. Men der er faktisk rigtig mange muligheder i den nuværende byfornyelseslov for at kondemnere boliger. De redskaber skal vi bruge. Jeg tror, vi kan blive enige om, at ingen partier – heller ikke den tidligere regering – kunne have sat 7-8 mia. kr. af til den kæmpeopgave, det er.

Så vil jeg godt sige, at jeg er meget optaget af, at vi bruger byfornyelsen, når man laver områdefornyelse som f.eks. nede i Haarby, som hr. Erling Bonnesen kender, hvor man i øjeblikket fra Assens Kommunes side arbejder med at tynde ud i de boliger, der ikke er menneskeværdige. Man kan få lavet torve; man kan se på et område som helhed frem for kun at rive ned. Jeg mener, at det at rive ned faktisk er en defensiv strategi, som kan virke godt ét sted.

Så har vi nogle helt andre problemer, nemlig de der såkaldte nomadefamilier – det er jo ikke mit ressortområde – men der skal kommunerne have styr på det.

Så der er en lang række forhold, hvor vi skal gå ind at hjælpe hinanden. Og måtte jeg så ikke sige: Der er faktisk 100 mio. kr., som bliver udmøntet nu i år. De er faktisk blevet sat af, og kommunerne er ved at finde projekterne. Men eksemplet fra Fyn med 500 kondemnerbare boliger bare i Assens i forhold til de 40 løser jo ikke Assens problemer alene, men det er en håndsrækning, som jeg har sagt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Vi kan jo stå her i Folketingssalen og have meget snak, og det er også fint nok, og man kan lave mange rapporter og evalueringer. Men det, jeg markerer, er sådan set bare, at vi er enige i, at der er stort behov. Vi er også enige i, at der, som ministeren svarede nu, er muligheder for kondemnering at boliger osv. Det var der også tidligere.

Vi vidste det jo også godt i VK-regeringen, men vi gik alligevel ind og sagde, at der lige præcis her er behov for, at staten, repræsenteret ved regeringen og Folketinget, rakte hånden frem til lokalsamfundene, og at de også rakte hånden frem, og så fik vi afsat den her gode pulje, som i den grad har virket. Og alle har scoret på det, hvis det kan siges på den måde. Man kan jo spørge KL, som er et autoriseret sted at spørge. De siger også, at vi skal fortsætte puljen.

Så er det sådan set lidt underligt, må jeg ligesom slutte af med at sige, for når ministeren spørger efter nogle nye ting, hvad er det så egentlig, man mangler at få svar på? Der ligger jo i forvejen så mange efterretninger om, at vi bare skal fortsætte det her; det er vi sådan set enige i. Der er jo ingen, der siger det imod. For mig at se er det sådan set kun regeringen, som siger, at den ikke vil. Er det så, fordi regeringen virkelig ikke vil?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg er, som jeg siger, glad for interessen for landdistrikterne, og det er for hr. Erling Bonnesens vedkommende ikke en ny interesse, det skal jeg medgive. Men samlet set har man ikke videreført den her engangspulje, altså de 260 mio. kr. var ikke sat af på finansloven, og sådan som det er, og det ved hr. Erling Bonnesen jo godt, viderefører vi sådan set den tidligere regerings finanslovforslag med nogle ændringsforslag.

Da de ikke var sat af på finansloven, er det sådan, at vi siger: Lad os nu evaluere indsatsen, der er foregået i 2010, og de sidste projekter fra 2010 er først ved at blive færdige, og lad os få lavet en strategi for landdistrikterne, så vi kan få et Danmark, der ikke knækker over efter 10 år med en borgerlig regering, der virkelig har centraliseret. Det har kostet 180.000 arbejdspladser, at man ikke har grebet ordentligt ind over for den økonomiske krise. Det har ramt vores landdistrikter. Der har ikke været uddannelsesgaranti til vores unge. Det er især derude, at arbejdspladserne for de ufaglærte er. Man har lagt afgifter på voksenefteruddannelse. Det er herude, at man trænger til omstilling, og det er her, der er rigtig mange ufaglærte. Lad os nu samlet få løftet det.

Jeg vil gerne sige, at på trods af at vi ikke fik penge med til indsatspuljen, er jeg meget stolt af og glad over det finanslovforslag, vi har lavet, som giver en kickstart, der også hjælper vores landdistrikter. Det sidste, jeg skal tilføje, er, at vores klima- og miljøindsats, som jeg håber at Venstre vil være med til, faktisk også kan være med til at løfte landdistrikterne. Vi skulle gerne have nogle biogasanlæg osv. Så der er meget at komme efter, men det handler ikke alene om at rive boliger ned.

Tak. Det spørgsmål er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også til ministeren for by, bolig og landdistrikter af Erling Bonnesen, Venstre.