Fremsat den 1. februar 2012 af ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten
Østergaard)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om
Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske
Råd
(Ændring som følge af
nedlæggelse af Teknologirådet)
§ 1
Lov nr. 375 af 14. juni 1995 om
Teknologirådet ophæves.
§ 2
I lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske
Råd, som ændret ved § 16 i lov nr. 545 af 24.
juni 2005 og § 45 i lov nr. 593 af 14. juni 2011,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 9, stk. 1, udgår
», Teknologirådet«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Ministeriet
for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
overtager ved lovens ikrafttræden alle Teknologirådets
aktiver og passiver og indtræder i alle rådets
rettigheder og forpligtelser. Ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser afbeskikker Teknologirådets
hidtidige bestyrelse og repræsentantskab og forestår
afviklingen af rådets aktiviteter.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland. § 2 kan dog ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning og baggrund | 2. | Gældende ret | 3. | Lovforslagets indhold | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Høring | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning og baggrund
Ved aftale af 15. november 2011 mellem regeringen
(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om fordeling af
forskningsreserven var der enighed om at fastholde den offentlige
forsknings- og udviklingsindsats på mindst 1 pct. af BNP.
Partierne var videre enige om, at forskningsreserven i 2012
forhøjes med 300 mio. kr. til 986 mio. kr.
Partierne var samtidig enige om, at
forhøjelsen af forskningsreserven finansieres bl.a. ved
bortfald af bevillingen til Teknologirådet.
Som følge af den politiske aftale
omfattende alle Folketingets partier foreslås
Teknologirådet nedlagt gennem ophævelse af lov nr. 375
af 14. juni 1995 om Teknologirådet.
2. Gældende ret
Teknologirådet blev oprettet ved lov nr. 375
af 14. juni 1995. Teknologirådet er en selvejende
institution, hvis formål efter lovens § 1 er
1) at følge
den teknologiske udvikling,
2) at
gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens
muligheder og konsekvenser for samfundet og den enkelte borger,
3) at foranstalte
selvstændig teknologivurdering og
4) at formidle
resultatet af sit arbejde til Folketinget og til samfundets
øvrige politiske beslutningstagere samt til den danske
befolkning med henblik på at støtte og fremme en
folkelig teknologidebat.
Teknologirådet består af en bestyrelse
og et repræsentantskab. Bestyrelsen fastlægger
Teknologirådets arbejdsopgaver.
Teknologirådet arbejder med en bred
definition af teknologi, der bygger på en opfattelse af, at
samspillet mellem teknologi og mennesker påvirker hele
samfundsstrukturen, det vil sige den måde vi arbejder
på, den måde vi færdes, menneskesyn m.v.
Teknologirådet har lavet projekter inden for en række
forskellige teknologiområder eksempelvis IKT, nanoteknologi,
genmodificerede planter, lægemidler, energiforsyning, trafik,
bolig, arbejdsvilkår, integration m.v. Teknologirådet
udvikler selv sine metoder, f.eks. konsensuskonferencer og
scenarieværksteder.
Rådet rådgiver både Folketinget
og regeringen, som kan foreslå rådet at tage konkrete
emner op til vurdering og debat. Teknologirådet
aflægger årligt en beretning til Folketinget og
offentligheden om rådets aktiviteter.
Bestyrelsen har ansat en sekretariatsleder til at
forestå et sekretariat, som varetager sekretariatsopgaver for
rådet.
Rådets rammebevilling fastsættes
på de årlige finanslove. For 2011 var der fastsat en
bevilling på 10,5 mio. kr.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser fører tilsyn med
Teknologirådet.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Teknologirådet
nedlægges gennem ophævelse af lov om
Teknologirådet.
Teknologirådet har som selvejende
institution indgået en række sædvanlige
forpligtelser, bl.a. i form af ansættelse af medarbejdere til
sekretariatsfunktioner samt andre gensidigt forpligtende aftaler.
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig afvikling af
Teknologirådets aktiviteter og forpligtelser foreslås,
at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser overtager alle rådets aktiver og passiver og
indtræder i alle rådets rettigheder og forpligtelser.
Alle juridisk forpligtende aftaler vil blive respekteret i
forbindelse med afviklingen.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har ikke i sig selv nogen
økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Med
aftalen af 15. november 2011 bortfalder den årlige
rammebevilling til Teknologirådet. Det medfører en
årlig besparelse på ca. 10 mio. kr., når bortses
fra 2012, hvor aktiviteterne i rådet skal afvikles i
overensstemmelse med de juridisk forpligtende aftaler, som
rådet deltager i. Til dækning af omkostninger ved
afviklingen er for 2012 afsat 4,5 mio. kr. Med lovforslagets
vedtagelse overgår bevillingen til Styrelsen for Forskning og
Innovation til brug for fortsat afvikling af rådets
aktiviteter. Hvis omkostningerne til afviklingen af
Teknologirådet overstiger den afsatte finanslovsbevilling til
Teknologirådet på finanslovens § 19.55.40.20.
Teknologirådet, overføres merudgifterne fra
finanslovens § 19.41.14.10. Pulje til
forskningsinfrastruktur. Som led i afviklingen af
Teknologirådet kan Teknologirådets aktiver og passiver
overdrages helt eller delvist fra Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser til en offentlig
organisation, erhvervsdrivende fond eller privat virksomhed.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslag har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Teknologirådet, Danmarks
Vækstråd (tidl. Erhvervsudviklingsrådet), Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Danske Regioner (tidl. Amtsrådsforeningen), Det Frie
Forskningsråd (tidl. de statslige forskningsråd), Det
Strategiske Forskningsråd (tidl. de statslige
forskningsråd), Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Kommunernes
Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Dansk
Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Handicaporganisationer (tidl. De Samvirkende
Invalideorganisationer), Danmarks Naturfredningsforening,
Finansrådet, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune,
Friluftsrådet, GTS - Godkendt Teknologisk Service (tidl. Det
godkendte Teknologiske Servicesystem), Højskoleforeningen,
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune,
Landbrug og Fødevarer (tidl. Landbrugsraadet),
Mellemfolkeligt Samvirke, Det Etiske Råd, Det
Økologiske Råd, Copenhagen Business School, Danmarks
Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København,
Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk
Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Anvendt
KommunalForskning, Center for Regional- og Turismeforskning,
Danmarks Designskole, Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk
Arkitektur Center, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk
Sundhedsinstitut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Forsvarets
Forskningstjeneste, IT-Vest, Kennedy Centret, Nationalmuseet,
Rigsarkivet, SFI - Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, Statens Serum Institut, Statsbiblioteket,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, Danmarks
Jurist og Økonomforbund, Dansk Erhverv, Dansk
Magisterforening, Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Ingeniørforeningen i Danmark,
IT-Branchen, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Danske Universiteter,
Sektorforskningens Direktørkollegium, Carlsbergfondet,
Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks
Grundforskningsfond, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
De Økonomiske Råd, Højteknologifonden,
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Rockwool Fonden, Rådet
for Teknologi og Innovation og Veluxfonden.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | For 2012: mindreudgift på op til 6 mio.
kr. For de følgende år: mindreudgift på ca. 10 mio. kr. | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
(Lov om Teknologirådet)
Lov om Teknologirådet foreslås
ophævet. Hermed gennemføres den politiske aftale om
bortfald af de årlige bevillinger til Teknologirådet
som led i en omprioritering af ressourcer til
forskningsformål. Ved bortfald af bevillingen til
Teknologirådet opnås tillige en fritstilling af det
faglige område, som Teknologirådet hidtil har
varetaget.
Til § 2
(Lov om Det Etiske Råd)
Det fremgår af lov om Det Etiske Råd,
at rådet samarbejder med bl.a. Teknologirådet. Da
Teknologirådet foreslås nedlagt, skal omtalen af
Teknologirådet udgå af lov om Det Etiske Råd.
Til § 3
(Ikrafttræden)
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed bliver
Teknologirådet nedlagt.
Det fremgår af § 12 i lov om
Teknologirådet, at statskassen overtager rådets
rettigheder og forpligtelser, hvis rådet nedlægges. Da
denne bestemmelse ophæves, foreslås det i stk. 2, at Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser overtager alle
rådets aktiver og passiver og indtræder i alle
rådets rettigheder og forpligtelser med henblik på at
sikre afviklingen af Teknologirådets aktiviteter.
Med det sigte så vidt muligt at
færdiggøre Teknologirådets aktiviteter i
overensstemmelse med rådets hidtidige formål kan
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser anmode personer med indsigt i rådets aktiviteter
om at bistå med afviklingen af rådets aktiviteter.
Afviklingen kan tage form bl.a. som en hel eller delvis
færdiggørelse af igangværende opgaver, som en
hel eller delvis overdragelse af igangværende opgaver til
færdiggørelse i andet regi, ved en økonomisk
opgørelse af rettigheder og forpligtelser eller en
kombination heraf. For at kunne udnytte erfaringerne i
Teknologirådets hidtidige sekretariat vil ressourcerne i
sekretariatet i videst mulige omfang blive søgt inddraget i
processen.
Afviklingen af Teknologirådets rettigheder
og forpligtelser forventes tilendebragt i løbet af 2012.
§ 4
(Territorial gyldighed)
Lov om Teknologirådet indeholder ikke
bestemmelser om lovens territoriale gyldighed. Det må dog
lægges til grund, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, da loven alene regulerer
en konkret institution i Danmark. Det foreslås derfor, at
lovforslaget ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Dog er der hjemmel til at kunne sætte den i
§ 2 foreslåede ændring af lov om Det Etiske
Råd i kraft for Færøerne, da denne lov kan
sættes i kraft for Færøerne.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
| | | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | § 1.
Teknologirådet er en selvejende institution, hvis
formål er | | Lov nr. 375 af 14. juni 1995 om
Teknologirådet ophæves. | 1) at følge den teknologiske
udvikling, | | | 2) at gennemføre udredninger og
helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konsekvenser for
samfundet og den enkelte borger, | | | 3) at foranstalte selvstændig
teknologivurdering og | | | 4) at formidle resultatet af sit arbejde
til Folketinget og til samfundets øvrige politiske
beslutningstagere samt til den danske befolkning med henblik
på at støtte og fremme en folkelig
teknologidebat. | | | Stk. 2. Rådet
vælger selv sine vurderingsmetoder, idet der lægges
vægt på metoder, som inddrager individuelle
repræsentanter for befolkningen direkte i
vurderingerne. | | | Stk. 3. Rådet
følger den teknologiske udvikling nationalt såvel som
internationalt og foretager formidling af oplysninger om andre
landes aktiviteter om teknologivurdering og
teknologivurderingsmetoder. | | | | | | § 2.
Teknologirådet består af en bestyrelse og et
repræsentantskab. Til rådet knyttes et
sekretariat. | | | | | | § 3.
Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og
10 medlemmer, der beskikkes af ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser. Ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser udpeger formanden og 3
medlemmer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling
fra Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark. 1 medlem beskikkes efter indstilling
fra Dansk Arbejdsgiverforening. 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 1 medlem beskikkes
efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen i fællesskab. 1 medlem beskikkes
efter indstilling fra de statslige forskningsråd i
fællesskab. | | | Stk. 2. Medlemmer af
Folketinget kan ikke være medlem af rådets
bestyrelse. | | | Stk. 3. Formanden og
bestyrelsens medlemmer beskikkes for en periode af 3 år.
Genbeskikkelse kan finde sted én gang. | | | | | | § 4.
Bestyrelsen fastlægger selv Teknologirådets
arbejdsopgaver. Rådet er rådgivende både for
Folketinget og for regeringen, som kan foreslå rådet at
tage konkrete emner op til vurdering og debat. | | | Stk. 2.
Teknologirådet samarbejder med andre råd og nævn
og drøfter løbende afgrænsning og
opgavefordeling med disse. | | | Stk. 3. Rådets
bestyrelse fastsætter selv sin forretningsorden. | | | | | | § 5.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser nedsætter i tilknytning til bestyrelsen et
repræsentantskab på højst 50 medlemmer. | | | Stk. 2.
Repræsentantskabet sammensættes sådan: | | | | | | 1) 1 medlem udpeges af hvert af de
statslige forskningsråd, | | | 2) 1 medlem udpeges af
Erhvervsudviklingsrådet, | | | 3) 2 medlemmer udpeges af Dansk
Folkeoplysnings Samråd, | | | 4) 1 medlem udpeges af
Forbrugerrådet, | | | 5) 1 medlem udpeges af ministeren for
ligestilling og kirke, | | | 6) 1 medlem udpeges af Danmarks
Naturfredningsforening, | | | 7) 1 medlem udpeges af
Friluftsrådet, | | | 8) 1 medlem udpeges af Mellemfolkeligt
Samvirke, | | | 9) 1 medlem udpeges af
Højskoleforeningen, | | | 10) 5 medlemmer udpeges af
Landsorganisationen i Danmark, | | | 11) 5 medlemmer udpeges af Dansk
Arbejdsgiverforening, | | | 12) 2 medlemmer udpeges af
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, | | | 13) 1 medlem udpeges af Akademikernes
Centralorganisation, | | | 14) 1 medlem udpeges af Dansk
Industri, | | | 15) 1 medlem udpeges af
Landbrugsraadet, | | | 16) 1 medlem udpeges af Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, | | | 17) 1 medlem udpeges af Det godkendte
Teknologiske Servicesystem, | | | 18) 1 medlem udpeges af Kræftens
Bekæmpelse, | | | 19) 1 medlem udpeges af De samvirkende
Invalideorganisationer, | | | 20) 1 medlem udpeges af Økologisk
Råd, | | | 21) 1 medlem udpeges af Dansk Ungdoms
Fællesråd, | | | 22) 1 medlem udpeges af Københavns
Kommune, | | | 23) 1 medlem udpeges af Frederiksberg
Kommune, | | | 24) 1 medlem udpeges af
Amtsrådsforeningen i Danmark, | | | 25) 1 medlem udpeges af Kommunernes
Landsforening, | | | 26) 1 medlem udpeges af
Finansrådet. | | | Stk. 3. Ud over de i
stk. 2 nævnte medlemmer udpeger Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
højst 9 medlemmer, som er kyndige i den moderne teknologi og
dens muligheder, og som er brugere af den moderne teknologi, samt
eventuelt andre personer med interesse for området. | | | Stk. 4. Ministeriet
for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers
udpegning efter stk. 3 sker efter drøftelse med
bestyrelsen for at sikre, at alle væsentlige interesser
bliver repræsenteret. | | | | | | § 6.
Repræsentantskabets medlemmer beskikkes for 3 år med
mulighed for genbeskikkelse. | | | Stk. 2.
Teknologirådets bestyrelse fastsætter
repræsentantskabets forretningsorden. | | | Stk. 3.
Repræsentantskabet indkaldes til to årlige
møder. Bestyrelsen kan deltage i møderne, som ledes
af bestyrelsens formand, der også er formand for
repræsentantskabet. | | | Stk. 4. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser og
medlemmerne af et af Folketinget nedsat udvalg kan deltage i
repræsentantskabets møder. | | | Stk. 5.
Repræsentantskabets opgave er at tjene som forum for en
åben debat om aktuelle emner med relation til
teknologivurdering, herunder fremsætte ideer og forslag til
nye initiativer samt drøfte rådets gennemførte
initiativer. | | | | | | § 7.
Rådets formand ansætter en sekretariatsleder til at
forestå et sekretariat, som skal varetage
sekretariatsopgaverne for bestyrelsen og for
repræsentantskabet. | | | | | | § 8.
Teknologirådet aflægger én gang om året en
beretning til Folketinget og offentligheden om rådets
aktiviteter. | | | | | | § 9.
Rådets rammebevilling fastsættes på de
årlige finanslove. | | | Stk. 2. Bestyrelsen
forestår prioriteringen af rådets opgaver og
bevillingens administration. | | | Stk.3. Rådet følger statens
almindelige regler for regnskabsaflæggelse og revision. | | | | | | § 10. Ved udpegning af medlemmer til
bestyrelsen for Teknologirådet og repræsentantskabet
finder lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem
mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige
udvalg, kommissioner og lignende anvendelse. | | | | | | § 11. Ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser fører tilsyn
med rådet, herunder med rådets administration og
anbringelse af midler. Regnskabet skal revideres af
Rigsrevisionen. | | | Stk. 2. Det reviderede
årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser. | | | Stk. 3. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser og
Rigsrevisionen kan til enhver tid afkræve bestyrelsen enhver
oplysning, som ministeren og Rigsrevisionen anser for
fornøden. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser og Rigsrevisionen skal til enhver
tid have adgang til at gøre sig bekendt med rådets
bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt. | | | Stk. 4. Rigsrevisionen
kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang
på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det
nødvendige materiale i øvrigt findes. | | | | | | § 12. Hvis Teknologirådet
nedlægges, overtager statskassen rådets rettigheder og
forpligtelser. | | | | | | § 13. Loven træder i kraft den
1. august 1995. | | | Stk. 2. Lov om
teknologinævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 30.
december 1989, ophæves. | | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske
Råd, som ændret ved § 16 i lov nr. 545 af 24.
juni 2005 og § 45 i lov nr. 593 af 14. juni 2011,
foretages følgende ændring: | | | | § 9.
Det Etiske Råd virker i et samarbejde med Den Centrale
Videnskabsetiske Komité, Det Dyreetiske Råd,
Teknologirådet og relevante myndigheder m.v. Stk. 2. - -
- | | 1. I § 9, stk. 1, udgår
», Teknologirådet«. | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. | | | Stk. 2.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser overtager ved lovens ikrafttræden alle
rådets aktiver og passiver og indtræder i alle
rådets rettigheder og forpligtelser. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser afbeskikker
Teknologirådets hidtidige bestyrelse og
repræsentantskab og forestår afviklingen af
rådets aktiviteter. | | | | | | § 4 | | | | | | Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland. § 2 kan dog ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. |
|