Det kan selvfølgelig være nemt for en statsminister, der måske også er træt af andre kedelige sager, at starte med at sige, at det vil man ikke forholde sig til, men jeg tror, at statsministeren vil finde ud af, at her i Folketinget er der ting, man er nødt til at forholde sig til og kan blive tvunget til at forholde sig til på forskellig vis, både i spørgetiden, i spørgetimen eller i forbindelse med samråd, beslutningsforslag og lovforslag her i Folketingssalen.
Jeg vil i hvert fald forbeholde mig ret til at gentage mit spørgsmål:
Hvad mener statsministeren om den situation, at en af ministrene i regeringen bliver beskyldt for at have modtaget sorte penge til et parti, der i den grad jo ville gøre op med Danmarks rolle som et frit samfund med de frihedsrettigheder, som danskerne har haft og har?
Det er det ene spørgsmål.
Det andet spørgsmål går på, at man jo som minister skal være klar over, at man kommer meget rundt i verden, deltager i diskussioner og kommer til møder med repræsentanter for forskellige landes regeringer, der sidder på de samme poster i de respektive landes regeringer.
Og det er jo en kendt sag, at specielt de østeuropæiske lande har haft et meget kontant opgør med kommunister.
Det er faktisk gået så vidt, at man er meget bekymret i de østeuropæiske lande for de lande, der har ministre, der på den ene eller anden måde har flirtet med kommunismen eller er ekskommunister, uanset at det er ekskommunister, der er tale om, og det tror jeg også godt at statsministeren ved.
Derfor lyder mit spørgsmål:
Er der ikke også et moralsk ansvar?
Sagen er jo strafferetligt forældet – men er der ikke et moralsk ansvar hos en regering, der jo har kritiseret den tidligere regering på næsten alle tidspunkter?
Er der ikke et moralsk ansvar for at få ryddet op i sådan nogle ting og sikre, at vi kan have et godt samarbejde med lande, der har det forhold til ekskommunister, som de har?