Fremsat den 25. januar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Nedsættelse af varighedskrav til ret og pligt tilbud og ændring af tidspunktet for gentagen aktivering for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 1364 af 28. december 2011 og senest ved lov nr. 17 af 15. januar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 2, 1. pkt. og § 91 a, stk. 1, ændres »4 uger« til: »2 uger«.

2. I § 96, stk. 2, ændres »§ 95, har afsluttet det første tilbud« til: »§ 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter § 95«.

3. I § 96 indsættes som stykke 3 og 4:

»Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som er fyldt 30 år, har afsluttet det første tilbud efter § 92 eller § 95, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 4. Hvis en person, der er omfattet af stk. 3, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et tilbud efter dette kapitel, overgår til at være omfattet af stk. 2, har personen senest 1 måned efter overgangen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 2. Der må dog højst være en sammenhængende periode på 12 måneder uden tilbud efter dette kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 12. marts 2012.

§ 3

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse for de personer, der efter lovens ikrafttræden opnår ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitlerne 16 og 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et tilbud af 4 ugers varighed efter de hidtil gældende regler i § 84, stk. 2, 1. pkt., og § 91 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 2 ugers sammenhængende varighed, har personen efter afslutningen af tilbuddet ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud af 4 ugers varighed efter de hidtil gældende regler i § 84, stk. 2, 1. pkt., og § 91 a, stk. 1, men som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til et tilbud af mindst 2 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden. Hvis personen anmoder herom, har pågældende dog ret til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Stk. 4. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 96, stk. 2, har efter lovens ikrafttræden ret og pligt til at påbegynde det efterfølgende tilbud efter at have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder efter afslutning af et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

§ 4

Stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for kommunernes opgørelse og betaling af medfinansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen for 2012, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten.

Lovforslaget har til formål at medvirke til at gøre beskæftigelsesindsatsen mere fleksibel i forhold til indsatsen for den enkelte ledige. Ved ændringer får kommunerne mulighed for at tilrettelægge en mere smidig og individuel indsats.

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om følgende elementer:

- Nedsættelse af varighedskrav til ret og pligt tilbud fra 4 til 2 uger for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

- Tidspunktet for gentagen aktivering for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, sættes op til hver 12. måned i stedet for hver 6. måned.

Når der i lovforslaget omtales kontanthjælpsmodtagere, refereres der til kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af indsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke til kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter lov om integration af udlændinge i Danmark.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af varighedskravet til ret og pligt tilbud

2.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler har dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ret og pligt til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det indebærer, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere senest efter en nærmere fastsat ledighedsperiode har ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel 10-12 i loven. Kommunerne har samtidigt pligt til at finde disse ret og pligt tilbud til de ledige.

Ret og pligt tilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal efter gældende regler have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.

Det kan føre til, at aktive tilbud, fx jobsøgningskurser, bliver unødigt langvarige og ikke tilrettelægges individuelt.

2.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at nedsætte varighedskravet til ret og pligt tilbud fra 4 til 2 uger for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med henblik på at give kommunerne mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de aktive tilbud.

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil således ikke længere, når pågældende skal have et ret og pligt tilbud, blive mødt med et ufleksibelt standardkrav om at skulle deltage i tilbud i en sammenhængende periode på 4 uger, ofte uden vurdering af, om det er det bedste for pågældende, hvilket kan føre til, at fx et tilbud om et jobsøgningskursus bliver unødigt langvarigt på grund af varighedskravet. Indsatsen skal i stedet i langt højere grad tilrettelægges individuelt under hensyntagen til, hvilke tilbud der bedst medvirker til at bringe personen videre i arbejde eller for de unges vedkommende i uddannelse. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at give et længerevarende tilbud, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den netop vedtagne lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år og ophævelse af ret og pligt for dagpengemodtagere til fuldtidsaktivering (Lov nr. 17 af 15. januar 2012).

2.2. Ændring af tidspunktet for gentagen aktivering for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år

2.2.1. Gældende regler

Når ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år har afsluttet deres første tilbud, har de ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud, hver gang personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

2.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at minimumsfrekvensen for ret og pligt til efterfølgende tilbud til ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år sættes op til hver 12. måned i stedet for hver 6. måned. Disse ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil således ikke længere blive mødt med et ufleksibelt standardkrav om at skulle deltage i efterfølgende tilbud med 6 måneders mellemrum.

Ved at gøre reglerne mere fleksible for denne målgruppe får kommunerne mulighed for at gennemføre en mere smidig og individuelt tilrettelagt indsats, hvor hensynet til den enkelte kommer i første række.

Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat vil have mulighed for at igangsætte tilbud, der rækker ud over minimumsregelsættet, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.

Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil fortsat have ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er offentlige mindreudgifter i 2012 på 199,7 mio. kr. og 179,5 mio. kr. i 2013 og frem, jf. den sammenfattende tabel 3.

3.1. Nedsættelse af varighedskravet til ret og pligt tilbud

Som konsekvens af forslaget forventes aktiveringsomfanget for målgruppen reduceret. Der forventes således i 2012 at være ca. 625 færre helårspersoner i aktive tilbud, heraf ca. 500 dagpengemodtagere og 125 kontanthjælpsmodtagere. Fra 2013 og frem forventes der at være ca. 825 færre helårspersoner i aktive tilbud, heraf 650 dagpengemodtagere og 175 kontanthjælpsmodtagere. Det lavere aktiveringsomfang giver anledning til forventede besparelser på de offentlige udgifter til aktiveringstilbud i form af vejledning og opkvalificering og løntilskud. Udgifterne til de lediges forsørgelse i form af dagpenge og kontanthjælp forventes samtidig at stige som følge af den forventede nettoreduktion i antallet af ledige, der er aktiveret i løntilskud. Endelig vil kommunerne som følge af det lavere aktiveringsomfang komme til at bære en større andel af udgiften til de lediges forsørgelse, som følge af forskellen på refusionssatsen/medfinansieringsgraden i aktive og passive perioder.

Forslaget skønnes at medføre en årlig offentlig mindreudgift på 57,2 mio. kr. i 2012 og 76,2 mio. kr. fra 2013 og frem, jf. tabel 1.

Lovforslaget træder i kraft 12. marts 2012. De økonomiske konsekvenser i 2012 er derfor forudsat at udgøre ¾ af de økonomiske konsekvenser i 2013 og frem.

3.2. Ændring af tidspunktet for gentagen aktivering for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år

Dette forslag forventes også at føre til en reduktion i aktiveringsomfanget for målgruppen og dermed til en reduktion i såvel statens som kommunernes udgifter til aktivering. Der forventes således i 2012 at være ca. 2.240 færre helårspersoner i tilbud. Fra 2013 og frem forventes der at være ca. 1.600 færre helårspersoner i tilbud. Udgifterne til kontanthjælp forventes samtidig at stige som følge af den forventede nettoreduktion i antallet af ledige, der er aktiveret i løntilskud. Forslaget skønnes på den baggrund at medføre en årlig offentlig mindreudgift på ca. 143 mio. kr. i 2012 og ca. 103 mio. kr. fra 2013 og frem.

Heri indgår forventede mindreudgifter til kommunal administration på 4,7 mio. kr. i 2012 og 3,4 mio. kr. i 2013 og frem samt engangsudgifter til IT i staten på 2,0 mio. kr. i 2012.

Ved lovens ikrafttrædelse vil der være et halvt år, hvor kommunen ikke har pligt til at give aktive tilbud til personerne i målgruppen. De økonomiske konsekvensberegninger er korrigeret herfor, og 2012 omfatter dermed en større mindreudgift end i 2013 og frem.

Det er i beregningen af de økonomiske konsekvenser forudsat, at kommunerne også efter regelændringen vil give aktive tilbud svarende til ca. 1/3 af det nuværende aktiveringsniveau.

Herudover forudsættes de økonomiske konsekvenser at have ca. 70 procents helårsvirkning i 2012 som følge af indfasningen af forslaget, som træder i kraft 12. marts 2012.

De kommunale nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud, mens de øvrige kommunale nettoudgifter er omfattet af budgetgarantien.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 84, stk. 2, og § 91 a, stk. 1, skal ret og pligt tilbud, som gives til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.

Det foreslås, at varighedskravet til ret og pligt tilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere nedsættes, således at varighedskravet ændres fra 4 til 2 uger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende regler i § 96, stk. 2 har kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, som har afsluttet det første tilbud efter § 95, ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Det foreslås, at tidspunktet for efterfølgende tilbud for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 og som har afsluttet det første tilbud efter § 92 (som de fik, da de var under 30 år) eller § 95, ændres således, at personen har ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder i stedet for efter 6 måneder.

Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil fortsat have ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Det foreslås endvidere, at ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som overgår til at være arbejdsmarkedsparate, har ret og pligt til tilbud senest 1 måned efter overgangen, hvis de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et ret og pligt tilbud. Hermed får kommunen en rimelig tid til at finde et relevant tilbud til disse personer. Der må dog højst være en sammenhængende periode på 12 måneder uden et ret og pligt tilbud.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 12. marts 2012.

Til § 3

I stk. 1 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse for de personer, der efter lovens ikrafttræden opnår ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitlerne 16 og 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 2 foreslås det, at de personer, som er i et tilbud, der strækker sig ind over tidspunktet for lovens ikrafttræden, bevarer retten og pligten til at gennemføre tilbuddet. En person, der eksempelvis er påbegyndt et tilbud af 4 ugers varighed en uge før lovens ikrafttræden, har således ret og pligt til at gennemføre de 3 uger af tilbuddet, der ligger efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås endvidere, at hvis det tilbud, der strækker sig ind over tidspunktet for lovens ikrafttræden, er af mindst 2 ugers sammenhængende varighed, har personen ikke længere ret og pligt til tilbud af 4 ugers varighed efter de hidtil gældende regler.

I stk. 3 foreslås det, at de personer, der har opnået ret og pligt til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter de hidtil gældende regler, og som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre et tilbud af mindst 2 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden. Personen skal have tilbuddet hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden under hensyn til, at personen allerede inden lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et tilbud.

En person har eksempelvis ret og pligt til at påbegynde et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed den 1. marts 2012, men har af en eller anden grund ikke fået tilbuddet. Efter lovens ikrafttræden har denne person alene ret og pligt til et tilbud af mindst 2 ugers varighed. Personen skal have tilbuddet hurtigst muligt. Når personen har gennemført tilbuddet, har personen herefter ret og pligt til et efterfølgende tilbud efter de regler, der gælder om efterfølgende tilbud. Det betyder for en dagpengemodtager, at personen har ret og pligt til et efterfølgende tilbud senest, når pågældende har modtaget dagpenge i sammenlagt 6 måneder efter afslutningen af tilbuddet af mindst 2 ugers varighed.

Overgangsbestemmelsen i stk. 3 medfører, at ophævelsen af, at ret og pligt tilbud skal være af mindst 4 ugers varighed, også gælder for de personer, der inden lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et tilbud efter de hidtil gældende regler, men som endnu ikke har fået et tilbud af 4 ugers varighed.

Personen vil således ikke længere, når pågældende skal have et ret og pligt tilbud, blive mødt med et ufleksibelt standardkrav om at skulle deltage i tilbud i en sammenhængende periode på 4 uger, ofte uden vurdering af, om det er det bedste for pågældende, hvilket kan føre til, at fx et tilbud om et jobsøgningskursus bliver unødigt langvarigt på grund af varighedskravet. Indsatsen skal i stedet i langt højere grad tilrettelægges individuelt under hensyntagen til, hvilke tilbud, der bedst medvirker til at bringe personen videre i uddannelse eller arbejde.

I stk. 3 foreslås det også, at såfremt en person ønsker det, har personen fortsat ret til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Herudover kan et tilbud stadig være på 4 uger eller mere, uanset, at de ledige ikke har ret og pligt til 4 ugers tilbud efter lovens ikrafttræden, da kommunen altid har mulighed for at tilrettelægge en individuel indsats, der kan forbedre den lediges muligheder for at komme i arbejde eller for de unges vedkommende starte i uddannelse.

Lovens § 1, nr. 4, finder anvendelse for de ikke arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere, som har afsluttet et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed på et tidspunkt før lovens ikrafttræden, og som endnu ikke har modtaget kontanthjælp i en periode på sammenhængende 6 måneder efter afslutningen af tilbuddet.

I stk. 4, foreslås det, at lovens § 1, nr. 3, også finder anvendelse for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et efterfølgende tilbud, og som på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke har gennemført et efterfølgende tilbud af mindst 4 ugers varighed. Disse personer får efter lovens ikrafttræden først ret og pligt til det efterfølgende tilbud, senest når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder efter, at de har afsluttet det seneste tilbud af mindst 4 ugers sammenhændende varighed.

Eksempelvis har en person afsluttet et tilbud af mindst 4 ugers varighed den 31. august 2011. Personen modtager kontanthjælp i en uafbrudt periode frem til lovens ikrafttræden. Personen har efter de hidtil gældende regler ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud senest den 1. marts 2012, men får af en eller anden grund ikke et efterfølgende tilbud inden lovens ikrafttræden. Når loven træder i kraft ændres personens ret og pligt til et efterfølgende tilbud, således at personen først har ret og pligt til det efterfølgende tilbud senest den 31. august 2012.

Overgangsbestemmelsen i stk. 4 medfører, at fritagelsen for ret og pligt for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere til at deltage i efterfølgende tilbud efter 6 måneders sammenhængende ledighed, også gælder for de personer, der inden lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til efterfølgende tilbud efter de hidtil gældende regler. Disse ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil således efter lovens ikrafttræden opnå den fordel, at de ikke længere bliver mødt med et ufleksibelt standardkrav om at skulle deltage i efterfølgende tilbud med 6 måneders mellemrum uden individuelle hensyn til den enkeltes behov for tilbud. Med forslaget får kommunerne mulighed for at tilrettelægge indsatsen for denne målgruppe mere smidigt og med fokus på den enkeltes behov for tilbud.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at uanset at de ikke arbejdsmarkedsparate ledige først har ret og pligt til et efterfølgende tilbud senest efter at have modtaget kontanthjælp i en sammenhægende periode på 12 måneder, har kommunen altid mulighed for at tilrettelægge en individuel indsats med hyppigere tilbud, der kan forbedre den lediges muligheder for at komme i arbejde.

Til § 4

Kommunerne forestår opgørelsen af bidrag til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge. Opgørelsen er it-understøttet i en række forskellige it-systemer og foregår på baggrund af oplysninger fra bl.a. kommunernes fagsystemer om timer i aktivering og oplysninger fra arbejdsløshedskassernes it-systemer om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Forslaget indebærer, at der skal ske ændringer i refusionsdatabehandlernes it-systemer. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for opgørelse og it-understøttelse af de nye regler. Bemyndigelsen giver også mulighed for at fastlægge en overgangsordning for håndtering af kommunernes opgørelse og betaling af medfinansiering af statens udgifter til dagpenge for så vidt angår aktiveringsforløb, som er i gang ved lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen giver også mulighed for at fastlægge efterreguleringsordninger, indtil it-tilpasningen er gennemført. Det kan fx betyde, at kommunerne og deres refusionsdatabehandlere i en overgangsperiode i 2012 kan opgøre medfinansieringsbidrag som a conto bidrag efter de hidtil gældende regler samt at kommunerne forpligtes til at foretage genberegning og efterregulering af kommunernes finansieringsbidrag for perioden 12. marts 2012 til det tidspunkt, hvor kommunen (kommunens refusionsdatabehandler) kan it-understøtte de nye regler. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at genberegningen og efterreguleringen dog senest skal være foretaget pr. 31. maj 2012 og således senest skal indgå i kommunens betaling af medfinansieringsbidrag den 1. juni 2012.

Overgangsreglerne skal sikre, at kommunerne (kommunernes refusionsdatabehandlere) får den nødvendige tid til, at it-systemerne kan tilpasses, og det sikres samtidig, at der for året som helhed opgøres medfinansieringsbidrag - efter de nye regler - i både kommunernes regnskaber og i statens regnskaber.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov