Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. januar 2012
Forslag
til
Lov om ændring af straffuldbyrdelsesloven
og retsafgiftsloven
(Revision af straffuldbyrdelsesloven
m.v.)
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010, som
ændret ved lov nr. 183 af 8. marts 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 23, stk. 2, nr. 6,
udgår »eller«.
2. I
§ 23, stk. 2, nr. 7, ændres
».« til: »,«.
3. I
§ 23, stk. 2,
indsættes som nr. 8 og 9:
»8) for at
undgå, at den dømte afsoner i en institution i
tilfælde, hvor den dømte har begået strafbart
forhold mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen,
eller dennes nærstående, eller
9) hvis hensynet
til retshåndhævelsen eller andre særlige
omstændigheder taler herfor.«
4. § 35, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Såfremt ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet,
kan institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog
nægte bestemte indsatte adgang til at deltage i gudstjenester
og begrænse antallet af deltagere. Hvis det besluttes at
begrænse antallet af deltagere, skal de
pågældende indsatte så vidt muligt i stedet have
adgang til at overvære gudstjenesten via elektroniske
medier.«
5. I
§ 42, stk. 2,
ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
6. I
§ 42 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En
indsat, der ikke har pligt til beskæftigelse, jf.
§ 38, stk. 2, og som fremsætter ønske
om beskæftigelse på et tidspunkt, hvor institutionen
ikke kan tilbyde beskæftigelse, skal i en kortere periode
alene have dækket sine personlige fornødenheder, hvis
den pågældende indsatte tidligere under
strafudståelsen har afvist tilbud om
beskæftigelse.«
Stk. 3 bliver herefter
stk. 4.
7. I
§ 42, stk. 3, der bliver
stk. 4, indsættes som 2.
pkt.:
»Der kan endvidere fastsættes
regler om ordningen i stk. 3.«
8. I
§ 45, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »patientklagenævnet« til:
»Patientombuddet«.
9. I
§ 50, 3. pkt., ændres
»efter udgangsmisbrug« til: », hvis tilladelse
til udgang afslås på grund af fare for misbrug, jf.
§ 46, stk. 1, nr. 2, eller hvis tilladelse til
udgang tilbagekaldes på grund af misbrug eller fare herfor,
jf. § 49, nr. 1 og 2,«.
10. I
§ 54, stk. 1,
ændres »under 3 år« til: »under 1
år«.
11. I
§ 54 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En
indsat har ret til at have sit barn, der er fyldt 1 år, men
ikke 3 år, hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er
i stand til at passe barnet og institutionen og de sociale
myndigheder finder, at forholdene i institutionen er forenelige med
hensynet til barnet.«
Stk. 2 bliver herefter
stk. 3.
12. § 57, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. I
lukkede institutioner optages, påhøres eller aflyttes
telefonsamtalen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes
nødvendigt af de i stk. 2 nævnte hensyn.
Såfremt samtalen optages, påhøres eller
aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6
måneder efter at de er foretaget.«
13. I
§ 57 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Telefonsamtaler med de i § 56, stk. 1, nævnte
personer og myndigheder m.v. optages, påhøres eller
aflyttes ikke.«
Stk. 4 bliver herefter
stk. 5.
14. I
§ 57, stk. 4, der bliver
stk. 5, indsættes som 2.
pkt.:
»Der kan endvidere fastsættes regler om
optagelse af telefonsamtaler efter stk. 3 og om kontrol af
optagelserne.«
15. I
§ 60, stk. 1,
indsættes efter »Direktoratet for Kriminalforsorgen og
institutionen kan«: »uden retskendelse«.
16. I
§ 60, stk. 8,
indsættes efter »kan institutionen« og efter
»dertil,«: »uden retskendelse«.
17. I
§ 63, stk. 1, nr. 2,
ændres »påkrævet for at gennemføre
en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare«
til: »for at forebygge smittefare«.
18. I
§ 63 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan
undtagelsesvis udelukke en indsat fra fællesskab med andre
indsatte i op til 5 dage, hvis det er nødvendigt for at
beskytte den indsatte mod overgreb.«
Stk. 2-7 bliver herefter
stk. 3-8.
19. I
§ 63, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændres »kan det bestemmes« til:
»kan Direktoratet for Kriminalforsorgen bestemme«.
20. I
§ 63 indsættes efter
stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt stykke:
»Stk. 9.
Udelukkelse fra fællesskab må ikke overstige 3
måneder. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan dog
træffe afgørelse om udelukkelse fra fællesskab i
mere end 3 måneder, såfremt der foreligger helt
særlige omstændigheder. I givet fald finder
stk. 8, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.«
Stk. 8 bliver herefter
stk. 10.
21. § 74, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Såfremt den indsatte under
fuldbyrdelsen ved ansvarspådragende adfærd har forvoldt
skade på ting, der tilhører en af kriminalforsorgens
institutioner, kan den institution, hvor den pågældende
er indsat, bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i
den indsattes vederlag for beskæftigelse efter
§ 42, stk. 1.«
22. I
§ 106 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. En
dømt, der uforskyldt har afviklet for meget
samfundstjeneste, har ret til erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a.«
23. I
§ 112, nr. 9, indsættes
efter »strafcelle«: »i mere end 7
dage«.
24. § 125 ophæves.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 2009
og senest ved lov nr. 614 af 14. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7)
prøvelse af endelige administrative afgørelser efter
§ 112 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,«.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
2. I
§ 51, stk. 1,
ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-6 og
8«.
3. I
§ 55, nr. 1, ændres
»nr. 1-6« til: »nr. 1-8«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 2012.
§ 4
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.