Spm. nr. S 1038

23) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Inger Støjberg (V):

Vil ministeren redegøre for status på den udkantskommission, som S-SF varslede i udspillet »Aktiv hjælp til yderområderne«, herunder hvordan ministeren konkret vil indfri løftet fra udspillet om at »sikre flere statslige arbejdspladser udenfor de store byer«?

Spm. nr. S 1038

23) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Inger Støjberg (V):

Vil ministeren redegøre for status på den udkantskommission, som S-SF varslede i udspillet »Aktiv hjælp til yderområderne«, herunder hvordan ministeren konkret vil indfri løftet fra udspillet om at »sikre flere statslige arbejdspladser udenfor de store byer«?

Fru Inger Støjberg bedes oplæse spørgsmålet.

Tak for det. Vil ministeren redegøre for status på den udkantskommission, som S-SF varslede i udspillet »Aktiv hjælp til yderområderne«, herunder hvordan ministeren konkret vil indfri løftet fra udspillet om at »sikre flere statslige arbejdspladser udenfor de store byer«?

Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Nu har man jo i stedet for en udkantskommission fået en minister for området. Det havde man ikke i den tidligere regerings tid. Det var jo et idéoplæg, som vi lavede i »Aktiv hjælp til yderområderne«. Vi synes jo, at landdistrikterne og vores yderområder skal prioriteres, men som jeg redegjorde for før, var det noget af et håndværkertilbud, vi overtog, med et voldsomt hul i de statslige finanser på 95 mia. kr. Det er dog noget – også sidst på måneden, som Mimi Jakobsen sagde engang. Det har gjort, at vi har været nødt til at satse benhårdt og se på, hvad det er for nogle indsatser, vi igangsætter. Og vi har altså, som jeg sagde, prioriteret en kickstart af dansk økonomi, og med finanslovaftalen for 2012 fremrykkes og igangsættes investeringer for knap 11 mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013.

Jeg har ved besvarelsen af det tidligere spørgsmål jo nævnt en række eksempler på, hvad det er for nogle investeringer, der er til gavn for områderne, og jeg ser det som min opgave at skabe overblik over udviklingen og de igangsatte initiativer samt målrette vores fremtidige indsats i forhold til det.

Så har jeg nævnt, hvad jeg mener om statslige arbejdspladser. De kan bidrage til vækst og udvikling, især hvor de statslige institutioner formår at skabe synergi med de øvrige virksomheder i området. Men erfaringen viser, at det ikke er så enkelt. Således er der en række forhold, der taler for, og en række forhold, der taler imod.

Fru Inger Støjberg.

Nu siger ministeren godt nok, at det godt kan være, at man ikke gennemfører den politik, som man gik til valg på, men at man jo fik en minister for yderområderne. Jeg tror faktisk, at alle os, der bor i yderområderne, hellere ville have haft gennemført de ting, man gik til valg på, i stedet for bare at have fået en minister af navn.

Men det kan selvfølgelig være, at man igen skal prøve at kigge lidt på det, som ministeren sagde til TV/MIDT-VEST den 23. november – det er jo ikke mange dage siden. Ministeren sagde: Jeg tror ikke på det. Det er jo da en lidt tilbagelænet facon, må man sige, for en nyudnævnt minister, der skal tage sig af yderområderne, at det første, ministeren så mig bekendt faktisk er på TV/MIDT-VEST med, er, at han siger: Jeg tror ikke på det.

Altså, jeg ved snart ikke, hvad man skal sige til det, når man bor og er født og opvokset sådan nogle steder uden for de store byer. Det er jeg nemlig, kan jeg fortælle ministeren. Jeg ved faktisk godt, hvad statslige arbejdspladser betyder for yderområderne. De betyder rigtig meget. Det behøver man jo ikke at lede længe efter for at se, for man kan jo kigge på, hvad ministerens partifæller siger – borgmestrene i det midt- og vestjyske, det være sig regionsborgmesteren, nemlig Bent Hansen, det være sig også borgmesteren på Mors, Lauge Larsen, der også er socialdemokrat. Der må jeg sige, at ministeren ikke finder meget opbakning, for de to socialdemokratiske borgmestre ved nemlig godt, hvad statslige arbejdspladser betyder.

Derfor tror jeg egentlig, at man som minister skal passe lidt på med at sige, at det godt kan være, at man ikke gennemførte politikken, men man fik da i hvert fald en minister af navn for yderområderne. Jeg kunne bare så godt tænke mig lige sådan helt præcist at få at vide, hvornår ministeren først tænkte den tanke, at det der med de statslige arbejdspladser alligevel ikke virker. For det var vel ikke, at da man skrev oplægget »Aktiv hjælp til yderområderne«, eller da ministeren udtalte sig til Jyllands-Posten? Dengang troede ministeren på det. Så hvornår var det præcis, det var, ministeren blev overbevist om, at vi skal holde os fra at flytte statslige arbejdspladser ud, for det hjælper alligevel ikke – det tror vi ikke på?

Ministeren.

Det er jo altid forunderligt at høre: Når den tidligere regering er kommet i opposition, vil man gøre en hel masse. Men jeg er rigtig glad for den omsorg, som fru Inger Støjberg pludselig har for vores yderområder, og det vil jeg gerne kvittere for.

Men lad mig så erindre om, at den tidligere regering jo ikke havde svaret på udfordringerne i forhold til beskæftigelsen i vores yderområder. Således medførte den strukturreform, som Venstre jo stod i spidsen for, at der skete en centralisering af den offentlige beskæftigelse både regionalt og lokalt, så mange mindre byer mistede deres rådhuse, de mistede deres retskredse efter politireformen, de mistede deres politi, og så blev de kommunale kontorer til gengæld samlet i en enkelt hovedby i kommunen. Derudover gennemførte man også en skattereform, som jo trak Danmark voldsomt skævt. Så i forhold til indtægtsgrundlag og i forhold til beskæftigelse gennemførte Venstre jo en lang række tiltag, som svækkede vores yderområder og ikke svarede på spørgsmålet om beskæftigelse. Og så har jeg redegjort for, at der faktisk er godt og vel 24.000 flere statslige arbejdspladser i provinsen, end der er i hovedstaden.

Når jeg har sagt, at det ikke redder det, er det, fordi man for det første ikke kan flytte alle statslige arbejdspladser ud. Jeg er bestemt ikke imod det, men det skal ske efter en koordineret plan. Men det er dejligt at se, at Venstre nu er vågnet op og også vil være med til at gøre noget for vores yderområder.

Fru Inger Støjberg.

Jeg synes faktisk, det kunne være fint, hvis vi kunne lave den aftale, at man som minister svarer på det, man bliver spurgt om. Jeg synes egentlig ikke, det er for meget forlangt. Jeg synes egentlig ikke, det er for meget forlangt, at man som minister lægger papirerne lidt til side og så tager en holdningsdebat i stedet for. For jeg spurgte om, hvornår det er gået op for ministeren, at det der med de statslige arbejdspladser faktisk slet ikke er noget, der virker, selv om man har ment det før. Og så får jeg en sang om alt muligt lige fra skattereform til strukturreform, og jeg ved ikke hvad. Der var jo slet ikke svar på noget af det, jeg spurgte om. Men skal vi endelig tage det der med de statslige arbejdspladser, kan vi godt det. Vi flyttede SKAT til Ringkøbing under stor palaver, men med meget stor succes. Jeg flyttede de objektive sagsbehandlingscentre ud under stor palaver, men det er ved at blive implementeret, og lur mig, om ikke også det bliver en succes.

Så hvornår er det gået op for ministeren, at det med de statslige arbejdspladser alligevel ikke fungerer? For det var det jo ikke, dengang man skrev selve oplægget, som man gik til valg på. Det må jo være kommet senere. Det var heller ikke den 29. april 2010. Da var ministeren godt nok gruppeformand, men på daværende tidspunkt mente ministeren, at statslige arbejdspladser i yderområderne ville hjælpe. Hvornår er det gået op for ministeren, at det gør det så åbenbart alligevel ikke? Jeg tror stadig væk på ideen. Det er regeringen, der ikke tror på ideen.

Jeg skal opfordre begge parter til at overholde taletiden. Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for fru Inger Støjbergs omsorg for yderområderne, for jeg betragter fru Inger Støjberg som et ledende medlem af Venstre. Det kom bare ikke til udtryk igennem de 10 år, vi havde en borgerlig regering. Lad mig gentage, at der skete en så omfattende centralisering af offentlig beskæftigelse, både regionalt og lokalt, at rigtig mange byer mistede deres rådhuse og deres retter. Der skete også det, at politiet flyttede væk derfra. Tag Faaborg; der er ikke en eneste ting tilbage. Der er ikke engang længere et rådhus, der fungerer som rådhus. Jeg kan godt forstå, at man især i de mindre provinsbyer er bitre over den centralisering, som Venstre gennemførte.

Må jeg så ikke bare sige, at skattereformen, som fru Inger Støjberg ikke vil tale om, trak Danmark voldsomt skævt. Sandheden er jo i virkeligheden altid konkret, og lad os tage fat i de objektive sagsbehandlingcentre. Man flyttede jo en stor del af borgerbehandlingen, hvilket var forudsætningen for den strukturreform, den kommunalreform, som Venstre gennemførte, til nogle få enkelte centre. Hvad betød det? Det betød faktisk, at der skulle afskediges kommunalt ansatte medarbejdere. Så jeg vil sige, at man skal dømmes på sandheden, og sandheden er altid konkret, som det er blevet sagt. Her må vi sige, at der er syn for sagn.

Fru Inger Støjberg.

Det er faktisk ikke korrekt. Jeg kan jo af gode grunde hele sagen vedrørende de objektive sagsbehandlingscentre. Det var sådan, at man lavede en aftale med Kommunernes Landsforening om at samle den objektive sagsbehandling netop for at få flyttet kold arbejdskraft, kan man sige, altså arbejdskraft ved computeren, over til varme hænder. Det var i virkeligheden det, der var hele ideen med de objektive sagsbehandlingscentre, og det var rent faktisk også sådan, at debatten gik på, om man skulle placere hele den objektive sagsbehandling her i København eller i Hillerød eller i en af de store byer. Det valgte vi så ikke at gøre, og derfor ligger de bl.a. i Frederikshavn, i Vordingborg, i Holstebro og i Sønderjylland. Det var årsagen, så det kan vi godt tage en diskussion om, og det synes jeg sådan set at vi skal.

Men omvendt synes jeg, at det kunne være rigtig fint, hvis ministeren bare en enkelt gang ville svare på, hvornår Socialdemokratiet og dermed også ministeren og dermed også regeringen har opgivet tanken om at flytte arbejdspladser ud i provinsen? Hvornår er det, det er gået op for ministeren, så han over for TV/MIDT-VEST måtte sige: Jeg tror ikke på det? Jeg kan lige så godt sige det ligeud til ministeren: Man er meget skuffet i yderområderne over en udtalelse som den.

Ministeren.

Nu tager fru Inger Støjberg jo tit sådan et enkelt citat ud, men jeg vil bare sige, og jeg har sagt det flere gange i salen i dag, og jeg vil gerne gentage det, at jeg ikke har noget imod udflytning af statslige arbejdspladser. Det skal bare foregå koordineret.

Måtte jeg så ikke sige, at når jeg ser på, hvad der tidligere er sket, ser jeg jo ikke, at det, der har karakteriseret den tidligere regering, er, at man har villet skabe arbejdspladser, og med de strukturreformer og de andre reformer, der er blevet gennemført, har man simpelt hen tømt en lang række også større provinsbyer for helt centrale funktioner.

Derfor vil jeg godt sige, at det virker lidt hult på mig, at Venstre på den måde efter 10 år i regering, hvor man har haft ansvaret for en meget omfattende centralisering af det danske samfund, nu kommer og slår på statslige arbejdspladser. Der er, som jeg har redegjort for, faktisk flere statslige arbejdspladser ude i provinsen, end der er i København, og hvis det skal virke, skal det fungere ordentligt. Når jeg nævner det her, er det bare for at sige, at hvis man flytter statslige arbejdspladser ud, redder det ikke vores yderområder med den store arbejdsløshed, der er rigtig mange steder derude, fordi man har mistet så mange private arbejdspladser. Den del af det har den tidligere regering jo ikke gjort noget ved.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Inger Støjberg.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for by, bolig og landdistrikter, men af hr. Hans Christian Schmidt.