Fremsat den 29. februar 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

(Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1380 af 28. december 2011, § 3 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 9 i lov nr. 118 af 7. februar 1012, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »investeringsforeningsbeviser« til: »investeringsbeviser«, »udloddende investeringsforeninger« til: »investeringsinstitutter med minimumsbeskatning« og »en udloddende investeringsforening« ændres til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i de tilfælde hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.«

3. I overskriften før § 3 og overskriften før § 27 ændres »investeringsforeningsbeviser« til: »investeringsbeviser«.

4. I § 14, stk. 1, indsættes efter »selvangivelsesfristen«: »efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt«.

5. I § 14 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. For aktier erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.«

6. I overskriften før kapitel 5, overskriften før § 19 og overskriften før § 20 ændres »Investeringsforeningsbeviser« til: »Investeringsbeviser«.

7. I § 19, stk. 2, nr. 1, ændres »Rådets direktiv 85/611/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF«.

8. I § 19, stk. 4, ændres »§ 2, 2.-4. pkt.« til: »§ 2, 2. og 3. pkt.«.

9. Overskriften før § 20 A affattes således:

»Investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Selskaber m.v.«

10. § 20 A, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For de investeringsinstitutter, der har mindre end 8 deltagere, er det en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsinstituttet ikke investerer i fordringer på selskaber, som en deltager i investeringsinstituttet er koncernforbundet med efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.«

11. Overskriften til § 21 affattes således:

»Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Personer«

12. I § 21, stk. 2, ændres »En udloddende investeringsforening« til: »Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning« og »foreningens« ændres tre steder til: »instituttets«.

13. I § 21, stk. 4, ændres »investeringsforeningens« til: »investeringsinstituttets«, »foreningen« ændres til: »instituttet«, og »en udloddende obligationsbaseret investeringsforening« ændres til: »et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

14. I § 21, stk. 5, ændres »Investeringsforeningen« til: »Investeringsinstituttet«, »investeringsforeningen« ændres to steder til: »investeringsinstituttet«, og »udloddende forening« ændres til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

15. Overskriften til § 22 affattes således:

»Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Personer«

16. § 22, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

17. I § 22, stk. 2, ændres »En udloddende investeringsforening« til: »Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning« og »foreningens« ændres tre steder til: »instituttets«.

18. I § 22, stk. 4, ændres »investeringsforeningens« til: »investeringsinstituttets«, »foreningen« ændres til: »instituttet«, og »en udloddende aktiebaseret investeringsforening« ændres til: »et aktiebaseret investeringsinstitut«.

19. I § 22, stk. 5, ændres »Investeringsforeningen« til: »Investeringsinstituttet«, »investeringsforeningen« ændres to steder til: »investeringsinstituttet«, og »udloddende forening« ændres til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

20. I § 22, stk. 6, ændres »§§ 12-13 A« til: »§§ 5 A, 12-13 A«.

21. I § 23, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »forskelligt indkomstår,«: »og der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral,«.

22. I § 23, stk. 8, ændres »investeringsforening« til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, »investeringsforeningsbeviset« ændres til: »investeringsbeviset«, og »foreningens« ændres til: »instituttets«.

23. § 24, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

24. I § 27, stk. 1, ændres »et udlodningspligtigt beløb« til: »minimumsindkomsten«, »Rådets direktiv 85/611/EØF« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF«, og to steder ændres »investeringsforeningens« til: »investeringsinstituttets«.

25. I § 27, stk. 2, nr. 1, ændres to steder »foreningen« til: »instituttet«.

26. I § 27, stk. 4, ændres »investeringsforeningsbeviset i den udloddende investeringsforening« til: »investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning«, »denne« ændres til: »instituttet«, og »Rådets direktiv 85/611/EØF« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF«.

27. I § 33, stk. 1, ændres to steder »foreningen eller selskabet« til: »selskabet m.v.«, »medlemmernes« ændres til: »deltagernes«, og »selskabet eller foreningen« ændres til: »selskabet m.v.«

28. I § 33, stk. 3, ændres »medlemmernes« til: »deltagernes«, »foreningen m.v.« ændres til: »selskabet m.v.«, to steder ændres »en udloddende obligationsbaseret investeringsforening« til: »et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, og »en udloddende aktiebaseret investeringsforening« ændres til: »et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

29. I § 33, stk. 4, ophæves.

30. I § 33, stk. 5, 3. pkt., ændres »udlodninger« til: »udlodninger m.m.«, »betales« ændres til: »udredes«, »udlodningen« ændres til: »udlodningen m.m.«, og »minimumsudlodningen« ændres til: »minimumsindkomsten«.

31. I § 33, stk. 6, ændres »minimumsudlodningen« til: »minimumsindkomsten«.

32. I § 33, stk. 7, ændres »en forening« til: »en investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, og »medlemmerne« ændres til: »deltagerne«.

33. I § 33, stk. 9, ændres »medlemmer af« til: »deltagere i«, og efter »eller« indsættes: »som medlemmer af«.

34. I § 39 B indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis personen på fraflytningstidspunktet ejede aktier, hvorpå der samlet blev opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse af handelsværdien for de aktier, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet. Forhøjelsen sker med den andel af nettotabet, der svarer til aktiens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflytningstidspunktet af de aktier, som indgik ved opgørelsen af nettotabet.«

35. Overskriften før § 45, der er ophævet, ophæves.

36. Overskriften før § 45 A, der er ophævet, ophæves.

37. Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF:

…

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på medlemsstaternes område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

Medlemsstaterne kan tillade, at investeringsselskaber består af flere investeringsafdelinger.

3. De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet), som »trusts« («unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber).

I henhold til dette direktiv omfatter:

a) udtrykket »investeringsfonds« ligeledes begrebet »unit trust«

b) udtrykket »andele« i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter.

4. Dette direktiv omfatter ikke investeringsselskaber, hvis aktiver gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

5. …

6. …

7. …

. . .

Artikel 3

Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

a) lukkede institutter for kollektiv investering

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande

d) de kategorier af institutter for kollektiv investering, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor sådanne institutter for kollektiv investering er etableret, og for hvilke reglerne i kapital VII og artikel 83 på grund af institutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

…«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lov­be­kendt­gørel­se nr. 891 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 3, 7. pkt., og § 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 6« til: »§ 16 A, stk. 5«.

§ 3

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 2. november 2010, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 3 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres to steder »investeringsforeningsbeviser« til: »investeringsbeviser«, og »investeringsforeningen« ændres til: »investeringsinstituttet«.

§ 4

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 8, indsættes efter »reglerne i«: »ligningslovens § 16 C, stk. 8,«.

2. I § 14, nr. 7, ændres »ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., nævnte udloddende investeringsforeninger« til: »ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning«, »den ene forening« ændres til: »det ene institut«, og »den anden forening« ændres til: »det andet institut«.

3. § 15 a, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende investeringsinstitutter er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning som nævnt i ligningslovens § 16 C.«

§ 5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 459 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 5 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og senest ved § 11 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ændres »udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1« til: »udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C«, »investeringsforeningens« ændres til: »investeringsinstituttets« og » og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom« ændres til: », afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse«.

2. I § 49 A, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 16 A, stk. 6« til: »§ 16 A, stk. 5«.

3. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »2 h og 4« til: »2 h, 4 og 5 a«, og »stk. 4 eller følger af stk. 5-8« ændres til: »stk. 3 eller følger af stk. 4-6«.

4. I § 65, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

5. § 65, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

6. § 65, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

7. § 65, stk. 8, der bliver stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 7. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 8, 11 eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis instituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Stk. 9. Investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 10, 11 eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis førstnævnte selskab efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår selskabets administration. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte af et investeringsselskabs, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, egne aktier.

Stk. 11. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet. Endvidere indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er hjemmehørende her i landet.

Stk. 12. En kontoførende investeringsforening, der erhverver ret til udbytte, hvori der efter stk. 3 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat efter stk. 3 eller følger af stk. 4 eller 5, indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i stk. 1, 2, 7-11 eller 13. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter stk. 8, 2. pkt., kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.«

§ 6

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 19. september 2011, foretages følgende ændring:

1. § 2, 3.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. 2. og 3. pkt. gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer.«

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændret ved § 6 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 12 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, og § 23 ændres »investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger« til: »investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning«.

2. I § 15, stk. 1, indsættes efter »selvangivelsesfristen«: »efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt.«.

3. I § 15 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. For fordringer erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.«

4. § 34 A, stk. 1, affattes således:

»Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skifter skattemæssig status, således at deltagerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen, instituttet eller selskabet opløses, finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.«

5. I § 34 A, stk. 3, ændres »medlemmer af en udloddende investeringsforening« til: » deltager i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning« og »en kontoførende forening« ændres til: »som medlemmer af en kontoførende forening«.

6. I § 38 B indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis personen på fraflytningstidspunktet ejede fordringer og kontrakter, hvorpå der samlet blev opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse af handelsværdien for de fordringer og kontrakter, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet. Forhøjelsen sker med den andel af nettotabet, der svarer til fordringens eller kontraktens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflytningstidspunktet af de fordringer og kontrakter, som indgik ved opgørelsen af nettotabet. Har en kontrakt negativ værdi på tilflytningstidspunktet, sker der ingen regulering af værdien, og ved fastsættelse af den samlede værdi på tilflytningstidspunktet, jf. 2. pkt., sættes kontraktens værdi til 0. Er den samlede værdi på tilflytningstidspunktet af de i 2. pkt. nævnte fordringer og kontrakter negativ, sker der ingen regulering af handelsværdien.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 og senest ved § 1 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R ophæves.

2. I § 16 A, stk. 2, nr. 2, ændres »en investeringsforening« til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, og »minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 13« ændres til: »minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3«.

3. I § 16 A, stk. 2, nr. 3, ændres »minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 13« til: »minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3«.

4. I § 16 A, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »et selskab«: », et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, og efter »selskabet« indsættes: », instituttet«.

5. § 16 A, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 10, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.«

6. § 16 A, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

7. I § 16 B, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., ændres »det ved udstedelsen« til: »erhvervelsen«.

8. I § 16 B, stk. 2, nr. 4, to steder i § 16 H, stk. 1, nr. 3, og i § 16 I, stk. 1, ændres »investeringsforeningsbeviser« til »investeringsbeviser«.

9. § 16 C affattes således:

»§ 16 C. Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. Et investeringsinstitut kan uanset 1. pkt. vælge, at indkomsten skal beskattes hos deltagerne, selv om der handles eller udstedes beviser uden ret til udbytte i perioden fra indkomstårets udgang til førstkommende dato for vedtagelse af udbyttet henholdsvis tidspunktet for instituttets godkendelse af regnskabet for det tidligere indkomstår, hvor instituttet ikke foretager en egentlig vedtagelse af udbyttet.

Stk. 3. Minimumsindkomsten udgør summen af indkomstårets indtægter som nævnt i stk. 4, med fradrag for tab efter stk. 5 og udgifter efter stk. 6. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Ved opgørelse af minimumsindkomsten ved ophør finder stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.

Stk. 4. I minimumsindkomsten indgår følgende indtægter:

1) Indtjente renter og løbende ydelser, fordelt over den periode, som indtægten vedrører.

2) Vederlag for udlån af værdipapirer.

3) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat, afståelsessummer efter § 16 B og låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån.

4) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5. Dog kan instituttet vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan instituttet ikke senere vælge at opgøre gevinst efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5.

5) Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

6) Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 33.

7) Gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

8) Gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

9) Beløb, der er fremført som følge af en nedrunding af minimumsindkomsten, jf. stk. 7.

10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 5. I det samlede beløb efter stk. 4, nr. 1-9, fratrækkes følgende tab m.v.:

1) Tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 4, nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Tabet, jf. 1. pkt., opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk.  5, idet stk. 4, nr. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

2) Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Tabet opgøres efter kursgevinstlovens § 33.

3) Tab ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

4) Tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

5) Beløb fremført efter stk. 8 som følge af en negativ minimumsindkomst.

6) Beløb, der er anvendt til indløsning af beviser, i det omfang beløbet kan henføres til indtægter som nævnt i stk. 4, nr. 1-9, der er erhvervet før eller som følge af indløsningen.

Stk. 6. Investeringsinstituttet kan ved opgørelse af minimumsindkomsten fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt beløb opgjort efter stk. 4, nr. 1-9, og stk. 5.

Stk. 7. Minimumsindkomsten kan nedrundes til nærmeste beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende. Beløb, der efter 1. pkt. ikke skal medtages i minimumsindkomsten, fremføres til minimumsindkomsten i det følgende indkomstår. En acontoudbetaling opgøres altid som det faktisk udbetalte beløb.

Stk. 8. En negativ minimumsindkomst fremføres til fradrag ved opgørelsen af minimumsindkomsten i det følgende indkomstår.

Stk. 9. Investeringsinstitutter, der er undergivet en udlodningsforpligtelse, kan vælge at foretage en regulering af de indtægter, tab og administrationsudgifter, jf. stk. 4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkomsten, hvis der i investeringsinstituttets årsregnskab indgår en regulering af udlodningspligten som følge af udstedelse af nye beviser og indløsning af beviser. Hvis investeringsinstituttet vælger at foretage en regulering som nævnt i 1. pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af indkomstårets minimumsindkomst dog ikke foretage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5, nr. 6. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:

1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter, tab og administrationsudgifter indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter emissionen og den pålydende værdi af alle beviser inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale om en investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtægter, tab og administrationsudgifter indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter indløsningen og den pålydende værdi af alle beviser inden indløsningen.

Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter, jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til told- og skatteforvaltning om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

Stk. 11. Investeringsinstituttet skal senest 2 måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår, indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af minimumsindkomsten, dens sammensætning og oplysning om en eventuel difference, hvis det beløb, der faktisk henføres til deltagerne, overstiger minimumsindkomsten. Endvidere skal instituttet inden den i 1. pkt. angivne tidsfrist indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om minimumsindkomsten og eventuelle merbeløbs sammenhæng med instituttets indkomst i det år, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Stk. 12. Hvis meddelelse efter stk. 10 eller oplysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i investeringsinstituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidige indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og dennes sammensætning til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Stk. 13. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, efterfølgende vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skal instituttet indsende en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Valget har alene virkning for de af instituttets indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valg af skattemæssig status som investeringsselskab er indsendt til told- og skatteforvaltningen. Gevinst og tab på beviser i instituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med det indkomstår, som valg af statusskift gælder for og de derefter følgende 4 indkomstår, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligt m.v. efter stk. 11.«

10. I § 30 A, stk.1, nr. 2, ændres » nr. 10 eller 12« til » nr. 9 eller 11«.

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 554 af 1. juni 2011 og § 9 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, udgår »og 5«.

2. § 4, stk. 1, nr. 9, ophæves.

Nr. 10-18 bliver herefter nr. 9-17.

3. § 4, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 17, ophæves.

4. I § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »eller 4« til: », 4 eller 5 a«.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21,«.

6. I § 4 a, stk. 2, ændres »§ 16 A, stk. 6« til: »§ 16 A, stk. 5«.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 459 af 12. juni 2009, § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 4 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1381 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres »udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C« til: »investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger«.

2. I § 1, stk. 7, ændres »udloddende investeringsforening« til: »investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C«.

3. I § 1, stk. 8, ændres »udloddende investeringsforening« til: »investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C«, »fortjeneste på investeringsforeningsbeviset« ændres til: »gevinst på investeringsbeviset«, »udlodning« ændres til: »indkomst«, og »udloddende investeringsforeninger« ændres til: »investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C«.

4. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres »udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1« til: »udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C«, »investeringsforeningens« ændres til: »investeringsinstituttets« og » og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom« ændres til: », afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., ændres »jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1« til: »jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C«.

6. I § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., indsættes efter »med 15 pct.«: », medmindre der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier.«

7. I § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., ændres to steder »en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1« til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C«.

8. I § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt., ændres »investeringsforeningsbeviser i en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1« til: »investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C«.

9. I § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., ændres »investeringsforeningen« til: »investeringsinstituttet«, og »foreningens« ændres til: »instituttets«.

10. I § 5 F, stk. 1, ændres »selskabets eller foreningens m.v.« til: »selskabets m.v.«, »selskab eller en forening m.v.« ændres til: »selskab m.v.«, tre steder ændres »en udloddende investeringsforening« til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, »en udloddende aktiebaseret investeringsforening« ændres til: »et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, og »en udloddende obligationsbaseret investeringsforening« ændres til: »et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

11. I § 5 F, stk. 5, ændres »en udloddende obligationsbaseret investeringsforening« til: »et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, »en udloddende aktiebaseret investeringsforening« ændres til: »et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning«, »foreningen« ændres til: »instituttet«, og »Foreningens« ændres til: »Instituttets«.

12. § 13 G affattes således:

»§ 13 G. Aktieavancebeskatningslovens § 27 om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv udbetaling af minimumsindkomsten fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning gælder for livsforsikringsselskaber, selv om investeringsinstituttet ikke er et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.«

13. I § 32, stk. 1, nr. 3, ændres »investeringsforeningsbeviser« til »investeringsbeviser«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret ved § 117 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 19 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1560 af 21. december 2010, § 10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 6« til: »§ 65, stk. 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 10 eller 12« til: »nr. 9 eller 11«.

3. I § 7 C, stk. 1, ændres »§ 16 A, stk. 6« til: »§ 16 A, stk. 5«.

4. I § 8 X, stk. 1, og to steder i stk. 3 ændres »direktiv 85/611/EØF« til: »Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF«.

5. I § 10 A, stk. 2, ændres tre steder »investeringsforeningsbeviser« til: »investeringsbeviser«, og »investeringsforeningsbevisernes« ændres til: »investeringsbevisernes«.

6. I § 10 A, stk. 3, og § 11 B, stk. 2, ændres »investeringsforeninger« til: »investeringsinstitutter«.

7. I § 10 B, stk. 1, ændres »investeringsforeningsbeviser« til: »investeringsbeviser«.

8. § 11 B, stk. 6, nr. 5, affattes således:

»5) Størrelsen og sammensætningen af minimumsindkomsten fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udbetalte beløb og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udbetalte beløb overstiger minimumsindkomsten, alt i overensstemmelse med oplysning fra investeringsinstituttet.«

§ 12

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 19. september 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 3, ændres »nr. 10 og 12« til: »nr. 9 og 11«.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, og § 22 a, stk. 7, ændres »nr. 10 eller 12« til: »nr. 9 eller 11«.

2. I § 22 a, stk. 3, nr. 2, ændres »nr. 10 og 12« til: »nr. 9 og 11«.

§ 14

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 30. september 2002, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 11 i lov nr. 514 af 7. juni 2006 og senest ved § 20 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 33, stk. 5, 3. pkt., stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 3. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 6« til: »§ 16 A, stk. 5«.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6-7, 9-21, 24 og 26-35, §§ 2-6, § 7, nr. 1 og 4-5, § 8, nr. 2-9, § 9, nr. 1 og 3-6, og § 10, § 11, nr. 1 og 3, 5-8, § 12 og § 14 har virkning fra den 1. januar 2013.

Stk. 3. § 1, nr. 4, og § 7, nr. 2, har virkning for aktier og fordringer, der erhverves den 1. juli 2012 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 5, og § 7, nr. 3, har virkning, når boopgørelsen indleveres den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 20, har virkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 21, har virkning fra aktionærens indkomstår 2013. For indkomståret 2013 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2013, i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Er aktionærens indkomstår 2013 påbegyndt før den 1. juli 2012, har § 1, nr. 21, dog først virkning fra aktionærens indkomstår 2014. For indkomståret 2014 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2014, i sidstnævnte tilfælde i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår.

Stk. 7. § 1, nr. 34, og § 7, nr. 6, har virkning, hvor flytning til Danmark sker den 1. juli 2012 eller senere.

Stk. 8. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, jf. denne lovs § 8, nr. 9, skal ved opgørelsen af minimumsindkomsten for indkomståret 2013 fradrage tab på aktier og finansielle kontrakter, der er konstateret i indkomståret 2012 eller tidligere, og som ikke har kunnet fradrages senest ved opgørelsen af minimumsudlodningen for indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 5 og 6, i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011. Tilsvarende skal negative beløb omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, der er konstateret i indkomståret 2012 eller tidligere, og som ikke har kunnet fradrages senest ved opgørelsen af minimumsudlodningen for indkomståret 2012 fradrages ved opgørelsen af minimumsindkomsten for indkomståret 2013.

Stk. 9. Hvis en udloddende investeringsforening før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 16

Lov om boligopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 21. februar 2005, ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med forslaget forenkles beskatningen af minimumsudlodningen fra udloddende investeringsforeninger.

Formålet er at sikre, at reglerne er så enkle og administrerbare som muligt og på samme tid ikke udgør en barriere for foreningernes mulighed for at indrette sig hensigtsmæssigt på markedet. Endvidere skal forslaget bidrage til at sikre samspillet mellem skattereglerne og UCITS IV-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)).

Herudover foreslås det, at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier, fordringer og finansielle kontrakter justeres. Justeringen indebærer, at et evt. nettotab ved fraflytning tages i betragtning, hvis personen flytter tilbage til Danmark.

Endelig indeholder forslaget justeringer af reglerne om investeringsselskaber m.v., ophævelse af regler, der ikke længere har en indholdsmæssig betydning og andre mindre justeringer i aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, herunder tekniske ændringer (nye henvisninger) som følge af UCITS IV-direktivet.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Udloddende investeringsforeninger er kendetegnet ved, at beskatningen ikke sker på foreningsniveau men derimod løbende hos investorerne. Der skal derfor hvert år foretages en opgørelse af foreningens indkomst, der danner grundlag for beskatningen hos investorerne. I dag skal foreningens indkomst opgøres efter et kompliceret regelsæt, hvor indkomsten skal fordeles på henholdsvis aktie- og kapitalindkomst afhængig af, hvilken type investering indkomsten hidrører fra.

Baggrunden for de eksisterende regler er, at investorerne så vidt muligt skal beskattes på samme måde, som hvis investeringen var foretaget direkte, herunder at indkomst, der hidrører fra aktier mv., beskattes som aktieindkomst og indkomst, der hidrører fra obligationer mv., beskattes som kapitalindkomst.

Beskatningen af kapitalindkomst er imidlertid ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, så den højeste beskatning i 2014 vil være 42 pct. svarende til beskatningen af aktieindkomst på højeste progressionstrin. Med den ensartede beskatning af aktie- og kapitalindkomst er der ikke grundlag for at opretholde komplicerede regler, der minutiøst opdeler indkomsten i kapital- og aktieindkomst.

Det foreslås på denne baggrund, at beskatningen af minimumsudlodningen i stedet baseres på, hvad foreningen primært investerer i. Dvs. udlodningen beskattes som aktieindkomst, hvis foreningen primært investerer i aktier (aktiebaseret) og som kapitalindkomst, hvis foreningen primært investerer i obligationer m.v. (obligationsbaseret). Herved kommer beskatningen af minimumsudlodningen til at svare til beskatningen af gevinst og tab på selve investeringsforeningsbeviset.

Samtidig foreslås det, at reglerne for opgørelsen af årets minimumsudlodning forenkles, så opgørelsen baseres på en samlet nettoopgørelse af indtægter, udgifter og tab. Det opgjorte nettobeløb beskattes herefter som enten aktie- eller kapitalindkomst alt efter, om foreningen er aktie- eller obligationsbaseret. Der vil således ikke længere skulle ske en opdeling af minimumsudlodningen med særskilt beskatning af de enkelte dele som henholdsvis aktie- og kapitalindkomst.

De enklere regler vil lette administrationen i investeringsforeningerne samt give investorerne bedre mulighed for at gennemskue deres investeringer. Endvidere vil de skitserede ændringer give en mere konsistent beskatning, hvor investorerne ikke længere kan spekulere i, om afkastet beskattes som aktie- eller kapitalindkomst.

Herudover vil forslaget bidrage til at sikre samspillet mellem skattereglerne og UCITS IV-direktivet - der bl.a. vil gøre det lettere at markedsføre investeringsforeninger på tværs af grænserne: For det første vil de skattemæssige barrierer i forhold til anvendelsen af master feeder strukturer i relation til udloddende investeringsforeninger blive fjernet. For det andet vil udenlandske investeringsinstitutter få lettere adgang til at kvalificere sig som udloddende investeringsinstitut og dermed udbyde sine produkter til danske investorer, da indkomsten ikke skal opdeles på indkomsttyper alene af hensyn til de danske investorer.

Forslagene skal ses i sammenhæng med de nye muligheder UCITS IV direktivet giver bl.a. i forhold til, at danske udbydere af investeringsprodukter kan administrere deres internationale investeringsprodukter- og aktiviteter fra Danmark (administrationspas). Det skal i den forbindelse bemærkes, at et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af UCITS direktivet, der inden for rammerne af direktivet administreres af et dansk administrationsselskab, normalt ikke vil blive inddraget under dansk beskatning efter kriterierne om ledelsen sæde eller fast driftssted, men det vil i øvrigt bero på en vurdering efter kriterierne fastlagt af OECD.

Endelig indebærer forslaget, at det bliver muligt at oprette andelsklasser, hvor forskellen mellem de forskellige andelsklasser ligger i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, der skal bæres af deltagerne i de respektive andelsklasser.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Udloddende investeringsforeninger og minimums­ud­lod­ning

3.1.1. Gældende ret

Udloddende investeringsforeninger er defineret i ligningslovens § 16 C som investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende investeringsforeninger.

Det er en yderligere betingelse for, at der foreligger en udloddende investeringsforening, at beviserne i foreningen berettiger alle medlemmerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv og passiv i foreningen, og at medlemmerne skal bære samme andel af udgifterne i foreningen.

Denne betingelse betyder, at investeringsforeninger, der ønsker at være omfattet af reglerne for udloddende investeringsforeninger, ikke kan være opdelt i andelsklasser, hvor foreningens samlede nettoafkast fordeles skævt mellem de forskellige andelsklasser i foreningen.

En investeringsforenings (eller en afdeling i foreningen) opdeling i andelsklasser skaber ingen nye juridiske eller økonomiske enheder. Det er fortsat investeringsforeningen, der er den juridiske enhed og foreningen/afdelingen, der er den økonomiske enhed. Alle aktiver og passiver er ejet af foreningen. Hovedformålet med at have andelsklasser er, at der så kan ske en forskellig fordeling af investeringsforeningens afkast mellem de forskellige andelsklasser i foreningen eller afdelingen. Forskellen i fordelingen baseres på, at en række af foreningens aktiver gøres klassespecifikke, således at afkast af de klassespecifikke aktiver alene tilkommer medlemmerne af den pågældende andelsklasse.

Hvis en investeringsforening er opdelt i andelsklasser som beskrevet, betyder det, at investeringsforeningen omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

En person, der investerer i en udloddende investeringsforening, kan realisere afkastet på to måder - gennem en årlig udlodning og ved salg af beviset.

Beskatningen af gevinst og tab ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger afhænger af, om investeringsforeningen skattemæssigt skal anses for aktiebaseret eller obligationsbaseret.

En aktiebaseret forening er defineret som en forening, hvor 50 pct. eller mere er placeret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21. En obligationsbaseret forening er defineret som en forening, hvor mindre end 50 pct. er placeret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22. Aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger anses i denne sammenhæng ikke for dækket af begrebet aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Gevinst og tab på beviser i de aktiebaserede investeringsforeninger er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Gevinst og tab på beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger er kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Udloddende investeringsforeninger skal årligt opgøre en såkaldt minimumsudlodning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Minimumsudlodningen danner grundlag for den løbende beskatning af investorerne, men der er ikke pligt for foreningen til rent faktisk at udlodde den opgjorte minimumsudlodning.

Uagtet betegnelserne udloddende investeringsforening og minimumsudlodning er der altså ikke noget krav om, at den opgjorte minimumsudlodning rent faktisk udloddes til medlemmerne. Medlemmerne beskattes af minimumsudlodningen, uanset om den udloddes eller ej.

Minimumsudlodningen skal opgøres som summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 3, med fradrag for tab og udgifter efter ligningslovens § 16 C, stk. 4-6, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2.

Udgangspunktet er, at den minimumsudlodning, der beskattes hos investor, så vidt muligt skal opgøres og beskattes svarende til, at vedkommende havde investeret i de pågældende værdipapirer m.v. direkte (transparensprincippet). Heri ligger for det første, at gevinst og tab på de værdipapirer, som investeringsforeningen har investeret i, skal opgøres og medregnes efter realisationsprincippet henholdsvis lagerprincippet svarende til, hvad der gælder for personer, ligesom tabsfradrag er kildeartsbegrænsede i samme omfang, som det ville have været ved en persons direkte investering i værdipapiret. For det andet betyder transparensprincippet, at de herefter opgjorte elementer i minimumsudlodningen beskattes som henholdsvis aktie- eller kapitalindkomst eller er skattefri svarende til den direkte investering. Det element, der er skattefrit, er nettogevinster på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte det såkaldte mindsterentekrav (blåstemplede fordringer). Faktiske udlodninger ud over minimumsudlodningen beskattes hos personer som aktieindkomst.

Udbytte fra værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er bl.a. opdelt på den måde, at udbytte fra almindelige aktier henføres til aktieindkomst, mens udbytte (udlodninger) fra investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger henføres til kapitalindkomst.

Den udloddende investeringsforening kan nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, der er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af bevisets pålydende. Endvidere kan den udloddende investeringsforening helt undlade at opgøre udlodningen, hvis denne er mindre end 1 pct. af bevisets pålydende. Beløb, der som følge af disse regler ikke skal medtages, overføres til minimumsudlodningen for det følgende år.

Ind- og udtræden af medlemmer indebærer, at der i investeringsforeningen skal foretages en regulering af minimumsudlodningen - en såkaldt udlodningsregulering. Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i regnskabet over udlodningspligten. Det er denne regulering, der også lægges til grund skattemæssigt. Regnskabsmæssigt og dermed også skattemæssigt fungerer udlodningsreguleringen på den måde, at ved indtræden af medlemmer forøges det beløb (der ifølge regnskabet), der skal udloddes, tilsvarende. Dette skyldes, at nye medlemmer som en del af anskaffelsessummen på investeringsforeningsbeviset skal indbetale et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Dette er afpasset således, at alle medlemmer - både nye og gamle - kan få udbetalt samme beløb (med samme fordeling mellem aktieindkomst, kapitalindkomst og skattefrihed) ved den førstkommende ordinære udlodning. Ved udtræden medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Denne del indgår i de udtrædende medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for investeringsforeningsbeviset. Det beløb, som investeringsforeningen herefter skal udbetale til de tilbagelevne medlemmer ved førstkommende ordinære udlodning, nedsættes tilsvarende - fordelt mellem aktieindkomst, kapitalindkomst og skattefrihed

Alternativt kan foreningen foretage en summarisk opgørelse af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, hvilket indebærer en opgørelse af minimumsudlodningen svarer til stigningen i lagerværdien af investeringsforeningens aktiver. Minimumsudlodningen opgjort efter disse regler beskattes som kapitalindkomst hos personer.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er omfattet af udbyttedefinitionen i ligningslovens § 16 A. Dette gælder, uanset om der sker en faktisk udlodning eller ej. Dette indebærer, at der skal indeholdes udbytteskat af udlodningerne efter reglerne i kildeskattelovens § 65. Udgangspunktet er, at der skal indeholdes 27 pct. (fra 2012) i udbytteskat, idet der dog i visse situationer ikke skal indeholdes udbytteskat.

3.1.2. Forslagets indhold

3.1.2.1 Ændring af betegnelser

Der foreslås en modernisering af betegnelserne udloddende investeringsforening og minimumsudlodning, så de mere præcist svarer til de reelle forhold og således at kravet til organisering bliver mindre stram. Ordet udlodning indikerer, at der sker en udbetaling til medlemmerne. Der er imidlertid ikke noget krav om, at den opgjorte minimumsudlodning rent faktisk udloddes til medlemmerne, hvorfor betegnelserne udloddende og udlodning ikke er dækkende.

På denne baggrund foreslås det at erstatte begrebet »udloddende investeringsforening« med begrebet »investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB)«. Begrebet udloddende investeringsforening er ikke koblet op på anden lovgivning, som f.eks. loven om investeringsforeninger m.v. eller EU's direktiv om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet). Skattereglerne for udloddende investeringsforeninger omfatter f.eks. også foreninger, der ikke er omfattet af reglerne i lov om investeringsforeninger m.v., blot foreningen opfylder den skatteretlige definition af udloddende investeringsforeninger. Efter praksis i forhold til aktieavancebeskatningsloven m.v. er det et krav, at der er tale om en enhed, der dels udgør et selvstændigt retssubjekt og dels er et selvstændigt skattesubjekt. Det vil således i forhold til det nye begreb »investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB)« være et ubetinget krav, at der er tale om en enhed, der er et selvstændigt retssubjekt og et selvstændigt skattesubjekt. Forskellen ligger i, at der ikke nødvendigvis skal være tale om en forening.

Endvidere foreslås det, at begrebet »minimumsudlodning« erstattes af begrebet »minimumsindkomst«, og ordet udlodning i øvrigt ændres til udbytte, indkomst eller lignende, alt efter hvad der passer ind i sammenhængen. Ligesom det foreslås, at ordet medlemmer erstattes af deltagere, idet ordet medlemmer er knyttet til foreningsbegrebet. Tilsvarende foreslås betegnelsen investeringsforeningsbeviser ændret til investeringsbeviser.

3.1.2.2 Enklere beskatning af minimumsindkomsten

Efter de foreslåede nye opgørelsesprincipper skal der foretages en samlet nettoopgørelse af de indtægter, tab og udgifter, der indgår i minimumsindkomsten. Der ændres ikke på de indtægter, tab og udgifter, der skal indgå i minimumsindkomsten. Endvidere ændres der ikke på opgørelsesprincipperne. Det vil sige, at der fortsat tages udgangspunkt i reglerne for fysiske personer og dermed, at udgangspunktet er beskatning efter realisationsprincippet, idet gevinst og tab på finansielle kontrakter og gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 dog skal opgøres efter lagerprincippet.

Efter forslaget skal minimumsindkomsten opgøres som summen af de angivne indtægter med fradrag af de angivne tab. Det vil sige, at tab kan fradrages i alle kategorier af indtægter, uanset hvilken type værdipapir tabet vedrører. Der vil således ikke længere være nogen kildeartsbegrænsning i forhold til tab på almindelige aktier og finansielle kontrakter. For så vidt angår gevinst og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som opfylder mindsterentekravet (blåstemplede fordringer), skal disse fortsat opgøres i deres egen lukkede kasse. Tab på andre værdipapirer m.v. skal således ikke fradrages i gevinster på blåstemplede fordringer. Når de holdes i deres egen kasse, er begrundelsen, at gevinst og tab på disse blåstemplede fordringer, fortsat skal være skattefri for deltagerne.

Udgifter til administration kan fradrages i det omfang, de ikke overstiger et positivt opgjort nettobeløb, dog fraregnet nettogevinster på blåstemplede fordringer. Ved opgørelse af minimumsindkomsten er der således ikke fradrag for administrationsudgifter i nettogevinster på blåstemplede fordringer.

Reglen om nedrunding af minimumsindkomsten foreslås justeret, således at den opgjorte minimumsindkomst kan nedrundes til et beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende. Med ændringen af procentsatsen sikres en operativ nedrunding, idet nedrundingen ikke, som det var baggrunden for de gældende regler, behøver at være knyttet til en møntstørrelse. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke indgår i den opgjorte minimumsindkomst, overføres til det følgende indkomstår, hvor det indgår som en indtægt for investeringsinstituttet ved opgørelsen af dette indkomstårs minimumsindkomst.

Hvis den opgjorte minimumsindkomst bliver negativ, overføres det negative beløb til det følgende indkomstår, hvor det indgår som et tab for investeringsinstituttet ved opgørelsen af dette indkomstårs minimumsindkomst.

En positiv minimumsindkomst skal beskattes hos investorerne. Den del af minimumsindkomsten, der måtte bestå af nettogevinster på blåstemplede fordringer, vil fortsat være skattefri for investor. For så vidt angår den resterende del af minimumsindkomsten, så ændres beskatningen for personer, således at minimumsindkomsten fra de aktiebaserede investeringsinstitutter beskattes som aktieindkomst, mens minimumsindkomsten fra de obligationsbaserede investeringsinstitutter beskattes som kapitalindkomst. Merbeløb ud over minimumsindkomsten (frivillig udbetaling) beskattes på samme måde, dvs. som aktieindkomst, når det kommer fra et aktiebaseret investeringsinstitut, og som kapitalindkomst, når det kommer fra et obligationsbaseret investeringsinstitut.

Det gældende krav om, at der ved opgørelse af udlodningspligten skal foretages en udlodningsregulering som følge af ind- og udtræden af deltagere i løbet af året, ændres til en tilvalgsregel. Udlodningsreguleringen er baseret på de regnskabsregler, som følges af danske investeringsforeninger. På den baggrund er det uhensigtsmæssigt, at lade en udlodningsregulering af minimumsindkomsten indgå som en betingelse for, at et investeringsinstitut kan blive omfattet af reglerne om investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dette skal også ses i lyset af, at der ikke med baggrund i den skattemæssige regulering, herunder den enklere beskatning af minimumsindkomsten, er behov for at stille en sådan betingelse.

Det beløb som nye deltagere måtte indbetale som modsvar til instituttets hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud med det formål at sikre, at alle deltagere - både nye og gamle - kan få udbetalt samme beløb ved den førstkommende ordinære udlodning, kan udbetales frivilligt i forbindelse med den førstkommende minimumsindkomst. I så fald vil beløbet blive beskattet på samme måde som selve minimumsindkomsten. Forskellen er alene, at der skal ske en faktisk udbetaling, hvor minimumsindkomsten ikke behøver at blive udbetalt. I forhold til udtræden, hvor de udtrædende deltagere medtager deres del af instituttets indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud, foreslås indsat en bestemmelse om, at erhvervede indtægter og realiserede gevinster, der er anvendt ved indløsning af beviser som følge af udtræden, ikke skal medregnes ved opgørelse af minimumsindkomsten. Herved sikres, at den minimumsindkomst for året, der skal beskattes hos de tilbageblevne deltagere, nedsættes med den del af minimumsindkomsten som allerede er blevet udbetalt til deltagere, der er udtrådt i løbet af året.

For de institutter, der måtte ønske at foretage en regulering af udlodningspligten i overensstemmelse med de gældende regler, er der indsat en regel, som giver adgang hertil. Vælges det at foretage en udlodningsregulering efter denne regel, kan der ved opgørelse af årets minimumsindkomst ikke derudover foretages fradrag for erhvervede indtægter og realiserede gevinster, der er anvendt ved indløsning af beviser som følge af udtræden.

Med forslaget skal aktiebaserede investeringsinstitutters afkast (udbytte) fra beviser i »udloddende investeringsforeninger« henføres til aktieindkomst. Det vil f.eks. betyde, at hvis et aktiebaserede investeringsinstitut (feeder) eventuelt sammen med andre investeringsinstitutter (feedere) investerer foreningens midler i et andet aktiebaseret investeringsinstitut (master), så vil feeder-instituttets afkast af investeringen blive aktieindkomst for feeder-instituttets deltagere - modsat i dag, hvor afkastet bliver kapitalindkomst. Dermed fjernes en væsentlig barriere for anvendelse af master feeder strukturer.

Bestemmelsen om adgang til at foretage en summarisk opgørelse af minimumsindkomsten, dvs. en opgørelse af minimumsindkomsten svarende til stigningen i lagerværdien af investeringsforeningens aktiver, videreføres kun for de investeringsforeninger, der allerede har valgt denne opgørelsesmetode. Med de foreslåede nye enklere regler for opgørelse af minimumsindkomsten er det vurderingen, at der ikke længere er grundlag for at videreføre den summariske opgørelsesmetode.

Efter forslaget videreføres reglerne om indeholdelse af udbytteskat uændret. Dog lempes indeholdelsespligten for investeringsinstitutter, der investerer i et andet institut, der ikke har pligt til at indeholde udbytteskat. Der foreslås endvidere en justering som følge af tidligere manglende konsekvensændringer, en omskrivning af reglerne med det formål at gøre dem mere læsevenlige og en afskaffelse af den delvise dobbeltregulering, som er indeholdt i de gældende regler.

Der skal altså fortsat indeholdes udbytteskat, også hvis investeringsinstituttet er obligationsbaseret og hele minimumsindkomsten - som det følger af forslaget - skal beskattes som kapitalindkomst. Kun hvis instituttet udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, afledte finansielle instrumenter og - som det nye - beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i de nævnte aktiver, skal der ikke indeholdes udbytteskat.

3.1.2.3 Andelsklasser

Der foreslås en ophævelse af kravet om, at alle deltagere skal bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i instituttet. Det vil dermed blive muligt at oprette andelsklasser i et investeringsinstitut eller underafdelinger heraf, hvor forskellen mellem de forskellige andelsklasser ligger i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, der skal bæres af deltagerne i de respektive andelsklasser.

3.2. Skattefrihed for indbetalinger på boligopsparingskonti foretaget i 1998

3.2.1. Gældende ret

I 1997 åbnede man mulighed for, at personer i 1998 kunne foretage indbetalinger på boligopsparingskonti. De opsparede penge kunne anvendes til køb af grund til opførelse af bolig, køb af bolig, betaling af indskud, depositum eller forudbetaling af leje i forbindelse med indgåelse af lejemål af bolig, køb af andel, aktie eller anpart i selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelse, eller forbedring eller udvidelse af bestående bolig. I den forbindelse gjorde man renteindtægter og andet afkast skattefrit. Pengene skulle anvendes senest 10 år efter, at de var indsat. Var pengene ikke anvendt senest ved udgangen af 2008, skulle der ske genbeskatning.

3.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at reglen ophæves, da der ikke eksisterer flere af disse skattefrie boligopsparingskonti.

3.3. Nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i personskatteloven indgår nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. i beregningen af kapitalindkomsten.

Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993 om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning) blev lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. ophævet. Ændringen havde virkning fra og med indkomståret 1994. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af indkomståret 1993 var fyldt 67 år, var dog fortsat berettiget til nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. for indkomståret 1994 og følgende år. For indkomståret 1999 og senere indkomstår indrømmes der dog slet ikke nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jf. § 10, stk. 3 i lov nr. 480 af 30. juni 1993.

3.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at ophæve reglen i personskatteloven, da lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. er ophævet og sidst fandt anvendelse for indkomståret 1999.

3.4. Udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning

3.4.1. Gældende ret

I forbindelse med en fysisk persons fraflytning anses en eventuel aktiebeholdning for afstået, og der foretages en nettoopgørelse af gevinster og tab på aktier. Der sker en tilsvarende opgørelse, hvis personen ved fraflytningen ejer fordringer eller finansielle kontrakter.

Såfremt nettoopgørelsen udviser en gevinst, får fraflytteren henstand med betalingen af skatten. Udviser nettoopgørelsen omvendt et tab, fortaber fraflytteren fradragsretten for tabet. Dette gælder, selvom den fraflyttede senere måtte flytte tilbage. Den person, der fraflytter Danmark og senere flytter hjem igen, behandles derved dårligere end en person, der forbliver i Danmark.

3.4.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at hvis det ved fraflytning konstateres, at der er et nettotab vedrørende aktier, fordringer eller kontrakter, vil dette nettotab kunne udnyttes, hvis fraflytteren senere skulle blive skattepligtig til Danmark. Nettotabet tages i betragtning ved at give mulighed for en forhøjelse af indgangsværdien for de aktier, fordringer eller kontrakter, der indgik ved opgørelsen af nettotabet ved fraflytningen, og som personen fortsat har i behold ved tilflytningen. Herved vil personen så vidt muligt blive stillet, som om personen var forblevet i Danmark. Nettotabet fordeles på de enkelte aktiver ud fra de enkelte aktivers forholdsmæssige andel af den samlede værdi af aktiverne.

Forhøjelsen af indgangsværdien kan kun ske i de situationer, hvor en gevinst ved fraflytningen ville have været omfattet af de på fraflytningstidspunktet gældende fraflytterbeskatningsregler. Derved er der symmetri til de situationer, hvor der i forbindelse med fraflytningen skal ske beskatning af evt. nettogevinst.

Er en kontrakts værdi negativ, sker der ingen regulering af værdien ved tilflytningen af denne kontrakt, og ved fastsættelsen af den samlede værdi af fordringer og kontrakter sættes værdien af denne kontrakt til 0. Der foretages ingen regulering af værdien af fordringer og kontrakter ved tilflytningen, hvis den samlede værdi af personens fordringer og kontrakter er negativ.

3.5. Fritagelse for udbyttebeskatning ved tilbagesalg af medarbejderaktier til det udstedende selskab

3.5.1. Gældende ret

Efter hovedreglen skal hele afståelsessummen for aktier m.v., der sælges tilbage til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, beskattes som udbytte, der medregnes til aktieindkomsten.

Formålet med at beskatte hele afståelsessummen som aktieindkomst er at sikre, at skatteyder ikke konverterer udbytte til salgssum for aktierne. Der er en række undtagelser fra denne hovedregel.

Gevinst og tab ved afståelse af medarbejderaktier til det udstedende selskab, herunder medarbejderaktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter, behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Reglen finder anvendelse, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er endvidere en betingelse for at undgå udbyttebeskatning af afståelsessummen, at den pågældende medarbejderaktionær ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

Reglen er i praksis blevet fortolket således, at det er et krav for at undgå udbyttebeskatning af hele afståelsessummen, at det ved selve udstedelsen af aktierne skal være bestemt, at aktierne kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, jf. eksempelvis Skatterådets afgørelse i SKM2010. 437. SR.

En betingelse i reglen om, at tilbagesalgspligten skal foreligge allerede ved udstedelsen af aktierne, udelukker reelt, at reglen kan finde anvendelse i situationer, hvor aktierne erhverves på grundlag af tildelte køberetter.

3.5.2. Forslagets indhold

Det foreslås at lempe kravet for, hvornår tilbagesalgspligten til det udstedende selskab skal foreligge, idet det ikke bør være afgørende for reglens anvendelsesområde, at tilbagesalgspligten foreligger allerede på tidspunktet for udstedelsen af aktierne.

Efter forslaget er det afgørende, at erhvervelsen af aktierne er betinget af, at aktierne skal tilbagesælges til det udstedende selskab ved afståelse eller ved medarbejderens død.

3.6. Frist for oplysning til SKAT om erhvervelse af aktier og fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked

3.6.1. Gældende ret

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, og kursgevinstlovens § 15, stk. 1, er fradrag for tab på aktier og fordringer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, for fysiske personer betinget af, at den skattepligtige har givet SKAT underretning om erhvervelsen med nærmere angivne oplysninger inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret. Betingelsen anses dog for opfyldt, hvis SKAT efter reglerne i skattekontrolloven har modtaget oplysning om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige.

Fysiske personer, der har modtaget en selvangivelse, og en eventuel samlevende ægtefælle, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomståret, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1. Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, skal derimod normalt selvangive senest den 1. maj i året efter indkomståret, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1. Fysiske personer, som alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, eller alene modtager oplysning om indberettede tal til brug for årsopgørelsen eventuelt sammen med et oplysningskort, kan undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 5.

Efter de gældende regler er der således 2 forskellige frister for afgivelse af oplysning til SKAT om erhvervelse af aktier og fordringer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, idet fristen afhænger af, hvilken frist den skattepligtige har for indsendelse af selvangivelsen.

Når aktier eller fordringer mv. erhverves ved udlodning fra et dødsbo, har arvingen ikke i alle tilfælde kendskab til anskaffelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.

Efter dødsboskiftelovens § 32 - som ændret ved lov nr. 221 af 21. marts 2011 med ikrafttræden 1. juli 2011 - skal boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen i to eksemplarer til skifteretten, som videresender et eksemplar af opgørelsen til SKAT, når dødsboet skiftes som et privat skifte. Dødsboet kan vælge en skæringsdag mellem dødsdagen og 1 årsdagen for dødsfaldet.

Når dødsfald sker fx 15. maj i et indkomstår, kan dødsboet vente til 15. august med at sende boopgørelsen ind med en skæringsdag mellem 15. maj i dødsåret og 15. maj i det efterfølgende år.

Når fristen for arvingen til at selvangive udløber, har denne ikke kendskab til anskaffelsen, når skæringsdagen vælges mellem dødsdagen og 31. december i dødsåret og det først besluttes, efter at fristen efter aktieavancebeskatningslovens § 14 og kursgevinstlovens § 15 er overskredet. Arvingen er derfor afskåret fra tabsfradrag ved senere afståelse af arvede aktier eller fordringer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.

3.6.2. Forslagets indhold

Det er af administrative grunde ikke hensigtsmæssigt, at der er to forskellige frister for afgivelse af oplysning til SKAT om erhvervelse af aktier og fordringer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, afhængigt af, hvilken frist den skattepligtige har for indsendelse af selvangivelsen for erhvervelsesåret. Dette skal ses i lyset af, at det først har betydning ved skatteansættelsen for afståelsesåret, om den skattepligtige har givet oplysning om erhvervelsen rettidigt eller ej. Afståelsesåret kan være mange år efter erhvervelsesåret. Det foreslås derfor, at fristen for alle skatteydere sættes til den seneste frist for indsendelse af selvangivelsen, dvs. den 1. juli i året efter indkomståret, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. punktum.

Det foreslås endvidere, at fristen for oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktier og fordringer efter aktieavancebeskatningslovens § 14 og kursgevinstlovens § 15 i relation til aktier og fordringer erhvervet fra et dødsbo, hvor boopgørelsen indleveres efter fristen for oplysning til SKAT, anses for overholdt, når arvingens oplysning om erhvervelsen sker til SKAT senest samtidig med, at boopgørelsen indleveres.

3.7. Værdiansættelse af aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab

3.7.1. Gældende ret

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, opgøres den skattepligtige gevinst eller det fradragsberettigede tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, på grundlag af værdien af investeringsselskabet ved begyndelsen og slutningen af investeringsselskabets indkomstår.

Ifølge skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, er det imidlertid kursværdien ved udgangen af kalenderåret, der indberettes til SKAT. Kursværdien skal dog kun indberettes vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, og vedrørende investeringsbeviser.

SKAT har derfor ikke de nødvendige oplysninger til at foretage en korrekt beregning af gevinst og tab, når investeringsselskabets indkomstår ikke er sammenfaldende med investors indkomstår. I disse tilfælde kan gevinst og tab derfor ikke printes af SKAT med det korrekte beløb på årsopgørelsen.

3.7.2. Forslagets indhold

Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er sammenfald mellem tidspunkterne for værdiansættelse af de omhandlede papirer ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og ved indberetning til SKAT efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 2. Det manglende sammenfald forhindrer, at SKAT kan foretage en korrekt beregning af gevinst og tab.

Når opgørelsen efter de gældende regler er baseret på investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte skattepligtiges indkomstår, hænger det sammen med principperne for værdiansættelsen. Primo- og ultimoværdien opgøres som en markedskurs, der knytter sig til den indre værdi, idet værdien dog mindst kan udgøre tilbagekøbsværdien. Hvis alle investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 udarbejdede løbende formueopgørelser for hver dag i året, ville dette kunne fungere med en lageropgørelse baseret på den enkelte skattepligtiges indkomstår, men dette er ikke altid tilfældet. For papirer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ville dette derfor kunne stille den skattepligtige i en situation, hvor den pågældende reelt ikke ville kunne fremskaffe en korrekt primo- eller ultimoværdi.

For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, og for investeringsbeviser ses det derimod ikke at ville give problemer, hvis gevinst eller tab skulle opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af investors indkomstår, idet kursværdien ultimo kalenderåret for disse værdipapirer skal indberettes til SKAT i henhold til skattekontrollovens § 10 A, stk. 2. Investeringsforeninger vil altid have kalenderårsregnskab. Indberetningspligten påhviler blandt andet værdipapircentraler, investeringsselskaber, omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, banker, sparekasser, andelskasser og investeringsforeninger.

Det foreslås derfor, at gevinst og tab, som vedrører aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, og derfor skal lagerbeskattes, skal opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår, når der er tale om aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, og når der er tale om investeringsbeviser. Dette vil også være i overensstemmelse med det sædvanlige princip for lagerbeskatning.

Forslaget medfører alene en ændret periodisering af gevinst og tab, idet der i visse tilfælde sker en fremrykning af beskatningen af gevinst eller fradrag for tab for perioden fra udløbet af investeringsselskabets regnskabsår til udgangen af investors indkomstår. Forslaget medfører ingen ændring i tilfælde, hvor investeringsselskabet og investor har samme indkomstår.

Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan den indberettede værdi ikke anvendes. Det gælder imidlertid generelt for skattepligtige med forskudt indkomstår.

For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, vil indberetteren derimod ikke med fornøden sikkerhed kunne fastsætte værdien ved udgangen af kalenderåret, og det er derfor ikke muligt at indføre indberetningspligt for disse papirer. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, foreslås det derfor, at gevinst og tab fortsat opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

For så vidt angår forslaget om at opgøre minimumsindkomsten som summen af de angivne indtægter med fradrag af de angivne tab, således at der ikke længere er kildeartsbegrænsning i forhold til tab på almindelige aktier og finansielle kontrakter, vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Der vil være mulighed for, at forslaget giver mindre tidsmæssige forskydninger i beskatningen som følge af, at tab vil kunne udnyttes tidligere. Omfanget af dette vurderes dog at være begrænset. Forslaget medfører desuden, at beskatningen bliver mindre betydende for, hvorledes instituttets portefølje sammensættes. På længere sigt forventes forslaget dermed at give investeringsinstitutterne mulighed for at sammensætte et produkt til deres investorer, der giver et bedre afkast.

For så vidt angår forslaget om at beskatte hele udbyttet (indkomsten) fra aktiebaserede investeringsinstitutter som aktieindkomst, mens udbyttet (indkomsten) fra obligationsbaserede investeringsinstitutter beskattes som kapitalindkomst, vurderes det, at det ikke medfører nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det er kun en beskeden andel af den formue, husholdningerne har placeret i investeringsforeninger, der er placeret i foreninger, der enten ikke er rent obligationsbaserede eller rent aktiebaserede. Desuden skønnes det, at de berørte udbytter (indkomster) ikke er væsentlige af omfang, hvorved forskydninger i, hvad der beskattes som henholdsvis aktie- og kapitalindkomst, skønnes at være begrænsede.

4.2. Udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning

Der er ikke egentlige holdepunkter for et skøn over provenutabet ved justeringerne af fraflytterbeskatningen. Tager man i stedet udgangspunkt i den henstand vedr. aktieavanceskat, der ydes fraflyttere, på ca. 200 mio. kr. årligt og antager, at skatteværdien af fraflytteres tab på aktier og fordringer under et udgør 5 pct. af dette beløb, udgør det samlede årlige tab hos emigranter ca. 10 mio. kr. Antages det yderligere, at det er halvdelen af emigranterne, der vender tilbage og som efter tilbagekomsten opnår en gevinst på de pågældende værdipapirer, som modsvarer tabet, vil provenutabet for staten udgøre ca. 5 mio. kr. årligt. Provenutabet vil dog først fremkomme over en årrække i takt med, at værdipapirerne afhændes.

4.3 Værdiansættelse af aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab

Den foreslåede justering af beskatningstidspunktet for afkast for investeringsselskaber med forskudt indkomstår vil medføre, at der i investors indkomstår 2013 vil ske beskatning af det samlede afkast i 2013 med tillæg af den del af afkastet i 2012, som ikke er henført til investors indkomstår 2012. I 2013 vil det afkast, som kommer til beskatning, således vedrøre en periode, der overstiger et år. (Typisk perioden 1. juli 2012 til 31. december 2013). Generelt indebærer den ændrede periodisering, at der sker en fremrykning af beskatningen af afkastet fra sådanne selskaber. Det offentlige opnår herved en rentefordel.

Der foreligger ikke præcise oplysninger om størrelsen af personer og selskabers investering i investeringsselskaber med forskudt indkomstår. Antages det, at det årlige afkast på langt sigt er 5 pct., vil den samlede fremrykning af skattebetalingen (engangsprovenu) udgøre ca. 35 mio. kr. pr. 5 mia. kr., som er investeret i sådanne selskaber. Det er her forudsat, at investeringsselskabernes regnskabsår starter primo juli. Den præcise provenufremrykning i 2013 vil afhænge af afkastet i 2. halvår 2013.

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om en enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger (minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter) skønnes at medføre systemomkostninger på ca. 750.000 kr. i form af engangsomkostninger.

Forslaget om justering af fraflytterbeskatningen skønnes at medføre omkostningerne til tilretning af systemer, der ikke vil overstige 100.000 kr.

Forslaget om ændring af tidspunktet for værdiansættelse ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, vil medføre en administrativ lettelse, da gevinst og tab derved i større udstrækning end nu vil kunne printes med det korrekte beløb på årsopgørelsen.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om en enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger (minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter) vil kunne bidrage til en større grad af markedsføring af investeringsbeviser i investeringsinstitutter på tværs af landegrænserne og dermed til øget konkurrence.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om en enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger (minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter) indebærer enklere regler, at de skattemæssige barrierer for etablering af funds of funds (master feeder strukturer) fjernes, og at udenlandske investeringsinstitutter nemmere kan opnå status som »udloddende«, da udbyttet (indkomsten) ikke længere (i forhold til de danske investorer) skal opdeles i indkomsttyper.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ændring af tidspunktet for værdiansættelse ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, vil medføre en administrativ lettelse for borgerne, idet forslaget vil medføre, at gevinst og tab i større udstrækning end nu vil kunne printes med det korrekte beløb på årsopgørelsen.

Lovforslaget skønnes herudover ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget om justering af reglerne om fraflytterbeskatning af aktier, fordringer og finansielle kontrakter sikrer overholdelse af EU-retten, idet forslaget sikrer, at de berørte personer ikke stilles ringere, end hvis de var forblevet i Danmark.

Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk Revisorforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, FSR - Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig, Videnscentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 3, 6, 9-15, 17-19, 22, 25, 27-28, og 30-33

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Der er desuden tale om en præcisering af reglen.

Til nr. 4

Det foreslås, at fristen for underretning af SKAT om erhvervelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som betingelse for tabsfradrag for alle skatteydere sættes til den seneste frist for indsendelse af selvangivelsen, dvs. den 1. juli i året efter indkomståret.

Er den 1. juli i året efter indkomståret en fredag eller en lørdag, forlænges fristen som hidtil til den følgende søndag.

Har SKAT efter anmodning givet henstand med selvangivelsesfristen, forlænges fristen som hidtil tilsvarende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.6.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en regel, der sikrer, at fristen for underretning af SKAT om erhvervelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er overholdt, når arvingens indberetning af erhvervelsen sker til SKAT senest samtidig med, at boopgørelsen indleveres, når boopgørelsen indleveres efter den normale frist i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Til nr. 7 og 37

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af, at Rådets direktiv 85/611/EØF er ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS).

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen vedrørende investeringsforeninger, som er opdelt i andelsklasser. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.3.

Til nr. 16

Det foreslås, at 3. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, ophæves, da det er overflødigt. Det følger allerede af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvorefter omsættelige investeringsbeviser altid anses for optaget til handel på et reguleret marked, at aktieavancebeskatningslovens § 14 finder anvendelse i forhold til de pågældende investeringsbeviser.

Til nr. 20

Det foreslås, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 5 A ikke skal finde anvendelse ved afståelse af beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsudlodning.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 5 A, kan tab ved salg af aktier m.v. kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af modtagne skattefri udbytter.

Personer, der ejer beviser i de obligationsbaserede investeringsinstitutter kan i ejertiden have modtaget delvis skattefri udlodninger (udbytter). Den del af udlodningen, som måtte hidrøre fra gevinst på obligationer i danske kroner, der opfyldte mindsterentekravet (blåstemplede obligationer), som investeringsinstituttet har købt før den 27. januar 2010, er og har været skattefri for modtageren. Begrundelsen for skattefriheden er, at personer ved en direkte investering i disse obligationer er skattefri af gevinsten.

Aktieavancebeskatningslovens § 5 A er primært rettet mod de situationer, hvor der er tale om udbytte fra selskaber, som modtages skattefrit. Der er tale om situationer med en mere direkte påvirkning mellem værdien af den solgte aktie og det modtagne skattefrie beløb. Det har ikke været sigtet med aktieavancebeskatningslovens § 5 A, at indføre en beskatning af gevinster på blåstemplede obligationer udloddet fra investeringsinstitutter via et mindre tabsfradrag ved salg af beviset.

Til nr. 21

Det foreslås, at gevinst og tab vedrørende aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af aktionærens indkomstår, når der er tale om aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, og når der er tale om investeringsbeviser. De værdier, der skal anvendes ved opgørelse af gevinst eller tab, bliver derved (når aktionæren anvender kalenderåret som indkomstår) de samme som de værdier, der af den finansielle sektor indberettes til SKAT efter skattekontrollovens § 10 A.

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, foreslås derfor ændret, således at bestemmelsen om, at gevinst og tab skal opgøres på grundlag af værdien ultimo investeringsselskabets regnskabsår, kun skal gælde, når der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral. For disse papirer vil indberetteren ikke med fornøden sikkerhed kunne fastsætte værdien ved udgangen af kalenderåret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.7.

Til nr. 23

Det foreslås at ophæve hjemlen til ved en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for opgørelse af gevinst og tab på næringsaktier. Begrundelsen er, at der ikke længere er behov for bestemmelsen.

Bestemmelsen har tidligere været benyttet til at udstede en bekendtgørelse om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier, jf. senest bekendtgørelse nr. 855 af 2. august 2006. Bekendtgørelsen indeholdt regler for pengeinstitutters m.fl. opgørelse af begrænsning af tab som følge af modtagelse af skattefri udbytter. Da der ikke længere kan modtages skattefri udbytter i forhold til næringsaktier, blev den seneste bekendtgørelse om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier ophævet ved bekendtgørelse nr. 1730 af 21. december 2010.

Til nr. 24 og 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Derudover foreslås det, at der i bestemmelsen henvises til det gældende direktiv om investeringsinstitutter, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 og 37.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens § 16 C, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets § 8, nr. 9.

Til nr. 34

Udgangspunktet i aktieavancebeskatningslovens § 37 er, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, ved tilflytning anses for anskaffet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 5, vil der i forbindelse med en tilbageflytning til Danmark kunne ske en forhøjelse af denne indgangsværdi. Hvis der i forbindelse med fraflytningen er sket en opgørelse af et nettotab efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, vil indgangsværdien kunne forhøjes med dette nettotab.

Forhøjelsen af indgangsværdien kan ske på de aktier, der indgik ved opgørelsen af nettotabet, og som fortsat er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark. Nettotabet fordeles forholdsmæssigt på disse aktier, idet tabsfradragsreglerne for de enkelte typer af aktier ikke er ens. Fordelingen sker af administrative grunde skematisk med udgangspunkt i værdien af disse aktier på tilflytningstidspunktet. Dvs. at der skal foretages en samlet opgørelse af værdien af de aktier, der oprindelig indgik ved opgørelsen af nettotabet, og som stadig er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark. Nettotabet fordeles på de enkelte aktier ud fra de enkelte aktiers forholdsmæssig del af den samlede værdi.

Tilbageflyttende skattepligtige skal selv gøre skattemyndighederne opmærksomme på, at betingelserne for anvendelsen af bestemmelsen er opfyldte.

Til nr. 35 og 36

Det foreslås, at de respektive overskrifter ophæves, i og med at de bestemmelser, som overskrifterne knytter sig til, er ophævet.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 6.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af fusionsskattelovens § 14, at bl.a. reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, finder anvendelse ved fusion af udloddende investeringsforeninger (investeringsinstitutter med minimumsbeskatning) omfattet af ligningslovens § 16 C. Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 8, kan uudnyttede (kildeartsbegrænsede) tab på aktier og tab på finansielle kontrakter i de indskydende institutter og det modtagende institut ikke fremføres til fradrag i det modtagende institut.

Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C og dermed de foreslåede regler for opgørelse af minimumsindkomsten, jf. lovforslagets § 8, nr. 10, afskaffes kildeartsbegrænsningen for tab på aktier og tab på finansielle kontrakter ved denne opgørelse. I stedet vil der eventuelt kunne blive tale om en negativ minimumsindkomst, der i så fald skal overføres til fradrag i det følgende indkomstår. Da en sådan negativ minimumsindkomst i princippet kan indeholde tab på aktier og finansielle kontrakter, foreslås det, at en sådan endnu ikke udnyttet negativ minimumsindkomst i de indskydende institutter og i det modtagende institut ikke kan fremføres til fradrag i det modtagende investeringsinstitut.

Til nr. 2 og 3

Der er for det første tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C. Der er derudover tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Det foreslås endvidere, at den begrænsede skattepligt af udbytte lempes, således at skattepligten ikke omfatter tilfælde, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der investerer i et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ikke skal indeholde udbytteskat, hvis det institut, der investeres i, opfylder betingelserne for fritagelse fra begrænset skattepligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende lempelse af indeholdelsespligten, jf. lovforslagets § 5, nr. 6.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de i § 8, nr. 6 foreslåede ændringer.

Til nr. 3-7

Der foreslås en delvis omskrivning af kildeskattelovens § 65 om indeholdelse af udbytteskat i aktieudbytte m.m. med det formål at gøre bestemmelsen mere læsbar og at afskaffe den delvise dobbeltregulering, der er indeholdt i den gældende bestemmelses stk. 3 og 8. Omskrivningen vedrører alene investeringsforeninger og investeringsselskaber m.m. og indeholder kun mindre indholdsmæssige ændringer af reglerne, f.eks. en lempelse af indeholdelsespligten for institutter, der investerer i et andet institut, der er omfattet af fritagelsen fra at indeholde udbytteskat, fordi instituttet udelukkende investerer i fordringer mv., jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 8.

Investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, dvs. akkumulerende investeringsforeninger, behandles skattemæssigt som aktieselskaber og udlodningerne som almindeligt aktieudbytte. Det foreslås derfor, at disse investeringsforeninger i stedet indgår i de regler i kildeskattelovens § 65, der regulerer udbytte fra aktieselskaber m.m. På den baggrund foreslås en ændring af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 5, nr. 2.

Det foreslås endvidere, at kildeskattelovens § 65, stk. 3 og 8, ophæves og erstattes af nye stykker 7-13.

Det forslåede stk. 7 i kildeskattelovens § 65 gælder for investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C. Det vil sige de investeringsforeninger, der i dag går under betegnelsen udloddende investeringsforeninger, og andre investeringsinstitutter, der måtte vælge at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Bestemmelsen fastslår den almindelige hovedregel, at der skal indeholdes 27 pct. (satsen er ændret fra 28 til 27 pct. med virkning fra 1. januar 2012, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 459 af 12. juni 2009) i udbytteskat af det samlede udbytte fra investeringsinstituttet. Med det samlede udbytte menes minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb (frivillig udlodning). Det er ikke et krav, at udbyttet rent faktisk udbetales.

Bestemmelsen i den gældende kildeskattelovs § 65, stk. 7, hvorefter der skal indeholdes en udbytteskat på 25 pct., når modtageren er et dansk selskab m.v., gælder i dag alene for investeringsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger. jf. den gældende kildeskattelovs § 65, stk. 3, 7. pkt., der indeholder en afgrænsning i forhold til investeringsforeninger. Regelen er bl.a. begrundet i den tidligere gældende bestemmelse i selskabsskatteloven om, at selskaber kun skulle medregne 66 pct. af modtagne aktieudbytter, når der var tale om udbytte fra selskaber og akkumulerende investeringsforeninger. Denne regel blev imidlertid afskaffet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. I dag gælder der således ens regler uanset om udbyttet modtages fra selskaber, akkumulerende investeringsforeninger eller udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C. Det foreslås derfor, at reglen om indeholdes med 25 pct. også skal gælde for investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C.

Stk. 7 svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 3, 1., 2. og 7. pkt., og § 65, stk. 1, 4. pkt., idet der dog foreslås en ændring, som omtalt ovenfor.

I det foreslåede stk. 8 i kildeskattelovens § 65 er som en undtagelse til stk. 7 fastsat, at investeringsinstitutter ikke skal indeholde udbytteskat af udbyttet i følgende to situationer:

- investeringsinstituttet udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i administrationsselskaber, finansielle instrumenter og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i bestemmelsen,

- udbyttet går til et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og investeringsinstituttet ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i administrationsselskabet.

Stk. 8 svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., og § 65, stk. 8, 5. pkt., henholdsvis kildeskattelovens § 65, stk. 3, 4. pkt., og § 65, stk. 8, 2. pkt. Dog foreslås det, at fritagelsen fra at indeholde udbytteskat udvides til også at omfatte tilfælde, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der investerer i et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ikke skal indeholde udbytteskat, hvis det institut, der investeres i, opfylder betingelserne for fritagelse fra indeholdelsespligten.

Forslaget indebærer, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning (feeder), der eksempelvis investerer alle sine midler i et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning (master), der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i administrationsselskaber og finansielle instrumenter, ikke skal indeholde udbytteskat i forhold til sine investorer. Med forslaget fjernes således en barriere for anvendelse af master feeder strukturer i relation til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der investerer i fordringer m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om tilsvarende at lempe den begrænsede skattepligt, jf. forslaget om ændring af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 (lovforslagets § 5, nr. 1), og forslaget om ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (lovforslagets § 10, nr. 4).

Det foreslåede stk. 9 i kildeskattelovens § 65 gælder for investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og fastslår den almindelige hovedregel, at disse investeringsselskaber skal indeholde 27 pct. (fra 1. jan. 2012) i udbytteskat af udbytte fra investeringsselskabet.

Den gældende regel om, at det kun er investeringsselskaber, der ikke er investeringsforeninger, der skal indeholde 25 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab m.v., jf. den gældende kildeskattelovs § 65, stk. 3, 7. pkt., foreslås afskaffet, således at også disse investeringsforeninger kan anvende reglen om indeholdelse med 25 pct. Der henvises til de ovenstående bemærkninger til det foreslåede stk. 7 i kildeskattelovens § 65.

Stk. 9 svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 3, 1. pkt., idet der dog foreslås en ændring, som omtalt ovenfor.

I det foreslåede stk. 10 i kildeskattelovens § 65 er som en undtagelse til stk. 9 fastsat, at investeringsselskaber ikke skal indeholde udbytteskat af udbytte, der går til et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis førstnævnte investeringsinstitut ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i administrationsselskabet.

Denne del af stk. 10 svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 3, 4. pkt., og § 65, stk. 8, 2. pkt.

I det foreslåede stk. 10 i kildeskattelovens § 65 foreslås endvidere indsat en regel om, at investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ikke skal indeholde udbytteskat af udbytte på deres egne aktier. Reglen svarer til, hvad der gælder for selskaber i øvrigt, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 2. Forslaget skal yderligere ses i sammenhæng med lovforslagets § 10, nr. 6, hvorved det foreslås, at de pågældende investeringsselskaber ikke skal betale udbytteskat af udbytte af egne aktier.

I det foreslåede stk. 11 i kildeskattelovens § 65 er som en undtagelse til stk. 7 og 9 fastsat, at der skal indeholdes en udbytteskat på 15 pct., når modtageren af udbyttet er

- et dansk investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller

- et dansk investeringsinstitut omfattet af ligningslovens § 16 C.

Stk. 11 svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. og 4. pkt., idet det dog foreslås, at der også skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat, når modtageren er en dansk investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det foreslåede stk. 12 i kildeskattelovens § 65 omhandler kontoførende investeringsforeninger og svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 3, 5. og 6. pkt.

Det foreslåede stk. 13 i kildeskattelovens § 65 svarer til kildeskattelovens § 65, stk. 8, 6. og 7. pkt., idet bestemmelsen om adgang til at fastsættes regler om fornøden dokumentation for indeholdelse med 15 pct. dog foreslås udvidet til også at gælder i forhold til de situationer, hvor indeholdelsesprocenten er nul.

Til § 6

Til nr. 1

Den foreslåede ændring vedrører opdeling i andelsklasser og har samme indhold som den tilsvarende ændring i forhold til udloddende investeringsforeninger (investeringsinstitutter med minimumsbeskatning). Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1 og 3.1.2.3. Endvidere henvises til lovforslagets § 8, nr. 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 1.

Til § 7

Til nr. 1, 4 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 2

Det foreslås, at fristen for underretning af SKAT om erhvervelse af fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, som betingelse for tabsfradrag for alle skatteydere sættes til den seneste frist for indsendelse af selvangivelsen, dvs. den 1. juli i året efter indkomståret.

Er den 1. juli i året efter indkomståret en fredag eller en lørdag, forlænges fristen som hidtil til den følgende søndag.

Har SKAT efter anmodning givet henstand med selvangivelsesfristen, forlænges fristen som hidtil tilsvarende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.6.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en regel der sikrer, at fristen for underretning af SKAT om erhvervelse af fordringer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, er overholdt, når arvingens indberetning af erhvervelsen sker til SKAT senest samtidig med at boopgørelsen indleveres, når boopgørelsen indleveres efter den normale frist i kursgevinstlovens § 15, stk. 1.

Til nr. 6

Udgangspunktet i kursgevinstlovens § 36 er, at fordringer og finansielle kontrakter, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, ved tilflytning anses for anskaffet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Efter den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 38 B, stk. 5, vil der i forbindelse med en tilbageflytning til Danmark kunne ske en forhøjelse af denne indgangsværdi. Hvis der i forbindelse med fraflytningen er sket en opgørelse af et nettotab efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 37, stk. 4, vil indgangsværdien kunne forhøjes med dette nettotab. Der kan henvises til bemærkninger til § 1, nr. 34, vedrørende den tilsvarende foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 5.

Er en kontrakts værdi negativ på tilflytningstidspunktet, sker der ingen regulering af værdien af denne kontrakt. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.

Til § 8

Til nr. 1

Det foreslås, at ophæve ligningslovens § 7 R om skattefrihed for renteindtægter m.v. af indestående på boligopsparingskonti, da der ikke eksisterer flere af disse skattefrie boligopsparingskonti. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 2-4 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C. Derudover er der tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at den del af minimumsindkomsten fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der hidrører fra nettogevinster på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som opfylder mindsterentekravet (blåstemplede fordringer), er skattefri for modtageren.

Der er tale om en videreførelse af de nugældende regler i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, med de justeringer, som den forslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C har givet anledning til.

Til nr. 7

Kravet i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 1, om, at pligten til tilbagesalg til det udstedende selskab skal foreligge allerede ved udstedelsen af aktier foreslås ændret.

Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 1, er det afgørende, at tilbagesalgspligten til det udstedende selskab foreligger på tidspunktet for medarbejderens erhvervelse af aktierne.

Til nr. 9

Der forslås en nyaffattelse af bestemmelsen i ligningslovens § 16 C om de såkaldte udloddende investeringsforeninger.

Nyaffattelsen beror på to forhold. For det første en ændring af terminologi m.m. med nye begreber som investeringsinstitut med minimumsbeskatning og minimumsindkomst. For det andet en ændring af principperne for opgørelse af minimumsindkomsten og ændret beskatning heraf for personer. Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår opgørelse af minimumsindkomsten, går ændringerne i hovedtræk ud på, at der skal opgøres en indtægtsside og en tabsside, der resulterer i et nettobeløb. I dette nettobeløb kan fradrages administrationsudgifter, i det omfang udgifterne kan rummes i nettobeløbet. Den endelige indkomst beskattes hos personer som aktieindkomst, hvis investeringsinstituttet er aktiebaseret, og som kapitalindkomst, hvis investeringsinstituttet er obligationsbaseret. Hvis nettobeløbet bliver negativt, overføres det til næste indkomstår, hvor det ved opgørelse af dette års minimumsindkomst indgår på tabssiden.

Det foreslåede stk. 1 i ligningslovens § 16 C indeholder en definition af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, på samme måde som den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 1, 1. pkt., indeholder en definition af udloddende investeringsforeninger.

Det foreslåede stk. 2 i ligningslovens § 16 C fastslår, at adgangen til at vælge sig omfattet af reglerne i ligningslovs § 16 C er betinget af, at beviserne i investeringsinstituttet eller afdelinger heri berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelingen. Bestemmelsen svarer til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 14, dog med den ændring, at reglen om, at beviserne i foreningen skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden ikke er videreført.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil således inden for den beskrevne ramme kunne være opdelt i andelsklasser.

Dermed vil investeringsinstitutter eksempelvis kunne være opdelt i andelsklasser, hvor opdelingen fungerer på den måde, at der opgøres et samlet afkast, som fordeles forholdsmæssigt mellem deltagerne, men hvor deltagere i en andelsklasse f.eks. får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i euro, mens deltagere i en anden andelsklasse får afkastet tilskrevet i danske kroner, og deltagere i en tredje andelsklasse får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i dollar osv.

Betingelsen om, at beviserne skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelinger heri, er således ikke til hinder for en differentiering mellem deltagerne i forhold til, hvilken valuta minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb udbetales eller godskrives i. Derimod er betingelsen til hinder for, at investeringsinstituttet kan opnå eller bevare status som minimumsbeskattet, hvis der sker en opdeling i andelsklasser, hvor der i de forskellige andelsklasser indgår klassespecifikke aktiver, f.eks. finansielle kontrakter til afdækning af valutakursrisici.

Investeringsinstitutter vil også kunne være opdelt på den måde, at deltagerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsudgifter, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles. Det vil sige, der f.eks. kan være en opdeling i to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene ligger i, at deltagerne i den ene andelsklasse skal bære 30 pct. af administrationsudgifterne, mens den anden andelsklasse skal bære de resterende 70 pct.

Som et yderligere eksempel på en opdeling af investeringsinstitutter, der ligger inden for den beskrevne ramme for opdeling i andelsklasser, kan nævnes en opdeling, hvor den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, dvs. minimumsindkomsten beskattes hos deltagerne, men der sker ikke en faktisk udbetaling heraf til deltagerne.

Det foreslåede stk. 3 i ligningslovens § 16 C indeholder grundprincipperne for opgørelse af minimumsindkomsten på samme måde som den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 2, indeholder grundprincipperne for opgørelse af minimumsudlodningen. Samtidigt tydeliggøres det, at hvis et investeringsinstitut enten likvideres eller vælger at ændre skattemæssig status, skal der også opgøres en minimumsindkomst for tiden fra indkomstårets start indtil henholdsvis ophørstidspunkt eller det tidspunkt, hvor investeringsinstituttet ændrer skattemæssig status. I de situationer, hvor der er tale om likvidation af investeringsinstituttet, finder nedrundingsreglen i det foreslåede stk. 7, 1. pkt. ikke anvendelse. Begrundelsen er, i og med at instituttet ophører, så er der ingen enhed at overføre nedrundingsbeløbet til med henblik på at indgå i næste års minimumsindkomst.

I den situation, hvor et investeringsinstituttet ændrer skattemæssig status, har overgangen først virkning fra udgangen af det indkomstår, hvor instituttet har valgt at overgå til en anden beskatning. Det vil sige, at for hele det indkomstår, hvori investeringsinstituttet har valgt at ændre skattemæssig status, skal der opgøres en minimumsindkomst.

Hvis investeringsinstituttet derimod falder ind under aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af at investeringsinstituttet ikke opfylder frister og indberetningspligter, jf. det foreslåede stk. 11, skal der ikke opgøres minimumsindkomst for det år, hvor overgangen sker, da der indtræder lagerbeskatning af deltagerne allerede fra det tidspunkt, hvor investeringsinstituttet falder ind under aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det foreslåede stk. 4 i ligningslovens § 16 C fastslår hvilke indtægter, der skal indgå i minimumsindkomsten. Der er ikke ændret på, hvilke indtægter, der skal indgå, men i forhold til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 3, er der foretaget visse justeringer. Dette beror på, at der ikke er behov for samme detaljerede opdeling, i og med at minimumsindkomsten ikke behøver at blive opdelt på indkomsttyper på grund af en forskellig beskatning. Endvidere er reglen justeret som følge af, at fradrag for tab på almindelige aktier og tab på finansielle kontrakter ikke længere undergives en kildeartsbegrænsning.

Sammenhængen mellem den foreslåede bestemmelse og den gældende bestemmelse er følgende:

Det foreslåede stk. 5 i ligningslovens § 16 C fastslår hvilke tab, der skal fradrages ved opgørelse af minimumsindkomsten. Der er ikke ændret på, hvilke typer af tab, der skal fradrages, men i forhold til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 4, er der ændret på, hvad tabene kan fradrages i. Med den foreslåede bestemmelse kan de opregnede tab fradrages i summen af investeringsinstituttets indtægter, bortset fra nettogevinster på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som opfyldte mindsterentekravet (blåstemplede fordringer). Der er ikke længere nogen prioriteringsrækkefølge. Tabene fradrages, og måtte dette føre til en negativ minimumsindkomst, overføres dette beløb til fradrag ved opgørelse af minimumsindkomsten for det følgende indkomstår.

Som følge af forslaget om at gøre udlodningsreguleringen til en valgregel foreslås der indsat en regel, der tager højde for, at en udtræden indebærer, at de udtrædende deltagere medtager deres del af instituttets indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Det foreslås således, at der gives fradrag for erhvervede indtægter og realiserede gevinster, der er anvendt ved indløsning af beviser som følge af udtræden.

Det foreslåede stk. 6 i ligningslovens § 16 C fastslår, at der ved opgørelse af minimumsindkomsten kan ske fradrag for investeringsinstituttets administrationsudgifter i det omfang, udgifterne kan rummes i et positivt beløb opgjort efter stk. 4 og 5, idet administrationsudgifter dog ikke skal fradrages i nettogevinster på blåstemplede fordringer. Bestemmelsen er en justeret udgave af den gældende ligningslovens § 16 C, stk. 5. Den gældende regel om en forholdsmæssig fordeling af fradraget er ikke videreført, i og med at minimumsindkomsten ikke længere skal fordeles på indkomsttyper.

Efter de gældende regler kan tab, der ikke har kunnet fradrages i andre indtægter, og en forholdsmæssig andel af administrationsudgifterne, fradrages i nettogevinster på blåstemplede fordringer. Efter forslaget kan der ikke ske fradrag herfor. Nettogevinster på blåstemplede fordringer er skattefri for personer. Fradraget er derfor primært et spørgsmål om, hvor stor en del af den realiserede nettogevinst på blåstemplede fordringer, investeringsinstituttet skal udbetale til deltagerne i tilfælde af en faktisk udbetaling af minimumsindkomsten. Når der forslås en afskaffelse af denne fradragsmulighed i forhold til nettogevinster på blåstemplede fordringer, skal det ses i lyset af, at der er tale om en post, der vil forsvinde over tid, i og med at fordringerne skal være erhvervet før den 27. januar 2010. Endvidere skal det ses i lyset af, at der med de foreslåede regler for opgørelse af minimumsindkomsten indføres bedre muligheder for at kunne fradrage tab i øvrigt.

Det foreslåede stk. 7 i ligningslovens § 16 C er en justeret udgave af det gældende stk. 1, 3. pkt. i ligningslovens § 16 C om mulighed for at nedrunde minimumsindkomsten til nærmeste beløb, der er deleligt med en given procentsats af investeringsbevisets pålydende. Justeringen består i, at procentsatsen foreslås ændret fra 0,25 til 0,10. Beløb, der ikke skal indgå som følge af nedrunding, fremføres til det følgende indkomstår, hvor det skal medregnes som en indtægt ved opgørelse af minimumsudlodningen for dette indkomstår.

Efter de gældende regler kan investeringsforeninger undlade at opgøre minimumsudlodningen, hvis denne er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. Med de foreslåede enklere regler for opgørelse af minimumsindkomsten, hvorefter der bl.a. ikke længere skal ske en detaljeret fordeling på indkomsttyper, er det opfattelsen, at der ikke er grundlag for at videreføre denne 1 pct. regel.

Det foreslåede stk. 8 i ligningslovens § 16 C fastslår, at en negativ minimumsindkomst fremføres til det følgende indkomstår, hvor den indgår på tabssiden ved opgørelse af det pågældende indkomstårs minimumsindkomst. Bestemmelsen er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 6.

Det foreslåede stk. 9 i ligningslovens 16 C er en videreførelse af det gældende stk. 7 og 8 om regulering af minimumsudlodningen (minimumsindkomsten) ved henholdsvis nyudstedelse og indløsning af investeringsbeviser som følge af ind- og udtræden - den såkaldte udlodningsregulering. Dog er reglen ændret, således at det ikke er en betingelse for at kunne blive omfattet af regelsættet for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, at der foretages en sådan udlodningsregulering. Det er i stedet en valgregel, hvorefter institutter, der i deres regnskab har foretaget en regulering af udlodningsforpligtelsen som følge af nyudstedelse og indløsning, kan vælge at overføre denne udlodningsregulering, således at den også indgår i den skattemæssige opgjorte minimumsindkomst. Vælges det at overføre udlodningsreguleringen kan der ved opgørelse af minimumsindkomsten ikke foretages fradrag for de i året erhvervede indtægter og realiserede gevinster, der i løbet af året er anvendt til indløsning af beviser som følge at udtrædende deltagere.

Det foreslåede stk. 10 i ligningslovens § 16 C fastsætter inden for hvilke frister, investeringsinstituttet skal træffe valget om, at investeringsinstituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Bestemmelsen er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 10, 1.- 4. pkt.

Kravet om, at oplysning om valget skal indsendes til SKAT senest den 31. december i det første år, som valget skal gælde for, foreslås ændret, således at der skal gives meddelelse til SKAT inden udløbet af det indkomstår, der ligger forud for første indkomstår (instituttets), som valget skal gælde for. Datoen den 31. december er ændret under hensyntagen til, at ligningslovens § 16 C med lovforslaget ikke er forbeholdt investeringsforeninger, hvorfor der bør tages højde for, at indkomståret ikke nødvendigvis svarer til kalenderåret. I og med at investeringsinstituttet skal træffe sit valg i året før det første indkomstår, valget skal gælde for, bør meddelelse herom også indsendes til SKAT, før den valgte skattemæssige status skal have virkning. For nyoprettede investeringsinstitutter foreslås også en opstramning af fristen, således at meddelelse skal indsendes senest 3 måneder efter oprettelse, dog altid senest inden udløbet af det indkomstår, som valget skal gælde for første gang. Der foreslås yderligere indsat en regel om, at investeringsinstituttet inden for de samme frister, som gælder for meddelelse om valget, skal give meddelelse om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret.

Reglerne i den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 10, 3. og 4. pkt., er ikke videreført, da det ikke er fundet påkrævet fortsat at stille krav om, at valget ikke må være tidsbegrænset og her at stille krav om, at valget kun må træffes med virkning for hele indkomstår.

Det foreslåede stk. 11 i ligningslovens § 16 C er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 10, 5. og 6. pkt. Justeringen består i, at kravet om indsendelse af oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper ikke er videreført. Med de foreslåede regler for opgørelse og beskatning af minimumsindkomsten er en fordeling på indkomsttyper unødvendig.

Det foreslåede stk. 12 i ligningslovens § 16 C svarer til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 11.

Det foreslåede stk. 13 i ligningslovens § 16 C er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 12. Der er indsat en regel om, at investeringsinstituttet skal give meddelelse om skift af skattemæssig status inden det først indkomstår (instituttets), hvor den nye status skal gælde fra. Den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 12, 2. pkt., er ikke videreført, da det følger af meddelelseskravet, at et sådant skift af skattemæssig status fra investeringsinstitut til investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Den gældende regel i ligningslovens § 16 C, stk. 13, om summarisk minimumsindkomst foreslås ophævet, dog således, at reglerne fortsat finder anvendelse for udloddende investeringsforeninger, der før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om at opgøre minimumsindkomsten som årets nettofortjeneste (summarisk opgørelse). Med de foreslåede regler for opgørelse og beskatning af minimumsindkomsten er det vurderingen, at der ikke er grundlag for en videreførelse af reglerne om summarisk opgørelse af minimumsindkomsten.

Forslaget indebærer således, at foreninger, der inden den 1. januar 2013 har valgt at opgøre minimumsindkomsten som årets nettofortjeneste, kan fortsætte med denne opgørelsesmetode. Derimod kan et investeringsinstitut ikke efter den 1. januar 2013 vælge at anvende reglerne om summarisk opgørelse. Der henvises til lovforslagets § 15, stk. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, jf. forslagets § 9, nr. 2.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 8, nr. 6.

Til nr. 2

Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, hvorefter nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. indgår i beregningen af kapitalindkomsten, da lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. er ophævet og sidst fandt anvendelse for indkomståret 1999. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens § 16 C, stk. 13, ophæves, jf. forslagets § 8, nr. 9.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring fastslås, at udbytte fra akkumulerende investeringsforeninger, dvs. investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal beskattes som aktieindkomst og ikke som kapitalindkomst.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a er en opsamlingsbestemmelse, idet de akkumulerende investeringsforeninger som absolut hovedregel omfattes af reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 om investeringsselskaber, jf. tillige aktieavancebeskatningslovens § 19. Ændringen er derfor overvejende af teoretisk karakter.

Der er tale om en fejl, der indtrådte ved den nyaffattelse af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, om aktieindkomst, der blev gennemført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Ved nyaffattelsen udgik henvisningen til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, hvorfor udbyttet dermed blev omfattet af bestemmelsen om kapitalindkomst.

Til nr. 5

Det foreslås, at minimumsindkomsten plus eventuelle merbeløb, der hidrører fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, for personer skal beskattes som aktieindkomst.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at minimumsindkomsten og eventuelt udbetalt merbeløb henregnes under udbyttebegrebet. For minimumsindkomsten gælder dette, uanset om den udbetales eller ej. Ordet aktieudbytte dækker således minimumsindkomsten og eventuelt udbetalt merbeløb. At aktieudbyttet skal være skattepligtigt betyder, at den del af minimumsindkomsten, der måtte bestå af en nettogevinst på blåstemplede fordringer, ikke skal medregnes til aktieindkomsten, da denne del udgør et skattefrit udbytte.

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, skal skattepligtigt aktieudbytte, der ikke er aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, medregnes til kapitalindkomsten. Da den foreslåede affattelse af personskattelovs § 4 a, stk. 1, nr. 3, alene omfatter skattepligtigt aktieudbytte fra de aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, betyder dette således, at skattepligtigt aktieudbytte fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er kapitalindkomst for personer.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 6.

Til § 10

Til nr. 1-5 og 7-11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C. Derudover er der tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Det foreslås endvidere, at den begrænsede skattepligt af udbytte lempes, således at skattepligten ikke omfatter tilfælde, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der investerer i et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ikke skal indeholde udbytteskat, hvis det institut, der investeres i, opfylder betingelserne for fritagelse fra begrænset skattepligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende lempelse af indeholdelsespligten, jf. lovforslagets § 5, nr. 6.

Til nr. 6

Det foreslås, at ophæve skattepligten af udbytte, som investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 modtager af deres beholdning af egne aktier.

Den foreslåede skattefrihed svarer til, hvad der gælder for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 (selskaber hjemmehørende i Danmark), jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Derudover foreslås det, at der i bestemmelsen henvises til det gældende direktiv om investeringsinstitutter, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Se hertil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til investeringsforeningsbeviser. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til § 11

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af at kildeskatteloven § 65, stk. 3, foreslås ophævet, og at stk. 6 derfor bliver til stk. 5.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, jf. forslagets § 9, nr. 2.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de i § 8, nr. 6 foreslåede ændringer.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Rådets direktiv 85/611/EØF er ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli.

Til nr. 5-8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C. Derudover er der tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Til § 12

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 9, nr. 2.

Til § 13

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af lovforslagets § 9, nr. 2.

Til § 14

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 6.

Til § 15

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Til stk. 2

Det foreslås, at de ændringer, der vedrører en enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger (minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter), herunder ændring af terminologien m.m., skal have virkning fra den 1. januar 2013.

De udloddende investeringsforeninger, der direkte berøres af disse ændringer, dvs. investeringsforeninger, der er omfattet af den gældende ligningslovs § 16 C, har kalenderåret som indkomstår. Med det foreslåede virkningstidspunkt vil der derfor blive tale om, at ændringerne får virkning fra og med foreningernes indkomstår 2013. De nye principper for opgørelse af minimumsindkomst vil dermed finde anvendelse for den minimumsindkomst, der »udloddes« til medlemmerne i 2014.

Forslaget om lempelse af den begrænsede skattepligt og det tilsvarende forslag om lempelse af indeholdelsespligten for institutter med minimumsbeskatning, der investerer i et institut med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer mv., skal ligeledes have virkning fra 1. januar 2013, idet den begrænsede skattepligt og indeholdelsespligten ændres for minimumsindkomst, der vedtages på instituttets generalforsamling den 1. januar 2013 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at den ændrede frist for underretning af SKAT om erhvervelse af aktier og fordringer mv., der er optaget til handel på et reguleret marked, skal have virkning for aktier og fordringer mv., der erhverves den 1. juli 2012 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at den ændrede frist for underretning af SKAT om erhvervelse af aktier og fordringer mv. ved udlodning fra et dødsbo, skal have virkning, når boopgørelsen indleveres den 1. januar 2012 eller senere.

Det bemærkes herved, at de hidtidige regler i praksis giver anledning til væsentlige uhensigtsmæssigheder, idet arvingerne i visse tilfælde reelt bliver afskåret fra tabsfradrag ved senere afståelse af arvede aktier eller fordringer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.6.1 og 3.6.2. Disse uhensigtsmæssigheder har ikke været tilsigtet. Det skønnes imidlertid mest praktisk, at lovændringen får virkning fra et årsskifte, ligesom det så vidt muligt bør undgås, at allerede foretagne skatteansættelser skal genoptages som følge af lovændringen. Det foreslås derfor, at de nye regler får virkning, når boopgørelsen indleveres den 1. januar 2012 eller senere. De foreslåede regler vil ikke i noget tilfælde kunne virke skærpende, men vil alene sikre, at arvinger ikke bliver afskåret fra tabsfradrag.

Til stk. 5

Forslaget om, at aktieavancebeskatningslovens § 5 A om nedsat tabsfradrag som følge af modtagne skattefri udbytter, ikke skal finde anvendelse ved afståelse af beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, skal have virkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere.

Aktieavancebeskatningslovens § 5 A blev indført ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 med virkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere. Med det foreslåede virkningstidspunkt sikres således, at ingen personer med beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver ramt af den utilsigtede stramning, som følge af den manglende undtagelse fra aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Der er udelukkende tale om en begunstigelse. Uden en virkning tilbage til den 24. november 2010, vil konsekvensen være, at der kan være personer, som utilsigtet beskattes med tilbagevirkende kraft af modtagne (ellers skattefri) gevinster på blåstemplede obligationer via et nedsat tabsfradrag ved afståelse af beviset.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringen af tidspunktet for værdiansættelsen af aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab skal have virkning fra og med investors indkomstår 2013.

Den foreslåede ændring vil i visse tilfælde betyde en fremrykning af beskatningen af gevinst eller fradrag for tab, nemlig for gevinst eller tab for perioden efter udløbet af investeringsselskabets regnskabsår til udgangen af aktionærens indkomstår. For indkomståret 2013 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2013, i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel i en situation, hvor aktionæren anvender kalenderåret som indkomstår, medens investeringsselskabet har regnskabsår 1.7-30.6:

For at undgå, at lovændringen i noget tilfælde kan få tilbagevirkende kraft, foreslås det, at lovændringen i tilfælde, hvor aktionærens indkomstår 2013 er påbegyndt før den 1. juli 2012, først skal have virkning fra og med aktionærens indkomstår 2014.

Til stk. 7

Det foreslås, at forslaget om adgang til at forhøje indgangsværdien af aktier, fordringer og finansielle kontrakter ved tilbageflytning til Danmark med et beløb svarende til nettotabet ved fraflytningen, tillægges virkning for personer, der flytter tilbage til Danmark den 1. juli 2012 eller senere.

Til stk. 8

Der er tale om en overgangsregel, der har til formål at sikre, at de beløb, som udloddende investeringsforeninger har »stående på bog« med henblik på fradrag ved opgørelse af minimumsudlodningen i efterfølgende indkomstår, ikke går tabt.

Efter overgangsreglen skal disse investeringsforeninger ved opgørelse af minimumsindkomsten for foreningens indkomstår 2013 fradrage alle disse uudnyttede tab og beløb, som ved udgangen af indkomståret 2012 fortsat er uudnyttede.

Hvis dette fradrag måtte føre til, at minimumsindkomsten for foreningens indkomstår 2013 bliver negativ, så overføres dette negative beløb til fradrag ved opgørelse af minimumsindkomsten for det følgende indkomstår efter reglerne i den foreslåede ligningslovens § 16 C, stk. 8.

Til stk. 9

Der er tale om en overgangsregel, der skal sikre, at en udloddende investeringsforening, der før den 1. januar 2013 har valgt at opgøre minimumsindkomsten som årets nettogevinst opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2 (summarisk opgørelse), fortsat kan anvende denne opgørelsesmåde.

Hvis investeringsforeningen har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, finder de hidtil gældende regler således fortsat anvendelse. Investeringsforeningen skal dermed opgøre minimumsindkomsten som årets nettogevinst opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, idet tab fra tidligere år ikke kan fremføres til nedsættelse af gevinst i senere år.

Ligningslovens § 16 C, stk. 7, jf. denne lovs § 8, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis foreningerne anvender reglerne om summarisk opgørelse. Foreningen kan således ikke foretage nedrunding af minimumsindkomsten.

En beslutning om at ophøre med at opgøre minimumsindkomsten efter reglerne om summarisk opgørelse har først virkning for de af investeringsforeningens indkomstår, der påbegyndes, efter at beslutningen er truffet.

De nærmere regler om oplysningspligt fastsat af Skatteministeren, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 28. september 2010 om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt, finder endvidere anvendelse for de foreninger, der fortsat anvender reglerne om summarisk opgørelse.

Til § 16

Det foreslås, at loven ophæves, da der ikke eksisterer flere af disse boligopsparingskonti. Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, hvor ligningslovens § 7 R foreslås ophævet, og de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med den gældende lov