Tillægsbetænkning afgivet af
Skatteudvalget den 26. april 2012
1 Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2012 og var til 1.
behandling den 28. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 11. april 2012. Lovforslaget var til 2.
behandling den 17. april 2012, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension, som
skatteministeren har kommenteret over for udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til
skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i
et åbent samråd den 26. april 2012. Skatteministeren
sendte den 26. april 2012 det talepapir, der lå til grund for
besvarelsen, til udvalget.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget
(udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget
(LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af skatteministeren, tiltrådt
af udvalget:
1) I
det under nr. 4 foreslåede § 2, stk. 2, ændres i 2. pkt. »1 procentpoint« til:
»1,5 procentpoint«.
[Forhøjelse af
tillægget til nyplaceringsrenten fra 1 procentpoint til 1,5
procentpoint]
Til § 6
Af skatteministeren, tiltrådt
af udvalget:
2) Stk.
3 affattes således:
»Stk. 3. § 3,
nr. 1 og 4, har virkning for pensionsordninger med løbende
udbetalinger, der påbegyndes udbetalt den 25. april 2012
eller senere. Til og med 2016 kan der ved beregning af ydelserne
anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset om renten
beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2,
måtte være lavere. For pensionsordninger, der er
påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan en anvendt
beregningsrente, der overstiger 4,6585 pct., fastholdes.
Ændres den anvendte beregningsrente senere, finder § 3,
nr. 1 og 4, anvendelse, jf. dog 2. pkt.«
[Mulighed for at anvende en
beregningsrente på op til 4,6585 pct. til og med 2016 og
ændring af virkningstidspunktet for kravet om lige store
ydelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved 2. behandling af lovforslaget blev der i
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, fastsat en målbar
maksimal fremtidig afkastforudsætning i form af en
beregningsrente, der tager udgangspunkt i nyplaceringsrenten for
obligationer og pantebreve.
Det blev fastsat, at kravet om lige store ydelser er opfyldt,
hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen
må forventes at medføre lige store ydelser over hele
ordningens udbetalingsperiode, dog under anvendelse af en fastsat
maksimal beregningsrente.
Ved beregningen af ydelserne kan der ifølge det
foreliggende forslag benyttes en rente, der maksimalt må
svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente
for obligationer og pantebreve plus 1 procentpoint fradraget
PAL-skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2. Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og
pantebreve udgør 4 pct., hvorfor den maksimale
beregningsrente udgør 5 pct. minus PAL-skattesatsen, dvs.
4,235 pct.
Tillægget på 1 procentpoint er begrundet med, at
der hermed tages højde for, at aktivsammensætningen
også i udbetalingsperioden kan bestå af andet end
obligationer m.v., ligesom det sikrer et vist spillerum for det
enkelte pensionsinstitut til at anvende en tilpas høj
beregningsrente, der vil kunne fastholdes i længst mulig tid
i udbetalingsperioden.
Pensionsbranchen har imidlertid peget på, at den valgte
model for at lukke hullet i relation til ratepensionsloftet m.v.
har en række alvorlige og utilsigtede konsekvenser, fordi der
er fastsat en maksimumsrente for pensionsselskabernes beregning af
pensionsydelserne. Modellen er ekstra problematisk, fordi denne
grænse er 0,015-0,25 procentpoint lavere end den rente, som
flere pensionsselskaber bruger i dag, idet de
pågældende pensionsselskaber anvender en
beregningsrente på 4,25 pct. henholdsvis 4,5 procent.
Det foreslås derfor i nærværende
ændringsforslag at forhøje maksimalrenten, ved at der
til nyplaceringsrenten tillægges 1,5 procentpoint i stedet
for kun 1 procentpoint som vedtaget ved 2. behandling af
lovforslaget. Den seneste udmeldte nyplaceringsrente for
obligationer og pantebreve er 4 pct. Den maksimale beregningsrente
udgør med ændringsforslaget 5,5 pct. med fradrag af
PAL-skattesatsen, dvs. 4,6585 pct.
Med den foreslåede forhøjelse af maksimalrenten
til 4,6585 pct. er problemet for de pensionskunder, hvis
pensi?onsydelser er regnet med en beregningsrente på mellem
4,235 pct. og 4,6585 pct., som Forsikring og Pension har peget
på, her og nu løst.
Til nr. 2
Der foreslås at nyaffatte lovforslagets § 6, stk.
3.
Den foreslåede nyaffattelse indeholder to
ændringer i forhold til den affattelse, som
ikrafttrædelsesreglen fik ved 2. behandling af
lovforslaget.
For det første foreslås der en regel om, at den
beregnede maksimalrente på 4,6585 pct., jf.
ændringsforslag nr. 1, kan anvendes til og med 2016 ved
beregningen af pensionsydelserne, uanset at denne sats måtte
overstige den maksimale rente beregnet efter
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2.
Det nuværende forslag om en maksimalrente, som er
vedtaget ved 2. behandling af lovforslaget, indebærer, at der
skal beregnes nye pensionsydelser, hvis den maksimale rente
ifølge pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, i
udbetalingsperioden falder under den afkastforudsætning, som
pensionsudbyderen tidligere har anvendt. Ved en ændring af
maksimalrenten, dvs. en nedsættelse af nyplaceringsrenten for
renter og obligationer, skal der beregnes nye ydelser senest med
virkning for ydelser, der udbetales 3 måneder efter
meddelelsen af den nye placeringsrente.
Lovforslaget som vedtaget ved 2. behandling betyder, at
pensionsinstitutter, der anvender en beregningsrente på 4,5
pct., ved en eventuel kommende nedsættelse af
nyplaceringsrenten med eksempelvis 0,5 procentpoint til 3,5 pct.,
skal beregne nye pensionsydelser, også selv om
tillægget er forhøjet til 1,5 procentpo?int, jf.
ændringsforslag nr. 1. Der kan således være
tilfælde, hvor nogle pensionister snart vil skulle have
omberegnet deres pensionsydelser.
Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at
pensionsinstitutterne i en overgangsperiode, der fastsættes
til og med 2016, kan anvende en beregningsrente på op til
4,6585 pct. ved beregning af pensionsydelserne, uanset at denne
sats måtte overstige den maksimale rente beregnet efter
pensi?onsbeskatningslovens § 2, stk. 2. Det betyder, at en
eventuel nedsættelse af nyplaceringsrenten indtil udgangen af
2016 ikke kræver beregning af nye ydelser, uanset at
maksimalrenten ellers uden overgangsreglen ville falde under den
beregningsrente, som pensionsinstituttet hidtil har anvendt. Den
foreslåede overgangsperiode til og med 2016 sikrer, at de
pensionsinstitutter, der ved en eventuel snarlig nedsættelse
af nyplaceringsrenten ellers skulle beregne nye pensionsydelser,
får god tid til at indrette sig på den nye regel.
Kommer den maksimale rente beregnet efter
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, derimod til at
overstige 4,6585 pct. i perioden til og med 2016, vil
pensionsinstituttet kunne anvende en beregningsrente op til denne
højere sats. Ved udløbet af overgangsperioden vil
gælde, hvis renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 2, er mindre end den beregningsrente, som det
enkelte pensionsinstitut anvender, at der skal beregnes nye ydelser
senest med virkning for ydelser, der udbetales 3 måneder
efter den senest meddelte nyplaceringsrente.
For det andet foreslås der en udskydelse af
virkningstidspunktet for lovforslaget.
Der er typisk en vis ekspeditionsperiode knyttet til
påbegyndelsen af udbetalingen af en pensionsordning. Der kan
være tilfælde, hvor de pågældende
pensionskunder har lagt deres økonomi an på en
forhøjet ydelse i begyndelsen af udbetalingsperioden og de
derfor bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af
ændringen. På denne baggrund blev virkningstidspunktet
for lovforslaget ved 2. behandling udskudt til den 28. marts 2012,
svarende til ændringsforslagets
offentliggørelse.
Det foreslås, at virkningstidspunktet udskydes
yderligere til den 25. april 2012 svarende til
ændringsforslagets offentliggørelse, således at
forslaget først får virkning for pensi?onskunder, der
påbegynder udbetaling af pensionsordninger fra og med den 25.
april 2012. Dermed omfattes pensi?onskunder, der før
lovforslagets fremsættelse eksempelvis måtte have
aftalt påbegyndelse af udbetaling den 1. april 2012 eller
eventuelt endnu senere, ikke af de skærpede krav til
udbetalingernes størrelse.
For pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest
den 24. april 2012, kan en anvendt beregningsrente, der overstiger
4,6585 pct., dvs. maksimumsrenten beregnet på baggrund af den
senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve,
altså fastholdes. Ændres den anvendte beregningsrente
senere, finder de foreslåede regler om lige store ydelser,
jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og en maksimal beregningsrente,
jf. lovforslagets § 2, nr. 4, anvendelse også på
pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 25.
april 2012. For disse pensionsordninger finder den foreslåede
overgangsperiode tilsvarende anvendelse, således at
pensionsydelser i disse pensionsordninger kan beregnes ud fra en
beregningsrente på op til 4,6585 pct. til og med 2016, uanset
om denne sats måtte overstige den maksimale rente beregnet
efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass
Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas
Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans
Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis
Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 80 efter
betænkningsafgivelse
Bilagsnr. | Titel |
9 | Betænkning afgivet den 11. april
2012 |
10 | Henvendelse af 12/4-12 fra Forsikring
& Pension |
11 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 12/4-12 fra Forsikring & Pension |
12 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
13 | Henvendelse af 23/4-12 fra Forsikring
& Pension |
14 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 23/4-12 fra Forsikring & Pension |
15 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
16 | 2. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 80 efter betænkningsafgivelse
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om, hvorfor ministeren i
bemærkningerne til ændringsforslagene henviser til en
dialog med Forsikring & Pension på en sådan
måde, at det må forstås som om, at
ændringsforslagene imødekommer Forsikring &
Pensions indvendinger mod lovforslaget, til skatteministeren |
B | Samrådsspm. om at redegøre
for det foreslåede ændringsforslag i henvendelsen af
12/4-12 fra Forsikring & Pension, til skatteministeren |
C | Samrådsspm. , om ministeren mener,
at han i sin kommentar af 16/4-12 til henvendelsen fra Forsikring
& Pension, giver klarhed over konsekvenserne af forslaget, til
skatteministeren |
D | Samrådsspm. , om ministeren er enig
i, at lovforslaget skaber usikkerhed omkring livrenteprodukter, til
skatteministeren |
| | |