L 70 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 21-02-2012

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. februar 2012

20111_l70_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. februar 2012

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt­gørelse nr. 838 af 4. juli 2011, som ændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, § 1 i lov nr. 1540 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 1365 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 32, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.«

2. §§ 41 og 42 affattes således:

»§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og

2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 2. Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, jf. § 32, stk. 2.

Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der optages under udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed, kan dog ikke optages som deltidsforsikret.

Stk. 5. Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 42. Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for arbejdsløshedskassens faglige område, skal lade sig overflytte til en anden kasse eller udtræde af kassen.

Stk. 2. Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for optagelse i den pågældende kasse er opfyldt.

Stk. 3. Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden.«

3. Kapitel 8 a ophæves.

4. I § 49, stk. 1, ændres »i henhold til lov om et indkomstregister i« til: »i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for«.

5. § 49, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Til et medlem, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.«

6. I § 52 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, ændres », der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b« til: »af den i § 54 nævnte art«.

7. Kapitel 9 b ophæves.

8. I § 53, stk. 3, nr. 2, ændres »en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art« til: »en uddannelse af den i § 54 nævnte art«.

9. § 54 affattes således:

»§ 54. Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervs­grund­uddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«

10. I § 55, stk. 2, indsættes efter »Ved deltagelse i«: »selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og«.

11. I § 55, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »perioder, hvor medlemmet deltager i«: »selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og«.

12. § 55, stk. 3, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

13. § 62 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.«

14. I § 75 h, stk. 4, udgår »uddannelsesydelse efter kapitel 9 b eller«.

15. I § 77, stk. 10, 2. pkt., ændres », der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41,« til: »af den i § 54 nævnte art«.

16. I § 79, stk. 1, ændres »kapitel 9, 9 a og 9 b« til: »kapitel 9 og 9 a«.

17. I § 82 a, stk. 1, udgår », og til uddannelsesydelse, jf. § 52 g«.

18. I § 82 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 85 c, stk. 2, og § 91 b, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller uddannelsesydelse«.

19. I § 82 a, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, udgår »og uddannelsesydelse«.

20. § 85 c, stk. 1, affattes således:

»For medlemmer, som modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-6.«

21. § 85 c, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ophæves.

22. § 85 c, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3, når

1) kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 2. pkt.,

2) dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

23. § 85 c, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

24. I § 85 c, stk. 7, udgår »eller uddannelsesydelsen«.

25. I § 85 c, stk. 9, udgår »og 6«.

26. Efter § 100 b indsættes før kapitel 17:

»Kapitel 16 c

Forsøg

§ 100 c. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler, som fraviger reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, med henblik på at gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne. Der kan ikke gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med medlemmernes rettigheder og pligter. Der kan dog gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af de pligter, der er fastsat i forhold til medlemmerne.

Stk. 2. Forsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at arbejdsløshedskasserne kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug af nye metoder i opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, og som kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne. Ved gennemførelsen af forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes retssikkerhed.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 1364 af 28. december 2011 og lov nr. 17 af 15. januar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 26 a, stk. 4, ændres »uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i« til: »dagpenge efter«.

2. I § 108 indsættes efter »der deltager i«: »selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og«.

3. § 118, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

4. I § 118, stk. 2, 1. pkt., udgår », og personer, der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v«.

5. § 119, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

6. I § 120, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. dog § 118, stk. 1, nr. 3, og § 119 nr. 3« til: »jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2«.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Social- og Integrationsministeriet

§ 4

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 59 b, stk. 5, 1. pkt., udgår »og om uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 6

Stk. 1. Personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er kombinationsforsikrede, fortsætter som fuldtidsforsikrede medlemmer af arbejdsløshedskassen. Perioder som kombinationsforsikret kan fortsat medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskrav og ved beregning af dagpenge- og efterlønssats.

Stk. 2. Personer, som den 1. maj 2011 eller senere har fået beregnet en dagpenge- eller efterlønssats efter § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan indtil udgangen af 2012 anmode om at få foretaget en ny opgørelse af det beregningsgrundlag, der har dannet grundlag for den hidtidige satsberegning. Opgørelsen af beregningsgrundlaget skal ske efter § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved nærværende lovs § 1, nr. 4. Den nyberegnede sats har virkning for ydelser, der er beregnet efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Personer, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager uddannelsesydelse efter de hidtil gældende regler, indtil uddannelsesforløbet er afsluttet. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler for uddannelsesydelse anvendelse, herunder reglerne om indbetaling af ATP-bidrag, arbejdsløshedskassernes ret til refu­si?on og kommunernes medfinansiering af uddannelsesydelsen m.v.