Fremsat den 29. februar 2012 af
kulturministeren (Uffe Elbæk)
Forslag
til
Lov om ændring af teaterloven
(Udmøntning af aftale om en
række ændringer på teaterområdet af 21.
juni 2011 m.v.)
§ 1
I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
780 af 23. juni 2009, som ændret ved § 18 i lov nr.
1531 af 21. december 2010, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om scenekunst«
2.
Overalt i loven ændres »Københavns Teater«
til: »Det Københavnske Teatersamarbejde«.
3.
Overalt i loven ændres »Århus« til:
»Aarhus«.
4.
Overalt i loven ændres »Kunstrådet« til:
»Statens Kunstråd«.
5. I
§ 1 ændres
»teaterkunst« til: »scenekunst« og
»teaterkultur« til: »det kulturliv, der knytter
sig hertil«.
6. Overskriften til kapitel
3 affattes således:
»Teatre og andre institutioner
på scenekunstområdet med særlige
opgaver«
7. § 5 affattes således:
Ȥ 5. Staten kan yde
tilskud til teatre og andre institutioner på
scenekunstområdet, der
1) udbyder teater i
den landsdel, hvor de er beliggende,
2) udbyder
turnerende teater i hele landet,
3) varetager
specialer i en landsdel eller i hele landet,
4) varetager
særlige opgaver på scenekunstområdet i landsdele
eller i hele landet eller
5) medvirker til at
udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende aktiviteter eller
særlig initiativer, herunder varetager internationale
aktiviteter.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
betingelser for tilskud ydet efter stk. 1, herunder
vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation og
ledelse samt formål, alsidighed i repertoiret og varetagelse
af specialer samt særlige opgaver.«
8. § 6, stk. 2,
ophæves.
9. Kapitel
5 ophæves.
10. § 14, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 14. Det
Københavnske Teatersamarbejde er en selvejende institution,
der har til formål at støtte driften af et antal
teatre i hovedstadsområdet. Det Københavnske
Teatersamarbejde kan efter dialog med teatrene i ordningen varetage
en række administrative funktioner på vegne af
teatrene.«
11. I
§ 14 b, 1. pkt., udgår:
»eller huslejetilskud«.
12. I
§ 14 b, 2. pkt., udgår:
»til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten
samt«.
13. § 14 d, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Bestyrelsen indgår flerårige
aftaler med de enkelte teatre om størrelsen af tilskud til
drift og produktion og om teatrets kunstneriske og
repertoiremæssige profil.«
14. § 14 d, stk. 1, 3. pkt.,
udgår.
15. I
§ 14 d, stk. 1, 4. pkt.,
udgår: »udvikling og nytænkning inden for
teaterkunsten samt«
16. I
§ 14 d, stk. 3,
ændres »de særligt afsatte midler til
nytænkning og udvikling inden for teaterkunsten« til:
»de midler, som fordeles mellem teatrene i
ordningen«
17. § 14 d, stk. 4-6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter
stk. 4.
18. § 14 e affattes således:
Ȥ 14
e. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne for tilskud til Det Københavnske
Teatersamarbejde og de enkelte teatre i ordningen, herunder
vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation,
ledelse og alsidighed i repertoire samt for tilskudsformer og
retningslinjer for tilsyn.«
19. § 15, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Et egnsteaters primære opgave er at
producere og opføre teaterforestillinger, herunder f.eks.
danseteater, musikteater, opera, performanceteater og
eksperimenterende teater, for voksne, børn og
unge.«
20. I
§ 15 a, stk., ændres
»§ 16, stk. 3.« til: »§ 15 d, stk.
2.«
21. I
§ 15 a, stk. 7,
indsættes efter 2. pkt.:
»Drives egnsteatret af flere kommuner i
fællesskab, kan dette maksimumbeløb forhøjes i
forbindelse med indgåelse af ny aftale, således at
statstilskuddet udgør et beløb, der svarer til summen
af de statstilskud, som det enkelte tilskud fra en tilsluttet
kommune kan udløse. Ved sammenlægning af to eller
flere allerede godkendte egnsteatre kan maksimumbeløbet
forhøjes i forbindelse med indgåelse af en ny aftale.
Beregningsgrundlaget for ydelse af statstilskud udgør
således et beløb, der svarer til summen af de
kommunale tilskud til hvert af de godkendte egnsteatre, der
indgår i sammenlægningen.«
22. § 15 c, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 fordeles af Statens Kunstråd.
Stk. 3. Statens
Kunstråd kan anvende dele af beløbsrammen efter
stk. 1 til evaluering af egnsteatre.
Stk. 4.
Afgørelse om tilskud efter stk. 2 kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.«
23.
Efter § 15 c indsættes:
Ȥ 15
d. Statens Kunstråd kan iværksætte
evaluering af egnsteatre. Evalueringen gennemføres i dialog
med egnsteatret og den tilskudsbevilgende kommune.
Stk. 2. Statens
Kunstråd kan efter en evaluering i henhold til stk. 1 i
tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke
lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor
udvikling ikke vurderes mulig, beslutte, at statsrefusion efter
§ 15 a og tilskud efter § 15 b ophører.
Ophør af statstilskuddet kan kun effektueres i forbindelse
med udløb af den pågældende
egnsteateraftale.
Stk. 3.
Afgørelse efter stk. 2 kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.«
24. § 16 ophæves.
25. § 16 b, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 4 og 5.
26. § 17 affattes således:
Ȥ 17. Statens
Kunstråd skal rådgive og bistå offentlige
myndigheder i sager angående scenekunstforhold. Rådet
kan på eget initiativ behandle spørgsmål
vedrørende dansk scenekunstliv og fremsætte udtalelser
herom.«
27. § 18, stk.1-3, affattes
således:
»Statens Kunstråd kan inden for en
på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde
støtte til
1) stationær
og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed
udført af mindre teatre, scenekunstgrupper og
uafhængige scenekunstnere, inklusive disses samarbejde med
andre teatre og aktører på
scenekunstområdet,
2) fremme af ny
dansk dramatik,
3) anskaffelse af
teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning
af lokaler til scenekunstformål,
4) fremme af
scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde og
5) andre
aktiviteter, der kan fremme lovens formål.
Stk. 2. Ved
fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens
Kunstråd søge at tilgodese alle genrer inden for den
professionelle scenekunst. Der skal lægges vægt
på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden
eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af
aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af
støtten skal anvendes til støtte til
scenekunstvirksomhed, der henvender sig til børn og
unge.
Stk. 3.
Støtten efter stk. 1 kan ydes til løbende drift
eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som
tilskud, garanti eller lån.«
28. § 23 ophæves.
29. § 24, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Tilskud ydet efter stk. 1 kan tillige anvendes til
markedsføring og administration i forbindelse med
nedbringelse af billetpriser.«
30. I
§ 24, stk. 3,
indsættes efter »tildeling« : »og
anvendelse«.
31. § 26 ophæves.
32. § 31 stk. 1 og 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»Kulturministeren kan fastsætte regler
om, at kollektive overenskomster om løn- og
ansættelsesvilkår for ansatte på institutioner,
der modtager tilskud i henhold til § 5 og § 14,
skal godkendes af finansministeren.«
Stk. 3 bliver herefter
stk. 2.
§ 2
Loven træder i kraft 1. juli 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | Indholdsfortegnelse | | | | | 1. | Indledning | 2. | Baggrund for lovforslaget | 3. | Lovforslagets indhold | | 3.1. | Teaterloven | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Foreslået ordning | | 3.2. | Den Jyske Opera, folketeatret.dk og
landsdelscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Foreslået ordning | | 3.3. | Københavns Teater | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Foreslået ordning | | 3.4. | Egnsteatre og små storbyteatre | | | 3.4.1. | Gældende ret | | | 3.4.2. | Foreslået ordning | | 3.5. | Statens Kunstråd | | | 3.5.1. | Gældende ret | | | 3.5.2. | Foreslået ordning | | 3.6. | Formidling af teaterforestillinger | | | 3.6.1. | Gældende ret | | | 3.6.2. | Foreslået ordning | | 3.7. | Særlige bestemmelser om
børneteater og opsøgende teater | | | 3.7.1. | Gældende ret | | | 3.7.2. | Foreslået ordning | 4. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Samlet vurdering af konsekvenser for
lovforslaget | | | | |
|
1. Indledning
Lovforslaget udmønter aftalen om en
række ændringer på teaterområdet af 21.
juni 2011 og indeholder derudover en række ændringer af
teknisk karakter. Med forslaget ændrer loven navn til lov om
scenekunst, og lovens tekst tilpasses denne ændrede
terminologi. Lovforslaget indeholder desuden følgende
ændringer:
For det første sikres mere selvbestemmelse
til de teatre, som indgår i ordningen Københavns
Teater, som ved samme lejlighed skifter navn til Det
Københavnske Teatersamarbejde.
For det andet samles reglerne om tilskud til de
store teatre, herunder turnerende teatre, landsdelscenerne og andre
institutioner, som varetager særlige opgaver i en
bestemmelse. Dermed tilstræbes et samlet regelsæt for
disse scenekunstaktører.
For det tredje lempes de gældende
maksimumsgrænser for, hvor stor en andel af det kommunale
tilskud til egnsteatre og små storbyteatre der refunderes af
staten. For egnsteatre vil der kunne dispenseres for
maksimumgrænsen, og for de små storbyteatre afskaffes
maksimumgrænsen helt. Disse omlægninger giver bedre
mulighed for, at to allerede eksisterende teatre kan fusionere,
eller at to eller flere kommuner kan arbejde sammen om at styrke et
enkelt teater.
For det fjerde afvikles
egnsteaterkonsulentordningen, og Statens Kunstråd overtager
ansvaret for at iværksætte evalueringer af
egnsteatrene. Statens Kunstråd vil, efter at disse
evalueringer er gennemført, kunne beslutte, at refusion og
tilskud til et egnsteater skal ophøre. Det indføjes
endvidere i bestemmelserne, at Statens Kunstråd kan beslutte
at anvende dele af tilskuddet til kvalitetsudvikling af egnsteatre
til evaluering af egnsteatre.
For det femte nedlægges Udvalget
vedrørende Børneteater og Opsøgende Teater
(UBOT) som statsligt udvalg.
2. Baggrund for
lovforslaget
Teaterloven er senest ændret ved lov nr.
1531 af 21. december 2010. Ved denne lovændring
gennemførtes ændringer i forbindelse med revision af
regelsæt for budget, regnskab og refusion for driftstilskud
samt regler for tilsyn.
I ønsket om at udrede det fremtidige
teaterlandskab i Danmark nedsatte kulturministeren et teaterudvalg
i efteråret 2008. Teaterudvalget fik i henhold til sit
kommissorium til opgave at danne sig et overblik over
scenekunstområdet og udpege de største udfordringer,
som scenekunsten står over for i de kommende år.
Udvalget skulle formulere en vision for scenekunstområdet som
helhed og komme med bud på, hvordan de nuværende og
fremtidige udfordringer kunne tackles. Det var en vigtig
forudsætning for udvalgets arbejde, at dets forslag skulle
holde sig inden for den eksisterende økonomiske ramme for
den statslige støtte til teaterområdet.
Teaterudvalget identificerede dansk teaters
styrker og udfordringer og foreslog en række forandringer i
støttestrukturerne og rammerne for arbejdet med
publikumsudvikling og formidling samt i placering og organisering
af centrale teaterinstitutioner.
For så vidt angår
støttestrukturen, foreslog udvalget at gøre op med
automatikken i det nuværende støttesystem. I stedet
anbefalede udvalget, at et større fokus på kvalitet og
udviklingsmuligheder blev omdrejningspunktet for tildelingen af den
offentlige støtte. Teaterudvalget vurderede, at det var
afgørende med et styrket centralt armslængdeorgan med
et samlet overblik og med frie midler til at igangsætte
initiativer.
De væsentligste anbefalinger var
følgende:
1. En ny samlet
støttestruktur bestående af:
driftsstøtteordning for teatre af national interesse,
driftsstøtteordning for teatre af regional/lokal
interesse,
produktionsstøtteordning til ikke-institutionsteatre og
oprettelse
af en udviklingspulje
2. En styrkelse af
armslængdeprincippet og kvalitetsaspektet i
teaterstøtten
3.
Nedlæggelse af formidlingsordningen
4. Nye modeller for
de teatre, som er organiseret i Københavns Teater
5. Nye modeller for
et fremtidigt turnéteater som erstatning for
Folketeatret.
Rapporten blev sendt i høring.
Høringen viste, at der var meget delte meninger i
teaterbranchen om rapportens konklusioner og anbefalinger.
Anbefalingerne og de aktuelle høringssvar blev herefter
drøftet af de politiske partier. Der blev i den
sammenhæng efterlyst yderligere faktuel viden om den
nuværende formidlingsordning, om turnéteatret i
Danmark og om teatrenes internationale samarbejde. Dertil kom et
ønske om en uddybende undersøgelse af
Københavns Teaters konstruktion og økonomi. Disse
fire undersøgelser blev gennemført i løbet af
foråret 2011.
På baggrund af Teaterudvalgets rapport og de
fire undersøgelser indledtes der i juni 2011 politiske
forhandlinger om det samlede teaterområde, dog ikke Det
Kongelige Teater, som der er indgået en selvstændig
politisk aftale for den 16. november 2011. Der blev indgået
en politisk aftale den 21. juni 2011 om en række
ændringer på teaterområdet med tilslutning fra
samtlige politiske partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.
Baggrunden for nærværende lovforslag
er teateraftalen af 21. juni 2011. Den politiske aftale indeholder
en række beslutninger om justeringer af teaterområdet.
Partierne bag teateraftalen har efterfølgende besluttet, i
konsekvens af høringen over lovforslaget at bevare Statens
Kunstråds mulighed for efter en evaluering at fratage et
egnsteater den statslige støtte, såfremt teatrets
faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle
niveau for egnsteatre, og hvor udvikling ikke vurderes mulig.
Partierne besluttede endvidere ligeledes i
konsekvens af høringen, at loven skal benytte sig af termen
scenekunst frem for termen teater. Gennem årene er et stadigt
stigende antal forskellige scenekunstneriske udtryk kommet til, og
termen scenekunst er blevet en mere udbredt samlende betegnelse.
Termen rummer ud over mere traditionelle teaterformer også
nycirkus, musikdramatik, dans og performanceteater. I lovforslaget
tilpasses terminologien, hvor det giver mening. Der findes
imidlertid i den gældende lov bestemmelser om en række
institutioner, i hvis gruppebetegnelse termen teater indgår.
Forslaget om at brug af termen scenekunst vil ikke få
indflydelse på sådanne gruppebetegnelser, ligesom
termen scenekunst heller ikke vil blive brugt, hvor der henvises
til fysiske bygninger og institutioner. Her vil termen teater
fortsat blive brugt.
3. Lovforslagets indhold
Nærværende forslag til lov om
ændring af teaterloven udmønter den politiske aftale
om en række ændringer på teaterområdet.
Desuden har partierne bag aftalen efterfølgende besluttet,
at der i konsekvens af høringen over loven skal indarbejdes
ændringer. Endelig indeholder forslaget en række
tekniske tilpasninger. I det følgende er lovforslagets
indhold beskrevet nærmere.
3.1. Lov om scenekunst
3.1.1. Gældende ret
Den gældende lov benævnes teaterloven,
og termen teater benyttes i sin bredeste forstand gennem hele
lovteksten.
3.1.2. Foreslået
ordning
Lovens titel foreslås ændret til lov
om scenekunst, med henblik på at synliggøre at loven
omfatter alle scenekunstformer. Der foretages desuden
konsekvensrettelser i lovens formålsparagraf og i kapitlet om
Statens Kunstråd. Ændringen har ingen betydning for det
område, loven dækker.
3.2 Den Jyske Opera,
folketeatret.dk og landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og
Aalborg
3.2.1. Gældende ret
Kulturministeriet yder i henhold til teaterloven
et årligt driftstilskud til to større turnerende
teatre (Den Jyske Opera og folketeatret.dk) og til
landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg. Begrundelsen for at
yde disse driftstilskud er, at de pågældende teatre
varetager særlige opgaver landsdækkende eller i en
landsdel. Til tilskuddet knytter sig krav om, at teatrene
opfører et alsidigt og kvalitetspræget repertoire
bestående af såvel ældre som nyere værker
med særlig hensyntagen til danske værker, og at de
medvirker til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende
virksomhed og særlige initiativer. Alle de tilskudsmodtagende
institutioner er selvejende institutioner med bestyrelser, der
beskikkes af kulturministeren, men sammensætningen af
bestyrelserne varierer mellem institutionerne. Af historiske
årsager findes der i teaterloven to kapitler om
landsdækkende eller landsdelsdækkende teatre, der
modtager driftstilskud, således at landsdelsscenerne har
deres eget kapitel.
Teaterloven stiller krav om, at overenskomster om
løn- og ansættelsesforhold på denne gruppe
teatre og på teatre i Københavns Teater godkendes af
Finansministeriet. Teaterlovens bestemmelse hjemler, at staten kan
medvirke ved udformning af overenskomsterne. Med kommunalreformen
pr. 1. januar 2007 blev amterne nedlagt. Amterne havde
påtaget sig at forhandle overenskomster om løn- og
ansættelsesforhold for medarbejdere på teatrene, men
med nedlæggelsen af amterne gik denne opgave tilbage til de
enkelte teatre. Teatrene ønskede statens medvirken i
overenskomstforhandlingerne, blandt andet fordi de enkelte teatre
ikke mente at besidde tilstrækkelig faglig ekspertise til at
løfte opgaven alene. Det blev aftalt, at teatrene kunne
etablere et forhandlingssekretariat, som forhandler
overenskomsterne, og at staten kunne bistå sekretariatet,
når der var tilvejebragt hjemmel til dette.
3.2.2. Foreslået
ordning
Det foreslås, at de større turnerende
teatre og landsdelsscenerne samles i en driftsstøtteordning
og søges forvaltet efter samme regelsæt, herunder
sammensætning og udpegning af bestyrelser m.v. Samtidig
foreslås regelsættet formuleret, så der
åbnes mulighed for, at andre institutioner med særlige
opgaver inden for scenekunstområdet omfattes. Med
ændringen skabes parallelitet til museumslovens bestemmelser
om museer med specialer. De foreslåede ændringer
medfører også, at scenekunstaktører, der
modtager tilskud i henhold til bestemmelsen, ikke nævnes med
navn i lovteksten.
3.3 Københavns
Teater
3.3.1. Gældende ret
Kulturministeriet yder i henhold til teaterloven
tilskud til Københavns Teater, som er en selvejende
institution, der har til formål at støtte driften af
et antal teatre i hovedstadsområdet. Disse teatre skal
bidrage til at dække teaterbehovet ved tilsammen at
opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire
bestående af såvel ældre som nyere dramatiske
værker samt bidrage til fremme af udviklingen og
nytænkning inden for teaterkunsten. Københavns Teater
udpeger såvel bestyrelserne som ledelsen for de teatre, der
er omfattet af ordningen. Dog kan den kommune, som teatret
hører hjemme i, udpege et bestyrelsesmedlem.
Københavns Teaters egen bestyrelse udpeges af
kulturministeren. Bestyrelsen for Københavns Teater
fastsætter størrelsen af tilskud til drift og
produktion til de teatre, som er omfattet af ordningen. Herudover
varetager Københavns Teater en række administrative
funktioner på vegne af teatrene i ordningen. Det drejer sig
blandt andet om opgaver vedrørende bygningsdrift,
økonomistyring, personaleadministration og personalejuridisk
rådgivning, den fælles abonnementsordning, billetsalg
og markedsføring.
Der gives i teaterloven mulighed for, at
Københavns Teater kan yde huslejetilskud. Denne bestemmelse
hjemler, at der er ydet Det Ny Teater et huslejetilskud.
3.3.2. Foreslået
ordning
Det foreslås, at navnet på
institutionen, der nu hedder Københavns Teater, ændres
til Det Københavnske Teatersamarbejde. Dette
gennemføres for at understrege, at den selvejende
institution fungerer som tilskudsyder og samarbejdsorganisation for
et antal københavnske teatre og ikke selv producerer og
opfører teaterforestillinger.
Lovforslaget tilstræber at give de teatre,
som er omfattet af ordningen, større selvstændighed.
Derfor udgår bestemmelserne om Københavns Teaters
beføjelser til at udpege bestyrelserne for teatrene. I den
politiske aftale om teaterområdet af 21. juni 2011 er det
aftalt, at bestyrelserne for teatrene i ordningen fremover
beskikkes af kulturministeren efter udpegning af Statens
Kunstråd, hjemstedskommunen, medarbejderne på teatret
og kulturministeren. Dog fastholdes den gældende
bestyrelsessammensætning for Folketeatret, jf. aftalen af 21.
juni 2011. Kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen.
Teatrenes ledelse ansættes fremover af de enkelte teatres
bestyrelser. Disse bestemmelser om udpegning af bestyrelse og
ledelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Lovforslaget
indeholder desuden en bestemmelse om, at aftaler mellem Det
Københavnske Teatersamarbejde og de enkelte teatre om drift,
produktion og teatrets kunstneriske og repertoiremæssige
profil indgås efter en dialog mellem parterne.
I lovforslaget udgår hjemlen til at yde
tilskud kun til husleje, som Københavns Teater hidtil har
anvendt til at yde huslejetilskud til Det Ny Teater. Det Ny Teaters
huslejetilskud fra staten vil fra 2012 blive optaget direkte
på de årlige finanslove.
3.4. Egnsteatre og små
storbyteatre
3.4.1. Gældende ret
Ved egnsteater forstås et professionelt
producerende teater, der udbyder forestillinger hen over
teatersæsonen, og som har hjemsted uden for
Københavns, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg
Kommuner. Et egnsteater skal have minimum to produktioner
årligt, et fast spillested, lokal forankring og være
finansieret helt eller delvist af en eller flere kommuner. Der
indgås en egnsteateraftale mellem det enkelte egnsteater og
den eller de tilskudsbevilgende kommuner. Kulturstyrelsen godkender
egnsteateraftalerne og udbetaler refusion på maksimalt 50
procent til den pågældende kommune. I den
gældende lov er der desuden en bestemmelse om, at der
fastsættes et maksimumbeløb på de årlige
finanslove. Staten refunderer kun kommunernes udgifter inden for
denne grænse.
I 2008 indførtes endvidere den
såkaldte egnsteaterkonsulentordning. Baggrunden var et
ønske om at styrke den kunstneriske kvalitet på
egnsteatrene. Egnsteaterkonsulenterne foretager evalueringer af
egnsteatrene, fordeler tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter
på egnsteatrene og kan indstille til Statens Kunstråd
om ophør af tilskud til et egnsteater, som fagligt og
kunstnerisk ikke lever op til det generelle niveau for
egnsteatrene.
Små storbyteatre er professionelle teatre,
hvis drift er helt eller delvist finansieret af en kommune. De
små storbyteatre fungerer som supplement til
landsdelsscenerne, de større turnerende teatre og teatrene
inden for Københavns Teater. Det er Statens Kunstråds
Scenekunstudvalg, der afgør, om teatrenes virksomhed kan
betragtes som professionel scenekunst. Staten yder driftstilskud
til små storbyteatre i følgende kommuner:
København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.
Tilskuddet fastlægges i fireårige aftaler mellem
Kulturministeriet og den enkelte kommune. Staten refunderer op
til 50 procent af kommunernes udgift, og disse tilskud
administreres af Kulturstyrelsen, i praksis som et
rammebeløb, der fastsættes for den enkelte kommunes
samlede teatervirksomhed for en fireårig periode. De
små storbyteatre skal være med til at sørge for,
at der er et alsidigt udbud af scenekunst i de store bykommuner.
Som for egnsteatrene kan det statslige driftstilskud til små
storbyteatre ikke overstige det maksimumbeløb, der angives
på de årlige finanslove.
3.4.2. Foreslået
ordning
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der
indføres en mulighed for at forhøje
maksimumgrænsen for størrelsen af det tilskud til et
egnsteater, som kommunen kan få statslig refusion af. Denne
forhøjelse kan ske, såfremt to kommuner driver et
egnsteater i fællesskab eller ved sammenlægning af to
eller flere godkendte egnsteatre. I disse tilfælde vil
statstilskuddet svare til summen af de to statstilskud, som de
enkelte tilskud ville udløse, også selv om det samlede
tilskud overstiger maksimumsgrænsen. Intentionen med dette
forslag er at styrke samarbejdet på tværs af egnsteatre
og kommuner. Desuden foreslås egnsteaterkonsulentordningen
nedlagt og i konsekvens heraf, at administrationen af tilskuddet
til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre og beslutning
om teatrenes fortsatte støtteberettigelse som hidtil
træffes af Staten Kunstråd.
Lovforslaget indeholder forslag om, at
maksimumsgrænsen for tilskud til små storbyteatre
ophæves.
3.5. Statens Kunstråd
3.5.1. Gældende ret
Statens Kunstråd kan inden for finanslovens
fastsatte beløbsramme yde tilskud til en række
aktiviteter, herunder stationær, turnerende samt
opsøgende teatervirksomhed, fremme af ny dansk dramatik,
anskaffelse af teknisk udstyr m.v. Gældende lov indeholder
ikke bestemmelser om fremme af internationalt samarbejde.
Gældende lov fastlægger, at der ikke kan ydes tilskud
til landsdelsscenerne, de turnerende teatre, Københavns
Teater og Det Kongelige Teater.
3.5.2. Foreslået
ordning
Det foreslås, at termen teater ændres
til scenekunst i bestemmelserne om Statens Kunstråd, så
det synliggøres, at bestemmelserne omfatter alle former for
scenekunst. Med de foreslåede ændringer åbnes
mulighed for, at Statens Kunstråd kan yde tilskud til
samarbejdsprojekter mellem de mindre aktører på
scenekunstområdet og gruppen af store teatre
(landsdelsscenerne, de turnerende teatre, Det Københavnske
Teatersamarbejde og Det Kongelige Teater), blot skal tilskuddet
ydes til de små scenekunstaktører.
Det foreslås desuden, at det i loven
indføjes, at de aktører på
scenekunstområdet, som Statens Kunstråd yder
støtte til, på linje med hvad der gælder for
rådets øvrige ansvarsområder, kan tilskyndes til
og støttes i internationalt samarbejde.
3.6. Formidling af
teaterforestillinger
3.6.1. Gældende ret
Staten yder i henhold til teaterloven tilskud til
formidling af teaterforestillinger både til teatre og til
arrangører af teaterforestillinger. Tilskuddet ydes til
nedbringelse af billetpriser. Målet med ordningen er
primært at understøtte teatrenes og
teaterforeningernes publikumsaktiviteter. Med
publikumsaktiviteter forstås formidling af
forestillinger til publikum ved nedbringelse af prisen på
visse billet- og abonnementsformer. På den vis bidrager
ordningen til, at publikums økonomiske formåen ikke
bliver afgørende for, om de kommer i teatret, og til at der
gøres en indsats for at sikre særlige publikumsgrupper
bred adgang til teatret, herunder f.eks. børn og unge. Ud
over tilskuddet til formidling giver teaterloven mulighed for at
yde tilskud til administration og markedsføring knyttet til
den gennemførte nedbringelse af billetpriserne. Ordningen
administreres forskelligt, afhængigt af om tilskuddet ydes
til store teatre som landsdelsscenerne, til mindre teatre som
egnsteatrene eller projektteatre eller til teaterforeninger.
3.6.2. Foreslået
ordning
Det foreslås at ændre formuleringen af
bestemmelsen om anvendelse af formidlingstilskud til administration
og markedsføring i forbindelse med nedbringelse af
billetpriserne. Det sker for at sikre, at de nærmere
bestemmelser om anvendelsen af tilskuddet til disse formål
kan fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Det har
ikke hidtil været tilfældet, da det i
lovbemærkningerne til det lovforslag, som indførte
formidlingsordningen (lov nr. 519 af 21. juni 2005), var fastlagt,
at maksimalt 8 procent af tilskuddet kunne anvendes til
administration og markedsføring. Intentionen med
nærværende forslag er at åbne op for en mere
fleksibel tilrettelæggelse af ordningen på
bekendtgørelsesniveau.
Det fremgår endvidere af den politiske
aftale om en række ændringer på
teaterområdet, at det er hensigten at revidere
formidlingsordningen efter en politisk drøftelse,
således at den forenkles og indrettes, så den i
højere grad afspejler publikums præferencer. Denne
politiske drøftelse vil finde sted parallelt med
lovforslagets behandling. Resultat af disse drøftelser
forventes ikke at føre til lovændringer men alene i
ændringer i bekendtgørelsen om
formidlingsordningen.
3.7. Særlige bestemmelser
om børneteater og opsøgende teater
3.7.1. Gældende ret
I henhold til teaterlovens § 26
nedsætter kulturministeren et udvalg for børneteater
og opsøgende teater (UBOT). Udvalget består af 3
medlemmer, der udpeges efter indstilling af
Børneteatersammenslutningen, Foreningen af Små Teatre
og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer
forbrugerne.
Udvalgets funktion fremgår ikke af
teaterloven. Udvalgets funktion er i praksis at organisere den
årlige børneteaterfestival samt at udgive den
såkaldte »Røde Brochure«, som er teatrenes
»salgskatalog« over udbuddet af
børneteaterforestillinger. UBOT betjenes af et sekretariat
ved navn Teatercentrum, som forestår den praktiske
gennemførsel af UBOTs aktiviteter. UBOT har en bevilling
på de årlige finanslove på knap 2 mio. kr., som
forvaltes af Teatercentrum.
3.7.2. Foreslået
ordning
Det foreslås, at Udvalget vedrørende
Børneteater og Opsøgende Teater (UBOT)
nedlægges som statsligt udvalg. Udvalgets bevilling og
opgaver videreføres i regi af den selvejende institution
Teatercentrum.
4. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. De administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget indebærer ikke
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Der har været indkaldt høringsbidrag
fra: Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag
på Aarhus Universitet, Betty Nansen Teatret,
Brancherådet for Scenedans, Dansk Skuespillerforbund, Dansk
Artistforbund, Danske Dramatikeres Forbund, Danmarks
Teaterforeninger, Danske Teatres Fællesorganisation, Dansk
Kunstnerråd, Danske Kultur- og Koncerthuse, Danske
Populærautorer, Dansens Hus, DATS - Landsforeningen for
Dramatisk Virksomhed, De Frie Koreografer, Den Jyske Opera, Det
Kongelige Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater,
Folketeatret, Foreningen af Danske Sceneinstruktører,
Foreningen af Danske Dramaturger, Institut for Kunst- og
Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Kommunernes
Landsforening (KL), Københavns Teater, Nørrebro
Teater, Odense Teater, Odsherred Teaterskole, Refusionsudvalget
under Statens Kunstråd, Republique, Sammenslutningen af
Danske Scenografer, Scenekunstnere Uden Scene, Skuespillerskolen
ved Aarhus Teater, Statens Kunstråd, Statens Teaterskole,
Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole, Teaterbilletter.dk,
TIO - Teatrenes Interesse Organisation, Uafhængige
Scenekunstnere, Udvalget for Børneteater og Opsøgende
Teater, Østre Gasværk Teater, Aalborg Teater, Aarhus
Teater.
Der er desuden modtaget høringsbidrag fra:
Scenekunstnetværket i Region Midtjylland og Odinteatret.
| | | 10. Samlet vurdering af konsekvenser for
lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser eller
merudgifter | Negative konsekvenser eller udgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forhold til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel bliver lov om
scenekunst. Det gøres for at synliggøre, at loven
omfatter alle scenekunstformer.
Til nr. 2
Det foreslås, at den institution, som i
gældende lov benævnes Københavns Teater, i
stedet benævnes Det Københavnske Teatersamarbejde.
Lovteksten afspejler dermed den politiske intention om at
understrege, at den selvejende institution fungerer som
tilskudsyder og samarbejdsorganisation for et antal
københavnske teatre og ikke selv er et producerende teater.
Ændringen påvirker kapiteloverskriften i den
gældende lovs kapitel 8 og §§ 14-14 e, som
indeholder bestemmelser om institutionen. Der foreslås
desuden indholdsmæssige ændringer af bestemmelser i
kapitlet, jf. bemærkningerne til nr. 10-18 nedenfor.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af
stavemåden af bynavnet Aarhus er af redaktionel karakter.
Stavemåden ønskes indført i lovteksten, idet
den for nylig er blevet ændret af Aarhus Kommune.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af navnet
Kunstrådet til Statens Kunstråd er af redaktionel
karakter. Navnet i lovteksten bringes med ændringen i
overensstemmelse med rådets navn, jf. lov nr. 511 af 12. juni
2009 om ændring af lov om Kunstrådet og lov om Statens
Kunstfond (Regler om repræsentantskaber m.v.).
Til nr. 5
Det foreslås at ændre formuleringen af
lovens formål, så den afspejler, at loven omfatter alle
scenekunstformer, som f.eks. skuespil, nycirkus, musikdramatik,
dans og performanceteater.
Som i den gældende lov er
målsætningen for lov om scenekunst at skabe grundlag
for en fortsat udvikling af dansk scenekunst og scenekunstkultur.
Loven skal således fremme et scenekunstudbud, der er
præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling. Det sker ved
at yde tilskud til forskellige scenekunstaktører så
som stationære teatre, turnerende og opsøgende teatre,
teatergrupper, projektteatre, uafhængige scenekunstnere
m.v.
Forskellige publikumsgruppers behov skal
søges dækket, og der skal sikres en geografisk
spredning af scenekunstaktiviteterne. Loven skal også skabe
grundlag for aktiviteter som f.eks. amatørteater, der
spiller en vigtig rolle for udviklingen af dansk scenekunst i
bredere forstand.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre
kapiteloverskriften. Den foreslåede ændring afspejler,
at kapitlets indhold ændres, så flere teatre omfattes
af kapitlets bestemmelser, og så andre institutioner på
scenekunstområdet, som har særlige opgaver, også
kan omfattes af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er jf.
bemærkningerne til nr. 7-9 en konsekvens af
bestræbelserne på at samle tilskudsbestemmelserne
vedrørende Den Jyske Opera, Folketeatret og
landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg i et samlet
ændret kapitel 3. I den gældende lov har disse teatre
været nævnt ved navn blandt andet i
kapiteloverskriften. Lovforslaget sigter på dette punkt mod
at ændre denne praksis, så ingen af de
tilskudsmodtagende teatre i ordningen nævnes ved navn i
lovens bestemmelser.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring af
§ 5 gør bestemmelsen mere generel, så den
kan omfatte flere tilskudsmodtagere. Ændringen betyder, at
bestemmelserne i den gældende lovs §§ 11-13
overflødiggøres og kan bortfalde jf.
bemærkningerne til lovforslagets nr. 9. I forslaget
fastholdes mulighederne for at yde et driftstilskud til teatre, der
udfører en virksomhed af særlig betydning inden for et
særligt scenekunstnerisk felt eller ved at udfylde en
landsdækkende funktion eller en funktion i bestemte dele af
landet, som ikke begrænser sig til en enkelt eller nogle
få kommuner.
Med ændringen af bestemmelsen ophører
de tilskudsmodtagende teatre med at være nævnt direkte
i bestemmelserne. De institutioner, som hidtil har været
nævnt, er: Den Jyske Opera, Folketeatret, Peter Schaufuss
Balletten og landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg. Disse
institutioner vil blive omfattet af bestemmelsen. Dog er tilskuddet
til Peter Schaufuss Balletten ophørt medio 2010, så
Peter Schaufuss Balletten vil ikke blive omfattet af den
ændrede bestemmelse.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen
åbner samtidig mulighed for, at en række institutioner,
som varetager specialer eller særlige opgaver på
scenekunstområdet i en del af landet eller i hele landet,
omfattes af bestemmelsen.
Navnene på de tilskudsmodtagende
institutioner vil fortsat fremgå på de årlige
finanslove i forbindelse med bevillingerne til området, jf.
den gældende lovs § 6. At størrelsen af
bevillingen til driftstilskud til de enkelte teatre
fastlægges på de årlige finanslove,
indebærer, at det alene er prioriteringerne på de
årlige finanslove, som afgør størrelsen af det
driftstilskud, et teater modtager. Ud over driftstilskuddet
modtager teatrene f.eks. tilskud til formidling jf.
§ 24.
Ændringen af bestemmelsen samler de
ovennævnte teatre i én tilskudsordning, hvorved der
åbnes mulighed for en senere beslutning om at indføre
ensartede regler for blandt andet udpegning af bestyrelserne for
teatrene i tilskudsordningen. Det er aftalt mellem partierne bag
den politiske aftale om teaterområdet, at et sådant
ensartet regelsæt vil blive drøftet i aftalekredsen
forud for en ændret bekendtgørelse på
området.
Lovforslaget åbner også mulighed for,
at det kan besluttes, at andre end de ovenfor nævnte teatre
kan modtage tilskud efter § 5. Udformningen af
bestemmelsen øger fleksibiliteten i ordningen. I forbindelse
med drøftelse af retningslinjerne for regelsættet
på området, som jf. aftalen af 21. juni 2011 skal
forelægges partierne bag aftalen, vil mulighederne for at
lade flere institutioner omfatte af bestemmelsen blive
drøftet. Der kan f.eks. blive tale om at lade institutioner
på scenekunstområdet som Dansk Danseteater, Dansens Hus
og Teatercentrum, der allerede modtager driftstilskud fra staten,
men ikke er omfattet af lovens bestemmelser, blive omfattet af
§ 5.
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 5, stk. 1, ændres. I den gældende lov
har der kunnet ydes et tilskud til et antal teatre, som er
nævnt ved navn i loven, ligesom lovens bestemmelser definerer
de specialopgaver, de enkelte tilskudsmodtagende institutioner skal
varetage.
Det foreslås, at det i bestemmelsen
fastslås, at for at en institution, der driver
teatervirksomhed, kan opnå og bevare et tilskud efter
§ 5, skal den påtage sig opgaver af særlig
betydning på scenekunstområdet. Opgaver af særlig
betydning kan f.eks. være at udbyde scenekunstforestillinger
i en nærmere defineret landsdel, at tilbyde
turnéteater i hele landet eller at udbyde scenekunst inden
for en nærmere defineret genre som f.eks. opera. En
specialisering vil ikke i sig selv være et
tilstrækkeligt grundlag for at opnå et tilskud efter
§ 5, idet alle teatre eller andre institutioner på
scenekunstområdet i en eller anden udstrækning er
specialiserede.
I den foreslåede § 5, stk. 1,
oplistes kriterier, som institutionerne skal opfylde for at kunne
modtage tilskud efter bestemmelsen. Det er ikke nødvendigt
for at kunne modtage tilskud efter bestemmelsen, at institutionen
opfylder alle kriterier.
Første kriterium er, at institutionen
udbyder teater i den landsdel, hvor den er beliggende. At udbyde
teater vil sige at stille teaterforestillinger til rådighed
for et publikum for en nærmere defineret betaling efter
forudgående offentliggørelse af tid og sted for
forestillingen. En landsdel er i lovens forstand et nærmere
afgrænset geografisk område, mindst svarende til en
region i udstrækning.
Andet kriterium er, at institutionen udbyder
turnerende teater i hele landet. Turnerende teater er
forestillinger med samme besætning og scenografi, som vises
på mange forskellige scener. Forestillingerne udbydes,
så arrangører af teaterforestillinger i hele landet
har mulighed for at købe en eller flere opførelser
til deres scener.
Tredje kriterium er, at institutionen varetager
specialer i en landsdel eller i hele landet. Specialer er i denne
sammenhæng nærmere afgrænsede genrer inden for
scenekunst, som den pågældende institution har
centreret sin aktivitet om. Et sådant speciale kunne
være opera, dans eller lignende.
Fjerde kriterium er, at institutionen varetager
særlige opgaver på scenekunstområdet i en
landsdel eller i hele landet. Særlige opgaver er i lovens
sammenhæng opgaver relateret til scenekunstnerisk aktivitet,
men består ikke i opsætning og opførelse af
forestillinger. Der kunne f.eks. være tale om varetagelse af
koordinerede funktion vedrørende salg af
scenekunstforestillinger, facilitering af lokaler, varetagelse af
formidlingsopgaver m.v.
Femte kriterium er, at institutionen medvirker til
at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende
scenekunstvirksomhed eller særlige initiativer, herunder
varetager internationale aktiviteter. At medvirke til at udvikle
scenekunst vil sige, at institutionen i sine scenekunstneriske
produktioner eksperimenterer med og skaber nye sceniske og
dramatiske udtryk, som kan inspirere andre aktører på
scenekunstområdet. Der er tale om eksperimenterende
scenekunstvirksomhed, når forestillingerne sættes op
på andre måder end de oprindeligt er tænkt, eller
når helt nye forestillinger søger at formidle et
kunstnerisk budskab ved brug af anderledes sceniske udtryk end de
traditionelle. Særlige initiativer kan f.eks. være i
relation til international aktivitet, der f.eks. kan være
samarbejde med udenlandske scenekunstaktører eller
turnévirksomhed uden for landets grænser.
Det foreslås, at der indføjes en ny
bestemmelse i § 5 som stk. 2, som giver hjemmel til
kulturministeren til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf de
nærmere regler for fastsættelse af tilskudsbetingelser
for institutioner, som er omfattet af ordningen, skal fremgå.
Bestemmelsen afløser bemyndigelsesbestemmelser i den
gældende lovs § 6, stk. 2, og § 13,
stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse samles alle
tilskudsbetingelser for de enkelte teatre i ordningen i
bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen forventes at behandle
spørgsmål vedrørende tilskudsmodtagernes
bestyrelse som f.eks. sammensætning, udpegning og
afskedigelse af bestyrelse for tilskudsmodtagende
institutioner og disse bestyrelsers opgaver og
beføjelser.
Der vil sideløbende med behandlingen af
nærværende lovforslag pågå politiske
drøftelser om bekendtgørelsen om modtagere af tilskud
efter teaterlovens § 5, herunder sammensætningen af
tilskudsmodtagernes bestyrelser.
Bekendtgørelsen forventes også at
beskrive tilskudsmodtagernes særlige opgaver og
formålet med deres virksomhed. I den gældende lovs
§ 5 og § 11 er fastsat, hvilke formål
tilskudsmodtagerne skal varetage. Dette vil fremover fremgå
af den udarbejdede bekendtgørelse sammen med
fastsættelse af de specialer, tilskudsmodtagerne hver
især forventes at varetage.
Bekendtgørelsen forventes at definere krav
til alsidighed i repertoiret hos tilskudsmodtagerne. I den
gældende lov er anført, at teatrene i ordningen skal
opføre et alsidigt repertoire bestående af
såvel ældre som nyere dramatiske værker samt
bidrage til fremme af udvikling og nytænkning inden for
teaterkunsten. De foreslåede ændringer betyder, at
denne tilskudsbetingelse udgår af lovteksten og fremover
indføjes i bekendtgørelsen udstedt med hjemmel i
§ 5, stk. 2, dog således at kravene kan
variere, alt efter hvilket speciale den pågældende
institution varetager. F.eks. kan mere konkrete tilskudsbetingelser
i form af krav til den enkelte institutions variation i repertoire
og samarbejde med andre scener samt eventuel turnévirksomhed
defineres i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen vil danne grundlag for
Kulturstyrelsens tilsyn med forvaltningen af de statslige
tilskud.
Tilskudsbetingelser knyttet til administrative og
økonomiske forhold hos modtagerne af driftstilskud er
fortsat fastlagt i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om
økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet.
Til nr. 8
Det foreslås, at § 6, stk. 2,
ophæves. Bestemmelsen erstattes af bestemmelsen i den
ændrede § 5, stk. 2.
Til nr. 9
Det foreslås, at kapitlet ophæves,
fordi bestemmelserne i §§ 11-13 erstattes af de
ændrede §§ 5-6. Derfor slettes
kapiteloverskriften.
Det foreslås, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 11 ophæves, idet den
ændrede § 5, stk. 1, samler bestemmelserne for
de teatre, der er omfattet af §§ 5 og 11 i
gældende lov.
Det foreslås videre, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 12 ophæves, idet den
ændrede § 6 vil dække de teatre, som hidtil
har været dækket af bestemmelsen i § 12.
Det foreslås, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 13, stk. 1, om at
landsdelsscenerne drives som selskaber eller selvejende
institutioner, ophæves. Ophævelsen foreslås,
fordi bestemmelsen betragtes som overflødig. De
institutioner, som ved lovforslagets fremsættelse forventes
at blive omfattet af lovens kapitel 3, er alle selskaber eller
selvejende institutioner. Desuden vurderes det, at en institutions
aktiviteter snarere end dens organisationsform skal være
afgørende for om tilskud kan ydes. Endelig foreslås,
at gældende lovs § 13, stk. 2, ophæves,
idet den ændrede § 5, stk. 2, indeholder en
bemyndigelsesbestemmelse, som erstatter den gældende
bestemmelse.
Til nr. 10
Det foreslås, at beskrivelsen af
formålet med institutionen Det Københavnske
Teatersamarbejde i § 14 ændres, så det
stemmer overens med den praksis, som er gældende. Den
gældende praksis opfylder formålet med de
gældende bestemmelser og rækker i nogle tilfælde
videre end det, som er fastlagt i de gældende bestemmelser.
Den del af praksis, som rækker videre end lovens bestemmelser
indebærer, at Det Københavnske Teatersamarbejde ud
over at fordele tilskud til teatrene i ordningen kan varetage en
række administrative opgaver på tværs af
teatrene. Som eksempler på tværgående
administrative opgaver kan nævnes markedsføring og
billetsalg, personalejuridisk rådgivning, herunder
forhandling af overenskomster, bygningsdrift og
økonomistyring. Gældende praksis indebærer
også, at Københavns Teater ikke afsætter
særlige midler til nytænkning og udvikling inden for
teaterkunsten, men fordi Københavns Teater i forbindelse med
ydelse af et samlet tilskud til teatrene i ordningen stiller krav
om, at modtagerne også udvikler deres scenekunstneriske
udtryk og indtænker nye metoder, vurderes det, at lovens
hensigt er opfyldt.
I den gældende lov er anført, at
teatrene i ordningen skal opføre et alsidigt og
kvalitetspræget repertoire bestående af såvel
ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage til
fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten.
Det foreslås, at denne tilskudsbetingelse udgår af
lovteksten og fremover indføjes i bekendtgørelsen om
Det Københavnske Teatersamarbejde, jf. nr. 18. Derved
søges alle tilskudsbetingelser for de enkelte teatre i
ordningen samlet i bekendtgørelsen.
Efter den foreslåede ændring af
bestemmelsen vil Det Københavnske Teatersamarbejde fortsat
være en selvejende institution.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring af bestemmelsen
i § 14 b, 1. pkt. indebærer, at ordene »eller
huslejetilskud« udgår. Bestemmelsen i § 14 b
fastlægger tilskudsformen inden for Det Københavnske
Teatersamarbejde. De tilskud, som ydes til teatre omfattet af
ordningen, ydes til drift af teatrene og til teatrenes produktion.
I begrebet drift indgår blandt andet udgifter til husleje.
Derfor er det ikke nødvendigt at nævne tilskud til
husleje eksplicit.
Indtil den nu foreslåede ændring af
teaterloven har Det Ny Teater oppebåret et tilskud
udelukkende ydet til husleje. Tilskuddet blev administreret af
Københavns Teater. Tilskuddet tages med virkning fra
vedtagelsen af finansloven for 2012 ud af ordningen og ydes
fremover som et driftstilskud opført direkte på de
årlige finanslove.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring af bestemmelsen
i § 14 b, 2. pkt., indebærer, at ordene »til
udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt«
udgår. Den foreslåede ændring indebærer, at
tilskuddene ikke længere opdeles i tilskud til almindelig
drift og særligt tilskud til udvikling og
nytænkning inden for teaterkunsten. Fremover ydes et samlet
tilskud til drift og produktion.
Ændringen medfører ikke ændring
i størrelsen af det samlede tilskud til Det
Københavnske Teatersamarbejde. I stedet forventes der i
overensstemmelse med den praksis, som eksisterer i dag, jf.
bemærkningerne til nr. 10, at blive fastlagt krav og ydet
tilskud til udvikling og nytænkning som en del af
indgåelse af flerårige aftaler mellem de enkelte teatre
og Det Københavnske Teatersamarbejde. Der afsættes og
uddeles altså ikke længere særlige midler til
udvikling og nytænkning. Derfor foreslås bestemmelsen
ændret på dette punkt.
Til nr. 13
Det foreslås, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 14 d, stk. 1, 2. pkt.,
ændres, så aftaler om tilskud til drift og produktion
og om den kunstneriske og repertoiremæssige profil for de
enkelte teatre, der modtager tilskud fra Det Københavnske
Teatersamarbejde, skal indgås som resultat af en dialog
mellem teatret og Det Københavnske Teatersamarbejde. Derved
gives de enkelte teatre større indflydelse på de
rammer, der findes for teatret, og dermed større indflydelse
på egen situation.
Til nr. 14
Det foreslås, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 14 d, stk. 1, 3. pkt., om at
bestyrelsen fastsætter størrelsen af huslejetilskud,
udgår. Denne ændring er begrundet i, at der ikke
længere ydes selvstændige huslejetilskud, jf.
bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 15
Det foreslås at ordene »udvikling og
nytænkning inden for teaterkunsten samt« udgår,
fordi der jf. nr. 10 og nr. 12 ikke længere er praksis for at
yde særskilte tilskud til udvikling og nytænkning. Der
vil stadig i tilskuddene til teatrene indgå midler til
udvikling og nytænkning.
Til nr. 16
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 14 d, stk. 3, ændres, i konsekvens af
ændringen i § 14 b, 2. pkt., som betyder, at der
ikke længere afsættes særlige midler til
nytænkning og udvikling. I stedet fastsættes, at
tilbageførte midler kan indgå i de midler, som
fordeles mellem teatrene i ordningen.
Til nr. 17
Det foreslås, at bestemmelserne i den
gældende lovs § 14 d, stk. 4-6, ophæves.
I forhold til strukturen i Københavns Teater ønskes
med lovændringen gennemført en struktur, som giver de
enkelte teatre, der modtager tilskud fra Det Københavnske
Teatersamarbejde, større autonomi. Derfor ændres den
måde, bestyrelserne for de enkelte teatre udpeges og
beskikkes, så Det Københavnske Teatersamarbejde ikke
har direkte indflydelse på sammensætningen af
bestyrelserne under ordningen.
Ligeledes foreslås det, at teaterlederen
eller teaterledelsen for det enkelte teater efter ændringen
af loven udpeges og ansættes af bestyrelsen for det teater,
som de er daglig leder af. Også denne ændring vil give
de enkelte teatre, som modtager tilskud fra Det Københavnske
Teatersamarbejde, større autonomi. Med denne
foreslåede ændring vil ansættelse af ledelsen for
teatrene i ordningen fremover følge gængs praksis,
hvor bestyrelsen for teatret udvælger, ansætter og
afskediger teaterlederen eller -ledelsen.
Bestemmelser om størrelse,
sammensætning, udpegning og beskikkelse af bestyrelser for
teatrene i ordningen og disse bestyrelsers beføjelser vil
efter ændringen blive fastsat i den bekendtgørelse,
der udstedes i henhold til lovens § 14 e, jf. nr. 18.
Bestemmelsen i den gældende lovs stk. 6
ophører. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at
beslutte, at bestyrelsen for og ledelsen af et teater ikke udpeges
af Det Københavnske Teatersamarbejde (Københavns
Teater). Begrundelsen for at bestemmelsen kan ophøre, er, at
den ændrede opbygning under Det Københavnske
Teatersamarbejde gør bestemmelsen overflødig.
I konsekvens af forslaget om at ophæve
§ 14 d, stk. 4-6, foreslås det, at
bestemmelsen i den gældende lovs § 14 d,
stk. 7, rykker op som nyt stk. 4. Bestemmelsens ordlyd
forbliver, bortset fra navnet, uændret i forhold til
gældende lov. Det vil fortsat gælde, at Det
Københavnske Teatersamarbejdes afgørelser ikke kan
indbringes for en højere administrativ myndighed.
Afgørelserne vil dermed ikke kunne indbringes for
Kulturministeriet. Afskæring af administrativ rekurs
gælder såvel i relation til fordelingen af de afsatte
midler på finansloven som i forhold til institutionens
øvrige administration og virke. Der gælder
således et armslængdeprincip for afgørelser
truffet af Det Københavnske Teatersamarbejde. Bestemmelsen
understreger, at de kompetencer, der er delegeret til Det
Københavnske Teatersamarbejde, er af faglig/kunstnerisk
karakter, og politisk indgriben bør derfor ikke finde
sted.
Til nr. 18
Det foreslås, at § 14 e, som
bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere
regler for tilskud til Københavns Teater, ændres,
så bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at udstede
nærmere regler for betingelserne for at modtage tilskud efter
lovens kapitel 6, Det Københavnske Teatersamarbejde.
Samtidig præciseres bestemmelsen for så vidt
angår de emner, ministeren kan fastsætte nærmere
regler for. Bestemmelsen vil omfatte tilskuddet til Det
Københavnske Teatersamarbejde og de teatre, som modtager
tilskud fra institutionen Det Københavnske Teatersamarbejde.
I forhold til den gældende lov foreslås der
således hjemmel til også at fastsætte betingelser
for tilskud ydet til de enkelte teatre i ordningen. Bemyndigelsen
vedrører udstedelse af regler om tilskudsmodtagernes
bestyrelser, organisation og ledelse samt formål, alsidighed
i repertoiret og varetagelse af specialer og særlige
opgaver.
Ved lovens fremsættelse er det bl.a.
hensigten at lade det være en tilskudsbetingelse, at
kulturministeren beskikker både bestyrelsen for Det
Københavnske Teatersamarbejde og bestyrelserne for de
enkelte teatre. Det er hensigten at udpegning af bestyrelserne skal
variere, alt efter det speciale institutionen varetager, men at
ingen bestyrelse udpeges af kulturministeren alene. For så
vidt angår Folketeatret fremgår det af den politiske
aftale på teaterområdet af 21. juni 2011, at den
særlige konstruktion for sammensætningen af bestyrelsen
fastholdes. Bekendtgørelsen vil også omfatte regler om
udskiftning af medlemmer i en beskikkelsesperiode og om at lade
bestyrelser træde tilbage inden beskikkelsesperiodens
udløb.
Bekendtgørelsen forventes blandt andet at
beskrive de opgaver, som henholdsvis bestyrelsen for Det
Københavnske Teatersamarbejde og de enkelte teatre i
ordningen skal varetage. En sådan opgave kan f.eks.
være at ansætte og afskedige den daglige ledelse for
institutionerne.
Bekendtgørelsen, som udstedes med hjemmel i
§ 14 e, forventes også at indeholde regler om
indhold af institutionernes vedtægter. Reglerne vil beskrive,
hvilke emner der skal være dækket i vedtægterne,
men ikke vedtægternes ordlyd. Som afløsning for den
lovbestemmelse om variation og kvalitet i teatrenes repertoire, som
udgår af § 14, indsættes en tilsvarende
bestemmelse i den planlagte bekendtgørelse.
Det vil også være en
tilskudsbetingelse, at den organisatoriske tilrettelæggelse i
Det Københavnske Teatersamarbejde følger bestemte
regler beskrevet i bekendtgørelsen. Reglerne forventes at
omhandle samarbejdsmetoder mellem institutionen Det
Københavnske Teatersamarbejde og teatrene i ordningen og
indgåelse af aftaler mellem parterne, herunder hvilke emner
sådanne aftaler som minimum skal omfatte.
Bekendtgørelsen forventes også at
indeholde bestemmelse om begrænsning af mulighederne for
indgriben i den daglige ledelses kunstneriske frihed, som afspejler
den gældende lovs § 31, stk. 3, og tjener til
at beskytte den kunstneriske frihed hos den daglige ledelse for
teatrene.
Bekendtgørelsen forventes at definere de
former for tilskud, som Det Københavnske Teatersamarbejde
kan yde til teatrene i ordningen. Også retningslinjer for
tilsyn med teatrene i ordningen vil fremgå af
bekendtgørelsen. Det Københavnske Teatersamarbejde
skal føre tilsyn med teatrene i ordningen for at sikre sig,
at tilskuddet anvendes efter hensigten, og at teatrene drives i
overensstemmelse med indgåede aftaler. Folketeatret er ved
lovens fremsættelse et teater i ordningen, men Folketeatret
modtager også et driftstilskud, som optages på
finansloven, jf. bemærkningerne til nr. 7, derfor
føres tilsynet med Folketeatret af Kulturstyrelsen eller den
forvaltningsenhed, som Kulturministeriet måtte
pålægge opgaven.
Til nr. 19
De foreslåede ændringer i
§ 15, stk. 2, nr. 1, er udelukkende af redaktionel
karakter. Der er således tale om sproglige
præciseringer, der ikke ændrer bestemmelsens indhold,
som er beskrivende snarere end afgrænsende i forhold til,
hvilke typer af opgaver egnsteatrene kan varetage.
Til nr. 20
Den foreslåede ændring af § 15 a,
stk. 3, er udelukkende af redaktionel karakter og følger af,
at § 16 i den gældende lov foreslås ophævet,
jf. nr. 24. Evaluering af egnsteatre overgår, jf. nr. 22 til
Statens Kunstråd.
Til nr. 21
Det foreslås, at der indsættes en ny
bestemmelse som 2. pkt. i stk. 7 i § 15 a.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at maksimumsgrænsen,
jf. 1. pkt. kan forhøjes i de tilfælde, hvor flere
kommuner arbejder sammen om at styrke et egnsteater, eller hvor to
allerede godkendte egnsteatre fusionerer. Ændringen giver
mulighed for at skabe mere volumen ved eventuelle
sammenlægninger af egnsteatre, ligesom intentionen ved
ændringen også er at skabe mulighed for samarbejde
på tværs af kommuner om at støtte driften af et
egnsteater.
Der kan for at sikre udvikling på
egnsteaterområdet blive behov for samarbejde om egnsteatre
på tværs af kommunegrænser. Små egnsteatre
fordelt i kommuner tæt ved hinanden kan med fordel samarbejde
eller samles i et større egnsteater, som kunne tilgodese
behovet for udbud af scenekunst i flere kommuner og samtidig
opnå en volumen, som tillader bedre økonomi og
større kunstnerisk variation. Den gældende lov har
vist sig begrænsende for muligheden for, at to eller flere
kommuner kan gå sammen om at yde tilskud til samme
egnsteater, fordi det samlede kommunale tilskud til det
pågældende teater kan komme til at overstige det
refusionsberettigede maksimumsbeløb. Den foreslåede
ændring skal ved at tillade, at det refusionsberettigede
maksimumsbeløb kan overskrides, når flere kommuner
yder tilskud til samme egnsteater, give incitament til at lade
eksisterende egnsteatre vokse ud over maksimumsgrænsen,
når denne vækst skyldes samarbejde mellem flere
kommuner.
I den gældende lov er maksimumsgrænsen
defineret per egnsteater. Derfor er der en mulighed for, at to
eller flere egnsteatre, der ønsker at fusionere, som
følge af fusionen vil opnå et mindre tilskud som
ét nyt egnsteater, end det tilskud de modtog tilsammen som
to eller flere separate egnsteatre. Denne situation kan
opstå, hvis summen af de enkelte tilskud overstiger den
fastsatte maksimumsgrænse. Derfor rummer den gældende
lov et indirekte incitament til ikke at fusionere og
indhøste synergieffekten herved, fordi det fusionerede
egnsteater stilles økonomisk dårligere end hvert af de
egnsteatre, som kunne indgå i fusionen. Ændringen af
bestemmelsen foreslås for at skabe incitament til at
gennemføre fusioner af egnsteatre, hvor det ud fra blandt
andet kunstneriske eller driftsmæssige hensyn vurderes som
fordelagtigt.
Til nr. 22
Den foreslåede ændring af
§ 15 c er en følge af den foreslåede
nedlæggelse af egnsteaterkonsulentordningen, jf.
bemærkningerne til nr. 24. I gældende lov er det
fastsat, at tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på
egnsteatrene fordeles af egnsteaterkonsulenterne. Den
foreslåede ændring vil betyde, at fordelingen af
kvalitetsudviklingspuljen overgår til Statens Kunstråd.
Det vil herefter være Statens Kunstråd, der varetager
opgaven med at fordele tilskud inden for den på finansloven
fastsatte beløbsramme.
Der foreslås indføjet et nyt
stk. 3 i bestemmelsen om, at Statens Kunstråd kan
beslutte at anvende dele af tilskuddet til evaluering af
egnsteatre. Med nedlæggelsen af egnsteaterkonsulentordningen
overføres den bevilling, som hidtil er brugt til drift af
ordningen, herunder evaluering af egnsteatre, til puljen til
kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre. Statens
Kunstråd kan i henhold til forslagets nr. 23 om en ny
§ 15 d beslutte at iværksætte evalueringer af
egnsteatre. Evalueringen skal gennemføres i dialog med
egnsteatret og den/de tilskudsbevilgende kommuner. Bestemmelsen i
nyt stk. 3 tjener til at sikre finansiering af sådanne
evalueringer.
I den gældende lov § 15 c,
stk. 3, fastsættes regler for fordelingen af tilskuddet
til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatrene. Med
den foreslåede ændring af § 15 c
ophæves denne bestemmelse. Denne ændring skyldes, at
ansvaret for fordelingen overdrages til armslængdeorganet
Statens Kunstråd, som forudsættes at kunne træffe
den endelige afgørelse om fordeling af
kvalitetsudviklingspuljen. Ordlyden i anden halvdel af
bestemmelsen, hvoraf fremgår, at kulturministeren kan
fastsætte, at afgørelser om tilskud ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed,
foreslås ændret, så den svarer til bestemmelsen i
gældende lovs § 14 d, stk. 7. Det vil
gælde, at afgørelser truffet af Statens Kunstråd
ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed.
Afgørelserne vil dermed ikke kunne indbringes for
Kulturministeriet. Afskæring af administrativ rekurs
vedrørende fordelingen af kvalitetsudviklingspuljen
etableres, og der gælder således et
armslængdeprincip for afgørelser truffet af Statens
Kunstråd. Bestemmelsen understreger, at de kompetencer, der
er delegeret til Statens Kunstråd, er af faglig/kunstnerisk
karakter, og politisk indgriben bør derfor ikke finde
sted.
Til nr. 23
Den foreslåede ændring er
indført for, at der fortsat skal kunne foregå en
kvalitetsvurdering af egnsteatrene, og for at egnsteatre, der ikke
lever op til kvalitetskravene og ikke forventes at komme til det,
kan fratages deres tilskud. Det foreslås, at Statens
Kunstråd fremover skal tage initiativ til evaluering af
egnsteatre og efter en sådan evaluering kan beslutte, at
egnsteatrets tilskud skal ophøre, når den
gældende egnsteateraftale ophører. Endelig
foreslås, at afgørelser om ophør af
statstilskud, der følger af en evaluering af et egnsteater,
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse i § 15
d, stk. 1, svarer til bestemmelsen i den gældende lov
§ 16, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at beslutning om at iværksætte
evaluering af egnsteatre træffes af Statens Kunstråd,
og at evalueringen gennemføres i dialog med egnsteatret og
den/de tilskudsbevilgende kommuner. De egnsteatre og kommuner, som
skal indgå i dialogen, vil være dem, der berøres
af evalueringen. Udførelse af evalueringsarbejdet skal ikke
varetages af medlemmerne af Statens Kunstråd, kommunerne
eller egnsteatrene selv. Evalueringerne gennemføres af
konsulenter, som engageres til at gennemføre
undersøgelsen. Der kan etableres en styregruppe af relevante
interessenter, som følger evalueringsarbejdet.
Den foreslåede bestemmelse i § 15
d, stk. 2, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs
§ 16, stk. 3, og giver Statens Kunstråds
Scenekunstudvalg mulighed for at beslutte, at statsrefusionen til
et egnsteater bør ophøre, hvis teatret ikke lever op
til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvis udvikling ikke
vurderes mulig. Der er tale om en mulighed, som Statens
Kunstråds Scenekunstudvalg kan bruge i sidste instans,
såfremt alle andre forsøg på dialog og
forbedringer ikke har medført de ønskede
resultater.
Den foreslåede § 15 d, stk. 3
afskærer administrativ rekurs og gælder i relation til
afgørelser i henhold til stk. 2. Bestemmelsen
understreger, at de kompetencer, der er delegeret til Statens
Kunstråd, er af faglig/kunstnerisk karakter, og politisk
indgriben bør derfor ikke finde sted.
Til nr. 24
Bestemmelsen i den gældende lovs
§ 16 ophæves, og egnsteaterkonsulentordningen
ophører. Ophøret af egnsteaterkonsulentordningen
indebærer, at der ikke længere vil være faste
egnsteaterkonsulenter ansat i staten. Varetagelse af fordeling af
midler fra udviklingspuljen til egnsteatre og kvalitetsvurdering af
egnsteatrene overgår til Statens Kunstråd, som
også tillægges kompetence til at igangsætte
evalueringer af egnsteatre og til at træffe beslutning om
ophør af tilskud til egnsteatre, jf. nr. 22 og 23.
Til nr. 25
Bestemmelsen i den gældende lovs
§ 16 b, stk. 4, ophæves, idet
maksimumgrænsen for, hvor stort et driftstilskud der må
gives til det enkelte teater, helt afskaffes for de små
storbyteatre. Der er dermed ikke længere en øvre
grænse for, hvor stort et tilskud kommunen kan give til det
enkelte teater. Maksimumgrænsen har kun haft betydning for
det kommunale tilskud, ikke for den statslige refusion, da denne i
udgangspunktet har været et fast rammebeløb.
Intentionen med denne ændring er at give de enkelte kommuner
større frihed til at afgøre størrelsen af
tilskud til de enkelte teatre. Uden maksimumgrænser er der
således mulighed for at skabe større enheder og mere
volumen.
Til nr. 26
De foreslåede ændringer i
§ 17 er af redaktionel karakter, idet termen scenekunst
erstatter termen teater. Det gøres for at synliggøre,
at Statens Kunstråds forpligtelser omfatter alle
scenekunstformer. Der kan f.eks. være tale om både
stationære teatre, turnerende og opsøgende teatre,
teatergrupper, projektteatre, scenekunstnere uden egen scene m.v.
og forskellige genrer inden for scenekunst som f.eks. skuespil,
nycirkus, musikdramatik, dans og performance.
Bestemmelsen fastslår, at Statens
Kunstråd som hidtil skal være et rådgivende organ
såvel for Kulturministeriet som for andre offentlige
myndigheder i sager om scenekunstforhold.
Statens Kunstråd skal fortsat af egen drift
kunne tage scenekunstspørgsmål op til behandling og
udtale sig.
Til nr. 27
Det foreslås, at ordlyden i den
gældende lovs § 18 generelt ændres, så
den tydeliggør, at Statens Kunstråd kan yde tilskud
til scenekunst i alle former. Derfor foreslås termen
scenekunst anvendt i videst muligt omfang. Dog findes der en
række institutioner, i hvis gruppebetegnelse eller navn
termen teater indgår. Her foreslås uændret brug
af termen teater.
Det foreslås desuden, at ordlyden i den
gældende lovs § 18, stk. 1, nr. 1,
ændres, så der fastsættes en positiv
afgrænsning af, hvilke aktører på
scenekunstområdet der kan tildeles tilskud, frem for som nu,
hvor afgrænsningen er negativ. Aktører på
scenekunstområdet, der kan modtage støtte, er de
såkaldte små og mellemstore teatre, som omfatter
egnsteatre, små storbyteatre, teatergrupper, projektteatre og
uafhængige scenekunstnere.
Endvidere er sigtet med ændringen at
tilskynde til samarbejder på tværs af store og
små/mellemstore teatre og andre aktører på
scenekunstområdet. Det sker ved, at der åbnes mulighed
for, at der kan gives støtte til samarbejdsprojekter mellem
små og store teatre, dog således at støtten i et
sådant samarbejde skal udbetales til den aktør
på scenekunstområdet, som Statens Kunstråd
normalt yder støtte til. Der kan ikke ydes støtte til
projekter, som udelukkende gennemføres af de store
institutionsteatre. Ved store teatre forstås Det Kongelige
Teater, de større turnerende teatre, landsdelscenerne og
teatre i det Det Københavnske Teatersamarbejde. Små og
mellemstore teatre og andre aktører på
scenekunstområdet defineres som egnsteatre, små
storbyteatre, teatergrupper, projektteatre og uafhængige
scenekunstnere. Det vil fortsat ikke være hensigten, at
Statens Kunstråd kan yde direkte støtte til de store
teatre.
Bestemmelserne i § 18, stk. 1, nr.
2 og 3, forbliver uændrede i forhold til gældende lov,
dog ændres terminologien i nr. 3 fra teater til
scenekunst.
Nr. 2 giver Statens Kunstråd mulighed for at
yde støtte til særlige initiativer, der kan virke til
fremme af ny dansk dramatik. Der tænkes herved navnlig
på støtte til etablering af husdramatikerordninger
inden for de forskellige scenekunstformer eller
gennemførelse af dramatisk
»laboratorie«-virksomhed i tilknytning til en
scenekunstaktørs daglige arbejde.
Nr. 3 giver Statens Kunstråd mulighed for at
yde tilskud til anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i
særlige tilfælde indretning af lokaler til
scenekunstformål. Det forudsættes, at tilskuddene til
anskaffelser ydes som ekstraordinære tilskud i
anskaffelsesåret.
Som nr. 4 foreslås endvidere tilføjet
til bestemmelsen, at der kan ydes støtte til fremme af
internationale aktiviteter og samarbejde, som aktørerne
på scenekunstområdet tager del i. Dette for at
understrege, at det internationale aspekt tillægges stigende
betydning, og for at skabe parallelitet med de andre
kunststøtteområder inden for Statens Kunstråds
virkefelt. I konsekvens heraf bliver det hidtidige nr. 4 med
uændret ordlyd nyt nr. 5.
Det foreslås, at ordlyden i gældende
lovs § 18, stk. 2, tilpasses den ændrede
terminologi, jf. ovenstående indledning til dette nummer. I
den gældende lov er specificeret, at der også kan ydes
tilskud til dans og musikdramatik. Med anvendelsen af termen
scenekunst frem for teater bliver denne præcisering i
lovteksten ikke længere nødvendig, hvorfor den
udgår.
Bestemmelsen foreslås som hidtil at
fastsætte, at der ved fordeling af støtte skal
lægges vægt på at fremme udviklingen af nye
scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed, ligesom der
også fortsat lægges vægt på at fremme en
bred geografisk spredning af de støttede aktiviteter og
på, at en væsentlig del af støtten skal anvendes
til støtte til scenekunstvirksomhed, der henvender sig til
børn og unge.
Det foreslås, at ordlyden af gældende
lovs § 18, stk. 3, affattes, så der i stedet
for at gentage en betegnelse på tilskudsmodtagerne
refereres til stk. 1 i bestemmelsen. Ændringen har ingen
betydning for bestemmelsens rækkevidde.
Som i den gældende lov foreslås
fortsat, at Statens Kunstråd kan yde sin støtte enten
i form af tilskud eller som en garantisum til dækning af et
eventuelt underskud ved et arrangement. Til indretning af lokaler
til scenekunstformål kan der fortsat ydes lån, jf.
bemærkningerne til stk. 1. Statens Kunstråd
bør tilstræbe, at aktører på
scenekunstområdet med en vis regelmæssig drift
får mulighed for at arbejde på basis af flerårige
budgetter.
Til nr. 28
Det foreslås, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 23 ophæves. Ændringen
sker for at skabe parallelitet i de regelsæt, der involverer
Statens Kunstråd. Desuden er hjemlen til, at kulturministeren
kan flytte beføjelser fra Statens Kunstråd til
ministeren, aldrig blevet benyttet og forventes ikke benyttet
fremover. Endelig vurderes bestemmelsen om, at kulturministeren kan
give Statens Kunstråd instruktion vedrørende
udøvelsen af beføjelser, der er henlagt til Statens
Kunstråd i henhold til denne lov, at stemme dårligt
overens med delegationen af opgaver til et armslængdeorgan
som Statens Kunstråd.
Til nr. 29
Den foreslåede ændring af bestemmelsen
i § 24, stk. 2, er en modernisering af
formuleringen. Der har i tidligere bemærkninger til
lovforslaget, hvor bestemmelsen blev indført, været
angivet et maksimum for, hvor stor en andel af tilskuddet der
må anvendes til markedsføring og administration i
forbindelse med nedbringelse af billetpriser. Det foreslås,
at et eventuelt maksimum fremover fastlægges i den
bekendtgørelse, som udstedes i henhold til teaterlovens
§ 24, stk. 3. Det er hensigten at revidere
bekendtgørelsen efter en politisk drøftelse af
formidlingsordningen, som vil finde sted parallelt med
lovforslagets behandling. Resultatet af disse drøftelser
forventes ikke at føre til lovændringer men alene til
ændringer i bekendtgørelsen om
formidlingsordningen.
Begrundelsen for at give mulighed for at anvende
dele af formidlingstilskuddet til markedsføring og
administration af ordningen er, at kendskab til teaterrepertoiret
såvel som til rabatordningerne er en forudsætning for,
at de kan komme publikum til gode, ligesom det tilgodeser behovet
for, at teatrene kan anvende en del af midlerne til at udvikle mere
brugervenlige innovative billetsalgsformer, bl.a. via de
forskellige elektroniske medier.
Til nr. 30
Det foreslås, at der i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 24, stk. 3,
tilføjes, at bemyndigelsen også gælder
nærmere regler for anvendelsen af tilskuddene til formidling.
Den foreslåede bestemmelse præciserer, hvilke emner
bekendtgørelsen kan regulere. Emnerne kan være selve
tilskudsberegningen, samt til hvilke formål og på
hvilken måde tilskuddet kan anvendes. Præciseringen
afspejler gældende praksis, idet den gældende
bekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2006 om
formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser
fastsætter, at tilskuddet ydes for at nedbringe billetpriser
og understøtte rabatordninger, og at dele af tilskuddet kan
anvendes til markedsføring og administration af
ordningen.
Til nr. 31
Bestemmelsen i den gældende lovs
§ 26 ophæves. Udvalget for børneteater og
opsøgende teater (UBOT) nedlægges som et statsligt
udvalg. Udvalgets bevilling og opgaver videreføres i regi af
den selvejende institution Teatercentrum. Teatercentrum modtager
knap 2 mio. kr. i årligt statsligt tilskud.
Til nr. 32
Det foreslås, at bestemmelsen i den
gældende lovs § 31, stk. 1, ophæves.
Bestemmelsen fastsætter, at den offentlige hovedtilskudsyder
skal godkende ansættelser af teaterledelse og de
vilkår, der gælder for ansættelsen. Bestemmelsen
svarer ikke til praksis i forhold til andre selvejende
institutioner, der modtager tilskud fra Kulturministeriet. Det er
med ændringen hensigten at skabe overensstemmelse i forhold
til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om administrative og
økonomiske forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, hvori det fastsættes i § 4,
stk. 2, at bestyrelsen for den selvejende institution
ansætter den daglige ledelse, mens fastsættelse af
lønniveauet for ledelsen ikke behandles særskilt.
Bestemmelsen i den gældende lovs
§ 31, stk. 2, bliver nyt stk. 1 og
foreslås ændret i konsekvens af sammenlægningen
af tilskudsbestemmelserne for teatre med særlige opgaver og
for at gøre bestemmelsen mere fleksibel over for eventuelle
fremtidige ændringer i kredsen af modtagere af driftstilskud
eller disses navne. Ved at henvise til de bestemmelser, hvor
tilskuddene defineres, gøres bestemmelsen langtidsholdbar.
Indholdet af bestemmelsen forbliver i forhold til gældende
lov uændret.
Bestemmelsen foreslås endvidere
ændret, så kulturministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at kollektive overenskomster om
løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på
institutioner, der modtager tilskud i henhold til
§§ 5 og 14, skal godkendes af finansministeren. Det
er hensigten, at de teatre, som hidtil har fået deres
kollektive overenskomster om løn- og
ansættelsesforhold godkendt af finansministeren, skal
fortsætte denne praksis. Med muligheden for udvidelse af
kredsen af tilskudsmodtagere, der omfattes af lovens § 5,
vil det imidlertid være hensigtsmæssigt, at ikke alle
institutioner får deres overenskomster godkendt. Undtaget fra
godkendelse kan være institutioner, hvis driftstilskud
udgør mindre end halvdelen af den årlige
omsætning, eller institutioner, som ikke indgår
særlige overenskomster, men blot læner sig op ad
allerede eksisterende statslige overenskomster.
Bestemmelsen i den gældende lovs
§ 31, stk. 3, bliver nyt stk. 2 og ændrer
ikke ordlyd.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at ændringerne til den
gældende lov skal være gældende fra den 1. juli
2012. De foreslåede ændringer af teaterloven er et
resultat af en politisk aftale på teaterområdet den 21.
juni 2011, hvis dele ønskes effektueret, så snart det
er muligt at tilvejebringe de nødvendige hjemler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
780 af 23. juni 2009, som ændret ved § 18 i lov nr.
1531 af 21. december 2010, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Lovens
titel affattes således: | | | | Teaterloven | | »Lov om
scenekunst« | | | | | | 2. Overalt i
loven ændres »Københavns Teater« til:
»Det Københavnske Teatersamarbejde«. | | | | | | 3. Overalt i
loven ændres »Århus« til:
»Aarhus«. | | | | | | 4. Overalt i
loven ændres »Kunstrådet« til:
»Statens Kunstråd«. | | | | § 1.
Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i
Danmark. | | 5. I § 1 ændres
»teaterkunst« til: »scenekunst« og
»teaterkultur« til: »det kulturliv, der knytter
sig hertil«. | | | | Kapitel 3 | | 6. Overskriften til kapitel 3 affattes
således: | | | | Den Jyske Opera, folketeatret.dk og
Peter Schaufuss Balletten | | »Teatre og andre institutioner
på scenekunstområdet med særlige
opgaver« | | | | § 5.
Staten kan yde tilskud til de selvejende institutioner Den Jyske
Opera, folketeatret.dk og Peter Schaufuss Balletten,
såfremt 1) institutionerne bidraget til at dække
behovet for henholdsvis musikdramatik, skuespil og dans i hele
landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget
repertoire, idet der skal tages særligt hensyn til danske
værker, og 2) institutionerne som led i deres virksomhed
medvirker til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende
virksomhed og særlige initiativer. | | 7. § 5 affattes således: »§ 5.
Staten kan yde tilskud til teatre og andre institutioner på
scenekunstområdet, der 1) udbyder teater i den landsdel, hvor de er
beliggende, 2) udbyder turnerende teater i hele landet, 3) varetager specialer i en landsdel eller i hele
landet, 4) varetager særlige opgaver på
scenekunstområdet i landsdele eller i hele landet eller 5) medvirker til at udvikle scenekunsten gennem
eksperimenterende aktiviteter eller særlige initiativer,
herunder varetager internationale aktiviteter. | | | Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
betingelser for tilskud ydet efter stk. 1, herunder
vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation og
ledelse samt formål, alsidighed i repertoiret og varetagelse
af specialer samt særlige opgaver.« | | | | § 6.
Statens bevilling efter § 5 fastsættes på de
årlige finanslove. | | | Stk. 2.
Nærmere regler om betingelserne for tilskud til Den Jyske
Opera, folketeatret og Peter Schaufuss Balletten fastsættes
af kulturministeren. | | 8. § 6, stk. 2,
ophæves. | | | | Kapitel 5 | | 9. Kapitel 5 ophæves. | | | | Landsdelsscenerne i Århus,
Odense og Aalborg | | | | | | § 11. Landsdelsscenerne i
Århus, Odense og Aalborg skal bidrage til at dække
teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt
repertoire bestående af såvel ældre som nyere
dramatiske værker med særlig hensyntagen til
værker a danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som led i
deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem
eksperimenterende virksomhed og særlige initiativ er.
Når det er påkrævet af hensyn til dækning
af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal
landsdelsscenerne give plads for opera- o g balletforestillinger,
der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller
institutioner. | | | | | | § 12. Staten kan yde tilskud til
landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg. Statens
bevilling fastsættes på de årlige
finanslove. | | | | | | § 13. Landsdelsscenerne i
Århus, Odense og Aalborg drives som selskaber eller
selvejende institutioner. | | | Stk. 2.
Nærmere regler om betingelserne for tilskud til
landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg fastsættes
af kulturministeren. | | | | | | Kapitel 6 | | | | | | Københavns Teater | | | | | | § 14. Københavns Teater er en
selvejende institution, der har til formål at støtte
driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der skal
bidrage til at dække teaterbehovet ved tilsammen at
opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire
bestående af såvel ældre som nyere dramatiske
værker samt bidrage til fremme af udvikling og
nytænkning inden for teaterkunsten. | | 10. § 14,
stk. 1, affattes således: »§ 14.
Det Københavnske Teatersamarbejde er en selvejende
institution, der har til formål at støtte driften af
et antal teatre i hovedstadsområdet. Det Københavnske
Teatersamarbejde kan efter dialog med teatrene i ordningen varetage
en række administrative funktioner på vegne af
teatrene.« | Stk. 2.
Institutionen har hjemsted i hovedstadsområdet. | | | | | | § 14
a. Staten kan yde tilskud til Københavns Teater.
Statens bevilling fastsættes på de årlige
finanslove. | | | | | | § 14
b. Københavns Teater yder inden for den samlede
tilskudsramme økonomisk støtte til de i ordningen
optagne teatre i form af tilskud til drift og produktion eller
huslejetilskud. Inden for tilskudsrammen afsættes desuden
særlige midler til udvikling og nytænkning inden for
teaterkunsten samt til kapitalindskud. | | 11. I § 14 b, 1. pkt. udgår:
»eller huslejetilskud«. 12. I § 14 b, 2. pkt. udgår:
»til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten
samt«. | | | | § 14
d. Det statslige tilskud til Københavns Teater
administreres af bestyrelsen for Københavns Teater.
Bestyrelsen fastsætter i flerårige resultataftaler
størrelsen af tilskud til drift og produktion til det
enkelte teater. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af
huslejetilskud. Bestyrelsen træffer beslutning om fordeling
af de særligt afsatte midler til udvikling og
nytænkning inden for teaterkunsten samt til
kapitalindskud. | | 13. § 14 d,
stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Bestyrelsen indgår flerårige
aftaler med de enkelte teatre om størrelsen af tilskud til
drift og produktion og om teatrets kunstneriske og
repertoiremæssige profil.« 14. § 14 d,
stk. 1, 3. pkt., udgår. 15. I § 14 d, stk. 1, 4. pkt.,
udgår: »udvikling og nytænkning inden for
teaterkunsten samt« | Stk. 2.
Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke teatre der skal
tilbydes at indgå i Københavns Teater. Bestyrelsen kan
i den forbindelse træffe beslutning om teatres
indtræden eller udtræden af Københavns
Teater. | | | Stk. 3.
Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at driftsoverskud over
en vis størrelse hos det enkelte teater delvis skal
tilbageføres til Københavns Teater og indgå i
de særligt afsatte midler til nytænkning og udvikling
inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud. | | 16. I § 14 d, stk. 3, ændres
»de særligt afsatte midler til nytænkning og
udvikling inden for teaterkunsten« til: »de midler, som
fordeles mellem teatrene i ordningen«. | Stk. 4. Det er en
betingelse for, at et teater kan modtage drifts- og
produktionstilskud som en del af Københavns Teater, at
bestyrelsen for Københavns Teater udpeger bestyrelsen for
det enkelte teater i ordningen og herudover udpeger enten
teaterlederen eller teaterledelsen. | | 17. § 14 d,
stk. 4-6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 4. | Stk. 5.
Udpegningen af teaterlederen eller teaterledelsen for det enkelte
teater sker efter drøftelse med teatrets bestyrelse. | | | Stk. 6.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde meddele
tilladelse til, at bestemmelsen i § 14 d, stk. 4,
fraviges. | | | Stk. 7.
Afgørelser truffet af Københavns Teater kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed. | | | | | | § 14
e. De nærmere regler om betingelserne for tilskud til
Københavns Teater fastsættes af
kulturministeren. | | 18. § 14
e affattes således: »§ 14 e.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne for tilskud til Det Københavnske
Teatersamarbejde og de enkelte teatre i ordningen, herunder
vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation,
ledelse og alsidighed i repertoire samt for tilskudsformer og
retningslinjer for tilsyn.« | | | | § 15. Ved et egnsteater forstås
et professionelt producerende teater, der udbyder forestillinger
hen over teatersæsonen, og som har hjemsted uden for
Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg
Kommuner. Et egnsteater skal have minimum to produktioner
årligt, et fast spillested, lokal forankring og være
finansieret helt eller delvis af en eller flere kommuner. | | | Stk. 2. Et
egnsteaters primære opgave er at producere teater for voksne,
børn og unge, danseteater, musikteater, opera,
performanceteater eller eksperimenterende teater.
Turnévirksomhed kan indgå i egnsteatrenes aktiviteter,
men en del af virksomheden skal være stationær.
Egnsteatrene skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i
det lokalmiljø, de er forankret i. | | 19. § 15,
stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Stk. 2. Et
egnsteaters primære opgave er at producere og opføre
teaterforestillinger, herunder f.eks. danseteater, musikteater,
opera, performanceteater og eksperimenterende teater, for voksne,
børn og unge.« | Stk. 3.
Kunstrådet afgør, om et teater kan karakteriseres som
et professionelt producerende teater og i øvrigt opfylder de
krav til et egnsteater, som er fastlagt i stk. 1. | | | | | | § 15
a. Staten yder delvis refusion af kommunernes driftstilskud
til egnsteatre. | | 20. I § 15 a, stk. 3, ændres
»§ 16, stk. 3.« til: § 15 d, stk.
2.« | Stk. 2.
Refusionen kan maksimalt udgøre 50 pct. af de kommunale
udgifter. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens
bevilling til egnsteaterrefusion på finansloven og de samlede
kommunale udgifter til driftstilskud til egnsteatre. | | | Stk. 3.
Statsrefusion af en eller flere kommuners driftstilskud til det
enkelte egnsteater ydes, hvis der er indgået en 4-årig
egnsteateraftale om driftstilskud med det enkelte egnsteater, jf.
dog § 16, stk. 3. | | | Stk. 4. Der kan
ikke ydes refusion af tilskud til egnsteatre ydet af kommuner, der
ikke er omfattet af egnsteaterordningen. | | | Stk. 5. Det
årlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater
skal udgøre et minimumbeløb, som fastsættes
på finansloven. Tilskud ydet af staten efter § 15 b
indgår ved beregning af, om det kommunale driftstilskud
udgør dette minimumbeløb. | | | Stk. 6. Ved
oprettelse af nye egnsteatre kan stk. 5 fraviges i den
første aftaleperiode. | | | Stk. 7.
Statsrefusion af kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater
ydes inden for et maksimumbeløb, der fastsættes
på finansloven. Tilskud ydet af staten efter § 15 b
indgår ved beregning af, om det kommunale driftstilskud
overstiger dette maksimumbeløb. Stk. 8. Tilskud
til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det samlede
offentlige driftstilskud til det enkelte egnsteater. Stk. 9.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om refusion
af driftstilskud til egnsteatre, herunder om beregning af refusion
m.v. Stk. 10.
Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1-8. | | 21. § 15 a,
stk. 7, indsættes efter 2. pkt.: »Drives egnsteatret af flere kommuner i
fællesskab, kan dette maksimumbeløb forhøjes i
forbindelse med indgåelse af ny aftale, således at
statstilskuddet udgør et beløb, der svarer til summen
af de statstilskud, som det enkelte tilskud fra en tilsluttet
kommune kan udløse. Ved sammenlægning af to eller
flere allerede godkendte egnsteatre kan maksimumbeløbet
forhøjes i forbindelse med indgåelse af en ny aftale.
Beregningsgrundlaget for ydelse af statstilskud udgør
således et beløb, der svarer til summen af de
kommunale tilskud til hvert af de godkendte egnsteatre, der
indgår i sammenlægningen.« | | | | § 15
c. Staten kan inden for en beløbsramme, der
fastsættes på finansloven, yde tilskud til
kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre. Stk. 2. Tilskud
ydet efter stk. 1 fordeles af egnsteaterkonsulenterne, jf.
§ 16. Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter regler om fordeling af tilskud
efter stk. 1 og 2. Kulturministeren kan herunder
fastsætte, at egnsteaterkonsulenternes afgørelser om
tilskud ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. | | 22. § 15 c,
stk. 2 og 3, ophæves
og i stedet indsættes: »Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 fordeles af Statens Kunstråd. Stk. 3. Statens
Kunstråd kan beslutte at anvende dele af beløbsrammen
efter stk. 1 til evaluering af egnsteatre. Stk. 4.
Afgørelse om tilskud efter stk. 2 kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.« | | | | | | 23. Efter
§ 15 c indsættes: | | | »§ 15 d.
Statens Kunstråd kan beslutte at iværksætte
evalueringer af egnsteatre. Evalueringen gennemføres i
dialog med egnsteatre og den/de tilskudsbevilgende kommuner. | | | Stk. 2. Statens
Kunstråd kan efter en evaluering i henhold til stk. 1 i
tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke
lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor
udvikling ikke vurderes mulig, beslutte, at statsrefusion efter
§ 15 a og tilskud efter § 15 b ophører.
Ophør af statstilskuddet kan kun effektueres i forbindelse
med udløb af den pågældende
egnsteateraftale. | | | Stk. 3.
Afgørelse efter stk. 2 kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.« | | | | § 16. Der ansættes op til tre
egnsteaterkonsulenter, hvis hovedopgave er at følge
udviklingen på de enkelte egnsteatre og bidrage til udvikling
og kvalitet på teatrene. | | 24. § 16 ophæves. | Stk. 2.
Egnsteaterkonsulenterne gennemfører i dialog med egnsteatre
og kommuner evalueringer af egnsteatrene. | | | Stk. 3.
Egnsteaterkonsulenterne kan efter en evaluering i henhold til
stk. 2 i tilfælde, hvor teatrenes faglige og
kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for
egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, indstille til
Kunstrådet, at statsrefusion efter § 15 a og
tilskud efter § 15 b bør ophøre. En
sådan indstilling kan kun afgives i forbindelse med
udløb af den pågældende egnsteateraftale. | | | Stk. 4.
Kunstrådet træffer afgørelse om ophør af
refusion og tilskud efter §§ 15 a og 15 b.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. | | | Stk. 5.
Egnsteaterkonsulenterne ansættes for en periode på 4
år. Umiddelbar forlængelse af ansættelsen kan
ikke finde sted.« | | | | | | § 16
b. Statens tilskud til den enkelte kommunes små
storbyteatre fastsættes under et i en 4-årig aftale
mellem staten og kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige kommunens
samlede driftstilskud til disse teatre. | | | Stk. 2. Tilskud
til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det
tilskudsberettigede kommunale driftstilskud til det enkelte lille
storbyteater. | | | Stk. 3.
Statstilskuddet ydes kun, såfremt kommunen har indgået
minimum 3-årige aftaler om driftstilskud med de enkelte
teatre. | | | Stk. 4.
Driftstilskud til det enkelte teater kan ikke overstige et
maksimum, der angives på de årlige finanslove. | | 25. § 16 b,
stk. 4, ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og
5. | Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes
Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner
nærmere regler om ordningen for små storbyteatre. | | | Stk. 6.
Kulturministeren kan i forbindelse med kulturaftaler med kommuner
m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-5 og i § 16
a. | | | | | | § 17. Kunstrådet skal
rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager
angående teaterforhold. Rådet kan på eget
initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk
teaterliv og fremsætte udtalelser herom. | | 26. § 17 affattes således: »§ 17.
Statens Kunstråd skal rådgive og bistå offentlige
myndigheder i sager angående scenekunstforhold. Rådet
kan på eget initiativ behandle spørgsmål
vedrørende dansk scenekunstliv og fremsætte udtalelser
herom.« | | | | § 18. Kunstrådet kan inden for
en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme
yde støtte til: 1) Stationær og turnerende samt
opsøgende teatervirksomhed bortset fra de i kapitel 2, 3, 5
og 6 nævnte teatre, 2) fremme af ny dansk dramatik, 3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i
særlige tilfælde indretning af lokaler til
teaterformål og 4) andre aktiviteter, der kan fremme lovens
formål Stk. 2. Ved
fordeling af støtte efter stk. 1 skal Kunstrådet
søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle
teater, herunder dans og musikdramatik. Der skal lægges
vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og
anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af
aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af
støtten skal anvendes til støtte til
teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge. Stk. 3.
Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til
enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud,
garanti eller lån. Stk. 4.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilbagebetaling af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr
m.v. | | 27. § 18,
stk. 1-3, affattes således: »§ 18.
Statens Kunstråd kan inden for en på de årlige
finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til: 1) stationær og turnerende samt
opsøgende scenekunstvirksomhed udført af teatre,
scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere, inklusiv
disses samarbejde med andre teatre og aktører på
scenekunstområdet, 2) fremme af ny dansk dramatik, 3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i
særlige tilfælde indretning af lokaler til
scenekunstformål, 4) fremme af scenekunstens internationale
aktiviteter og samarbejde og 5) andre aktiviteter, der kan fremme lovens
formål. Stk. 2. Ved
fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens
Kunstråd søge at tilgodese alle genrer inden for den
professionelle scenekunst. Der skal lægges vægt
på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden
eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af
aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af
støtten skal anvendes til støtte til
scenekunstvirksomhed, der henvender sig til børn og
unge. Stk. 3.
Støtten efter stk. 1 kan ydes til løbende drift
eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som
tilskud, garanti eller lån.« | | | | § 23. Kulturministeren kan bestemme,
at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer
Kunstrådet, udøves af ministeren. Stk. 2.
Kulturministeren kan give Kunstrådet instruktioner
vedrørende udøvelsen af beføjelser, der er
henlagt til Kunstrådet i henhold til denne lov. | | 28. § 23 ophæves. | | | | § 24. Staten yder tilskud til
formidling af teaterforestillinger til teatre og til
arrangører af teaterforestillinger. Tilskuddet anvendes til
nedbringelse af billetpriser. | | | Stk. 2. Staten
kan yde et særskilt tilskud til administration og
markedsføring i forbindelse med nedbringelse af
billetpriserne. Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
tildeling af tilskud til formidling af teaterforestillinger. Stk. 4. Staten
kan yde tilskud til centrale organisationer af
teaterpublikum. Stk. 5.
Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1-3. | | 29. § 24,
stk. 2, affattes således: »Stk. 2.
Tilskud ydet til teatre efter stk. 1 kan tillige anvendes til
markedsføring og administration i forbindelse med
nedbringelse af billetpriser.« 30. I § 24, stk. 3, indsættes
efter »tildeling« : »og anvendelse«. | | | | § 26. Kulturministeren
nedsætter et udvalg for børneteater og
opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer,
der udpeges efter indstilling af
Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre
og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer
forbrugerne. Stk. 2.
Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren. Stk. 3. Der kan
ydes tilskud til udvalgets virksomhed. | | 31. § 26 ophæves. | | | | § 31. Den offentlige
hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse
og de vilkår, der gælder for ansættelsen. Stk. 2.
Kollektive overenskomster om løn- og
ansættelsesvilkår for ansatte på
landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg samt Den Jyske
Opera, folketeatret.dk og Københavns Teater skal godkendes
af finansministeren. Stk. 3. Der
må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres
indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og
uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire,
engagement og øvrige kunstneriske
spørgsmål | | 32. § 31,
stk. 1 og 2, ophæves
og i stedet indsættes: »Kulturministeren kan fastsætte regler
om, at kollektive overenskomster om løn- og
ansættelsesvilkår for ansatte på institutioner,
der modtager tilskud i henhold til § 5 og § 14,
skal godkendes af finansministeren.« Stk. 3 bliver herefter stk. 2. |
|