L 79 Forslag til lov om ophævelse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd.

(Ændring som følge af nedlæggelse af Teknologirådet).

Af: Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (RV)
Udvalg: Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 22-05-2012

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. maj 2012

20111_l79_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. maj 2012

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd

(Ændring som følge af nedlæggelse af Teknologirådet)

§ 1

Lov nr. 375 af 14. juni 1995 om Teknologirådet ophæves.

§ 2

I lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske Råd, som ændret ved § 16 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 og § 45 i lov nr. 593 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, udgår », Teknologirådet«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overtager ved lovens ikrafttræden alle Teknologirådets aktiver og passiver og indtræder i alle rådets rettigheder og forpligtelser. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afbeskikker Teknologirådets hidtidige bestyrelse og repræsentantskab og forestår afviklingen af rådets aktiviteter.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 2 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.