Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Bygningsudvalget den 29. marts 2012
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2012 og var til 1.
behandling den 23. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og klima-, energi- og
bygningsministeren sendte den 26. oktober 2012 dette udkast til
udvalget, jf. KEB alm. del - bilag 38. Den 8. februar 2012 sendte
klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller
lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af klima-,
energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Olieberedskabslov«
[Sproglig korrektion af lovens
titel]
Til § 17
Af klima-,
energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
stk. 5 ændres »stk.
5« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 20
Af klima-,
energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
stk. 2 indsættes efter
»lagringspligt«: »m.m.«
[Præcisering]
Til § 21
Af klima-,
energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I
stk. 3 indsættes efter
»administrativ myndighed«: »end
Energiklagenævnet«.
[Præcisering]
Til § 25
Af klima-,
energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) I
stk. 1 og 3
ændres »31. maj« til: »1. maj«.
[Fremrykning af
ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der foretages en sproglig korrektion af lovens titel, så
der opnås parallelitet til titlen på
beredskabsloven.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 3
Der sikres fuldstændig overensstemmelse mellem ordlyden
af § 20, stk. 1, nr. 1, og § 20, stk. 2, således at
bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 henviser korrekt til
forberedende kontrol af lagringspligt m.m. som anført i stk.
1, nr. 1.
Til nr. 4
Det præciseres, at afgørelser truffet efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven af klima-, energi- og
bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, hvortil
ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed end
Energiklagenævnet. Der er ikke tale om en
realitetsændring.
Til nr. 5
Det findes hensigtsmæssigt at fremrykke lovens
ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. maj 2012. Derved kan
udpegning af den centrale lagerenhed og ikrafttrædelse af
relevante regler herom blive foretaget i løbet af maj 2012.
Disse forhold skal således være på plads senest
den 31. maj 2012, hvor den centrale lagerenhed skal være
udpeget, relevante informationer om lagerdækning skal
være offentliggjort og regelsæt herom skal være
trådt i kraft.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Henrik Sass Larsen (S) Jens Joel
(S) Karin Gaardsted (S) Ole Hækkerup (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S) Flemming Møller
Mortensen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte
Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd.
Jesper Petersen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn
(EL) Thomas Danielsen (V) nfmd.
Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt
(V) Ellen Trane Nørby (V) Ulla Tørnæs (V)
Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) René Christensen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 83
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra klima-, energi- og bygningsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
4 | Ændringsforslag fra klima-, energi-
og bygningsministeren |
5 | 2. udkast til betænkning |