Fremsat den 29. februar 2012 af Kulturministeren (Uffe Elbæk)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven

(Udvidelse af børneattestordningen)

§ 1

I lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., som ændret ved lov nr. 429 af 29. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister fastsætter endvidere nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.

Stk. 2. Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, såfremt de pågældende, som følge af det i stk. 1 nævnte ansættelses- eller beskæftigelsesforhold, har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.«

§ 2

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Folkeoplysende foreninger efter stk. 1, skal i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Pligten til at afgive erklæring gælder også, selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år eller personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.«

2. § 45, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foreningen skal i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Pligten til at afgive erklæring gælder også, selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år eller personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det ligger regeringen meget på sinde at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt i skoler, institutioner og til fritidsaktiviteter. Forældre skal med ro i sindet kunne aflevere deres børn i ansattes varetægt med en forventning om, at det tillidsforhold, der naturligt opstår mellem børn og voksne, ikke misbruges.

Folketinget vedtog i 2005 lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (lov nr. 520 af 21. juni 2005). Loven trådte i kraft 1. juli 2005.

En børneattest er et dokument, der indeholder oplysninger om afgørelser, dvs. domme m.v., om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Børneattesten minder om en traditionel straffeattest men adskiller sig bl.a. ved, at oplysningerne på en børneattest fremgår i længere tid.

Børneattestreglerne indebærer, at myndigheder, virksomheder, foreninger m.v. (private fysiske og juridiske personer) skal indhente en børneattest hos Rigspolitiet, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Formålet med børneattestloven er at styrke indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn ved at medvirke til at forhindre, at der i f.eks. dagtilbud eller idrætsforeninger ansættes personer, der er dømt for sådanne krænkelser. Loven har endvidere et præventivt sigte i forhold til at afholde personer dømt for seksuelle overgreb mod børn fra at søge jobfunktioner, der indebærer direkte kontakt til børn under 15 år. Børneattestordningen kan ikke forhindre, at børn udsættes for seksuelle overgreb, men ordningen er et vigtigt redskab i indsatsen for at forhindre krænkelser foretaget af voksne uden familiær relation til det krænkede barn.

Der er siden lovens ikrafttræden udstedt et stigende antal børneattester. I 2011 blev der udstedt ca. 250.000 børneattester, der i 70 tilfælde var "positive", dvs. de indeholdt oplysninger om, at ansøgeren tidligere var dømt m.v. for seksuelle overgreb mod børn.

Dette lovforslag har til formål at udvide børneattestordningen og derved skabe grundlaget for en yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn. Forslaget indebærer, at den kreds af personer, der i dag skal indhentes børneattest på, udvides, så det sikres, at alle relevante arbejdsfunktioner bliver omfattet af børneattestordningen.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe om børneattestordningen. Arbejdsgruppens redegørelse "Redegørelse for reglerne om børneattester" blev offentliggjort i december 2011. Redegørelsen indeholder bl.a. en anbefaling om, at børneattestordningen udvides, så flere personer bliver omfattet af pligten til at indhente børneattest.

Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget vil medvirke til en styrket indsats over for seksuelle overgreb mod børn, samtidig med at der opretholdes en fornuftig balance mellem behovet for at beskytte så mange børn og unge som muligt uden at pålægge foreninger, institutioner m.v. for store administrative byrder.

2. Udvidelse af børneattestordningen

2.1. Lovforslagets baggrund

I december 2010 nedsattes en tværministeriel arbejdsgruppe om børneattestordningen. Arbejdsgruppen blev nedsat som følge af to beslutningsforslag fra henholdsvis Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, der begge lagde op til at udvide den kreds af personer, der skal indhentes børneattest på. Derudover ønskede Dansk Folkeparti i sit beslutningsforslag at udvide børneattestordningen til at omfatte eksisterende ansættelsesforhold og ikke kun nyansættelser, som det er tilfældet i dag. Arbejdsgruppen bestod af følgende ministerier: Justitsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Social- og Integrationsministeriet, Miljøministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet samt Kulturministeriet.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at se på, om der er behov for at foretage justeringer i den kreds af personer og institutioner, der i dag er omfattet af pligten til at indhente børneattest - herunder hvad konsekvenserne vil være ved at udvide børneattestordningen til også at omfatte eksisterende ansættelsesforhold. Arbejdsgruppen har også set på, om børneattesten bør indeholde flere oplysninger. Det har ikke været hensigten, at der skulle foretages en gennemgribende ændring af børneattestordningens formål og struktur men derimod en optimering af den eksisterende ordning.

Arbejdsgruppens redegørelse blev offentliggjort den 6. december 2011 og indeholder en række konkrete anbefalinger til en udvidelse af børneattestordningen.

Arbejdsgruppen har bl.a. anbefalet, at der foretages en udvidelse af den personkreds, der i dag skal indhentes børneattest på, så børneattestordningen fremover også omfatter personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn. Arbejdsgruppen har i den forbindelse peget på en række konkrete institutioner m.v. og arbejdsfunktioner, der bør omfattes af pligten til at indhente børneattest.

Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at betingelsen om at personen skal være fast tilknyttet institutionen, foreningen m.v., før der er pligt til at indhente børneattest, bør fremgå direkte af børneattestloven, hvilket ikke er tilfældet i dag. Endelig har arbejdsgruppen anbefalet, at indholdet af en børneattest udvides, så den også omfatter eventuelle domme m.v. vedrørende straffelovens § 223, når forholdet er begået over for et barn under 15 år. Straffelovens § 223 kriminaliserer bl.a. samleje med personer under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn, eller som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse.

Dette lovforslag er udarbejdet på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger.

Lovforslaget medfører ændringer i børneattestloven og folkeoplysningsloven. Der skal derudover foretages ændringer i de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i børneattestloven.

Justitsministeriet har i forbindelse med arbejdsgruppen tilkendegivet, at de som følge af dette lovforslag vil foretage de nødvendige ændringer i kriminalregisterbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister) samt i indberetningscirkulæret (Justitsministeriets cirkulære nr. 63 af 29. juli 2005 om politiets indberetning af straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn m.v.).

2.2. Gældende ret

Børneattestordningen indebærer, at myndigheder, virksomheder, foreninger m.v. (private fysiske og juridiske personer) skal indhente en børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personale, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

2.2.1. Indhentelse af børneattest

En børneattest er et dokument, der indeholder oplysninger om afgørelser, dvs. domme m.v., om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. De afgørelser, der fremgår af en børneattest, er oplysninger fra kriminalregisterets efterforskningsdel, som er eller har været optaget i kriminalregisterets afgørelsesdel. Udover domme kan det f.eks. være tiltalefrafald eller bøder vedtaget udenretligt.

Det er Rigspolitiet, der i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister) udsteder børneattester. Udstedelsen sker efter anmodning fra en arbejdsgiver og forudsætter accept fra den person, som attesten vedrører.

Børneattesten minder om en traditionel straffeattest. I modsætning til en straffeattest, der indeholder oplysninger om flere typer forbrydelser, indeholder en børneattest dog kun de oplysninger, der fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, dvs. oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Oplysningerne på en børneattest fremgår desuden typisk i længere tid - men aldrig i kortere tid - end det er tilfældet ved en traditionel straffeattest. Det nærmere tidsrum varierer alt afhængig af, hvilken type krænkelse og sanktion der er tale om. Domme for grove sædelighedsforbrydelser fremgår af børneattesten, indtil den registrerede fylder 80 år.

2.2.2. Omfanget af pligten til at indhente børneattest

Pligten til at indhente børneattest fremgår af de enkelte bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i børneattestloven (lov nr. 520 af 21. juni 2005). Loven er en rammelov, der danner grundlag for, at vedkommende minister med hjemmel i loven kan fastsætte nærmere regler for, hvornår det er lovpligtigt at indhente børneattest. Det fremgår af bemærkningerne til børneattestloven (Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, Tillæg A, side 7181), at vedkommende minister er den minister, som det pågældende område henhører under. Det vil sjældent give anledning til tvivl, hvem der er vedkommende minister, f.eks. er det kulturministeren, der fastsætter regler om indhentelse af børneattester på idrætsområdet, mens det er ministeren for børn og undervisning, der fastsætter reglerne for dagplejere.

Der kan dog forekomme helt særlige tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om, hvem der er "vedkommende minister", når det drejer sig om erhvervsdrivende, hvis forhold reguleres af flere forskellige ministres lovgivninger, f.eks. selskabslovgivning, skattelovgivning og miljølovgivning m.v. I sådanne tilfælde vil vedkommende minister i forhold til spørgsmålet om kompetencen til at fastsætte regler om pligten til at indhente børneattester være erhvervs- og vækstministeren, der generelt har ressortansvar for erhvervsvirksomheder, og som derfor mest naturligt fastsætter regler for virksomheder, der ansætter personale til f.eks. at holde opsyn i legerum, hvor der er offentlig adgang.

Følgende ministerier har på nuværende tidspunkt udstedt bekendtgørelser om indhentelse af børneattest: Ligestillings- og Kirkeministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet, Miljøministeriet, Kulturministeriet samt Justitsministeriet (der har overtaget ressortområdet fra det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration). Bekendtgørelserne under de forskellige ministerier er opbygget på samme måde og er afgrænset i forhold til de enkelte ministeriers ressortområder.

Bekendtgørelserne indeholder alle en opremsning af, hvilke myndigheder, institutioner, foreninger m.v., der har pligt til at indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personale i arbejdsfunktioner, der indebærer direkte kontakt med børn under 15 år. Derudover fremgår det af de enkelte bekendtgørelser, hvilke konkrete arbejdsfunktioner, personen skal ansættes eller beskæftiges i, før der er pligt til at indhente en børneattest. Pligten til at indhente børneattest forudsætter derfor, at både institutionen, foreningen m.v. og den arbejdsfunktion, som personen skal ansættes eller beskæftiges i, er omfattet af den relevante bekendtgørelse.

På Kulturministeriets område skal bl.a. alle idrætsforeninger, danse-, musik-, ballet- og rideskoler samt fitnesscentre indhente børneattester, inden de ansætter eller beskæftiger personer f.eks. trænere, instruktører, holdledere m.v., der skal være fast tilknyttet institutionen, og som gennem deres arbejdsopgaver skal have direkte kontakt til børn under 15 år.

Den grundlæggende betingelse, der regulerer personkredsen og dermed pligten til at indhente børneattest, er, at personen som led i varetagelse af sin arbejdsfunktion skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Betingelsen har til formål at målrette indhentelsen af børneattester og betyder bl.a., at idrætsforeninger skal indhente børneattest på en person, der træner børn. Det tilsvarende vil derimod typisk ikke være tilfældet, hvis idrætsforeningen ansætter en træner for et voksenhold, idet dennes arbejdsopgaver som udgangspunkt ikke indebærer direkte kontakt med børn under 15 år. Betingelsen er nærmere beskrevet under afsnit 2.3.1.

Børneattestordningen finder anvendelse på personer, der ønskes ansat eller beskæftiget i institutionen, foreningen m.v. Det fremgår af bemærkningerne til børneattestloven, at der med beskæftigelse i lovens forstand hovedsageligt sigtes til frivillige, ulønnede personer og lignende som f.eks. trænere og holdledere. Forældre, der f.eks. modtager børnehavebesøg i anledning af en fødselsdag, som hjælper ved en turneringsdag i klubben, eller på skift kører børn til sportskampe, skal derimod ikke anses som beskæftiget i lovens forstand og er derfor ikke omfattet af reglerne. Det samme gælder forældre, der deltager i spejderlejre, fodboldskoler og lignende, når børnene er ledsaget af trænere, ledere m.v.

Enkeltmandsvirksomheder, der udbyder tjenester rettet mod børn under 15 år f.eks. privatpraktiserende psykologer, festklovne og tryllekunstnere, er ikke omfattet af børneattestordningen. Begrundelsen for dette er, at personerne i disse virksomheder i sagens natur ikke er i et ansættelses- eller beskæftigelsesforhold.

Det er endvidere en forudsætning for pligten til at indhente børneattest, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens start er hensigten, at den pågældende person skal være fast tilknyttet myndigheden, institutionen, foreningen m.v. Denne betingelse kan udledes af forarbejderne til børneattestloven, ligesom betingelsen fremgår af de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i børneattestloven. Betingelsen er nærmere beskrevet under afsnit 2.3.2.

Børneattestreglerne har et forebyggende sigte og finder anvendelse på ansættelsestidspunktet. Reglerne gælder kun i forbindelse med nyansættelser, hvilket indebærer, at der f.eks. ikke pligt til at indhente børneattest på personer, der er ansat eller beskæftiget før lovens ikrafttræden i 2005, ligesom der heller ikke er pligt til at indhente børneattest løbende i et ansættelses- eller beskæftigelsesforhold.

2.2.3. Indhentelse af børneattest på frivillig basis samt indberetningscirkulæret

I tilfælde, hvor der ikke er pligt til at indhente børneattest, har myndigheder, foreninger m.v. i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen mulighed for at indhente en børneattest på frivillig basis. Dette kan være relevant i eksisterende ansættelsesforhold, f.eks. hvis en forening hvert år ønsker at indhente børneattester på samtlige af sine trænere, samt i forhold til personer, der skal varetage arbejdsfunktioner, som ikke er omfattet af den relevante bekendtgørelse. Muligheden for at indhente børneattest på frivillig basis forudsætter dog, at betingelserne i kriminalregisterbekendtgørelsen er opfyldt - herunder at personen som led i varetagelse af sin arbejdsfunktion skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Kriminalregisterbekendtgørelsen har altså den samme afgrænsning af personkredsen som i børneattestloven.

Børneattestordningen skal endvidere ses i sammenhæng med det såkaldte indberetningscirkulære (Justitsministeriets cirkulære nr. 63 af 29. juli 2005 om politiets indberetning af straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn m.v.), hvorefter Rigsadvokaten kan underrette arbejdsgivere m.v., hvis personer i eksisterende ansættelsesforhold m.v. bliver sigtet i visse sager om seksuelt misbrug af børn, og en række nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt.

Børneattestloven, kriminalregisterbekendtgørelsen og indberetningscirkulæret supplerer således hinanden og skaber rammerne for, at der i videst muligt omfang ikke ansættes eller beskæftiges personer, der enten er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn under 15 år.

2.2.4. Konsekvenser af børneattestreglerne

Børneattestloven regulerer ikke, hvorvidt den pågældende myndighed, institution, forening m.v. er berettiget til at ansætte en person med en "positiv" børneattest, dvs. som har registreringer på børneattesten. Det er op til den enkelte myndighed, virksomhed eller forening m.v. at beslutte, hvem de vil ansætte. Børneattesten giver alene et oplyst beslutningsgrundlag.

Institutioner, foreninger m.v., der ikke indhenter børneattester i overensstemmelse med reglerne, kan idømmes bødestraf. Det skal fremgå af de enkelte bekendtgørelser udstedt med hjemmel i børneattestloven, hvis en overtrædelse af pligten til at indhente børneattest kan straffes.

Derudover indeholder folkeoplysningsloven et krav om, at foreninger m.v. kun kan få støtte efter folkeoplysningsloven, hvis de i forbindelse med ansøgningen om støtte afgiver en erklæring om, at de indhenter børneattester i overensstemmelse med reglerne i børneattestloven. Afgives der en urigtig erklæring, kan støtten bortfalde, ligesom der kan fremsættes krav om tilbagebetaling af allerede modtaget støtte.

2.3. Lovforslagets nærmere indhold

Dette lovforslag har til formål at udvide børneattestordningen, så det sikres, at der indhentes børneattest i alle relevante sammenhænge. Lovforslaget er baseret på anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe om børneattestordningen.

Regeringen foreslår, at den personkreds, der i dag skal indhentes børneattest på, udvides, således at også personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, bliver omfattet. Dette vil indebære, at der også skal indhentes børneattester på personer, hvis arbejdsfunktion ikke i sig selv indebærer direkte kontakt med børn, men hvor personen på trods heraf fast færdes blandt børn og derved har mulighed for at opnå en sådan direkte kontakt med børn. Det kan f.eks. være tilsynsførende i svømmehaller eller havepersonale i dagsinstitutioner. Der vil som følge heraf være behov for at foretage ændringer i børneattestlovens § 2, stk. 1, samt konsekvensændringer i folkeoplysningslovens § 4, stk. 4, og § 45, stk. 3, der henviser til ordlyden af børneattestlovens § 2, stk. 1, og i kriminalregisterbekendtgørelsens § 36. Der vil herudover være behov for at justere indholdet i de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i børneattestloven samt i Justitsministeriets indberetningscirkulære. Forslaget er nærmere beskrevet under afsnit 2.3.1.

Regeringen foreslår endvidere, at det fremover skal fremgå direkte af børneattestloven, at pligten til at indhente børneattest forudsætter, at personer skal være "fast tilknyttet" myndigheden, institutionen, foreninger m.v. Betingelsen har hidtidig været en fast bestanddel af samtlige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i børneattestloven, og den foreslåede ordlyd svarer i det væsentligste til lovens forarbejder. Forslaget indebærer en ændring af børneattestloven og er nærmere beskrevet under afsnit 2.3.2. Bekendtgørelserne vil fortsat indeholde en nærmere definition af begrebet "fast tilknytning".

Regeringen foreslår desuden, at den nuværende § 2, stk. 2, i børneattestloven udvides. Bestemmelsen vedrører personer bosat hos f.eks. dagplejere og plejefamilier og som derigennem vil kunne få en direkte kontakt med børn. Bestemmelsen giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om indhentelse af børneattest for ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn til ansatte eller beskæftigede, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt de pågældende personer vil kunne få direkte kontakt med børnene. Regeringen foreslår, at der til opremsningen af personkredsen tilføjes "og andre", således at vedkommende minister har mulighed for at fastsætte regler om indhentelse børneattest på andre personer, end dem der direkte er nævnt i bestemmelsen. Dette kan f.eks. være relevant ved logerende eller bofæller. Forslaget er nærmere beskrevet under afsnit 2.3.3.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling om, at indholdet af en børneattest udvides, jf. afsnit 2.1, så den fremover også vil indeholde oplysninger om afgørelser, dvs. domme m.v. for overtrædelse af straffelovens § 223 begået mod børn under 15 år, har Justitsministeriet tilkendegivet, at de i forbindelse med dette lovforslag vil ændre kriminalregisterbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Regeringen har derimod ikke fundet anledning til at udvide børneattestordningen til at omfatte eksisterende ansættelsesforhold. Arbejdsgruppen har redegjort for konsekvenserne ved en sådan udvidelse, og på denne baggrund er det regeringens vurdering, at en sådan udvidelse ikke vil være hensigtsmæssig.

Begrundelsen for dette er, at en lovændring, der fastsætter, at en arbejdsgiver har pligt til at indhente en børneattest på allerede ansatte, vil være et brud med dansk tradition for regulering af det arbejdsretlige område. En sådan ændring vil desuden kollidere med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger, bl.a. fordi det vil være en indblanding i arbejdsgivers ledelsesmæssige adgang til at iværksætte kontrolforanstaltninger for at sikre arbejdets normale gang. Dette skal ses i lyset af, at der ville være tale om ansættelsesforhold, der har eksisteret i mere end 5 år, uden at arbejdsgiver tidligere har haft anledning til at betvivle den ansattes person eller arbejdsydelse. En sådan indblanding vil kunne anses for krænkende for lønmodtageren.

Derudover kan det overvejes, om udvidelse af den lovpligtige indhentelse af børneattester til også at omfatte eksisterende ansættelsesforhold reelt vil medføre en øget beskyttelse af børn under 15 år i forhold til den beskyttelse, som følger af Justitsministeriets indberetningscirkulære, jf. afsnit 2.1.3. Indberetningscirkulæret giver mulighed for at arbejdsgiveren efter omstændighederne kan underrettes, hvis en ansat eller beskæftiget person, der som led i udførelsen af sine opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år, bliver sigtet eller dømt for seksuelle krænkelser mod børn.

Endelig vil en eventuel inddragelse af eksisterende ansættelsesforhold indebære væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for de institutioner m.v., som er omfattet af reglerne.

2.3.1. Overvejelser om betingelsen "direkte kontakt til børn under 15 år"

Myndigheder, institutioner, foreninger m.v. skal indhente børneattest inden de ansætter eller beskæftiger personale i arbejdsfunktioner, der indebærer direkte kontakt med børn under 15 år. Betingelsen om "direkte kontakt til børn under 15 år" er helt central i børneattestordningen, da den afgrænser den omfattede personkreds. Betingelsen har til formål at målrette indhentelsen af børneattester. Dermed sikres det, at institutioner m.v. ikke unødigt indhenter børneattester på personer, som ikke har direkte kontakt med børn og ikke færdes blandt børn.

Hverken børneattestloven eller de relevante bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven indeholder en udtrykkelig definition af begrebet "direkte kontakt". Ud fra lovens forarbejder må det imidlertid lægges til grund, at begrebet direkte kontakt hovedsagligt omfatter kontakt, som giver mulighed for at skabe et tillidsforhold mellem barnet og den voksne, og som ligger udover en kortvarig og enkeltstående kontakt, f.eks. det at ekspedere et barn i en butik.

Lovens forarbejder indebærer, at reglerne finder anvendelse i de tilfælde, hvor barnet er overladt i personens eller institutionens varetægt. Det kan være tilfældet, hvor en spejderleder tager barnet med på spejderlejr, eller hvor barnet overlades pædagoger i daginstitutioner eller til børnepassere i særlige afdelinger for børn f.eks. legerum. Ordningen er dog ikke begrænset hertil og vil således også kunne finde anvendelse, hvor der ikke nødvendigvis etableres et egentligt varetægtsforhold, f.eks. hvor børn besøger museers eller bibliotekers børneafdelinger. Derimod omfatter ordningen ikke tilfælde, hvor barnet altid er ledsaget af forældre eller andre voksne f.eks. ved forældre/barn gymnastik.

Lovens forarbejder indeholder ikke et krav om, at personen skal have barnet på tomandshånd. Når forældrene overlader barnet i trænerens varetægt og efterlader barnet alene (dvs. uden den ansvarlige forældre) hos træneren, vil der skulle indhentes børneattest - uanset om træneren har barnet på tomandshånd eller er sammen med andre trænere og børn.

Reglerne omfatter både tilfælde, hvor den ansatte eller beskæftigede skal have direkte kontakt med en fast gruppe af børn f.eks. i daginstitutioner eller idrætsforeninger, samt tilfælde hvor der typisk ikke er den samme grad af kontinuitet i gruppen af børn, f.eks. hvor børnepassere fast fører tilsyn i et legerum med offentlig adgang.

Betingelsen direkte kontakt skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at personen skal have en "fast tilknytning" til myndigheden, institutionen, foreningen m.v., jf. afsnit 2.3.2, idet kontakten med børn skal indebærer en vis grad af kontinuitet og være af en vis varighed.

Den nuværende betingelse om "direkte kontakt" betyder, at personer, der ikke som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver har direkte kontakt med børn under 15 år, men som i forbindelse med deres arbejdsopgaver færdes fast på samme steder, som børn opholder sig, falder uden for den nuværende personafgrænsning. Disse personer omfattes dermed ikke af pligten til at indhente børneattest. Det vil i sådanne situationer heller ikke være muligt på frivillig basis i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen at indhente en børneattest, idet kriminalregisterbekendtgørelsen indeholder et tilsvarende krav om, at arbejdsfunktionen indebærer direkte kontakt til børn under 15 år, jf. afsnit 2.2.3.

De arbejdsfunktioner, som i dag falder uden for pligten til at indhente børneattest, fordi de ikke indebærer direkte kontakt med børn under 15 år, er f.eks. havepersonale i daginstitutioner, pedeller i fritidsklubber og tilsynspersonale i svømmehaller. Fælles for disse personer er, at deres arbejdsfunktioner som udgangspunkt ikke indebærer direkte kontakt med børn.

Afhængig af de konkrete omstændigheder kan varetagelsen af disse persongruppes arbejdsopgaver dog betyde, at de færdes fast blandt børn under 15 år og derved får mulighed for at opnå direkte kontakt med børn.

Børneattestordningens vigtigste område er tilfælde, hvor ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og barnet. Det er regeringens opfattelse, at dette også kan tænkes at forekomme i forhold til en person, der fast færdes, hvor der er børn til stede, men hvis arbejdsfunktion ikke i sig selv indebærer direkte kontakt med børn. Sådanne personer vil, fordi de færdes fast samme steder som børn, være kendte ansigter for børnene. De vil derved have mulighed for på eget initiativ at iværksætte og opbygge et tillidsforhold til børnene, uanset at dette ikke følger direkte af deres arbejdsopgaver.

Regeringen forslår derfor, at børneattestordningen udvides til også at omfatte personer, der via deres arbejdsopgaver færdes fast på steder, hvor der er børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børnene.

Lovforslaget ændrer ikke ved den grundlæggende betingelse om, at personen skal ansættes eller beskæftiges i myndigheden, institutionen, foreningen m.v., før der er pligt til at indhente børneattest. Der vil således - uanset den foreslåede udvidelse - fortsat ikke skulle indhentes børneattest på forældre eller andre frivillige, der f.eks. hjælper til ved et fodboldstævne eller på skift kører børnene til håndboldkamp.

Det forhold, at den ansatte ind imellem ser et barn eller har enkeltstående opgaver, hvor der er børn til stede, eller kortvarigt er i kontakt med børn, vil ikke i sig selv indebære en pligt til at indhente børneattest. Det afgørende er, om personen fast færdes blandt børn og herved har muligt at skabe et tillidsforhold.

Den foreslåede udvidelse indebærer en ændring i børneattestlovens § 2, stk. 1, således at det fremgår, at pligten til at indhente børneattest også omfatter personale, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. Der vil endvidere være behov for at foretage konsekvensændringer i folkeoplysningslovens § 4, stk. 4, og § 45, stk. 3, der henviser til børneattestlovens § 2, stk. 1, samt i de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven. Der vil derudover være behov for at foretage en tilsvarende konsekvensændring i kriminalregisterbekendtgørelsen, da bekendtgørelsen regulerer, hvornår Rigspolitiet kan udstede børneattester. Kriminalregisterbekendtgørelsen henhører under Justitsministeriet, der i forbindelse med arbejdsgruppen har tilkendegivet, at ministeriet vil foretage de nødvendige ændringer i overensstemmelse med dette lovforslag.

2.3.1.1. Ændringer i bekendtgørelserne udstedt med hjemmel i børneattestloven

Den nærmere regulering af hvilke institutioner m.v. samt konkrete arbejdsfunktioner, der er omfattet af pligten til at indhente en børneattest, fremgår af de enkelte ressortministeriers bekendtgørelser.

Da bekendtgørelsernes nærmere indhold er udarbejdet på baggrund af den nuværende personafgrænsning i børneattestlovens § 2, stk. 1, og derfor kun omfatter arbejdsfunktioner, der indebærer direkte kontakt med børn under 15 år, vil en udvidelse som beskrevet under afsnit 2.3.1 indebære behov for justeringer i bekendtgørelserne. De enkelte ministerier har derfor gennemgået bekendtgørelsen på deres ressortområde og fremkommet med forslag til, hvilke konkrete justeringer der bør foretages.

I forbindelse med denne gennemgang har flere ministerier endvidere fundet, at en række bekendtgørelser bør opdateres, så alle relevante institutioner m.v. og arbejdsfunktioner bliver omfattet af pligten til at indhente børneattest. Disse ændringer har ikke nødvendigvis sammenhæng med den foreslåede udvidelse af børneattestlovens § 2, stk. 1.

Inden for Kulturministeriets område foreslås bekendtgørelsen udvidet med følgende institutioner, foreninger m.v.: Museer, zoologiske anlæg og dyreparker, kunsthaller, nødhjælpsorganisationer/velgørenhedsorganisationer, orkestre og kor, teatre og teaterskoler, forfatter- og filmskoler for børn og unge, skoler for kreative håndværk, radio- og tv-stationer samt biblioteker med børneafdelinger eller aktiviteter for børn. Bekendtgørelsen foreslås udvidet med følgende arbejdsfunktioner: Børnepassere, formidlere samt pedeller og andet teknisk personale.

De nye bekendtgørelser vil have samme ikrafttrædelsestidspunkt som ændringen af børneattestloven.

2.3.2. Overvejelser om betingelsen "fast tilknytning"

Pligten til at indhente børneattest forudsætter, at personen via sin ansættelse eller beskæftigelse skal have fast tilknytning til myndigheden, institutionen, foreningen m.v. Betingelsen fremgår ikke af børneattestlovens ordlyd men kan udledes af lovens forarbejder, hvor det fremgår at:

"Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangspunkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og et barn. "

Betingelsen om "fast tilknytning" er en fast bestanddel af samtlige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven. Betingelsen er nærmere defineret i bekendtgørelserne; i Kulturministeriets bekendtgørelse § 2, stk. 2, fremgår det således, at:

"Ved fast tilknytning efter stk. 1, forstås, at det ud fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1, senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 1 uges varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder eller lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden, foreningen m.v."

De øvrige bekendtgørelser indeholder en stort set enslydende definition af betingelsen "fast tilknytning".

Regeringen finder, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre denne eksisterende betingelse ved, at den fremgår direkte af børneattestloven. Regeringen foreslår derfor, at det i lovens § 2, stk. 1, tilføjes:

"såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. "

Formuleringen vil være i overensstemmelse med, hvad der allerede gælder i dag og dermed gøre det klart, at pligten til at indhente børneattest forudsætter, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse skal være hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, institutionen, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

I forarbejderne til den nuværende børneattestlov fremgår det, som det er citeret ovenfor, at "kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangspunkt ikke", mens det i bekendtgørelserne fremgår, at "det ud fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter", jf. overfor. Selvom kontakten i det første tilfælde relaterer sig til "børn" og i det andet tilfælde til "institutionen", kan de dog ikke umiddelbart adskilles.

Det er regeringens opfattelse, at formuleringen "enkeltstående eller kortvarig" bør anvendes i stedet for "enkeltstående og kortvarig", da sidstnævnte kan medføre en utilsigtet indsnævring af personkredsen. Formuleringen bliver dermed i overensstemmelse med ordlyden af bekendtgørelserne udstedt med hjemmel i børneattestloven.

Det er fortsat hensigten, at de enkelte bekendtgørelser skal indeholde en nærmere definition af, hvad der i forhold til det område, som bekendtgørelsen vedrører, nærmere ligger i betingelsen "fast tilknytning". Definitionen vil dog altid skulle ligge inden for ordlyden af børneattestlovens § 2, stk. 1, og indebærer derfor, at der ikke vil kunne fastsættes regler om, at der er pligt til at indhente børneattest på personer, hvor ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet ikke har karakter af fast tilknytning.

2.3.3. Ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre

Det følger af børneattestlovens § 2, stk. 2, at vedkommende minister kan fastsætte regler om indhentelse af børneattest for ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn til ansatte eller beskæftigede, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt de pågældende personer vil kunne få direkte kontakt med børnene. Der er ikke tilknyttet en minimumsalder til disse personer, men registreringer på en børneattest forudsætter i sagens natur, at personen er over den kriminelle lavalder.

Bestemmelsen har særligt sigte på situationer, hvor den beskæftigede person udfører sine arbejdsopgaver i eget hjem f.eks. dagplejere eller plejefamilier. I disse situationer vil der være mulighed for, at den ansatte persons ægtefælle, samlever eller hjemmeboende børn opholder sig i hjemmet sammen med børnene og derigennem har mulighed for at opnå direkte kontakt med børnene og opbygge et tillidsforhold. Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes regler om indhentelse af børneattest for disse personer i forbindelse med en ansættelse eller en beskæftigelse, men også i situationer hvor der sker løbende ændringer på bopælen i et eksisterende ansættelses- eller beskæftigelsesforhold uanset ansættelses- eller beskæftigelsestidspunktet f.eks. i tilfælde, hvor en ny samlever flytter ind hos en dagplejer. Eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte eller beskæftigede som følge af pligten til at indhente børneattest på dennes ægtefælle, samlever eller hjemmeboende børn skal vurderes efter de almindelige ansættelsesretlige regler og principper, ligesom udlevering af personfølsomme oplysninger vil bero på de almindelige behandlingsregler i persondataloven og forvaltningsloven.

Det er regeringens opfattelse, at muligheden for at fastsætte nærmere regler for indhentelse af børneattest på ægtefæller, samlevere og børn, også kan være relevant i forhold til andre persongrupper som f.eks. logerende eller bofæller hos dagplejere og plejefamilier.

Regeringen foreslår på denne baggrund, at den nuværende § 2, stk. 2, i børneattestloven ændres, således at der til opremsningen af personkredsen tilføjes "og andre". Børneattestloven vil herefter fremadrettet indeholde en hjemmel til også at udstede administrative regler om indhentelse af børneattest i forhold til andre personer, der vil kunne opnå en direkte kontakt med børn.

Det skal bemærkes, at den eksisterende mulighed for at fastsætte regler om indhentelse af børneattester på ægtefæller, samlevere og børn endnu ikke er udnyttet. Begrundelse for dette er, at kriminalregisterbekendtgørelsen, der regulerer Rigspolitiets mulighed for at udstede børneattester, på nuværende tidspunkt ikke giver mulighed for, at der kan udstedes børneattester på ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt til børn under 15 år.

Justitsministeriet har i forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen tilkendegivet, at kriminalregisterbekendtgørelsen forventes revideret, så den nødvendige hjemmel til at udstede børneattester på ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre er til stede.

2.4. Persondataretlige aspekter

En børneattest indeholder følsomme personoplysninger om strafbare forhold. Behandling af sådanne oplysninger kræver normalt forudgående udtalelse og/eller tilladelse fra Datatilsynet.

Børneattestloven indeholder en undtagelse til reglerne i persondataloven om forudgående udtalelse og/eller tilladelse til behandling af personoplysninger, hvilket betyder, at myndigheder, institutioner, foreninger m.v. som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af lovens § 2, ikke skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af personoplysninger kapitel 12 og 13 (persondataloven). Persondatalovens øvrige bestemmelser er ikke fraveget.

Baggrunden for denne undtagelse fremgår af lovens forarbejder, som bl.a. henviser til, at børneattestens indhold af personfølsomme oplysninger skal ses i forhold til, dels at den pågældende person selv giver samtykke til indhentelse af børneattesten, dels at reglerne har til formål at bidrage til at opfylde et væsentligt samfundsmæssigt formål, nemlig at undgå seksuelle overgreb mod børn begået af personer, som specifikt søger børnerelaterede job.

Hensigten med at justere personafgrænsningen er at sikre, at personer, som søger børnerelateret arbejde, i videst muligt omfang er omfattet af ordningen. Deri ligger en erkendelse af, at børnerelateret arbejde ikke kun er arbejde, hvor den ansatte har direkte kontakt med børn. Omfattet er også arbejde, hvor den ansatte har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn, fordi arbejdet indebærer, at man færdes fast blandt børn.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at de hensyn, der talte for at undtage børneattestordningen fra persondatalovens regler om pligt til at foretage anmeldelse til og indhente en udtalelse fra Datatilsynet, fortsat vil gøre sig gældende ved en udvidelse af den relevante personkreds i overensstemmelse med dette lovforslag.

Regeringen finder på denne baggrund, at børneattestlovens undtagelse fra persondatalovens regler om anmeldelsespligt m.v. bør opretholdes.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner

De foreslåede udvidelser af børneattestordningen indebærer, at der på årsbasis skal indhentes flere børneattester. Lovforslaget samt justeringerne af de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven, vil således medføre øgede økonomiske og administrative byrder for både staten, regionerne og kommunerne.

Arbejdsgruppen har i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet og Erhvervsregulering (CKR) beregnet disse øgede byrder. Beregningen er baseret på tilbagemeldinger fra de enkelte ressortministerier. Ministerierne har foretaget en et skøn over, hvad de foreslåede udvidelser vurderes at medføre af ændringer inden for de enkelte ministeriers ressortområder, og hvor mange yderligere børneattester der derfor skal indhentes pr. år.

Det er CKRs vurdering, at den foreslåede udvidelse af børneattestordningen vil medføre, at der på årsbasis skal indhentes yderligere ca. 9.000 børneattester udover de ca. 250.000, som indhentes efter de gældende regler. Størstedelen af det øgede antal børneattester - ca. 6.000 pr. år - vedrører institutioner m.v. henhørende under staten, regionerne og kommunerne.

Omkostningerne ved proceduren ved indhentelsen af en børneattest for offentlige virksomheder/institutioner er beregnet til at udgøre ca. 62 kr. pr. attest, idet det for denne type virksomhed/institution tager ca. 10 minutter at indhente en børneattest. Indhentelse af 6.000 børneattest pr. år indebærer således økonomiske og administrative omkostninger for staten, regionerne og kommunerne svarende til ca. 375.000 kr. pr. år. Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Hertil kommer de øgede udgifter til Rigspolitiets behandling af de modtagne anmodninger. Det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at deres økonomiske og administrative omkostninger ved behandlingen af en børneattest er ca. 25 kr. pr. attest. Idet Rigspolitiet skal behandle samtlige anmodninger om børneattester uafhængig af, om der er tale om en offentlig myndighed eller en privat virksomhed, vil Rigspolitiet skulle behandle yderligere 9.000 børneattester pr. år svarende til ca. 225.000 kr. pr. år.

De samlede økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regionerne, kommunerne vurderes på denne baggrund at udgøre ca. 600.000 kr. pr. år. Konsekvenserne er altovervejende af administrativ karakter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Som nærmere beskrevet under afsnit 3 indebærer den forslåede udvidelse af børneattestordningen, at der skal indhentes flere børneattester, hvilket har økonomiske og administrative konsekvenser til følge, herunder også for erhvervslivet samt civile enheder (frivillige foreninger m.v.).

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet og Erhvervsregulering (CKR) har på baggrund af tilbagemeldinger fra de relevante ministerier vurderet, at ud af de 9.000 børneattester, som forventes at skulle indhentes pr. år som følge af dette lovforslag, vil andelen for private virksomheder udgøre ca. 1.500 børneattester pr. år.

Omkostningerne ved proceduren ved indhentelsen af en børneattest for private virksomheder er beregnet til at udgøre ca. 62 kr. pr. børneattest, idet det for private virksomheder tager ca. 10 minutter at indhente en børneattest. Det vurderes på denne baggrund, at de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet på årsbasis udgør ca. 93.000 kr. Konsekvenserne er altovervejende af administrativ karakter.

Dertil kommer de økonomiske og administrative konsekvenser for civile enheder. Civile enheder defineres som enheder, der organiserer aktiviteter, hvis formål ikke er at tjene penge. Der er således tale om enheder, der udfører arbejde af frivillig karakter f.eks. folkeoplysning, socialt arbejde, sportsaktiviteter m.v. Det er CKRs vurdering, at ud af de 9.000 børneattester, som forventes at skulle indhentes pr. år som følge af dette lovforslag, vil andelen for civile enheder udgøre ca. 1.500 børneattest pr. år.

Omkostningerne ved proceduren ved indhentelsen af en børneattest for civile enheder er beregnet til at udgøre ca. 89 kr. pr. børneattest, idet det for civile enheder tager ca. 15 minutter at indhente en børneattest. Forskellen i tidsforbruget i forhold til private virksomheder og offentlige institutioner m.v. skyldes, at frivillige foreninger m.v. generelt har mindre erfaring med administration end virksomheder/institutioner. Det vurderes på denne baggrund, at de økonomiske og administrative konsekvenser for civile enheder på årsbasis udgør ca. 134.000 kr. pr. år. Konsekvenserne er altovervejende af administrativ karakter.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer, at borgerne efter begæring fra en institution, myndighed eller forening m.v. omfattet af lovforslaget skal give samtykke til indhentelse af børneattest for at kunne opnå ansættelse eller beskæftigelse.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende 1995 L 281).

8. Hørte myndigheder m.v.

Et lovudkast blev sendt i den bred høring den 14. december 2011. En liste over høringsinstanserne er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer en ændring af børneattestlovens § 2, stk. 1 og 2, der fastsætter børneattestordningens anvendelsesområde.

Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1, at vedkommende minister fastsætter nærmere regler for, hvilke myndigheder, institutioner, foreninger m.v., som skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personale i arbejdsfunktioner, der indebærer direkte kontakt med børn under 15 år. Betingelsen om "direkte kontakt til børn under 15 år" er helt central i børneattestordningen, da den har til formål at målrette indhentelsen af børneattester. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3.1.

Det foreslås, den personkreds, der i dag skal indhentes børneattester på, udvides, så den fremover også omfatter personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. Dette vil indebære, at der også skal indhentes børneattester på personer, hvis arbejdsfunktion ikke i sig selv indebærer direkte kontakt med børn, men hvor personen på trods her af har mulighed for at opnå en sådan direkte kontakt med børn. Begrundelsen for dette er, at disse personer fast færdes, hvor der er børn til stede, og derved har mulighed for på eget initiativ at iværksætte og opbygge et tillidsforhold til børnene, uanset at dette ikke følger direkte af personernes arbejdsopgaver. Eksempler på dette kan være pedeller i fritidsklubber eller tilsynspersonale i svømmehaller. Børneattesten skal også for disse personer indhentes i forbindelse med, at personen ansættelses eller beskæftiges i institutionen, foreningen m.v.

Idet børneattestloven er en rammelov, der danner grundlag for at den relevante minister med hjemmel i loven har fastsat nærmere regler for, hvornår det er lovpligtigt at indhente børneattest, skal der som følge heraf foretages justeringer i de relevante bekendtgørelser. Det vil sjældent give anledning til tvivl, hvem der er vedkommende minister, f.eks. er det kulturministeren, der fastsætter regler om indhentelse af børneattester på idrætsområdet, mens det er ministeren for børn og undervisning, der fastsætter reglerne for dagplejere. Der kan dog forekomme helt særlige tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om, hvem der er "vedkommende minister", når det drejer sig om erhvervsdrivende, hvis forhold reguleres af flere forskellige ministres lovgivninger, f.eks. selskabslovgivning, skattelovgivning og miljølovgivning m.v. I sådanne tilfælde vil vedkommende minister i forhold til spørgsmålet om kompetencen til at fastsætte regler om pligten til at indhente børneattester være erhvervs- og vækstministeren, der generelt har ressortansvar for erhvervsvirksomheder, og som derfor mest naturligt fastsætter regler for virksomheder, der ansætter personale til f.eks. at holde opsyn i legerum, hvor der er offentlig adgang.

De nye bekendtgørelser vil have samme ikrafttrædelsestidspunkt som ændringen af børneattestloven.

Det foreslås endvidere, at betingelsen om, at personen skal være fast tilknyttet institutionen, foreningen m.v., før der er pligt til at indhente børneattest, fremover fremgår direkte af børneattestloven. Betingelsen er i dag en fast bestanddel af samtlige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven og kan udledes af forarbejderne til den nuværende børneattestlov. Betingelsen vil således være i overensstemmelse med, hvad der allerede gælder i dag og dermed gøre det klart, at pligten til at indhente børneattest forudsætter, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse skal være hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, institutionen, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Det er fortsat hensigten, at de enkelte bekendtgørelser skal indeholde en nærmere definition af, hvad der i forhold til det område, som bekendtgørelsen vedrører, nærmere ligger i betingelsen "fast tilknytning". Definitionen vil dog altid skulle ligge inden for ordlyden af børneattestlovens § 2, stk. 1, og indebærer derfor, at der ikke vil kunne fastsættes regler om, at der er pligt til at indhente børneattest på personer, hvor ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet ikke har karakter af fast tilknytning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3.2.

Det foreslås derudover, at den nuværende § 2, stk. 2, i børneattestloven, udvides. Bestemmelsen giver i dag mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om indhentelse af børneattest for ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn til ansatte eller beskæftigede, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ægtefællen, samleveren eller det hjemmeboende barn som følge af ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet vil kunne få direkte kontakt med børnene. Dette kan f.eks. være relevant i forhold til dagplejere og plejefamilier. Bestemmelsen omfatter dels muligheden for at fastsætte regler om indhentelse af børneattest på disse personer i forbindelse med nyansættelser dels i tilfælde af løbende ændringer på bopælen i et eksisterende ansættelsesforhold uanset ansættelses- eller beskæftigelsestidspunktet, f.eks. i det tilfælde hvor en ny samlever flytter ind hos en dagplejer. Det foreslås, at der til den omfattede personkreds tilføjes "og andre", så vedkommende minister har mulighed for at fastsætte regler om indhentelse børneattest på andre personer, end dem der direkte er nævnt i bestemmelsen. Dette kan f.eks. tænkes relevant i forhold til logerende og bofæller m.v. hos dagplejere og plejefamilier.

Med henblik på at ensrette ordlyden af børneattestlovens definitioner, foreslås det, at der foretages en konsekvensændring i forslaget til børneattestlovens § 2, stk. 2, jf. ovenfor, så "vil kunne få direkte kontakt med børn under 15 år" erstattes af "har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år" svarende til definitionen i den foreslåede § 2, stk. 1, i børneattestloven.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 4, i folkeoplysningsloven er en følge af forslaget om at udvide personkredsen i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven) § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Folkeoplysningslovens § 4, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at foreninger m.v. kun kan få støtte efter folkeoplysningsloven, hvis de i forbindelse med ansøgningen om støtte afgiver en erklæring om, at de indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. reglerne i børneattestloven.

§ 4, stk. 1, foreslås derfor ændret, så ordlyden er i overensstemmelse med den foreslåede ændring af børneattestlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 45, stk. 3, i folkeoplysningsloven er en følge af forslaget om at udvide personkredsen i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven) § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Folkeoplysningslovens § 45, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at distriktsforeninger m.v. kun kan få støtte efter folkeoplysningsloven, hvis de i forbindelse med ansøgningen om støtte afgiver en erklæring om, at de indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. reglerne i børneattestloven.

§ 45, stk. 3, foreslås derfor ændret, så ordlyden er i overensstemmelse med den foreslåede ændring af børneattestlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Da reglerne om indhentelse af børneattest gælder fremadrettet, dvs. de finder anvendelse på nyansætter, vil de bekendtgørelser, som skal udstedes som følge af dette lovforslag, alene finde anvendelse på personer, der ansættes eller beskæftiges efter den relevante bekendtgørelses ikrafttræden.

I det omfang, der fastsættes regler om, at der skal indhentes børneattest på ægtefæller, samlevende, hjemmeboende børn og andre, der som følge af et ansættelses- eller beskæftigelsesforhold vil kunne opnå direkte kontakt med børn under 15 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil reglerne tilsvarende alene finde anvendelse i forhold til personer, der efter den relevante bekendtgørelses ikrafttræden, omfattes af reglerne. Det betyder, at reglerne f.eks. vil kunne finde anvendelse på en logerende, der efter bekendtgørelsens ikrafttræden flytter ind hos en dagplejer, uanset hvornår dagplejeren i øvrigt er ansat. Derimod vil reglerne ikke finde anvendelse, hvor den logerende allerede inden bekendtgørelsens ikrafttræden var bosat hos en dagplejer, der på dette tidspunkt er i et ansættelses- eller beskæftigelsesforhold.

Bilag 1

Høringsliste

AC Børnehjælp

Advokatrådet

Air Alsie A/S

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd

Amnesty International

Ankestyrelsen

ANTV

AOF Danmark

Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik

Arriva Tog A/S

ASF Dansk Folkehjælp

Axis

Bazooka FM

BEL AIR Aviation A/S

BenAir A/S

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

Bibliotekarforbundet

Bibliotekslederforeningen

Blindefonden

Brønderslev Forfatterskole

BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk

Børn og Familier

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Ungdoms TV (BUT)

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Børnefonden

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

Care Danmark

Center for frivilligt Socialt Arbejde

Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Små Handicapgrupper

Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C. A. T. )

Charlottenborg Kunsthal

CHC Denmark ApS

Cimber Sterling A/S

CO 10

Copenhagen AirTaxi A/S

Daginstitutionernes Landsorganisation

DanCopter A/S

Danish Air Transport A/S

Danmarks Aktive Forbrugere

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Idræts-Forbund

Danmarks Kirketjenerforening

Danmarks Kordegneforening

Danmarks Lærerforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Privatskoleforening

Danmarks Provsteforening

Danmarks Rejsebureau Forening

Danmarks Teaterforening

Danmarks Vejlederforening

Dansk Amatørkor Union

Dansk AmatørMusik Union

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Bibliotekscenter

Dansk Blindesamfund

Dansk Børnefond

Dansk Cyklistforbund

Dansk Danseteater

Dansk Erhverv

Dansk Firma Idrætsforbund

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Friskoleforening

Dansk Husflidsselskab

Dansk Industri

Dansk International Nødhjælp

Dansk Kirkemusiker Forening

Dansk Kollektiv Trafik

Dansk Live

Dansk Magisterforening

Dansk Musikbiblioteksforening

Dansk Musiker Forbund

Dansk Musikpædagogisk Forening

Dansk Oplysnings Forbund

Dansk Organist og Kantor Samfund

Dansk Psykiatrisk Selskab

Dansk Psykolog Forening

Dansk Røde Kors

Dansk Skuespillerforbund

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Sygeplejeråd

Dansk Taxi Råd

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Advokater

Danske Biludlejere

Danske Busvognmænd

Danske Fysioterapeuter

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger

Danske Handicaporganisationer

Danske Orkesterdirigenter

Danske Regioner

Danske Skoleelever

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening

Danske Teatres Fællesorganisation

Danske Underviserorganisationers Samråd

Datatilsynet

DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

De Danske Skytteforeninger

De Frie Samarbejdende MVU-institutioner

De Samvirkende Invalideorganisationer

De Samvirkende Menighedsplejer

Den Almindelige Danske Lægeforenin g

Den Danske Dommerforening

Den Danske Hjælpefond

Den Danske Præsteforening

Den Jyske Opera

Den Kristne Producentkomité

Det Centrale Handicapråd

Det Informationsvidenskabelige Akademi

Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Teater

Det Landsdækkende Sendesamvirke (DLS)

Det Økologiske Råd

DILEM

Direktorat for kriminalforsorg

ditlokaltv-jammerbugt

Domstolstyrelsen

DSB

DSB S-tog a/s

DSBFirst Danmark A/S

Efterskoleforeningen

Efterskolernes Lærerforening

Ergoterapeutforeningen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Execujet Europe A/S

Fagligt Fælles Forbund 3F

Falck DRF Luftambulance A/S

Familieplejen i Danmark

Familiestyrelsen

FBU-Forældrelandsforeningen for Børn og Ungdomsbistand

FlexFlight ApS

FOLA Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner

Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Ungdomskor

Folkeligt Oplysnings Forbund

Folketeatret

Folkevirke

Fonden Børnehjælpsdagen

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte

Forbundet af Offentligt Ansatte

Foreningen af Danske Døgninstitutioner

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere

Foreningen af Danske Kunsthaller

Foreningen af Katolske skoler i Danmark

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af ledere for af sundhedsordninger for børn og unge

Foreningen af Politidirektører i Danmark

Foreningen af Præliminære Organister

Foreningen af Socialchefer i Danmark

Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark

Foreningen EP-Danmark

Foreningen for Limousine Vognmænd

ForældreLANDSforeningen

Frederiksberg Kommune

Frie Børnehaver og Fritidshjem

Frie Grundskolers Lærerforening

Frie Skolers Lærerforening

Friluftsrådet

Fritid & Samfund

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Fyens Stift

Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark

Gentoftebibliotekerne

Haderslev Stift

Helico ApS

Helsingør Stift

HK/Kommunal

HLTV Hele Lollands TV

HORESTA

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Håndværksrådet

Institut for Menneskerettigheder

International Børnehjælp - Verdens Børn

ISOBRO

Jammerbugt kommune

Jet Time A/S

Kennedy Centret

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Kommunernes Landsforening

Kommunernes Skolebiblioteksforening

Kristelig Fagbevægelse

Kristelig forening for bistand for Børn og Unge

Kræftens Bekæmpelse

Kulturarvsstyrelsen

Kulturelle Samråd I Danmark

Kunststyrelsen

Kvindecenterfonden Dannerhuset

Københavns Kommune

Københavns Stift

Københavns Teater

Københavns Ungdoms-TV

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre

Landsforeningen af Menighedsråds

Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud

Landsforeningen af ungdomsskoleledere

Landsforeningen BOPAM

Landsforeningen Ligeværd

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

Landsorganisationen i Danmark

LandTV Midtvest

Langeland Kommune

Liberalt Oplysnings Forbund

Lilleskolerne

Lolland-Falster Stift

LUX 1

Lægeforeningen

Læger Uden Grænser

Lærernes Centralorganisation

Lærestuderendes Landskreds

Manuelle Fags Samråd

Mellemfolkeligt Samvirke

Midtjyske Jernbaner A/S

MVU-rådet, formand Hans Stige

Mødrehjælpen af 1983

Nationalmuseet

Naturhistorisk Museum

NEWCOPTER ApS

NOAH-Trafik

Nordjyske Jernbaner A/S

North Flying A/S

Odense Centralbibliotek

Odense Teater

Offentligt Ansattes Organisationer

Operation Dagsværk

Oplysningsforbundenes Fællesråd

Organisationen for Danske Museer (ODM)

Plan International Danmark

Plejeforældrenes Landsforbund

Politidirektøren i København

Primera Air Scandinavia A/S

Private Gymnasier og Studenterkurser

Producentforeningen

Projektrådgivningen

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Radio 100FM

Radio 10FM

Radio Vejlefjord

Radioerne

Red Barnet

Refusionsudvalget

Regionstog A/S

Ribe Stift

Rigsadvokaten

Rigspolitichefen

Rigsrevisionen

Roskilde Stift

Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser, Uddannelsesstyrelsen

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Rådet For Sikker Trafik

Rådet for Socialt Udsatte

SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet)

Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede

SAS Danmark A/S

SBS Radio A/S

Sendesamvirke Kanal Hovedstaden

Sendesamvirke Region Bornholm

Sendesamvirke Region Fyn

Sendesamvirke Region Midt-Vest

Sendesamvirke Region Nord

Sendesamvirke Region Syd

Sendesamvirke Region Øst

Sendesamvirke Region Østjylland

Servicestyrelsen

Skole og Samfund

Skolelederforeningen

Socialchefforeningen, Rødovre Kommune

Socialistisk Oplysningsforbund

Socialpolitisk Forening

Socialpædagogernes Landsforbund

SOS Børnebyerne

Stairway Danmark

Star Air A/S

STARLING AIR V/PETER NORDQUIST

Statens Kunstråd

Statens Museum for Kunst

Statsbiblioteket

Statsforvaltningerne

SUN-AIR of Scandinavia A/S

Sundhedsstyrelsen

TABUKA

Tandsundhed Uden Grænser

Taxinævnet i Region Hovedstaden

Teatrenes Interesse Organisation (TIO)

Terres des Hommes

Thisted Kommune

Thomas Cook Airlines Scandinavia A/S

Trafikselskaberne i Danmark

TV GLAD (Hovedstaden)

TV GLAD (Syd)

Udlændingeservice

Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet

U-landshjælp fra Folk til Folk

U-landsorganisationen IBIS

Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter

Ungdommens vel

Ungdomsringen

UNICEF

UNI-FLY A/S

Us-Radio

Vejlebibliotekerne

Viborg Stift

Videns- og Formidlingscentret for København og Esbjerg

Zoologisk Have i København

Økonomisk Forening for persontransport

Ønskefonden

Aalborg Stift

Aalborg Teater

Aalborgbibliotekerne

Århus Folkekirkelige TV (FK-TV)

Århus Stift

Aarhus Teater

Bilag 2