Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. april 2012
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven,
pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og
skattekontrolloven
(Ændret afkastbeskatning af
pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers
ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning
af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters
ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe
udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret senest ved
§ 11 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 11,
indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke for
udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 5.«
§ 2
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010,
§ 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og § 1 i lov
nr. 1378 af 28. december 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, og § 4 a, stk. 1, indsættes
efter »§ 1, stk. 1, nr. 1«: »og
4«.
2. I
§ 7 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den
afgivende pensionskasse m.v. kan ved en overførsel af en
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41
efter stk. 2 alene fradrage det beløb m.v., der
optjenes før overførslen, og den modtagende
pensionskasse m.v. kan alene fradrage det beløb m.v., der
optjenes efter overførslen.«
Stk. 3 bliver herefter
stk. 4.
3. I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Renteindtægter, der er
påløbet, inden skattepligt efter denne lov er
indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter § 3.«
4. § 15, stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7. Ved
opgørelsen af gevinst og tab på aktier eller anparter,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtig omfattet
af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens
§§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, skal
der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 anvendes det
største beløb af enten anskaffelsessummen eller
selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge
senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i
indkomståret. Aktier eller anparter, der afnoteres fra handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, anses ved værdiansættelsen efter 1.
pkt. for anskaffet til den sidst noterede kurs inden afnoteringen.
Ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt efter
§ 1, stk. 1, skal aktier og anparter som nævnt
i 1. pkt. anses for anskaffet til den indre værdi pr. aktie
eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab
før indtræden af skattepligten. Er aktierne eller
anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der
korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre
værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., hvis de
forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den
skattepligtige skal årligt og senest den 1. december i det
enkelte indkomstår give pengeinstituttet oplysning om
værdierne opgjort efter 1., 3. og 4. pkt. til brug for
beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke
pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1., 3. og 4.
pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved
opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i
1. og 3.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af
et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af
§ 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens
§§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11
A.«
5. I
§ 15 indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Stk. 7 finder ikke anvendelse for aktier eller anparter, der
har været optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet, hvis der er afsagt
konkursdekret mod selskabet. Stk. 7 finder endvidere ikke
anvendelse for aktier eller anparter, der er optaget til, men
suspenderet fra handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet. Ved opgørelsen af gevinst og
tab efter stk. 3 skal aktier eller anparter efter 2. pkt.
værdiansættes til den sidst noterede kurs inden
suspensionen.«
6. I
§ 21, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »for pensionsordninger omfattet af § 1,
stk. 1«.
7. I
§ 23, stk. 1,
indsættes som 7. pkt.:
»Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget for en pensionsordning, der opgør det
skattepligtige afkast efter §§ 4 eller 4 a,
medregnes den del af det skattepligtige afkast, der er
påløbet i indkomståret.«
8. I
§ 23 a, stk. 1,
indsættes efter 5. pkt.:
»Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget for en pensionsordning, der opgør det
skattepligtige afkast efter §§ 4 eller 4 a,
medregnes den del af det skattepligtige afkast, der er
påløbet i indkomståret.«
9. I
§ 23 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 15, stk. 7, 1. og 2.
pkt.« til: »§ 15, stk. 7, 1. og 4.
pkt.«
10. I
§ 24 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for skat, som
skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2,
indeholder for pensionsordninger efter § 1,
stk. 1.«
§ 3
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246
af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1561 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 1365 af
28. december 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 1380 af 28.
december 2011, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter
»i form af«: »lige store«.
2. I
§ 2, nr. 4, litra b,
indsættes efter »mindst 10 år«: »,
jf. dog § 41, stk. 1, nr. 3,«.
3. I
§ 2, nr. 4, litra f,
ændres »litra d« til: »litra e«.
4. I
§ 2 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved lige
store løbende ydelser forstås, at beregningsgrundlaget
ved påbegyndelsen af udbetalingen forventes at medføre
lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved
beregningen af ydelserne kan der dog maksimalt benyttes en rente
svarende til den til Finanstilsynet senest meddelte
nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1
procentpoint og herfra fradraget produktet af den nævnte
rente inklusive procenttillægget og skattesatsen
ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. dog 3.
pkt. Falder den maksimale rente i udbetalingsperioden under den
beregnede rente, beregnes nye ydelser senest med virkning for
ydelser, der udbetales 3 måneder efter meddelelsen af den nye
nyplaceringsrente. For ordninger med ret til rentebonus kan
grundlagsrenten anvendes i stedet for den maksimale rente som
nævnt i 2. pkt., hvis grundlagsrenten overstiger den
maksimale rente. For ordninger, der er tilknyttet
investeringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed, bilag 8, III,
kan ydelserne vælges beregnet efter principperne i § 11
A, stk. 2. Sættes udbetalingen af en livsvarig alderspension
delvis i bero, opgøres en ny ydelse senest ved
førstkommende kalenderårs begyndelse. Sættes
udbetalingen af en livsvarig alderspension helt i bero,
opgøres en ny ydelse ved genoptagelsen af udbetalingerne.
Genoptages ydelserne i samme kalenderår, hvor ydelserne er
blevet sat i bero, kan opgørelsen af nye ydelser dog ske ved
det følgende kalenderårs begyndelse.«
5. I
§ 15 A, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »2012« til: »2013«.
6. I
§ 15 A, stk. 4, 8. pkt.,
ændres »2012« til: »2013«.
7. I
§ 21, stk. 1,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er arbejdstagerens personlige indkomst efter
eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det
negative beløb svarende andel af indbetalingerne ligeledes
medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af
indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal
medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.«
8. I
§ 29 B, nr. 1, ændres
»2. pkt.« til: »3. pkt.«
9. I
§ 30, stk. 1,
indsættes efter 11. pkt.:
»9. pkt. finder ikke anvendelse, når
udbetalingen af en livsvarig alderspension helt eller delvis
sættes midlertidigt i bero.«
10. § 41, stk. 8, 4. og 5. pkt., ophæves.
11. I
§ 41, stk. 10,
indsættes som 8. pkt.:
»Ved deloverførsel fordeles de
på overførselstidspunktet resterende aftalte
udbetalinger for det kalenderår, hvori overførslen er
sket, forholdsmæssigt mellem den ordning, overførslen
er sket fra, og den ordning, overførslen er sket til,
på grundlag af den enkelte ordnings forholdsmæssige
andel af værdien på
overførselstidspunktet.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret
senest ved § 11 i lov nr. 326 af 11. april 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8 F, stk. 1, nr. 6,
udgår »og«.
2. I
§ 8 F, stk. 1, nr. 7,
ændres »bekendt.« til: »bekendt,
og«.
3. I
§ 8 F, stk. 1,
indsættes som nr. 8:
»8)
indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af
nævnte lovs § 53 A, stk. 1 og 3.«
4. I
§ 8 F, stk. 3,
ændres »afsnit I« til: »afsnit I eller II
A«.
5. I
§ 11 C, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »afsnit II A«: »og anden
livs- og pensionsforsikring«.
6. I
§ 11 C, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »dog ikke«:
»pensionsordninger godkendt efter
pensionsbeskatningslovens §§ 15 C eller 15 D
samt«.
§ 5
I lov nr. 1378 af 28. december 2011 om
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
pensionsbeskatningsloven (Beskatning af en
standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger
udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for
pensionsafkast, nedsættelse af loftet for indbetalinger til
ratepension og ophørende alderspension m.v.) foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 6,
ændres »som affattet ved § 2, nr. 1, i lov
nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov
nr. 1278 af 16. december 2009« til: »som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1«.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 2, § 3, nr. 7, og § 4, nr. 1-4, har
virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 3.
§ 3, nr. 1 og 4, har virkning for pensionsordninger med
løbende udbetalinger, der påbegyndes udbetalt den 28.
marts 2012 eller senere. For pensionsordninger, der er
påbegyndt udbetalt senest den 27. marts 2012, kan en anvendt
beregningsrente, der overstiger 4,235 pct., fastholdes.
Ændres den anvendte beregningsrente senere, finder § 3,
nr. 1 og 4, anvendelse.
Stk. 4.
§ 4, nr. 5 og 6, har virkning fra og med den 1. juli
2012.
Stk. 5.
§ 5 har virkning fra og med indkomståret 2012.