Betænkning afgivet af
Transportudvalget den 22. marts 2012
1. Ændringsforslag
Enhedslisten har stillet 12 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2012 og var til 1.
behandling den 2. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og transportministeren sendte
den 7. november 2011 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del -
bilag 53. Den 25. januar 2012 sendte transportministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Frantz Fischer, Aarhus N.
Transportministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 54 spørgsmål til
transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget
(DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3
og 5 stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti mener, at letbaner (sporvogne) er fremtidens
løsning til kollektiv trafik i de større byer, da det
er godt for miljøet, og der er stor komfort.
Det var vigtigt for Dansk Folkeparti, at der i aftalen om
grøn transportpolitik fra 2009 blev afsat midler til Aarhus
Letbane.
Med vedtagelsen af anlægsloven sættes Aarhus
Letbane for alvor i gang, og bliver forhåbentlig sammen med
det allerede besluttede Ring3-letbane-projekt i København
frontløber for lignende projekter i Odense og Aalborg.
Der er ingen tvivl om, at Aarhus Letbane vil give et
kæmpe løft til den kollektive trafik i området
og på sigt også i omegnskommunerne, når letbanen
løbende skal udbygges. En barriere for denne udbygning,
bl.a. til Grenaa og Odder, er imidlertid den manglende
elektrificering af strækningen Grenaa-Odder.
Denne elektrificering er i lovforslaget en tilvalgsordning,
som skal finansieres af bl.a. Norddjurs Kommune. Det virker ikke
rimeligt, at dele af letbanen skal være tilkøb og
derfor afhængig af, om den enkelte kommune har råd. Da
elektrificering er en væsentlig forudsætning for at
få letbanen til Grenaa og Odder, burde denne naturligvis
være en del af anlægsloven. Dansk Folkeparti
støtter derfor Enhedslistens ændringsforslag nr. 1, 3
og 5.
Et andet mindretal (EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten er generelt positivt indstillet over for
lovforslaget, idet det ikke alene udbygger og forbedrer den
kollektive trafik i Aarhusområdet. Letbanen vil også
kunne tiltrække mange bilister og vil derved lette
trængsels- og miljøproblemerne i området.
Lovforslaget, som det foreligger, indeholder imidlertid en
række mangler i forhold til den opgave, som skal
løses, og derfor stiller Enhedslisten nedenstående
ændringsforslag til lovforslaget.
Det er således vigtigt for Enhedslisten at sikre, at
Aarhus Letbane I/S ikke opløses, men fortsætter sit
arbejde med at sikre yderligere udbygning af letbanen i
Aarhusområdet, jf. ændringsforslag nr. 7. Samtidig
ønsker Enhedslisten, jf. ændringsforslag nr. 8, at
staten er med til at påtage sig ansvaret for letbanens videre
drift, ligesom det er tilfældet med Metroen. Endvidere
foreslår Enhedslisten med ændringsforslag nr. 1, 3 og
5, at letbanen elektrificeres, og at Banedanmark overtager ansvaret
for banens infrastruktur. Ændringsforslagene vil sikre, at
der ikke skabes unødvendige og komplicerede
grænseflader mellem el- og dieseldrift og i forhold til
ansvaret for banens infrastruktur, som skal placeres i
Banedanmark.
Desuden er det centralt for Enhedslisten, at etableringen af
Aarhus Letbane sker med en klar social profil. Derfor har
Enhedslisten stillet ændringsforslag nr. 2 om en social
klausul, således at udbuddet af letbanen skal indeholde krav
om ansættelse af erhvervsuddannelses- og
erhvervsgrunduddannelseselever.
Endelig lægger Enhedslisten med ændringsforslag
nr. 4 vægt på, at medlemmerne af bestyrelsen af Aarhus
Letbane I/S har stor faglig indsigt i kollektiv trafik,
trafikplanlægning og samspillet mellem de forskellige
transportformer.
Ud over de stillede ændringsforslag er det generelt
Enhedslistens opfattelse, at anlægsbudgettet til Aarhus
Letbane bør forhøjes til et sådant niveau, at
letbanen kan etableres, så den lever op til det
driftsmæssige, teknologiske og servicemæssige niveau,
der er det gennemsnitlige for andre europæiske letbaner. Det
bør således ikke være nødvendigt for
kommunerne at anvende tilkøbsydelser for at opnå et
niveau, der svarer til normen for moderne letbaner i de lande, vi
normalt sammenligner os med. Det vil sige, at elektrificering og
minimum halvtimesdrift på de yderste strækninger og
lign. ikke skal være tilkøbsydelser.
Enhedslisten ser desuden gerne, at Grenaabanen renoveres til
nutidig standard. Det vil sige, at de mere end 60 år gamle
skinner og sveller udskiftes. Dette skal også omfatte
strækninger, dæmninger med blød jordbund m.v.
Enhedslisten foreslår endvidere, at Grenaabanen opgraderes
fra de nuværende 75 km/t til 120 km/t, og at Grenaabanen
udbygges til godstrafik med kørsel efter
jernbanesikkerhedsdirektivet.
Enhedslisten lægger vægt på, at letbanen
skal have fuld internetdækning i alle letbanetog på den
samlede strækning i form af trådløst internet
til fri afbenyttelse. Enhedslisten mener endelig, at der skal
stilles krav til førere af letbanen, der svarer til de krav,
der stilles til lokoføreraspiranter. Eventuelt kan letbanen
være en »forskole« for dem, der senere
ønsker at uddanne sig til lokofører.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal (EL), tiltrådt af
et mindretal (DF):
1) I
stk. 2 indsættes som 2. pkt.:
»Der gennemføres elektrificering af hele
letbanestrækningen.«
[Hele Aarhus Letbane elektrificeres
i stedet for elektrificering som tilkøb]
Til § 4
Af et mindretal (EL):
2)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Udbuddet
af letbanen skal indeholde krav om ansættelse af
erhvervsuddannelses- og erhvervsgrunduddannelseselever.«
[Krav om social klausul om
praktikpladser i udbuddet af anlæg af letbanen]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af
et mindretal (DF):
3) Stk.
3, der bliver stk. 4, udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Til § 5
Af et mindretal (EL):
4)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
Bestyrelsen skal primært bestå af personer med stor
faglig indsigt i kollektiv trafik, trafikplanlægning og
samspillet mellem de forskellige transportformer.«
[Krav til bestyrelsesmedlemmers
kompetencer]
Til § 10
Af et mindretal (EL), tiltrådt af
et mindretal (DF):
5) Stk.
3 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Til kapitel 4
Af et mindretal (EL):
6)
Kapiteloverskriften affattes således:
»Fortsættelse af Aarhus
Letbane I/S og oprettelse af et driftsselskab«
[Sikring af fortsættelse af
Aarhus Letbane I/S og oprettelse af et driftsselskab]
Til § 14
Af et mindretal (EL):
7) Stk.1
affattes således:
»Aarhus Letbane I/S fortsætter sin virksomhed og
bidrager teknisk og finansielt i forbindelse med anlæg af
øvrige planlagte letbanestrækninger i
Aarhusområdet.«
[Fortsættelse af Aarhus
Letbane I/S i stedet for opløsning af selskabet]
Af et mindretal (EL):
8) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2. Aarhus
Kommune, transportministeren og Region Midtjylland opretter et
driftsselskab, der har til formål at stå for driften af
Aarhus Letbane. Banedanmark tildeles ansvaret for vedligeholdelsen
af letbanens infrastruktur. Driftsselskabet etableres som et
interessentskab, og selskabet kan oprette
datterselskaber.«
[Staten indgår i
driftsselskab, og Banedanmark vedligeholder letbanens
infrastruktur]
Af et mindretal (EL):
9) I
stk. 3 og 5
ændres »drifts- og infrastrukturselskabet« til:
»driftsselskabet«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 8]
Af et mindretal (EL):
10) I
stk. 4 ændres »drifts- og
infrastrukturselskab« til: »driftsselskab«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 8]
Af et mindretal (EL):
11) I
stk. 6 ændres »drifts- og
infrastrukturselskabets« til:
»driftsselskabets«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 8]
Til § 26
Af et mindretal (EL):
12) I
det under nr. 1 foreslåede § 5, stk. 6, ændres »drifts-
og infrastrukturselskabet« til:
»driftsselskabet«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 8]
Bemærkninger
Til nr. 1, 3 og 5
Enhedslisten vil med ændringsforslagene sikre, at hele
letbanen elektrificeres. Dieseldrift på forskellige dele af
letbanen vil ikke være til gavn for miljøet, og det
bør søges at minimere udledning fra dieselmotorer,
særlig i bymæssig bebyggelse. Desuden kan det med en
fuldstændig elektrificering undgås at skulle
indkøbes hybridmateriel, der dels er dyrere i indkøb,
dels vil medføre større vedligeholdelsesomkostninger
i forhold til ren eldrift.
Til nr. 2
Aarhus Letbane I/S skal, jf. lovforslagets § 4, foretage
offentligt udbud af anlæg af letbanen.
Enhedslisten foreslår med ændringsforslaget, at
udbudsmaterialet skal indeholde krav om ansættelse af
erhvervsuddannelses- og erhvervsgrunduddannelseselever i
forbindelse med udførelse af anlægget af letbanen. Et
sådant krav om sociale klausuler vil bidrage til at skaffe
relevante praktikpladser til elever i erhvervsuddannelser og
erhvervsgrunduddannelser.
Til nr. 4
Enhedslisten foreslår med ændringsforslaget, at
der i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer skal
lægges vægt på indsigt i forhold
vedrørende kollektiv trafik, trafikplanlægning og
samspillet mellem forskellige transportformer.
Til nr. 6-12
Der lægges i lovforslaget op til, at Aarhus Letbane I/S
opløses, når letbanen er færdigbygget.
Enhedslisten foreslår med ændringsforslag nr. 7,
at Aarhus Letbane I/S i stedet bevares og bidrager teknisk og
finansielt til gennemførelsen af de øvrige planlagte
letbanestrækninger i Aarhusområdet.
Enhedslisten foreslår med ændringsforslag nr. 8 at
staten skal deltage i det nye driftsselskab ligesom det er sket i
forbindelse med metroen i København. Desuden tildeles
ansvaret for vedligeholdelsen af letbanens infrastruktur
Banedanmark.
Ændringsforslag nr. 6 og 9-12 er
konsekvensændringer som følge af ændringsforslag
nr. 7 og 8.
Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Magnus
Heunicke (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S)
Torben Hansen (S) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen
(RV) Lone Loklindt (RV) Jesper Petersen (SF) Anne Baastrup (SF)
Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas
Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)
nfmd. Lars Christian Lilleholt
(V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian
Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn
Dohrmann (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Lars
Barfoed (KF) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 77
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra transportministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | Henvendelse af 7/3-12 fra Frantz Fischer,
Aarhus N |
6 | 2. udkast til betænkning |
| | |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 77
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorfor Odder Kommune og Odderbanen ikke omtales i
lovforslaget, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om ministerens kommentar til
Letbanesamarbejdets anmodning i høringssvar af 25/11-11 om
mulighederne for, at en eventuel senere udvidelse af letbanen med
nye linjer indgår i det nuværende projektarbejde, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorfor staten indtager en så tilbagetrukken rolle i
forhold til den planlagte udbygning af et letbanenet i Aarhus, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvordan letbaneselskabet vil være stillet i
tilfælde af tvist med entreprenøren eller andre, efter
at staten har overdraget sin andel til letbaneselskabet, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorfor staten forbliver i Metroselskabet og dermed bliver en
del af den tvist, som COMET har rejst mod selskabet, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der er EU-bestemmelser, der hindrer, at driften af en
letbane i Aarhus gives i koncession til f.eks. Midttrafik uden at
sende driften i udbud, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der er eksempler på større
anlægsopgaver her i landet, hvor det er byderen på en
konkret opgave, der bestemmer driftsformen, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, med hvilken begrundelse etablering af værksted og depot
samt elektrificering af hele strækningen fra Odder til Grenaa
ikke indgår i anlægsbudgettet, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der ved metrobyggeriet i København tilbydes
»tilkøbsydelser« til deltagende kommuner i
lighed med, hvad der i lovforslaget tilbydes kommunerne i det
midtjyske og på Djursland, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt det afsatte beløb på 1,4 mia. kr.
indeholder reserve, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvor meget Djurslandskommunerne skal betale i
tilkøbsydelser, for at letbanen vil blive elektrificeret
hele vejen til Grenaa, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvor meget Djurslandskommunerne skal betale i
tilkøbsydelser, for at driftsomfanget kan udvides til
halvtimesdrift, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvordan Djurslandskommunerne sikres adgang til billige
lån til finansiering af eventuelle tilkøbsydelser, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. , om der indføres et princip,
der også vil finde anvendelse ved motorvejsbyggeri i
områder med et spinkelt trafikunderlag, hvor kommuner og
regioner vil blive stillet over for et lignede krav med hensyn til
anlæg af f.eks. lokale broer, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvor meget det vil koste for letbaneselskabet at opbygge og
drive sin egen infrastrukturorganisation sammenlignet med, hvad det
vil koste at overlade hele opgaven til Banedanmark, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om ministeren vil uddybe, hvem det
er mest hensigtsmæssigt for, »at den mest
hensigtsmæssige løsning(er), at Grenaabanen forbliver
i statslig regi«, når den øvrige del af
strækningen skal overgå til andet selskab/anden
operatør, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. , om ministeren er opmærksom
på de grænsefladeproblemer, der kan/vil opstå,
når der er to infrastrukturforvaltere, der får ansvaret
for letbanen fra Odder til Grenaa, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
18 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der er opnået enighed mellem Banedanmark,
Region Midtjylland og Aarhus Kommune om renovering og fremtidigt
vedligehold af Grenaabanen, til transportministeren, og ministerens
svar herpå |
19 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvordan letbaneselskabet er stillet, såfremt Banedanmark
ikke kan/vil imødekomme letbaneselskabets krav til f.eks.
baneanlæggets tekniske niveau, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
20 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt og i hvilket omfang letbaneselskabet kan gøre
Banedanmark ansvarlig for et ikketilfredsstillende teknisk niveau,
til transportministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der vil ske en opgradering af Grenaabanen fra 75 km/t
til 100 km/t, og hvad det vil koste, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
22 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt istandsættelse af Grenaabanens perroner, hvis
tilstand er under middel, jf. »Vedligeholdelsesrapport for
Grenaabanen«, samt forhøjelse af perronerne til 55 cm
vil være tilendebragt, inden letbanen påbegynder
driften, eller hvorvidt det vil være en tilkøbsydelse
for Djurslandskommunerne, til transportministeren, og ministerens
svar herpå |
23 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt hele letbanestrækningen vil have fuld
it-dækning, når den tages i brug, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. , om ministeren kan be- eller
afkræfte, at det vil koste ca. 150 mio. kr. at renovere
Grenaabanen, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. , om ministeren kan be- eller
afkræfte, at skinner og sveller på Grenaabanen har en
alder på 50-60 år, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
26 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt Grenaabanen vil blive overdraget uden
vedligeholdelsesefterslæb, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt Banedanmarks rapport »Vedligeholdelsesrapport
for Grenåbanen 2011« er valid, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
28 | Spm. , om ministeren vil forholde sig til,
at COWI i sin kommentar til Banedanmarks rapport om Grenaabanen
skriver (afsnit 2.2.1. ), at »På sporområdet er
det meget sparsomt mht. dokumentationen for tilstanden af
sporet«, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. , om ministeren kan forholde sig til,
at COWI i sin kommentar til Banedanmarks rapport om Grenaabanen
skriver (afsnit 2.3): »Det er ikke muligt at se, hvordan
omkostningerne fordeler sig over en 10 års periode«,
til transportministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der vil blive fulgt op på COWI's anbefaling om
at »supplere den foreliggende rapport [»Banedanmarks
rapport om Grenåbanen«] med en vurdering af andre
forhold som ikke direkte er forankret i en
vedligeholdelsesorganisation, men kan have betydning for banens
fremtidige omkostninger til drift og vedligehold«, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. , om ministeren finder det
hensigtsmæssigt, at Banedanmarks rapport om Grenaabanen
ifølge COWI mangler en vurdering af føringsveje
(kabelrender, -brønde og -blokanlæg), til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for divergensen i Banedanmarks rapport om Grenaabanen, hvor det
side 5 hedder, at »der er ikke konstateret blød bund
på strækningen«, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
33 | Spm. , om ministeren finder, at COWI's
kommentar til Banedanmarks »Vedligeholdelsesrapport for
Grenåbanen 2011« er valide, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
34 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt det fremmer letbanens succes, at reduceret drift
gøres muligt, allerede inden letbanen er blevet anlagt, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
35 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvor meget det vil koste, såfremt letbanen på hele
strækningen designes til a) dieseldrift, b) eldrift eller c)
hybriddrift (en blanding mellem a og b), til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
36 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, om der i Europa findes andre hybridletbaner end Kassels, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
37 | Spm. om, hvordan ministeren forholder sig
til kørsel med godstog på letbanen mellem Aarhus og
Grenaa Havn, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. , om ministeren finder, at samfundet
får en god udnyttelse af de investerede midler, såfremt
letbanen ikke designes, så det bliver muligt at betjene
Grenaa Havn med godstog, til transportministeren, og ministerens
svar herpå |
39 | Spm. , om ministeren kan be- eller
afkræfte DI Transports tal, jf. høringssvaret, om at
driftsomkostningerne i forbindelse med godstogskørsel
på Grenaabanen vil beløbe sig til 15-20 mio. kr. p.a.
, til transportministeren, og ministerens svar herpå |
40 | Spm. , om ministeren vil inddrage
anlæg af et selvstændigt tracé til godstog
mellem Grenaabanen og længdebanen ved Geding, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
41 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt kørsel med godstog på letbanen
indebærer, at denne så også skal være
omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
42 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvilke uddannelseskrav, der vil blive stillet til det
personel, der skal føre letbanen, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
43 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der i de europæiske lande, hvor der
kører letbaner, anvendes buschauffører til betjening
af letbanerne eller personel, der kan leve op til kravene om at
blive lokofører, til transportministeren, og ministerens
svar herpå |
44 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med
jernbanesikkerhedsdirektivet, at en letbane, der er underlagt
direktivets bestemmelser, føres af buschauffører, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt det vil være muligt kun at lade letbanen
være omfattet af lokomotivførerdirektivet, mens der
dispenseres fra interoperabilitetsdirektivet, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
46 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt der skal udarbejdes individuelle og detaljerede
arbejdsbeskrivelser ved nedlæggelse af hver enkelt usikrede
jernbaneoverkørsel på Grenaabanen, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
47 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorledes Banedanmark vil håndtere de
overkørsler, hvor bygninger/terrænforhold forhindrer
en forbedring af oversigtsforholdene, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
48 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, i hvilket omfang der vil blive etableret alternative
krydsninger af Grenaabanen - især for de lette trafikanter -
i forbindelse med at der nedlægges overkørsler, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
49 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorledes Banedanmark vil håndtere de fire
overkørsler i Risskov, som erfaringsmæssigt har vist
sig at være problematiske, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
50 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for Banedanmarks erfaringer med sensorteknologi til
overvågning af baneoverkørsler og dæmninger
omkring banestrækninger, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
51 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, hvorvidt det vil være muligt i letbanen at medtage
cykler, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
52 | Spm. , om ministeren kan gøre rede
for, i hvilket omfang eldriftsservitutten vil blive
gennemført med den fornødne konsekvens på
strækningen Odder-Grenaa, når dette ikke er
tilfældet på de nuværende elektrificerede
strækninger, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
53 | Spm. om, hvordan kommunerne med letbane
uden for Aarhus sikres indflydelse på letbanedriften og
letbanens udformning i deres område, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
54 | Spm. , om ministerens kommentar til
henvendelsen af 7/3-12 fra Frantz Fischer, Aarhus N, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |