Spm. nr. S 1250

37) Til social- og integrationsministeren af:

Karin Nødgaard (DF):

Finder ministeren, at kommuner, der ofte klager over dårlig økonomi, udnytter skatteborgernes penge optimalt, når der ikke følges op på, om penge til opholdssteder bruges bedst muligt, og om pengene dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med en anbringelse?

Spm. nr. S 1250

37) Til social- og integrationsministeren af:

Karin Nødgaard (DF):

Finder ministeren, at kommuner, der ofte klager over dårlig økonomi, udnytter skatteborgernes penge optimalt, når der ikke følges op på, om penge til opholdssteder bruges bedst muligt, og om pengene dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med en anbringelse?

Spm. nr. S 1250

37) Til social- og integrationsministeren af:

Karin Nødgaard (DF):

Finder ministeren, at kommuner, der ofte klager over dårlig økonomi, udnytter skatteborgernes penge optimalt, når der ikke følges op på, om penge til opholdssteder bruges bedst muligt, og om pengene dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med en anbringelse?

Værsgo.

Tak. Finder ministeren, at kommuner, der ofte klager over dårlig økonomi, udnytter skatteborgernes penge optimalt, når der ikke følges op på, om penge til opholdssteder bruges bedst muligt, og at pengene dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med en anbringelse?

Ministeren.

Nej, det er naturligvis helt uacceptabelt, når kommuner ikke får det, de betaler for, og sådan set også, når det betyder, at udsatte børn og voksne ikke får den tilstrækkelige indsats. Og derfor har jeg også taget initiativ til det partnerskab, som jeg omtalte i det sidste spørgsmål, og det første, der bliver taget hul på med partnerskabet, er lige præcis styrkelsen af kommunernes tilsyn. Det er det første vigtige skridt.

Dernæst kan jeg sige, at jeg også er gået i gang med i det hele taget at se på en gennemgang af reglerne, hvilket eventuelt også kan resultere i ny lovgivning. Men indtil videre vil jeg sige, at det er partnerskabet, som jeg tror skal være nøglen til at få løst de her problemer.

Fru Karin Nødgaard.

Det synes jeg også lyder positivt sådan på længere sigt, men lige nu står der jo en masse skatteborgere, som synes, det virker fuldstændig urimeligt, at man betaler så mange penge i skat, og at det så faktisk ender med, at man i en udsendelse på tv kan få oplyst, at regnskaberne overhovedet ikke stemmer, at opholdsstederne ikke kontrolleres, og at tallene ikke dækker de faktiske udgifter, der har været i forbindelse med en anbringelse. Et af eksemplerne var jo, at det kunne ses på nogle lønsedler, at man havde fået 30.000 kr., men på det samlede regnskab til kommunen stod der 54.000 kr. Hvor er den difference så endt? Ja, den er nok endt i de forkerte lommer. Og der kan man jo sige, at det er dårlig moral hos anbringelsesstedet – det kan vi sikkert blive helt enige om – men jeg synes faktisk også, det er sjusk fra kommunens side, at man ikke fører noget mere opsyn med, hvad pengene går til. Én ting er, at der er nogen, der ikke får det, de er berettiget til og visiteret til, noget andet er, at der faktisk bliver nogle penge væk i systemet, og at der sidder nogle bagmænd, der kan tjene en masse på nogle sarte sjæle. Og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministerens kommentar til, for jeg synes, det er meget problematisk, at man har så mange embedsfolk i kommunerne, og at der så ikke, når man får et regnskab fra et opholdssted, sidder nogen bagefter og lige tjekker igennem, om det nu også er helt realistisk, at de får så og så meget i løn f.eks.

Ministeren.

Jeg tror sådan set, at den forargelse, som spørgeren har, kunne jeg lige så godt have udtrykt selv. Altså, jeg er dybt forarget over, at der sidder mennesker og spekulerer i, hvordan man kan oprette skuffeselskaber og datterselskaber og så leje ud til sig selv og sidde hele tiden og have det for øje at få mest muligt ud af kommunekassen. Når man så lægger oven i det, at nogle af de her mennesker slet ikke løser deres opgaver og slet ikke hjælper eller passer eller tager hånd om dem, som de er sat i verden for at tage vare på, så er det jo for alvor, at de røde lamper lyser. Det gør de hos mig, ligesom jeg kan høre at de gør hos spørgeren. Derfor har jeg sat fuld kraft ind på at få ryddet op i det her og få tydeliggjort, hvem det er, der har ansvaret for de forskellige tilsynsopgaver. Jeg har taget kontakt til KL, og jeg har indgået partnerskabet, og der har jeg naturligvis en forventning om at de her ting kommer til at blive løst nu. Og samtidig gennemgår jeg selvfølgelig også reglerne for at se, om der er noget, der skal laves om. Men jeg vil gerne sige, at jeg tror, vi alle sammen kan være lige forargede over, at der foregår sådan nogle ting som dem her ude i kommunerne.

Fru Karin Nødgaard.

Ja, og den forargelse retter sig jo mod dem, som udnytter systemet. Men jeg vil egentlig også gerne spørge lidt til kommunernes rolle og det, at der ikke sidder nogle folk i landets mange, mange kommuner og kontrollerer, hvad vores skattekroner egentlig går til.

Jeg synes, det er dybt frustrerende, når man generelt hører kommunerne jamre over dårlig økonomi. De vil have mere og mere, for de kan ikke få det til at løbe rundt, men det viser sig, at de måske har nok penge i kassen, de bruger dem bare forkert, og de kontrollerer ikke, at de penge, de har brugt, bliver brugt på det rigtige. Der vil jeg godt høre, om minsteren ikke kan give mig ret i, at kommunerne sjusker i forhold til den forpligtelse, de har til at føre regnskab. Det var jo altså aldrig gået i en privat virksomhed, kan man sige. Derfor synes jeg, det er interessant at høre om kommunerne – ud over dem, som har en dårlig moral, og som snyder og bedrager og alt muligt andet i forhold til de her sarte sjæle – for de lever simpelt hen ikke op til det ansvar, der er pålagt dem.

Ministeren.

Det gør de ikke alle sammen, men jeg vil gerne sige, at det heller ikke er alle sammen, jeg har grundlag for at udtale kritik af.

Jeg er sådan set meget enig i, at kommunerne skal behandle de her tilsyn anderledes. For at få afklaret, hvem det er, der skal føre tilsyn, og hvornår – for det har der åbenbart været forvirring om ude i kommunerne – sender jeg nu sammen med KL et brev ud. Vi sørger også for at anbefale, at man eksempelvis går sammen i større klynger og beslutter sig for, hvem i lokalområdet der skal stå for alle de her tilsyn. Det har man f.eks. gjort på Fyn, hvor Faaborg-Midtfyn foretager alle tilsyn, hvorefter det så er de almindelige kommuner, som går ind efterfølgende og godkender, så der er armslængde i det. Ved at lave sådan nogle klynger kan man sagtens få noget, der fagligt er langt, langt bedre.

Jeg vil sige, at det selvfølgelig er beskæmmende, at der er sket de fejl, der er sket, og jeg ser sådan set med meget stor alvor på at få rettet op på det, og det regner jeg bestemt med at der bliver. Nogle af de her tilbud er meget, meget dyre enkeltmandsforanstaltninger, som der slet ikke bliver ført kontrol med, og vi ved, at nogle af de mennesker, der er anbragt der, jo er anbragt der, fordi de har svære problemer, som de så ikke får den rigtige hjælp til. Så jeg ser sådan set med stor alvor på problemet.

Sidste spørgsmål fra fru Karin Nødgaard.

Det er fint, men ministeren kører meget på, hvad skal man sige, de mere menneskelige og mere følelsesmæssige aspekter i det.

Jeg vil altså også gerne i det her spørgsmål koncentrere mig rigtig meget om økonomien, for vi har hørt kommunerne sige, at de har en dårlig økonomi. Jeg vil så godt høre ministeren, om ministeren mener, at kommunerne har en dårlig økonomi. Er det ikke bare et spørgsmål om, at de bruger pengene forkert? Jeg ved, at den daværende opposition, altså den nuværende regering, i valgkampen var ude med store løfter om, at kommunerne kunne få flere penge, så hvis det nu viser sig, at kommunerne har en dårlig økonomi, er ministeren så rede til at gå ind og give yderligere ressourcer? Jeg kan somme tider blive lidt forvirret i forhold til det der med kommunernes økonomi: Er den god, eller er den dårlig? Og hvis den er dårlig, er det så, fordi man forvalter de penge, man har, forkert?

Ministeren.

Om tilsynet vil jeg sige, at indsatsen skal blive bedre. Det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, det er en bunden opgave, og den skal løses.

Når det drejer sig om kommunernes økonomi, vil jeg sige, at vi, ud over at vi har indført et forsigtighedsprincip, som jeg tror vi lancerede på tredjedagen i valgkampen, også har sørget for at have et råderum, så der eksempelvis også vil være penge, når der skal laves en ny kommuneaftale. Det har vi jo gjort, fordi vi bl.a. har sat nogle skatter i vejret, og det er så en politisk beslutning. Når spørgeren spørger om, hvorvidt vi har god økonomi i kommunerne eller ej, vil jeg sige, at jeg tror, der er meget stor forskel. Der er nogle kommuner, der har været dygtige til i tide at omstille sig, og andre, der ikke har været lige så gode, har haft en gammel gæld eller har haft andre forudsætninger. Så jeg tror, at situationen i kommunerne er meget forskellig. Men jeg er sådan set enig med spørgeren i den argumentationsrække, der handler om, at man skal få mere ud af de penge, der bliver brugt. Det tror jeg sådan set også vi kan ved lige præcis at satse på det, der er punkt to i partnerskabsaftalen, nemlig at sørge for, at det er de indsatser, der virker, der kommer til at sprede sig, sådan at vi ikke har mange indsatser, der fægter i alle mulige retninger, men at vi har fokus på det, som vi ved har effekt.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til social- og integrationsministeren af fru Anne-Mette Winther Christiansen.