Fremsat den 18. januar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendt­gørelse nr. 710 af 23. juni 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 1364 af 28. december 2011 og senest ved lov nr. 17 af 15. januar 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 indsættes før kapitel 5 som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Digital kommunikation

§ 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem på den ene side personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-10, samt kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved syge- og raskmeldinger, indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser til personer omfattet af stk. 1, herunder indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter, jobplaner samt udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.

Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

2. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår »inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft«.

3. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job« til: »kan pålægges at søge relevante konkrete job«.

4. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som er helt eller delvist sygemeldt og har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. § 17, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer omfattet af § 2, nr. 3 og 4, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.«

8. I § 36, stk. 2, ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2« til: »§ 32, stk. 1, nr. 1«.

9. I § 39, stk. 1 ændres »§ 2, nr. 1, 4, 5 og 7« til: »§ 2, nr. 1-5 og 7«.

10. I § 46, stk. 1 ændres »§ 2, nr. 1, 4, 5 og 7« til: »§ 2, nr. 1-5 og 7«.

11. Tre steder i § 51, stk. 2, indsættes efter »6 måneder«: », jf. dog stk. 3«.

12. I § 51, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Varighedskravene i stk. 2 gælder ikke, hvis personen

1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau eller højere niveau,

2) er over 50 år eller

3) er enlig forsørger.«

13. § 56 affattes således:

»§ 56. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2. Ved ansættelse med løntilskud i elev- eller lærlingeforløb af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen for personer omfattet i stk. 2 som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.«

14. § 66 affattes således:

»§ 66. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan der ved ansættelse med løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.«

15. I § 73 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Reglerne om en særlig indsats over for sygemeldte i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Jobsamtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11.

Stk. 5. Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, der er omfattet af stk. 3, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

16. § 82 affattes således:

»§ 82. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres og retur, er mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud og selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, godtgøres 1,00 kr. pr. kilometer (2011-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 kilometer pr. arbejdsdag.

Stk. 3. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4 og 7, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.«

17. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km. , jf. § 82, stk. 1.«

18. I § 102, stk. 1, 1. pkt., ændres »staten« til: »jobcenteret«.

19. I § 102, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

20. I § 109, stk. 1, indsættes efter »kapitel 15«: »bortset fra § 82, stk. 4,«.

21. § 128, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, samt ved klage over jobcenterets afgørelser om, at beskæftigelsesindsatsen for personer omfattet af § 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1595 af 22. december 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 12 b og § 12 b ophæves.

2. I § 13, stk. 2, nr. 5, ændres »sygeopfølgningssamtale« til: »jobsamtale som led i sygeopfølgning«.

3. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 83« til: »§§ 82 og 83«.

4. I § 39, nr. 5, ændres »sygeopfølgningssamtale« til: »jobsamtale som led i sygeopfølgning«.

5. I § 51, stk. 1, nr. 3, udgår: », hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

6. § 74 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.

7. § 100 a ophæves.

§ 3

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: », jf. dog stk. 3«.

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Staten ved Workindenmark-centrene varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.«

3. § 29 ophæves.

4. I § 58, stk. 2, ændres »understøttelse af sagsbehandlingen« til: »udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling«.

§ 4

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddets størrelse.«

2. § 8 ophæves.

3. § 17, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov­bekendt­gørelse nr. 838 af 4. juli 2011, som ændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, § 1 i lov nr. 1540 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 1365 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 1, nr. 3, ændres »henvisningssamtaler, samtaler om henvisningsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler« til: »samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen«.

2. I § 62, stk. 1, nr. 4, ændres »jobsamtaler, og aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »samtaler i jobcenteret og hos anden aktør og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3. I § 63, stk. 4, 2. pkt., udgår: »har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller«.

4. § 63 a affattes således:

»§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.«

5. Efter § 100 b indsættes i Kapitel 16 b:

»Ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med jobcenteret m.v.

§ 100 c. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 6

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 20 a ophæves.

2. I § 26 a, stk. 2, 2. pkt., udgår »inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft«.

3. I § 26 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »skal pålægges at søge mindst to relevante ledige job« til: »kan pålægges at søge relevante ledige job«.

Skatteministeriet

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 1061 af 22. november 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »Ydelser efter lov om social service, »: »lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,«.

2. I § 7, nr. 9, udgår », i det omfang modtageren er omfattet af lovens § 2, nr. 4 eller nr. 5 eller 7«.

§ 8

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 9

Stk. 1. Lovens § 3, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for de ledige, der inden den 5. marts 2012 er tilmeldt i et jobcenter efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Opgaverne efter forordning 883/2004 artikel 64, stk. 1, litra b og forordning 987/2009 artikel 55, stk. 2-6, for disse personer skal fortsat varetages af jobcenteret.

Stk. 2. Lovens § 5, nr. 3 og 4, har virkning for alle sager om karantæne eller bortfald af retten til dagpenge, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af dele af aftale af 4. maj 2011 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Lovforslaget udmønter aftalens dele vedrørende dels området samtaler og kontakt, dels området aktive tilbud. Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager,

- sygeopfølgning for personer på kontanthjælp forenkles og integreres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

- øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter og digitalisering af syge- og raskmelding for forsikrede ledige,

- ledige skal ikke længere søge et bestemt antal job,

- forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter for forsikrede ledige,

- afskaffelse af særregler for kontaktforløb,

- bortfald af måltal for brugen af anden aktør,

- fælles timesats for personlige assistenter efter kompensationsloven,

- ingen restriktioner på samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd, Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere,

- modernisering og forenkling af CV'et på Jobnet,

- konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag,

- forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn,

- mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed,

- harmonisering af befordringsgodtgørelse og

- samlet behandling af særregler.

Forslagene indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.

Lovforslaget indeholder tillige en række konsekvensændringer og rettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og ligningsloven.

Når der i lovforslaget omtales kontanthjælpsmodtagere, refereres der generelt til kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af indsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke til kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter lov om integration af udlændinge i Danmark.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til:

- Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselloven.

- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Disse lovforslag indeholder udmøntningen af de øvrige dele af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som kræver lovændringer.

1.2. Baggrunden for lovforslaget

Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har den 4. maj 2011 indgået en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre 44 initiativer, som skal bidrage til, at ledige, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser, der til daglig bruger og har nytte af et velfungerende arbejdsmarked, får en mindre bøvlet hverdag. Aftalen indeholder initiativer inden for områderne: Samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomheder samt enklere ydelser.

De mange initiativer er fremkommet på baggrund af idéer og forslag fra borgere, virksomheder, organisationer og medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser, som gennem deres daglige arbejde ved, hvor der er mulighed for forenkling.

Med initiativerne kommer borgere, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser til at bruge mindre tid på bureaukrati.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Samtaler og kontakt

2.1.1. Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager

2.1.1.1. Gældende regler

Der er i dag forskellige regler på tværs af ydelsesgrupper i beskæftigelseslovgivningen for, hvordan samtaler mellem borgere og jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal afholdes.

Efter gældende regler skal jobcenteret holde individuelle samtaler med dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere samt revalidender. Samtalerne holdes ved personligt fremmøde. Er den ledige i tilbud, kan samtalen holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde. I forhold til ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan kommunalbestyrelsen, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en jobsamtale kan være en anden form for kontakt. Jobcenteret skal også holde individuelle samtaler med modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse.

For sygedagpengemodtagere gælder, at der ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale i jobcenteret. Opfølgning kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted, den sygemeldte er i tilbud eller den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist. Opfølgning kan også ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet. Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Arbejdsløshedskasserne skal holde vejledningssamtaler, cv-samtaler og rådighedssamtaler med deres ledige dagpengemodtagere. Den ledige skal altid møde personligt frem til samtalerne, uanset om den ledige fx er på vej i job eller på barsel. Deltager den ledige i tilbud, skal den ledige også møde personligt frem til samtalerne. Ved tilrettelæggelsen af samtalerne må der om nødvendigt tages højde for, at den ledige deltager i tilbud.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Med aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen er der enighed blandt aftalepartierne om, at kontaktformen fastlægges således, at der er fælles rammer for opfølgning for alle uanset, hvilken forsørgelse borgeren modtager. Hermed sker der en forenkling af reglerne, og jobcenter, arbejdsløshedskasse og andre aktører kan nemmere vurdere, hvordan der skal holdes kontakt med den enkelte ledige.

Udgangspunktet er de kontaktformer, der i dag gælder for sygedagpengemodtagere. Det betyder, at der vil være tre former for kontakt:

1. Personlig kontakt med fremmøde.

2. Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev.

3. Opfølgning uden personlig kontakt.

Borgere skal som udgangspunkt møde personligt op til samtaler (kontaktform 1).

For modtagere af dagpenge, kontanthjælp samt revalideringsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse, som bliver omfattet af en mindre intensiv indsats eller er i tilbud, og for sygedagpengemodtagere, hvor den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted, hvor den sygemeldte er i tilbud, delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist, forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, eller hvor sygdommen forhindrer en individuel samtale, hvor personen møder op, kan samtaler og kontakt gennemføres telefonisk, digitalt eller ved brev (kontaktform 2). Det skal her bemærkes, at en mindre intensiv indsats i første omgang ifølge aftalen skal iværksættes som et forsøg i oktober 2011. Forsøget skal evalueres og forventes herefter fremsat som lovforslag med henblik på permanentgørelse med ikrafttræden 1. maj 2012.

Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand, kan kontakten til den sygemeldte, der modtager sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse, foregå uden personlig kontakt til den sygemeldte (kontaktform 3 - standbyordningen).

Den lovgivningsmæssige udmøntning af de tre kontaktformer kræver i første omgang ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår standbyordningen. Det foreslås derfor, at opfølgningen for kontanthjælpsmodtagere, revalidender og modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse kan foregå uden kontakt til den sygemeldte (standby), hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand.

Den gældende regel om, at hvis personen er i tilbud, kan samtalen holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, fortolkes således, at denne også vil kunne finde sted via en korrespondance pr. brev.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan fastsætte retningslinjer for, at der hvor helt særlige forhold gør sig gældende i stedet for afholdelse af en jobsamtale, kan være en anden form for kontakt, ændres, således at målgruppen i stedet bliver omfattet af kontaktform 3 om opfølgning uden personlig kontakt.

Regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at holde samtalerne i overensstemmelse med ovennævnte kontaktformer vil blive fastsat administrativt i bekendtgørelsen om rådighed og i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

2.1.2. Sygeopfølgning for personer på blandt andet kontanthjælp forenkles og integreres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan og i givet fald udarbejde en sådan plan. Pligten indtræder umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en kontanthjælpsmodtager, eller en modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse er blevet syg. I planen indgår sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der skal sikre, at personen får den rette hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Opfølgning på, om en person følger planen, sker som led i det individuelle kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Under det individuelle kontaktforløb skal der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i dag afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Som led i det individuelle kontaktforløb kan udarbejdes en jobplan, og der skal udarbejdes en jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12.

Efter gældende regler kan kommunen ikke modtage refusion af udgifter til kontanthjælp for sygemeldte, når kommunen ikke har fulgt reglerne om sygeopfølgning.

Personer, der uden en rimelig grund udebliver fra tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller fra en sygeopfølgningssamtale, får efter gældende regler foretaget et fradrag i kontanthjælpen.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sygeopfølgningen fremover skal indgå som del af det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som konsekvens heraf foreslås det, at det indskrives i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, der er helt eller delvist sygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges den særlige indsats og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

Det er kommunen, der tager stilling til, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Iværksættes en sådan særlig indsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler, som afholdes som led i det individuelle kontaktforløb.

De foranstaltninger, der kan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i de eksisterende bemyndigelser i § 21, stk. 2, og § 73 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsætte regler om indholdet af kontaktforløbet over for sygemeldte.

På baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, vil der blive fastsat regler om dokumentation af indsatsen således, at der sker underretning til personen om de aktiviteter, der indgår i sygeopfølgningen og således, at den kommer til at indgå i det fælles datagrundlag uden, at der administrativt skal ske en dobbeltregistrering.

Samtidigt foreslås det, at bestemmelsen om, at kommunen ikke kan få refusion for kontanthjælp for sygemeldte, hvor kommunen ikke har overholdt reglerne om sygeopfølgning, ophæves.

Personer, der uden en rimelig grund udebliver fra tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller fra en jobsamtale, som led i en sygeopfølgning, vil fortsat få foretaget et fradrag i kontanthjælpen ligesom efter gældende regler.

Baggrunden for beslutningen om at forenkle sygeopfølgningen er bl.a., at det opfattes som administrativt krævende, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der skal udarbejdes en sygeopfølgningsplan umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en person er syg selv i få dage.

Efter forslaget skal sygeopfølgningen for kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse i stedet indgå i det individuelle kontaktforløb. Ved de efterfølgende jobsamtaler skal kommunen følge op på sygeopfølgningsindsatsen og vurdere, om der er behov for justeringer af indsatsen.

2.1.3. Øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter og digitalisering af syge- og raskmelding for forsikrede ledige

Flere af initiativerne i aftalen vedrører digitalisering af kommunikationen mellem borger, myndigheder og andre instanser. I aftalen er det forudsat, at der skal ske en gradvis udvidelse af den digitale selvbetjeningsservice via »Min Side« på Jobnet, som en borger kan benytte i en digital kommunikation med jobcenter, ydelsescenter og arbejdsløshedskassen. Formålet med den udvidede digitale kommunikation er bedre service for borgerne via selvbetjening. Derudover skal den digitale kommunikation medvirke til, at der sker en lettelse af de administrative sagsgange i jobcenteret og for andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, ligesom den skal erstatte de mange breve, der i dag sendes fra jobcenteret til borgerne.

I forbindelse med den gradvise udvidelse af digital kommunikation vil der kunne fastsættes pligter såvel som mulighed for at benytte digital kommunikation mellem borger og jobcenter, ydelsescenter og arbejdsløshedskasse.

For så vidt angår digitalisering indeholder lovforslaget den udmøntning af aftalen, som kræver ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det drejer sig om øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter, samt digitalisering af syge- og raskmeldinger for forsikrede ledige (dagpengemodtagere).

2.1.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler udstedt med hjemmel i disse love findes der allerede i dag forskellige muligheder for digital kommunikation og digital selvbetjening, herunder forpligtigelser til anvendelse af digital selvbetjening.

Der eksisterer således mulighed for, at dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven kan tilmelde sig som arbejdssøgende via Jobnet. Derudover har disse grupper af ledige pligt til at lægge CV-oplysninger i CV-banken på Jobnet samt løbende at ajourføre disse. Endvidere skal de i hele ledighedsperioden gå på Jobnet mindst hver 7. dag for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende.

Efter gældende regler kan manglende overholdelse af disse digitale pligter have ydelsesmæssige konsekvenser for de ledige.

Manglende overholdelse kan endvidere have konsekvenser for jobcenterets indsats for de ledige. Bekræfter den ledige fx ikke sin jobsøgning, vil personen på sigt blive afmeldt og dermed ikke få en indsats i jobcenteret.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det foreslås, at digitaliseringsinitiativerne udmøntes ved, at der skabes en generel bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem borgeren og jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såsom arbejdsløshedskassen samt anden aktør. Herunder vil bemyndigelsen kunne benyttes til, at der kan fastsættes regler om, i hvilke tilfælde borgeren har pligt til at benytte digital kommunikation ved anvendelse af digitale selvbetjeningsværktøjer samt modtagelse og afsendelse af digitale meddelelser. Ved en digital meddelelse forstås en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse.

Som det fremgår af aftalen, skal der være øget digital kommunikation mellem borgeren og jobcenteret. Formålet med forslaget om en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation er, at det vil skabe mulighed for, at der, i takt med en udbygning af den digitale kommunikation mellem borgeren og jobcenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør, kan fastsættes administrative regler om den digitale kommunikation, herunder pligt til at benytte digital kommunikation. En generel bemyndigelse vil således medvirke til at sikre, at lovgivningen følger den teknologiske udvikling. Derudover følger en generel bemyndigelse ligeledes Folketingsvedtagelse 82 (2009-2010) om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, hvoraf det fremgår, at digital kommunikation i 2014 så vidt muligt skal være førstevalg for kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder understøttet af brugervenlige selvbetjeningsløsninger og en bred indsats for borgernes anvendelse af de digitale kanaler, herunder tilgængelighed for alle grupper.

Såfremt hver enkelt digitaliseringsændring skal ske ved lov, vil det medføre en omfattende detailregulering og vil betyde, at selv mindre ændringer og udvidelser af de digitale selvbetjeningsmuligheder vil kræve lovændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en borger har brug for hjælp til at benytte digitale selvbetjeningsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen, fx på grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-adgang hjemme, vil borgeren kunne få hjælp i jobcenteret.

I første omgang vil den foreslåede bemyndigelse blive anvendt til at fastsætte regler om:

- Dagpengemodtageres mulighed for via »Min Side« på Jobnet at foretage sygemelding, så både jobcenter, arbejdsløshedskasse og anden aktør får digital besked, og

- dagpengemodtageres pligt til at raskmelde sig via »Min Side« på Jobnet, så både jobcenter, arbejdsløshedskasse og anden aktør får digital besked.

Den digitale løsning om pligt til raskmelding via »Min Side« på Jobnet vil desuden medføre, at ydelsescenteret får digital besked om dagpengemodtagerens raskmelding.

Desuden vil bemyndigelsen i forhold til den del af aftalen, der vedrører øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter for så vidt angår accept af jobplaner og aktive tilbud for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på »Min Side« på Jobnet, blive anvendt til, at der for disse målgrupper indføres pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og aktive tilbud digitalt via »Min Side« på Jobnet. Det er i dag fastsat administrativt i reglerne for udarbejdelse af en jobplan, at jobplanen skal underskrives af den ledige. Der er således alene tale om en ændring af formkrav.

Baggrunden for at give dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og aktive tilbud via »Min Side« på Jobnet er, at disse målgrupper i forvejen har pligt til at gå på Jobnet hver 7. dag for at bekræfte, at de er aktivt jobsøgende. Jobplaner og aktive tilbud vil med udmøntningen af forslaget blive tilgængelige for disse målgrupper på »Min Side«. Pligten til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplanen digitalt vil således også være en mere enkel løsning for den ledige i forhold til de gældende regler om underskrift. Det er samtidig en forudsætning for at opnå den fulde administrative lettelse i jobcenteret, da jobcenteret for disse målgrupper ikke fortsat skal sende jobplan og aktive tilbud per brev til den lediges underskrift med henblik på, at den ledige returnerer planen med underskrift. Dette vil med løsningen ske digitalt på den lediges »Min Side«.

I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive fastsat rimelige frister således, at en ledig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud, inden pågældende har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og tilbud. Den rimelige frist for digital accept af tilbud og dermed for start af tilbud vil være 8 dage. Dette sker med baggrund i arbejdsmarkedsparate lediges pligt til at gå på Jobnet hver 7. dag for at bekræfte aktiv jobsøgning. Det vil fortsat være muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt, der er tidligere end 8 dage efter afgivelse af tilbuddet. Dette kan blandt andet ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at det sikres, at den ledige gøres opmærksom på tilbuddets starttidspunkt på anden vis, fx ved brev eller telefon.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ovennævnte i forhold til dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil på sigt kunne blive anvendt til at fastsætte regler om digital modtagelse af indkaldelser, jobplaner og afgørelser i forhold til flere af jobcenterets målgrupper.

På sigt vil den foreslåede bemyndigelse også kunne anvendes til at fastsætte regler om samtykke i forbindelse med flytning, mulighed for at svare på partshøring m.v. På den baggrund vil digitale meddelelser løbende kunne erstatte mange af de breve, der i dag sendes fra jobcentrene til borgerne.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om undtagelser fra pligt til digital kommunikation. Dette vil fx kunne være relevant ved eventuelle fremtidige regler om digital modtagelse af indkaldelser, jobplaner og afgørelser i forhold til andre målgrupper end arbejdsmarkedsparate ledige.

Det foreslås tillige, at beskæftigelsesministeren får en generel hjemmel til at fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende indkaldelser, jobplaner, afgørelser og andre dokumenter uden underskrift med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne dokumenter og afgørelser sidestilles med dokumenter og afgørelser med personlig underskrift.

Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse, som er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.

I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve - det vil sige breve, der sendes med postvæsenet - skal være forsynet med en personlig underskrift. Der skal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om underskriveren er inhabil.

I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysisk faksimilestempel) eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbaserede) brev.

I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den.

Ombudsmanden har blandt andet i et brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening, KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives. Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, som fx sendes per e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav. Ombudsmandens brev til Kommunernes Landsforening er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgsmålet om blandt andet at fravige underskriftskravet - hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk - bør reguleres i lovgivningen, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere regler herom i en tværgående generel lov (forvaltningsloven).

Da disse regler vil skulle gælde generelt for den offentlige forvaltning, skal en række spørgsmål imidlertid først afklares, inden et forslag om at indføre sådanne regler i forvaltningsloven kan fremsættes.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Jobnet eller jobcenteret som afsender.

Det foreslås endeligt, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Derudover udmøntes den del af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der vedrører omlægningen af lediges ugentlige bekræftelse af aktiv jobsøgning, så den bliver mere jobrettet og målrettet jobåbninger, administrativt.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får en generel bemyndigelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om ydelsesmæssige konsekvenser for forsikrede ledige (dagpengemodtagere) af manglende overholdelse af digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat regler om digital kommunikation mellem dagpengemodtageren og jobcenteret m.fl.

Med bemyndigelsen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil der kunne fastsættes regler om dagpengemæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation i de tilfælde, hvor der efter gældende regler er dagpengemæssige konsekvenser ved manglende kommunikation med jobcenteret m.fl.

Reglerne om de dagpengemæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation vil blive fastsat i takt med, at der fastsættes regler om digital kommunikation mellem dagpengemodtageren og jobcenteret m.fl., og vil blive fastsat i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en sygemeldt dagpengemodtager ikke kan få dagpenge, før pågældende har raskmeldt sig på Jobnet, medmindre den manglende raskmelding ikke skyldes dagpengemodtagerens forhold. Det kan fx være tilfældet, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket.

De nærmere regler vil blive fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

2.1.4. Ledige skal ikke længere søge et bestemt antal job

2.1.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal der senest 3 uger efter, at dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har tilmeldt sig jobcenteret som arbejdssøgende, afholdes en CV-samtale med personen. Arbejdsløshedskassen afholder samtalen med dagpengemodtagerne, og jobcenteret afholder samtalen med kontanthjælpsmodtagerne.

Under samtalen sikres det, at oplysningerne, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.

Samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.

2.1.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe kravet om, at jobcentret eller arbejdsløshedskassen skal pålægge ledige at søge to konkrete job som led i CV-samtalen, og at det i stedet fremgår, at den ledige kan pålægges at søge relevante konkrete job.

Reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at jobcenteret under hver jobsamtale med ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal pålægge den ledige at søge mindst to relevante konkrete job, vil blive ændret administrativt til, at jobcenteret kan pålægge den ledige at søge relevante konkrete job.

Frem for at fokusere på, at den ledige skal søge et bestemt antal job, skal jobcenteret eller arbejdsløshedskassen således i stedet i forbindelse med CV- og jobsamtalen fokusere på at understøtte den enkelte lediges jobsøgning. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan pålægge den ledige at søge relevante konkrete job, hvis de vurderer, at det er det, der skal til for at understøtte den lediges jobsøgning fremadrettet og sikre, at den ledige til næste samtale har søgt et relevant og tilstrækkeligt antal job.

2.1.5. Forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter - forsikrede ledige

2.1.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63 a, stk. 1, kan der ikke udbetales dagpenge til en forsikret ledig, som udebliver fra en jobsamtale hos jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en henvisnings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen. Tilsvarende gælder, hvis den ledige udebliver fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte. Dagpenge kan tidligst udbetales igen, når den ledige har henvendt sig til jobcenteret eller anden aktør henholdsvis arbejdsløshedskassen om udeblivelsen.

Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 2-3, skærpes sanktionerne gradvist ved gentagne udeblivelser fra de nævnte samtaler og aktiviteter.

Første gang den forsikrede ledige udebliver fra en af de nævnte samtaler eller fra en aktivitet med et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, udelukkes den ledige fra retten til dagpenge fra dagen for udeblivelsen, og indtil den pågældende har rettet henvendelse om udeblivelsen igen. Hvis den ledige er udeblevet fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret har indkaldt den ledige til, skal der rettes henvendelse til jobcenteret. Hvis anden aktør har indkaldt til samtalen eller aktiviteten, skal der rettes henvendelse til anden aktør, mens der skal rettes henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis det er den, der har indkaldt den ledige til den samtale eller aktivitet, som der er sket udeblivelse fra.

Anden gang den ledige udebliver fra en af de nævnte samtaler eller aktiviteter, får den ledige en 2-ugers karantæne, hvis den pågældende ikke har haft en gyldig grund til udeblivelsen. De gyldige grunde fremgår af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Tredje gang den ledige udebliver fra en af de nævnte samtaler eller aktiviteter, bortfalder retten til dagpenge, medmindre den pågældende har haft en gyldig grund til udeblivelsen.

Dagpengeretten er bortfaldet, indtil den pågældende

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Udeblivelsessanktionerne, jf. lovens § 63 a, skærpes i visse tilfælde yderligere, fordi de kombineres med sanktioner for selvforskyldt ledighed, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt.

Hvis den ledige således inden for de seneste 12 måneder forud for en andengangsudeblivelse har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt., vil andengangsudeblivelsen få samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse. Den ledige vil derfor ikke få en 2-ugers karantæne men i stedet miste retten til dagpenge. Hvis den ledige inden for 12 måneder efter at have fået en 2-ugers karantæne for en andengangsudeblivelse bliver selvforskyldt ledig, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt., vil den pågældende også miste retten til dagpenge.

Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 4, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af reglerne i lovens § 63 a, stk. 1-3. Reglerne er i dag fastsat i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat en række regler om,

- hvornår den forsikrede ledige kan - henholdsvis ikke kan - sanktioneres for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter, som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til,

- hvem den forsikrede ledige skal rette henvendelse til efter en udeblivelse, og

- hvornår der tidligst kan udbetales dagpenge efter en udeblivelse, fx hvor den ledige har henvendt sig før samtalen eller aktiviteten eller samme dag, som samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt.

De gældende regler er bureaukratiske - og kompleksiteten i reglerne giver øget administration ikke mindst i arbejdsløshedskasserne. Disse skal bl.a. differentiere mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, således at der kun sanktioneres ved udeblivelse fra de samtale- og aktivitetstyper, som er nævnt ovenfor. Herudover skal arbejdsløshedskasserne informere og vejlede ledige om, hvilken sanktion de vil få, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet for første gang og i gentagelsestilfælde, herunder hvilken skærpelse af sanktionen, der sker, hvis en udeblivelsessanktion skal kombineres med en sanktion for selvforskyldt ledighed.

2.1.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sanktionerne for udeblivelser forenkles, således at forsikrede ledige altid får samme sanktion, når de udebliver fra samtaler og aktiviteter, som jobcentrene, andre aktører eller arbejdsløshedskasserne har indkaldt dem til.

Det foreslås, at sanktionen bliver en såkaldt »så længe«-sanktion. Det vil sige, at den forsikrede ledige ikke kan få dagpenge fra den dag, hvor den ledige udebliver fra en samtale eller aktivitet, som denne er indkaldt til, og indtil den dag, hvor den pågældende retter henvendelse om udeblivelsen igen. Henvender den ledige sig samme dag, som samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt, kan den ledige ikke få dagpenge på dagen. Sanktionen svarer således til den gældende sanktion ved førstegangsudeblivelser.

Det foreslås, at udeblivelser fra alle samtaler og fra aktiviteter - uanset samtale- og aktivitetstype - som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til, sanktioneres på samme måde, dvs. med en »så længe«-sanktion. Der skal således ikke længere differentieres mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper.

Det foreslås videre, at den ledige - som efter de gældende regler - skal henvende sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten, for at kunne få dagpenge igen.

Den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om at fastsætte nærmere regler om, hvornår der sanktioneres for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter og om, hvornår den ledige har rettet henvendelse om udeblivelsen og derfor kan få dagpenge igen, videreføres.

Det foreslås, at bemyndigelsen fremover også vil kunne blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at der også sanktioneres for udeblivelse, hvis der er indkaldt til en samtale, som ikke skal holdes ved personlig fremmødekontakt men ved anden personlig kontakt, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1. om fælles rammer for opfølgning uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager, og samtalen ikke kan afholdes af grunde, der kan tilregnes den ledige.

Med forenklingen skærpes sanktionerne ikke længere ved gentagne udeblivelser, ligesom udeblivelsessanktioner ikke længere kombineres med andre sanktioner for selvforskyldt ledighed. I stedet sanktioneres der ved udeblivelser altid ens.

Det vil derfor blive præciseret over for arbejdsløshedskasserne, at de skal følge op over for ledige, der gentagne gange udebliver fra samtaler og aktiviteter, og der derfor opstår tvivl om de lediges generelle rådighed for arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal ske ved, at der foretages en rådighedsvurdering, jf. gældende regler herom. Præciseringen vil ske i medfør af bemyndigelsen i lovens § 62, stk. 6, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler for anvendelsen af lovens § 62, stk. 1 og 2, som vedrører den lediges pligt til at stå til rådighed.

2.2. Aktive tilbud

2.2.1. Afskaffelse af særregler for kontaktforløbet

2.2.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og revalidender krav på en jobsamtale senest hver tredje måned.

Der er derudover regler om, at kontakten skal være hyppigere for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis personen har kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvis der er tvivl om personens rådighed, eller hvis der er risiko for, at personen ikke selv kan finde beskæftigelse. For ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt revalidender gælder endvidere, at kontakten skal være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at disse særregler om et særligt intensivt kontaktforløb afskaffes. Hermed får de kommunale sagsbehandlere mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats. Særregler kan fjerne sagsbehandlernes fokus på altid at give den enkelte ledige en individuel tilpasset og intensiveret indsats med udgangspunkt i den enkelte lediges situation.

2.2.2. Bortfald af måltal for brug af anden aktør

2.2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører.

Formålet med måltallet var ved vedtagelsen i 2003 at fremme brugen af andre aktører. Der er siden 2003 sket en markant stigning i brugen af andre aktører. Det, der er og bør være styrende for kommunernes brug af andre aktører, er, at andre aktører inddrages i indsatsen, når de er gode til at få den ledige i job. Det er således unødvendigt og bureaukratisk fortsat at stille krav om et måltal på dette område.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal være forpligtet til fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages af andre aktører.

2.2.3. Fælles timesats for personlige assistenter efter kompensationsloven

2.2.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler yder kommunerne tilskud til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden eller for virksomhedens indehaver. Tilskuddet svarer som hovedregel til den overenskomstmæssige studentertimesats inden for statens område, som er baseret på fem løntrin, som igen er baseret på fem forskellige stedtillægssatser. Der er såvel i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. som i bekendtgørelsen om kompensation til personer med handicap i erhverv m.v. fastsat bestemmelser om tilskuddets størrelse.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskuddets størrelse. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at arbejdsgivere skal have en fælles sats for tilskud til løn til personlige assistenter, således at de nuværende fem satstrin erstattes med det midterste trin. Med kun én sats bliver ordningen nemmere at administrere for kommunerne.

Samtidig foreslås det, at bestemmelsen om tilskuddets størrelse ophæves, således at regler om tilskuddets størrelse fremover alene fastsættes i bekendtgørelsesform.

2.2.4. Ingen restriktioner på samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd, Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere

2.2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal beskæftigelsesregionerne regelmæssigt og mindst én gang om året afholde møde med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i beskæftigelsesregionerne.

2.2.4.2. Den foreslåede ordning.

Det foreslås at afskaffe denne forpligtigelse i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til mindst én gang om året at afholde et møde. Samarbejde og dialog mellem beskæftigelsesregionerne, Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere er fortsat vigtig, og ændringen indebærer, at det fremover vil være de implicerede parters konkrete behov for samarbejde og dialog, der afgør, hvornår møder og andre tiltag om den handicappolitiske situation skal finde sted.

2.2.5. Modernisering og forenkling af CV'et på jobnet

2.2.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal personer, der er omfattet af kravet om, at de skal lægge fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i et CV på Jobnet, angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige. Kravet skal sikre, at de lediges beskæftigelsesmål sættes i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder.

2.2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om at angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ophæves for dermed at sikre et mere forenklet og individuelt tilpasset CV.

Det eksisterende krav om angivelse af beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft har gjort CV'et mindre fleksibelt og mindre individuelt tilpasset. CV'et har således ikke altid udtrykt de lediges reelle jobønsker.

2.2.6. Konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag

2.2.6.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Efter gældende regler vises data om enkeltpersoner, herunder data i det fælles datagrundlag på »Min side« på Jobnet også som et led i information til borgeren om de registreringer, som har fundet sted i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer.

2.2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udbygge det fælles datagrundlag, således at udarbejdelse af jobplaner og aktive tilbud samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger indsættes i bestemmelsen.

Baggrunden herfor er, at alle aktører skal have adgang til relevante data, og at borgerne undgår at skulle afgive de samme oplysninger flere gange. Hensigten er, at det fælles datagrundlag skal understøtte en sammenhængende indsats for borgerne på tværs af aktører, herunder jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der løbende har kontakt med ledige.

Det fælles datagrundlag er omdrejningspunktet i it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen over for de ledige, og en elektronisk adgang til borgerens aktuelle jobplan for alle relevante aktører er nødvendigt for at sikre en sammenhængende indsats over for den ledige.

Kommunernes pligt til indberetning af jobplaner og aktive tilbud til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i første omgang omfatte jobplaner og aktive tilbud for dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt revalidender. På sigt kan pligten til indberetning eventuelt anvendes til at omfatte planer for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Det fælles datagrundlag er samtidig en central forudsætning for de selvbetjeningsløsninger på »Min Side« på Jobnet, som gør borgeren i stand til selv at finde information om sine rettigheder og pligter, medvirke i planlægning af møder, afgivelse af tilbud og udarbejdelse jobplaner mv.

For så vidt angår understøttelse af selvbetjeningsløsninger så vises data om enkeltpersoner, herunder data i det fælles datagrundlag, allerede i dag på »Min Side«, jf. § 60, stk. 7, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvilket er et led i information til borgeren om de registreringer, som har fundet sted i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer. Det er ud fra et ønske om at tydeliggøre denne mere og mere udbredte brug af data fra det fælles datagrundlag i selvbetjeningsløsninger, at bestemmelsen foreslås at omfatte understøttelse af selvbetjeningsløsninger.

2.2.7. Forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn

2.2.7.1. Gældende regler

Efter gældende regler modtager man under revalidering som hovedregel revalideringsydelse under revalidering.

Når revalideringen foregår på en virksomhed og revalidenden modtager revalideringsydelse, følger tilbuddet i så fald reglerne om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Når revalideringen foregår på en virksomhed, kan jobcenteret beslutte, at man i stedet for at få revalideringsydelse bliver ansat med overenskomstmæssig løn og løntilskud. Tilbuddet følger i så fald løntilskudsreglerne efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette kræver, at der foreligger særlige forhold, som især kan være, at man er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

I hvert enkelt tilfælde er der tale om en konkret vurdering, hvor alder, arbejdsmarkedstilknytning og forsørgerpligt er væsentlige forhold, der sædvanligvis indgår i vurderingen. Er sådanne særlige forhold opfyldt, svarer lønnen under revalideringen som minimum til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, og arbejdsvilkårene svarer til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Andre målgrupper end revalidender - fx dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere - kan efter de gældende regler få ansættelse med løntilskud, uden at ovennævnte særlige betingelser skal være opfyldt. Der er derfor i dag to regelsæt for ansættelse med løntilskud, hvilket er unødigt kompliceret.

2.2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophæve reglen om, at der skal gælde særlige forhold om alder, arbejdsmarkedstilknytning, forsørgerpligt e.l. , for at der kan bevilges revalidering med løntilskud og overenskomstmæssig løn.

Med forslaget vil det fortsat skulle bero på en konkret vurdering, hvorvidt en revalidend på en virksomhed skal have revalideringsydelse, hvor tilbuddet gives efter reglerne om virksomhedspraktik, eller hvorvidt en revalidend på en virksomhed skal have overenskomstmæssig løn, hvor tilbuddet gives efter reglerne om løntilskud.

Den vurdering, der skal foretages til at træffe dette valg, skal således med forslaget ikke længere være at tage udgangspunkt i, hvorvidt der er opfyldt særlige forhold, som fx at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. Der vil således i større grad kunne lægges vægt på, at den almindelige formålsbestemmelse for løntilskudsjob, jf. lovens § 52, stk. 1, skal være opfyldt. Det følger heraf, at det er en forudsætning for at bevilge løntilskud, at løntilskudsjobbet skal kunne genoptræne eller styrke personens kvalifikationer.

Forslaget ændrer ikke på, at man for at kunne få revalidering skal have nedsat arbejdsevne, og at der skal være en realistisk mulighed for, at revalideringen fører til hel eller delvis selvforsørgelse. Ligeledes gælder det fortsat, at revalidering er subsidiær, dvs. andre støttemuligheder skal være udtømte, før revalidering kan sættes i værk.

2.2.8. Mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed

2.2.8.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Kontanthjælpsmodtagere skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Baggrunden for kravet er, at løntilskud til private arbejdsgivere betragtes som statsstøtte af EU, og løntilskudsordningen er derfor udformet i overensstemmelse med Kommissionens fritagelsesforordning på statsstøtteområdet. Fritagelsesforordningen indeholder et krav om 6 måneders forudgående ledighed, eller at personen tilhører en af nedenstående særligt afgrænsede grupper.

I forordningen er nævnt enlige forsørgere, personer over 50 år, personer, der arbejder i sektorer med ulige kønsfordeling, personer tilhørende et etnisk mindretal, personer uden en boglig eller faglig uddannelse på et vist niveau (ISCED 3) og personer med handicap.

Adgangen til at se bort fra kravet om forudgående ledighed for særlige grupper er udnyttet til, at revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere uden at have en forudgående ledighed.

2.2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve kravet om 6 måneders forudgående ledighed for yderligere tre persongrupper, nemlig personer uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (ISCED 3), personer over 50 år og enlige forsørgere.

Med forslaget får flere målgrupper mulighed for at få tilbud om job med løntilskud hos private arbejdsgivere tidligt i ledighedsforløbet.

2.2.9. Harmonisering af befordringsgodtgørelse

2.2.9.1. Gældende regler

Efter gældende regler får følgende målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge:

- Dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lovens kapitel 8 a. Dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

- Revalidender og sygedagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12.

- Personer, der er visiteret til fleksjob ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10-11.

Der ydes alene kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres. Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Der er to forskellige satser, og der er forskel på, om beløbet er skattepligtigt eller ej. Der henvises nærmere til bemærkninger til § 1, nr. 16.

For revalidender og personer, der er visiteret til fleksjob afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 og 11 kan, efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Efter gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere ikke modtage godtgørelse ved deltagelse i tilbud efter kapitel 12 (ansættelse med løntilskud).

2.2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om befordringsgodtgørelse forenkles og harmoniseres, så dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer, der er visiteret til fleksjob og som deltager i tilbud efter lovens § 10-12, samt personer, der deltager i selvvalgt uddannelse, skal have ret til befordringsgodtgørelse pr. kilometer ud over 24 kilometer.

Efter forslaget skal dagpengemodtagere dog fortsat ikke kunne modtage befordringsgodtgørelse ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. For at harmonisere og forenkle reglerne om befordringsgodtgørelse ved løntilskudsansættelse hos en privat arbejdsgiver, foreslås det, at kontanthjælpsmodtagere på lige fod med dagpengemodtagere ikke kan få befordringsgodtgørelse ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Forslaget betyder, at kontanthjælpsmodtagere vil kunne få befordringsgodtgørelse, når de deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-11 og er ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver efter lovens kapitel 12.

Det foreslås, at der kun skal være én sats, og at udbetalingen skal være skattefri. Til persongrupperne udbetales for hver kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer af afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur, 1,00 kr. pr. kilometer i 2011-niveau. Det foreslås, at denne kilometersats skal følge den til enhver tid gældende kilometersats, som fastsættes af Skatterådet efter ligningslovens § 9 c for fradrag for befordring mellem hjem og arbejde over 120 kilometer pr. arbejdsdag. Herved bliver reglerne med hensyn til sats i overensstemmelse med, hvad der gælder på Børne- og Undervisningsministeriets områder om befordringstilskud til beskæftigede, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås endvidere, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, som efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne og personer, der er visiteret til fleksjob, efter jobcenterets konkrete vurdering skal kunne få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften hertil skyldes nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kontanthjælpsmodtageres mulighed for at få 1.000 kroner til udgifter ved at deltage i tilbud efter kapitel 10 og 11 (om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik) bevares. Godtgørelsen, der er skattepligtig, dækker både udgifter til befordring op til 24 kilometer og andre udgifter. Det foreslås, at udgifter til befordring ud over 24 kilometer dækkes af de foreslåede bestemmelser om befordringsgodtgørelse.

2.2.10. Samlet behandling af særregler

2.2.10.1. Gældende regler

Efter gældende regler varetager de kommunale jobcentre sagsbehandlingen for jobsøgere fra EU-lande efter artikel 64, stk. 1, litra b i Rådets forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som en almindelig del af beskæftigelsesindsatsen.

2.2.10.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sagsbehandlingen i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger for de årligt ca. 300 EU-borgere med dagpenge fra hjemlandet overtages af de statslige Workindenmark-centre, der i forvejen hjælper udenlandske jobsøgere med at finde job og hjælper danske virksomheder med at finde nye medarbejdere i udlandet. Dermed opnås en samlet behandling af den internationale arbejdskraft.

2.3. Ændringer i lov om integration af udlændinge i Danmark

Integrationslovens regler stemmer på en række områder overens med reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Enkelte af de ovenfor beskrevne lovinitiativer kræver derfor konsekvensændringer af integrationsloven med henblik på at opretholde denne overensstemmelse.

Det foreslås på den baggrund, at integrationslovens sygeopfølgningsregler forenkles, således at den særlige bestemmelse i integrationsloven om sygeopfølgning ophæves. Den indsats, der skal tilrettelægges over for en kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram og helt eller delvis sygemeldt, med henblik på at vedkommende får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, vil herefter skulle foregå som led i den almindelige opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20.

Ligeledes foreslås det, at den gældende regel i integrationsloven, hvorefter udlændingen i sit CV skal angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ændres, således at betingelsen om, at beskæftigelsesmålet nødvendigvis skal ligge inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft, ophæves.

Det foreslås endvidere, at den gældende regel i integrationsloven, hvorefter jobcenteret skal pålægge udlændingen at søge mindst to relevante ledige job, ændres, således at jobcenteret skal kunne pålægge udlændingen at søge relevante ledige job, hvis jobcenteret på baggrund af en samtale vurderer, at dette er påkrævet for at understøtte den pågældendes jobsøgning fremadrettet og for at sikre, at han eller hun til næste samtale har søgt tilstrækkelig mange relevante job.

2.4. Konsekvensændringer og rettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af teknisk eller redaktionel karakter

Ud over de ændringer, der følger af afbureaukratiseringsaftalen, indeholder lovforslaget tillige enkelte forslag til konsekvensrettelser, som ved en fejl ikke er blevet indsat i tidligere vedtagne lovforslag. Det vedrører lovforslagene i forbindelse med et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem fra 2008, flere unge i uddannelse og job fra 2009 og en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker (ændring af refusionssystemet) fra 2010.

De foreslåede justeringer er af redaktionel og teknisk karakter og er ikke indholdsmæssige ændringer.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er 30,8 mio. kr. i 2012 og 14,5 mio. kr. i 2013 og frem, jf. det sammenfattende skema i pkt. 9. Hertil kommer udgifter på 0,3 mio. kr. i 2011. Merudgifterne på 0,3 mio. kr. i 2011 er engangsudgifter til tilpasninger af de statslige og kommunale it-systemer og vedrører forslagene om forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter (afsnit 3.5. ) og samlet behandling af særregler (afsnit 3.15. ). Udgifterne fordeles med 0,2 mio. kr. til staten og 0,1 mio. kr. til kommunerne.

Af de samlede udgifter skønnes 10,7 mio. kr. i 2012 og 6,5 mio. kr. i 2013 og frem at vedrøre kommunerne.

Det indgår i opgørelsen, at der foreslås afsat ca. 0,3 mio. kr. i 2011, 21,1 mio. kr. i 2012, og 1,7 mio. kr. i 2013 og frem til udvikling, tilpasning og drift af it-systemer til understøtning af beskæftigelsesindsatsen, jf. afsnit 3.16. om udgifter til it, ligesom der forventes en merudgift til stat og kommuner som arbejdsgivere på 0,3 mio. kr. i hvert af årene 2012 og frem.

Lovforslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 20,4 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget. Dette skal ses i sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer i lovforslaget.

3.1. Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse borgeren modtager

Lovforslaget vedrører kontaktformer mellem borgerne og jobcentrene, andre aktører samt arbejdsløshedskasserne på tværs af ydelsesgrupperne.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 1,6 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Sygeopfølgning for personer på blandt andet kontanthjælp forenkles og integreres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Sygeopfølgningen skal indgå i det individuelle kontaktforløb mellem jobcenter og borger, så kommunerne ikke længere skal udarbejde en selvstændig sygeopfølgningsplan for den sygemeldte. Kommunen skal foretage den særlige sygeopfølgningsindsats som et led i det individuelle kontaktforløb.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 5,4 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.3. Digitalisering af syge- og raskmelding for forsikrede ledige

Med digitaliseringen af raskmeldingen vil der automatisk blive sendt besked til jobcenteret, arbejdsløshedskassen og den enhed, der vedrører ydelser, hvorefter jobcenteret vil lukke sygedagpengesagen og stoppe udbetalingen af sygedagpenge fra raskmeldingsdatoen, og arbejdsløshedskassen vil kunne påbegynde udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge.

Digitalisering af raskmelding skønnes at medføre en administrativ lettelse i kommunerne, svarende til årlige mindreudgifter på 3,0 mio. kr. Da forslaget træder i kraft 5. marts 2012 forventes mindreudgifterne at være en smule lavere i 2012. Herudover er der udgifter til it-understøtning, jf. afsnit 3.16.

Desuden skønnes forslaget i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 5,0 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

3.4. Ledige skal ikke længere søge et bestemt antal job

Forslaget indebærer, at ledige skal søge relevante job, men at kravet om, at jobcentrene eller arbejdsløshedskassen skal pålægge ledige at søge to konkrete job som led i CV- og jobsamtale, afskaffes. Jobcenteret eller arbejdsløshedskassen skal i stedet ved CV- og jobsamtale vurdere, om den enkelte ledige har søgt et relevant og tilstrækkeligt antal job. Endvidere kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen ud fra en konkret individuel vurdering, pålægge den ledige at søge et antal konkrete job, som vurderes at være relevante for den enkelte.

Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

3.5. Forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter (forsikrede ledige)

Lovforslaget vedrører en forenkling af sanktioner således, at dagpengemodtagere altid får den samme sanktion, når de udebliver fra samtaler og andre aktiviteter, som arbejdsløshedskasser, jobcentre eller andre aktører har indkaldt dem til. Sanktionen vil være en såkaldt »så længe«-sanktion, hvilket vil sige, at den ledige ikke kan få dagpenge fra og med den dag, hvor den ledige udebliver fra en samtale eller aktivitet, som denne er indkaldt til, til den dag, hvor den pågældende retter henvendelse om udeblivelsen igen. Henvender den ledige sig samme dag, som samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt, kan den ledige ikke få dagpenge på dagen.

Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift på 11,7 mio. kr. i 2012 og 15,3 mio. kr. i 2013 og frem, når forslaget er fuldt indfaset i 2013. Herudover er der udgifter til it-understøtning, jf. afsnit 3.16.

En meget begrænset andel af de sanktionerede medlemmer vil være berettiget til at modtage kontanthjælp.

3.6. Afskaffelse af særregler for kontaktforløbet

Forslaget indebærer, at særreglerne om et særligt intensivt kontaktforløb for personer med kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, hvor der er tvivl om deres rådighed, eller hvor der er risiko for, at de ikke selv finder arbejde, afskaffes. Det skal sikre, at sagsbehandlerne får større fokus på altid at give den enkelte ledige en individuel tilpasset og intensiveret indsats.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 5,9 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.7. Bortfald af måltal for brug af anden aktør

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal være forpligtet til at fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen der skal varetages af andre aktører.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,4 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.8. Fælles timesats for personlig assistenter efter kompensationsloven

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere skal have en fælles sats for tilskud til løn til personlige assistenter, der bevilges til personer med funktionsnedsættelse. De nuværende fem satstrin bliver erstattet af det midterste trin. Med kun én sats bliver det nemmere for kommunerne at administrere ordningen.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 1,5 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.9. Ingen restriktioner på samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd, Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesregionernes forpligtigelse til mindst én gang om året at afholde møde med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere afskaffes.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.10. Modernisering og forenkling af CV'et på jobnet

Forslaget indebærer en forbedring og modernisering af CV'et på jobnet, herunder at kravet om at angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ophæves.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige, ud over udgifter til it-understøtning, jf. afsnit 3.16.

3.11. Konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag

Forslaget indebærer en udbygning af det fælles datagrundlag, således at udarbejdelse af jobplaner og aktive tilbud understøttes af selvbetjeningsløsninger indsættes i bestemmelsen.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige, ud over udgifter til it-understøtning, jf. afsnit 3.16.

3.12. Forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn

Forslaget indebærer, at målgruppen for revalidender i løntilskud udvides, idet de med forslaget ikke længere skal opfylde »særlige betingelser« for ansættelse med løntilskud.

Det forudsættes, at målgruppen udvides med ca. 10 pct. svarende til ca. 35 fuldtidspersoner. Dette medfører fuldt indfaset dels øgede udgifter til løntilskud til revalidender på 4,0 mio. kr., dels mindreudgifter til revalideringsydelse under virksomhedspraktik på 3,4 mio. kr. Desuden indebærer forslaget en merudgift for stat og kommuner som arbejdsgivere på 0,3 mio. kr. Forslaget skønnes således samlet at medføre merudgifter på 0,8 mio. kr. i 2012 og 0,9 mio. kr. i 2013 og frem.

Endelig skønnes forslaget i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

3.13. Mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed

Forslaget indebærer, at personer uden en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere, personer over 50 år og enlige forsørgere skal kunne blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, inden de har været ledige i seks måneder. Det vil give jobcentrene bedre mulighed for at give virksomhedsrettede tilbud til disse ledige.

De ændrede krav til forudgående ledighed ved ansættelse i privat løntilskud forudsættes ikke at påvirke antallet af private løntilskudspladser, der stilles til rådighed.

Forslaget medfører derfor ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

3.14. Harmonisering af befordringsgodtgørelse

Reglerne om befordringsgodtgørelse harmoniseres, så dagpenge- og kontanthjælpshjælpsmodtagere skal have den samme sats for befordringsgodtgørelse pr. km ud over 24 km. , og udbetalingen skal være skattefri. Alle ledige skal efter jobcenterets konkrete vurdering kunne få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften hertil skyldes nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det foreslås, at satserne for befordring ændres fra de nu gældende satser svarende til hvad der gælder i Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 714 af 23. juni 2011 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der trådte i kraft 1. juli 2011. Satsen udgør 1,00 kr. i 2011-niveau og følger satsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km. pr. arbejdsdag. Satsen fastsættes for hvert indkomstår af Skatterådet efter ligningslovens § 9 C.

Forslaget medfører mindreudgifter for dagpengemodtagerne på 5,6 mio. kr. og merudgifter for kontanthjælpsmodtagerne på 5,1 mio. kr. fuldt indfaset i 2013. De økonomiske konsekvenser vedrørende revalidender, sygedagpengemodtagere i aktive tilbud og personer visiteret til fleksjob i aktive tilbud vurderes at være marginale. Samlet set vil der således være en mindreudgift til drift på 0,4 mio. kr. i 2012 og 0,5 mio. kr. i 2013 og frem som følge af forslaget.

Den foreslåede skattefritagelse af befordringsgodtgørelsen medfører ikke et egentligt provenutab, da godtgørelsessatsen og dermed udgiften for det offentlige er fastsat under forudsætning om skattefrihed. Skattefritagelsen har dog karakter af en skatteudgift, der skønnes at udgøre godt 5 mio. kr. årligt.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

3.15. Samlet behandling af særregler

Forslaget indebærer, at opgaverne efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger samles i de statslige Workindenmark-centre. I dag varetages sagsbehandlingen i jobcentrene.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne som følge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Ud over udgifter til it-understøtning, jf. afsnit 3.16, medfører forslaget ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.16. Udgifter til it-understøtning af beskæftigelsesindsatsen

Forslaget medfører udgifter til it på i alt 21,2 mio. kr. i 2012 og 1,7 mio. kr. i 2013 og frem. Heraf skønnes de statslige udgifter til vedligehold og drift at udgøre 1,2 mio. kr. i 2012 og 1,7 mio. kr. i 2013 og frem, mens de statslige engangsudgifter forventes at udgøre 14,8 mio. kr. i 2012.  Desuden forventes der i 2011 at være en statslig engangsudgift til it på ca. 0,2 mio. kr. til tilpasning af de statslige it-systemer.

I de samlede it udgifter er desuden indeholdt en kommunal engangsudgift til mindre tilpasninger af de kommunale it-systemer. Der afviges således undtagelsesvist fra bestemmelsen i afsnit 1.1. punkt 5 i Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip. Udgiften hertil er skønsmæssigt opgjort til 0,1 mio. kr. i 2011 og 5,1 mio. kr. i 2012.

3.17. Ændringer i lov om integration af udlændinge i Danmark

Forslaget indebærer ændringer af integrationslovens regler, således at lovens regler stemmer overens med reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslaget indebærer en ophævelse af integrationslovens bestemmelse om sygeopfølgning, så den indsats, der skal tilrettelægges over for en kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram og helt eller delvis sygemeldt, fremadrettet skal foregå som et led i den almindelige opfølgning på integrationskontrakten.

Ligeledes foreslås det, at integrationslovens regel om, at en udlænding i sit CV skal angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ændres. Fremadrettet skal beskæftigelsesmålet ikke nødvendigvis ligge inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Derudover indebærer lovforslaget, at integrationslovens krav om, at jobcenteret skal pålægge udlændinge at søge mindst to ledige job, ændres. Jobcenteret skal i stedet kunne pålægge udlændinge at søge relevante ledige job.

Ud over udgifter til it-understøtning, jf. afsnit 3.16. , medfører de nævnte forslag ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der skønnes en merudgift for private arbejdsgivere på ca. 1 mio. kr. som følge af forslaget om en forenkling af reglerne om revalidering i virksomheder. Der skønnes ikke at være nogen administrative konsekvenser erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder en række elementer, som har positive administrative konsekvenser for borgerne.

Med lovforslaget skabes en enklere og mere fleksibel ramme for opfølgning i forhold til borgeren, idet der bliver mulighed for anden opfølgning end ved samtaler, hvor borgeren skal møde op.

Jobcenteret skal ikke længere pålægge ledige at søge et bestemt antal job, men jobcenteret kan pålægge ledige at søge konkrete relevante job, hvilket gør den enkelte borgeres jobsøgning mere relevant og smidig.

Der sikres også større brug af digitale værktøjer i beskæftigelsesindsatsen, hvilket skal understøtte en hurtig og mere overskuelig sagsbehandling for borgeren.

Sygeopfølgning for visse borgere forenkles, og der sker afskaffelse af visse særlige regler for kontaktforløb sammen med forenklede sanktioner ved udeblivelse for samtaler og aktiviteter for dagpengemodtagere.

Endelig harmoniseres reglerne for godtgørelse af befordring til ledige, således at bestemmelserne bliver mere gennemskuelige.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med forslag om samlet behandling af særregler varetages opgaven efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger således, at EU-borgere, der kommer til Danmark som jobsøgende med dagpenge fra hjemlandet, fremover skal tilmeldes i et af de statslige Workindenmark-centre. I forbindelse med tilmeldingen får jobsøgende EU-borgere med dagpenge fra hjemlandet mulighed for en specialiseret og målrettet rådgivning fra Workindenmark-centrene om jobsøgning i Danmark. EU-borgere med dagpenge fra hjemlandet kan fortsat få hjælp hos jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsøgere.

Med forslag om mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneder fraviges varighedskravet på 6 måneders forudgående ledighed, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger. Muligheden for at undtage disse personer for varighedskravet er hjemlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning).

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos Ankestyrelsen, ATP, Arbejsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, FTF, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for Arbejdsskadede (LFA), Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til § 10 a, stk. 1

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i enkelte bestemmelser fastsat regler om digital kommunikation.

Der er fastsat regler om, at dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal være tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, og at de i hele ledighedsperioden skal gå på Jobnet mindst en gang om ugen for at bekræfte, at de fortsat er aktivt arbejdssøgende. De skal endvidere indlægge en række oplysninger i et CV på Jobnet og have godkendt CV'et inden tre uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem borgeren og jobcenter, ydelsescenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør med henblik på at fremtidssikre lovgivningen og følge oplægget til en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde borgeren har pligt til at benytte digital kommunikation ved anvendelse af digitale selvbetjeningsredskaber samt regler om modtagelse og afsendelse af digitale beskeder. Ved en digital besked forstås en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse. Bemyndigelsen til at fastsætte digitale pligter vil først og fremmest blive udmøntet i forhold til arbejdsmarkedsparate ledige.

Den foreslåede bemyndigelse vil i første omgang blive anvendt til at fastsætte at:

- dagpengemodtagere får mulighed for via »Min Side« på Jobnet at sygemelde sig, så både jobcenter og arbejdsløshedskasse får digital besked om sygemeldingen, og

- dagpengemodtagere får pligt til at raskmelde sig via »Min Side« på Jobnet, så både jobcenter og arbejdsløshedskasse får digital besked om raskmeldingen.

Den digitale løsning om pligt til raskmelding via »Min Side« på Jobnet vil desuden medføre, at ydelsescentret får digital besked om dagpengemodtagerens raskmelding.

Desuden vil bemyndigelsen, i forhold til den del af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der vedrører øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter for så vidt angår accept af jobplaner og aktive tilbud for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på »Min Side« på Jobnet, blive anvendt til, at der for disse målgrupper indføres pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og aktive tilbud digitalt via »Min Side« på Jobnet. Det er i dag fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobplanen skal underskrives af den ledige, der er således alene tale om en ændring af formkrav.

I forbindelse med udmøntningen vil der blive fastsat rimelige frister således, at en ledig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud inden at den pågældende har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og tilbud. Der henvises til bemærkninger til forslaget til § 10 a, stk. 4 vedrørende frister for så vidt angår afgørelser og lign. , som er modtaget digitalt.

Borgerne vil blive tilbudt en sms- eller e-mailservice, der oplyser om nye beskeder fra jobcenteret m.v., hvor det har betydning for borgerens rettigheder eller pligter.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til på sigt at fastsætte regler om digital mulighed for samtykke i forbindelse med flytning og mulighed for at svare på partshøring m.v. digitalt.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ovennævnte i forhold til dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil tillige kunne anvendes til på sigt at fastsætte lignende regler i forhold til flere af jobcenterets målgrupper.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om undtagelser fra pligt til digital kommunikation. Dette vil fx kunne være relevant ved eventuelle fremtidige regler om digital modtagelse af indkaldelser, jobplaner og afgørelser i forhold til andre målgrupper end arbejdsmarkedsparate ledige.

Forslaget til § 10 a, stk. 2

Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler for digital kommunikation i forbindelse med jobcenterets fremsendelse af indkaldelser, jobplaner, afgørelser og andre dokumenter eller beskeder. Dette gælder hvad enten der er tale om et papirbrev, digital fremsendelse eller en ren digital meddelelse.

Det bemærkes samtidig, at det eventuelt senere kan blive nødvendigt at ændre eller ophæve disse bestemmelser som følge af en eventuel ændring af forvaltningsloven.

Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav, herunder personlig underskrift, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bag kravet herom.

Bestemmelsen svarer med ændringer i forhold til typen af digitale meddelelser til formuleringen i tilsvarende bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, jf. lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.

Forslaget til § 10 a, stk. 3

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Jobnet eller jobcenteret, som afsender. Bestemmelsen vil finde anvendelse både på dokumenter, som sendes som et papirbrev, ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.

Bestemmelsen svarer med ændringer i forhold til målgruppen til formuleringen i tilsvarende bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, jf. lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.

Bestemmelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med persondatalovens § 39.

Forslaget til § 10 a, stk. 4

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til borgeren, er borgeren adressat for meddelelsen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, fx fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.

For så vidt angår borgerne vil digitale meddelelser blive sendt til borgerens »Min Side« på Jobnet. Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for borgeren på »Min Side« på Jobnet.

I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen, jf. forslaget til § 10 a, stk. 1, vil der blive fastsat rimelige frister således, at en ledig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud inden, at pågældende har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og tilbud. Den rimelige frist for digital accept af tilbud og dermed for start af tilbud vil være 8 dage. Dette sker med baggrund i arbejdsmarkedsparate lediges pligt til at gå på Jobnet hver 7. dag for at bekræfte aktiv jobsøgning. Det vil fortsat være muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt, der er tidligere end 8 dage efter afgivelse af tilbuddet. Dette kan blandt andet ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at det sikres, at den ledige gøres opmærksom på tilbuddets starttidspunkt på anden vis, fx ved brev eller pr. telefon.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågældende dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en digital meddelelse m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven.

Bestemmelsen svarer med ændringer i typen af omfattede meddelelser til formuleringen i tilsvarende bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, jf. lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Til nr. 2

Efter den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt. skal dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret, jf. lovens § 11, stk. 2 og 3, angive mindst ét beskæftigelsesmål i deres CV på Jobnet inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Kravet om, at der i CV'et skal angives mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, foreslås ophævet, fordi kravet har gjort borgerens udfyldelse af CV'et mindre fleksibelt. CV'et har således ikke altid udtrykt de lediges reelle jobønsker. CV'et på Jobnet bliver dermed forenklet og mere individuelt tilpasset.

Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, vil fortsat have pligt til at angive mindst et beskæftigelsesmål samt give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5.

Til nr. 3

Efter den gældende § 14 skal der afholdes en CV-samtale med alle dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere senest 3 uger efter tilmeldingen. CV-samtalen skal sikre, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.

Det foreslås, at kravet i § 14, stk. 1, 2. pkt., om at jobcentret eller arbejdsløshedskassen skal pålægge ledige at søge to konkrete job som led i CV- samtalen, afskaffes og erstattes med en formulering om, at jobcenteret eller arbejdsløshedskassen kan pålægge den ledige at søge relevante konkrete job.

Frem for at fokusere på, at den ledige skal søge et bestemt antal job, skal jobcenteret eller arbejdsløshedskassen således i stedet i forbindelse med CV- og jobsamtalen fokusere på at understøtte den enkelte lediges jobsøgning. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan pålægge den ledige at søge relevante konkrete job, hvis de vurderer, at det er det, der skal til for at understøtte den lediges jobsøgning. Arbejdsløshedskassen eller jobcenteret kan således fx pålægge den ledige at søge relevante konkrete job, hvis de vurderer, at den ledige ikke har søgt et tilstrækkeligt antal job eller ikke har søgt tilstrækkelig bredt, eller hvis den ledige besidder nogle specifikke kvalifikationer, evt. inden for mangelområder, som efterspørges i det konkrete job, som den pågældende pålægges at søge.

Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.4.

Til nr. 4

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der fastsat regler om sygeopfølgning for sygemeldte personer, der modtager kontanthjælp. Hver gang kommunen bliver bekendt med, at en modtager af kontanthjælp er blevet syg, skal den vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan og i givet fald udarbejde en sådan plan. I planen indgår sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der skal sikre, at personen får den rette hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Opfølgning på, om en person følger planen, sker som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til § 12 b i gældende lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at disse regler i lov om aktiv socialpolitik ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås istedet, at hvis kommunen vurderer, at der er behov for en særlig indsats over for en sygemeldt, foretages en sådan sygeopfølgning som led i det individuelle kontaktforløb mellem jobcenter og borger, og kommunen skal således ikke længere udarbejde en selvstændig sygeopfølgningsplan for den sygemeldte.

Som følge heraf foreslås det, at der efter stk. 1 i den gældende § 16, indsættes et nyt stk. 2, hvor det fremgår at for kontanthjælpsmodtagere, som er helt eller delvist sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at den sygemeldte får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal den særlige sygeopfølgningsindsats og opfølgningen herpå tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb.

Det foreslås således, at opfølgning på indsatsen skal ske som led i det individuelle kontaktforløb. Ved de efterfølgende jobsamtaler skal kommunen således hver gang følge op på sygeopfølgningsindsatsen og vurdere, om der er behov for justeringer af indsatsen. De foranstaltninger, der kan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsætte regler om indholdet af kontaktforløbet over for sygemeldte.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 5

Efter den gældende § 17, stk. 1, skal den individuelle jobsamtale afholdes, senest hver gang, dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter lovens kapitel 10-12. Kontakten skal være hyppigere, hvis disse personer har kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, hvis der er tvivl om personens rådighed, eller hvis der er risiko for, at personen ikke selv kan finde beskæftigelse.

Pligten i § 17, stk. 1, 2. pkt. til dette særlige intensive kontaktforløb foreslås ophævet. Dermed bliver der mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af den aktive beskæftigelsesindsats. Ved tilrettelæggelsen af kontaktforløbet tages som hidtil hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelses eller bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til nr. 6

Efter den gældende § 18, stk. 1, skal den individuelle jobsamtale afholdes, senest hver gang kontanthjælpsmodtagere samt revalidender i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter lovens kapitel 10-12. Kontakten skal være hyppigere for disse personer, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet.

Pligten i § 18, stk. 1, 2. pkt. til dette særlige intensive kontaktforløb foreslås ophævet. Der er allerede adgang til, at disse personer får en hyppigere kontakt, hvis det skønnes nødvendigt, da det fremgår af lovens § 18, stk. 1, 1 pkt., at kontakten skal ske senest hver 3. måned. Ved tilrettelæggelsen af kontaktforløbet tages som hidtil hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelses eller bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til nr. 7

Efter den gældende § 18, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en jobsamtale kan være en anden form for kontakt.

Den foreslåede ændring angiver de situationer, hvor jobsamtalen for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og revalidender kan ske med anden form for kontakt. Det foreslås således, at hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

Forslaget er et led i, at der skal gælde samme kontaktformer for modtagere af dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse og særlig ydelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 36, stk. 2, at for tilbud, der alene består af danskundervisning, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger i første ledighedsperiode ikke.

Ved ændringslov nr. 1602 af 22. december 2010 (om virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) blev § 32, stk. 1, nyaffattet, idet ordinære uddannelsesforløb blev defineret i § 32, stk. 1, nr. 1, mens øvrige former for uddannelsesforløb blev samlet i § 32, stk. 1, nr. 2. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 71 af 17. november 2011) fremgik det, at lov om danskuddannelse til voksne udlændinge skal være omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1. Dette fremgår tillige af § 40, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er således tale om en manglende konsekvensrettelse af lovens § 36, stk. 2. Det foreslås derfor, at § 36, stk. 2, ændres, så henvisningen til 32, stk. 1, nr. 2, ændres til § 32, stk. 1, nr. 1. Dermed kommer det til at fremgå, at varighedsbegrænsningen på 6 uger ikke gælder for tilbud om danskuddannelse efter lov om danskundervisning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 9 og 10

Der er tale om konsekvensændringer. Herefter kan dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer der er visiteret til fleksjob, og som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, få befordringsgodtgørelse efter den foreslåede § 82, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvortil der henvises.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.

Til nr. 11

Efter den gældende § 51, stk. 2, skal dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder og kontanthjælpsmodtagere skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Sygedagpengemodtagere skal have modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor der indsættes et nyt § 51, stk. 3, hvorefter varighedskravet på 6 måneders forudgående ledighed ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger, foreslås det, at § 51, stk. 2 henviser til de i stk. 3 personer, som er undtaget af krav om 6 måneders ledighed for at få tilbud om privat løntilskud.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8 og bemærkninger til nr. 12.

Til nr. 12

Forslaget til ophævelse af den gældende § 51, stk. 3

Efter den gældende § 51, stk. 3, nr. 1, er det en betingelse for, at revalidender kan få ansættelse med løntilskud, at der foreligger særlige forhold, herunder fx at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

Efter gældende regler i § 51, stk. 3, nr. 2, kan revalidender også få ansættelse med løntilskud, uden at de ovennævnte særlige forhold er til stede. Nemlig hvis der er tale elev- eller lærlingeforløb for personer, som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Det foreslås, at § 51, stk. 3, ophæves.

Det foreslås, at revalidender fremover skal kunne bevilges revalidering på en virksomhed med løntilskud og overenskomstmæssig løn uden at de særlige forhold behøver at være opfyldt.

Forslaget til ny § 51, stk. 3

Efter den gældende § 51, stk. 2, skal dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder og kontanthjælpsmodtagere skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Sygedagpengemodtagere skal have modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 51, stk. 3, hvorefter varighedskravet på 6 måneders forudgående ledighed ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger. Muligheden for at undtage disse personer for varighedskravet er hjemlet i Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning).

I Kommissionens gruppefritagelsesforordning er den gruppe, der skal kunne fritages på grund af manglende uddannelse formuleret som »personer uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (ISCED 3)«.

Det svarer efter danske forhold til »personer, som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau«.

ISCED står for International Standard Classification of Education. ISCED 3 omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser mv.

Gymnasiale uddannelser er: Studentereksamen, højere handelseksamen (Hhx), højere teknisk eksamen (Htx), højere forberedelseseksamen (Hf) og studenterkursus.

Erhvervsfaglige uddannelser mv. er erhvervsuddannelser inklusiv eux. En erhvervsuddannelse kan påbegyndes lige efter folkeskolen, og uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Eux er en studiekompetencegivende eksamen på gymnasialt niveau, som tages samtidig med, at eleven er i gang med sin erhvervsuddannelse.

Som erhvervsuddannelser medregnes også erhvervsgrunduddannelsen (egu) og de maritime uddannelser.

For så vidt angår enlige forsørgere, skal det i denne sammenhæng forstås som personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Den gældende § 51, stk. 3, som omhandler revalidenders mulighed for at blive ansat med løntilskud, foreslås samtidig ophævet. For beskrivelse af denne bestemmelse og de regler, der foreslås sat i stedet herfor, henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.7. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der henvises vedrørende forslag om mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.

Til nr. 13

Af den gældende § 56, stk.1, fremgår løn- og arbejdsvilkårene for revalidender, som opfylder særlige forhold som fx at være over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. Det fremgår, at lønnen som minimum svarer til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, og at arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Af den gældende § 56, stk. 2, fremgår det, at for ansættelse med løntilskud af revalidender i elev- eller lærlingeforløb, som ikke opfylder de »særlige forhold«, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn. Det drejer sig om målgruppen som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Betingelsen om, at revalidender skal opfylde de særlige forhold for at kunne få ansættelse med løntilskud med overenskomstmæssig løn foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at § 56 nyaffattes, således at det af stk. 1, fremgår, at ved ansættelse med løntilskud skal løn- og arbejdsvilkårene for revalidender være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Af forslaget til stk. 2 fremgår det, at for revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn.

Af forslaget til stk. 3 fremgår, at jobcenteret efter en konkret og individuel vurdering har mulighed for at beslutte, at lønnen for målgruppen i stk. 2, skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde, dvs. at eleverne skal have overenskomstmæssig løn svarende til færdiguddannede. Med forslaget til stk. 3, vil der som hidtil være mulighed for, at der kan gives fuld overenskomstmæssig løn til disse elever, på samme måde som der er i dag, hvis de i dag opfylder de særlige forhold. Da der med forslaget ikke længere skal gælde de ovenfor nævnte særlige forhold, vil der i større grad kunne lægges vægt på, at den almindelige formålsbestemmelse for løntilskudsjob, jf. lovens § 52, stk. 1, skal være opfyldt.

Forslaget ændrer ikke på kriterierne for at få revalidering, og revalidering vil fortsat være subsidiær i forhold til andre foranstaltninger, således at det kun vil kunne gives, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter er utilstrækkelige til at få personen i job.

Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.7.

Til nr. 14

Der er tale om konsekvensændringer. Herefter kan dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere, som deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, få befordringsgodtgørelse efter den foreslåede § 82, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvortil der henvises.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.

Til nr. 15

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der fastsat regler om sygeopfølgning for sygemeldte personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Hver gang kommunen bliver bekendt med, at en modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse er blevet syg, skal den vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan og i givet fald udarbejde en sådan plan. I planen indgår sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der skal sikre, at personen får den rette hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Opfølgning på, om en person følger planen, sker som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til § 74 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., jf. § 12 b i den gældende lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at reglerne om sygeopfølgning i lov om aktiv socialpolitik ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås i stedet, at hvis kommunen vurderer, at der er behov for en særlig indsats over for en sygemeldt, foretages en sådan sygeopfølgning som led i det individuelle kontaktforløb mellem jobcenter og borger, og kommunen skal således ikke længere udarbejde en selvstændig sygeopfølgningsplan for den sygemeldte.

Som følge heraf foreslås det, at der i den gældende § 73 a indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår at for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, som er helt eller delvist sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at den sygemeldte får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal den særlige sygeopfølgningsindsats og opfølgningen herpå tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb.

Det foreslås således, at opfølgning på indsatsen skal ske som led i det individuelle kontaktforløb. Ved de efterfølgende jobsamtaler skal kommunen således hver gang følge op på sygeopfølgningsindsatsen og vurdere, om der er behov for justeringer af indsatsen. De foranstaltninger, der kan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 73 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsætte regler om indholdet af kontaktforløbet over for sygemeldte.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Det foreslås også, at der i den gældende § 73 a indsættes to nye stykker 4 og 5. Forslaget til disse nye stykker er et led i, at der skal gælde samme kontaktformer for modtagere af dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og særlig ydelse. Det foreslås i stk. 4, at en samtale i det individuelle kontaktforløb for en person på ledighedsydelse eller særlig ydelse også kan ske ved anden personlig kontakt, når pågældende deltager i tilbud i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager kontanthjælp. Det foreslås i stk. 5, at opfølgning kan foregå uden kontakt til den sygemeldte modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig i lighed med, hvad der gælder for personer på sygedagpenge (standby-ordningen).

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Til nr. 16

Forslaget til § 82, stk. 1

Efter den gældende § 82 får følgende målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge:

- Dagpengemodtagere, som deltager i tilbud efter kapitel 10-12 eller i selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a. Dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

- Revalidender og sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

- Personer, der er visiteret til fleksjob, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-11.

Baggrunden for at dagpengemodtagere ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse, når de ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver er dels, at de under løntilskudsansættelsen får overenskomstmæssig løn eller det for tilsvarende arbejde gældende, og dels at de kan få fradrag efter SKATs regler om befordringsfradrag for lønmodtagere.

Der ydes alene kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres og retur. Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Der er to forskellige satser, og der er forskel på, om beløbet er skattepligtigt eller ej.

For revalidender og personer, der er visiteret til fleksjob afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende § 83 kan kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om opkvalificering og vejledning eller virksomhedspraktik, efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Denne målgruppe kan derimod ikke få befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge efter § 82.

Det foreslås, at § 82, stk. 1 affattes således, at kontanthjælpsmodtagere i lighed med de gældende målgrupper skal være berettiget til befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge. Herved dækkes den del af udgiften til befordring, der vedrører kilometer ud over de første 24 kilometer af afstanden mellem bopæl og uddannelsessted eller det sted, hvor tilbuddet foregår. Udgiften til de første 24 kilometer kan indgå i godtgørelsen på op til 1.000 kr. efter § 83.

Det foreslås, at befordringsgodtgørelsen efter § 82 skal være skattefri. Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 2 vedrørende ændring af ligningsloven § 7, nr. 9.

I lighed med hvad der gælder for dagpengemodtagere, der er ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, foreslås det, at kontanthjælpsmodtagere ikke skal være berettiget til befordringsgodtgørelse, når de er ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Forslaget til § 82, stk. 2 og 3

Efter gældende regler i § 82, stk. 2 og 3 er der to forskellige satser.

En lav sats på 1,16 kr. (niveau juli 2011) pr. km ud over 24 kilometer, der ydes skattefrit til

• dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering),

• dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 12 (kun ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, idet der ikke er ret til befordringsgodtgørelse ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere),

• revalidender og sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering), kapitel 11 (virksomhedspraktik) og efter kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) og

• personer, der er visiteret til fleksjob og som deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik).

En høj sats på 2,10 kr. (niveau juli 2011) pr. kilometer ud over 24 kilometer, der ydes skattepligtigt til

• dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik),

• dagpengemodtagere, der deltager i selvvalgt erhvervsrettet uddannelse (VEU) efter lovens kapitel 8 a.

For revalidender og personer, der er visiteret til fleksjob afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Det foreslås i § 82, stk. 2, at der for alle målgrupper, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere, personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter lovens kapitel 8 a og personer, der er visiteret til fleksjob, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 - 11 kun skal være én sats for befordring pr. kilometer ud over 24 kilometer.

Det foreslås derudover, at satsen udgør 1,00 kr. pr. kilometer i 2011 niveau. Det foreslås også, at denne kilometersats reguleres ved at den skal følge den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 kilometer pr. arbejdsdag. Herved bliver reglerne med hensyn til sats i overensstemmelse med, hvad der gælder på Børne- og Undervisningsministeriets områder om befordringstilskud til beskæftigede, der deltager i erhvervsrettede uddannelser.

Det foreslås i § 82, stk. 3, at ved udbetaling af befordringsgodtgørelsen afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Forslaget til § 82, stk. 4

Efter gældende regler afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for revalidender og førtidspensionister. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Det foreslås i § 82, stk. 4, at alle målgrupper, dvs. personer omfattet af lovens § 2, nr. 1-5 og 7, efter jobcenterets konkrete vurdering skal kunne få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften hertil skyldes nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En konsekvens heraf er, at også dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil blive omfattet af muligheden for at få dækket faktiske udgifter til befordring, uden at have været igennem et forløb til revalidering eller førtidspension.

Personer, som får udbetalt den faktiske udgift til befordring, som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan ikke også få befordringsgodtgørelse for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer, jf. forslaget til § 82, stk. 1.

Det foreslås, at jobcentrene skal udbetale faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften hertil skyldes nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til alle målgrupper. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 20.

Forslaget til § 82, stk. 5

Forslaget til § 82, stk. 5, svarer til den gældende § 82, stk. 6, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.

Den gældende bemyndigelse er blevet blandet andet anvendt til at fastsætte regler om befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, hvor personen er indkvarteret uden for bopælen og regler om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering i udlandet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.

Til nr. 17

Efter den gældende § 83 kan kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 og 11 (vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik) efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Efter gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere ikke få godtgørelse ved deltagelse i tilbud efter kapitel 12 (ansættelse med løntilskud).

Kontanthjælpsmodtageres mulighed for at få 1.000 kroner til udgifter ved at deltage i tilbud efter kapitel 10 og 11 bevares, men det foreslås, at det tilføjes i bestemmelsen, at godtgørelsen ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 kilometer. Udgifter til dækning af kilometer ud over 24 kilometer dækkes efter lovforslagets § 1, nr. 16, forslag til nyaffattelse af § 82, hvortil der henvises.

Godtgørelsen, der er skattepligtig, kan således dække både udgifter til befordring op til 24 km og andre udgifter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.

Til nr. 18

Ved ændringslov nr. 483 af 12. juni 2009 om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v. blev »statens« opgaver lokalt i beskæftigelsesindsatsen overtaget af kommunerne, hvilket medførte, at »staten« i beskæftigelseslovgivningen blev erstattet med »jobcenteret«.

Ved en fejl blev »staten« ikke konsekvensrettet til »jobcenteret« i 1. pkt. i § 102, stk. 1. Fejlen blev omtalt i pkt. 18 i Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsskrivelse om det enstrengede beskæftigelsessystem (skrivelse nr. 9403 af 25. juni 2009), hvor det fremgik, at statens rolle på det pågældende område er overtaget af kommunerne, uanset den manglende konsekvensrettelse.

Det foreslås, at fejlen rettes, således at »staten« rettes til »jobcenteret«, svarende formuleringen i 2. pkt. i bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 19

Ved ændringslov nr. 431 af 28. april 2010 (Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.) blev der i reglerne om opkvalificering ved afskedigelse i § 102 indsat et nyt stk. 2, hvorved de tidligere stk. 2 og 3 blev konsekvensændret til stk. 3 og 4.

Ved en fejl blev en henvisning i stk. 4 til det tidligere stk. 2 ikke konsekvensrettet. Det foreslås, at fejlen rettes, således at henvisningen til stk. 2 ændres til en henvisning til stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 20

Efter den gældende § 109 er det arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 til dagpengemodtagere. Jobcentrene udbetaler befordringsgodtgørelse til de øvrige målgrupper.

I lovforslagets § 1, nr. 16, hvor dertil henvises, foreslås at dagpengemodtagere også har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det foreslås, at det er jobcentrene og ikke arbejdsløshedskasserne, som skal træffe afgørelse om og udbetale befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Baggrunden for forslaget er, at det på et område med forholdsvis få sager, er vigtigt at samle ekspertisen for, hvornår befordringsudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at der skal være sammenhæng mellem den myndighed, der bevilger tilbuddet og som skal betale for befordringsgodtgørelsen.

Dagpengemodtagere, som får udbetalt den faktiske udgift til befordring, som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan ikke også få befordringsgodtgørelse for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer, jf. forslag til § 82, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9 og til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

Til nr. 21

Ved ændringslov nr. 483 af 12. juni 2009 om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem indgik der en nyaffattelse af § 128, stk. 3, om at beskæftigelsesankenævnet i nogle situationer træffer afgørelse inden 4 uger vedrørende forsikrede ledige. Intentionen i bestemmelsen er, at det for det første drejer sig om sager, hvor afgørelsen har været begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og for det andet drejer det sig om sager, hvor det er besluttet, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør.

Den nuværende affattelse er upræcis, da den kan forstås som om, at det bl.a. drejer sig om sager, hvor jobcenterets afgørelse er begrundet i, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør. Der foreslås derfor, at der er en klarere affattelse af § 128, stk. 3. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Af den foreslåede omformulering fremgår det, at ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 for personer omfattet af § 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, samt ved klage over jobcenterets afgørelser vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1, om at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 12 b skal kommunen umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en kontanthjælpsmodtager, eller en modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse er blevet syg, vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan og i givet fald umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan. Kommunen skal løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 7, foretage en sådan vurdering. Opfølgningen på, om en person følger planen, sker som led i kontaktforløbet.

Det foreslås, at § 12 b om sygeopfølgning for kontanthjælpsmodtagere ophæves, og at sygeopfølgningen i stedet skal indgå i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som følge heraf foreslås det, at der i § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2, hvor det fremgår, at for helt eller delvist sygemeldte personer, der har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb. Det er kommunen, der tager stilling til, om der er behov for en særlig indsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 13, stk. 2, nr. 5, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering, når en kontanthjælpsmodtager undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Der foreslås en redaktionel ændring, således at sygeopfølgningssamtale ændres til jobsamtale som led i sygeopfølgning.

Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler om kommunens pligt til at foretage rådighedsvurderinger efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller modtagerens pligt til at stå til rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 3

Kontanthjælpsmodtagere har i dag mulighed for at få 1.000 kroner til udgifter ved at deltage i tilbud efter kapitel 10 og 11 (om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne godtgørelse, der er skattepligtig, dækker både udgifter til befordring og andre udgifter. Denne godtgørelse, der udbetales efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fradrages ikke i kontanthjælpen.

Efter forslaget forenkles og harmoniseres reglerne om befordringsgodtgørelse, så dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer, der er visiteret til fleksjob, får ret til befordringsgodtgørelse pr. kilometer ud over 24 kilometer. Det foreslås således, at udgifter til befordring ud over 24 kilometer dækkes efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, mens udgifter til befordring for de første 24 km kan dækkes af § 83 i samme lov.

Som følge heraf foreslås det, at befordringsgodtgørelse udbetalt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke skal fradrages i kontanthjælpen - i lighed med det, der er gældende for godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 4

Efter den gældende § 39, nr. 5, skal kommunen nedsætte hjælpen til kontanthjælpsmodtageren, hvis personen uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5.

Der foreslås en redaktionel ændring, således at sygeopfølgningssamtale ændres til jobsamtale som led i sygeopfølgning.

Forslaget ændrer ikke ved den gældende sanktion efter § 39. Personer, der uden en rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale, som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, vil fortsat få en punktsanktion i form af en nedsættelse af kontanthjælpen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 5

Den gældende § 51, stk. 1, angiver, hvilke former for ydelse en revalidend overordnet modtager under revalideringen.

Det fremgår, at der kan modtages 1) revalideringsydelse, 2) mindste overenskomstmæssige praktik- elev- eller lærlingeløn eller 3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

For at få mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. er det en betingelse, at der foreligger særlige forhold, herunder fx. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller barn.

Det foreslås, at de anførte særlige forhold for at få revalideringsydelse med overenskomstmæssig løn, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og bemærkningerne hertil. Heraf fremgår hvilken løn revalidender, som ansættes med løntilskud, kan få.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.7.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 74 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage sygeopfølgning efter § 12 b for modtagere af ledighedsydelse. Opfølgningen efter § 12 b, stk. 2 og 4, sker som led i det individuelle kontantforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gør sig gældende for modtagere af særlig ydelse, jf. § 74 i, stk. 3.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves, idet det foreslås, at sygeopfølgningen for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse skal indgå i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som konsekvens heraf vil der blive indsat et nyt stk. 3 i § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at reglerne om en særlig indsats over for sygemeldte i § 16, stk. 2, tilsvarende vil finde anvendelse for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 7

Som følge af forslaget om at ophæve § 12 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der skal udarbejdes en sygeopfølgningsplan, umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en person er syg, er der ikke behov for at opretholde en bestemmelse om refusionsmæssige konsekvenser over for kommunen af ikke at overholde § 12 b. § 100 a om refusion af kommunens udgifter til kontanthjælp foreslås derfor ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

I dag varetager de kommunale jobcentre sagsbehandlingen efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger for jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet.

Det foreslås, at de statslige Workindenmark-centre overtager sagsbehandlingen for denne persongruppe.

Workindenmark-centrene hjælper danske virksomheder med at finde nye medarbejdere i udlandet og hjælper udenlandske jobsøgere med at finde job og blive klar til jobstart i Danmark. Centrene hjælper også med at finde vej gennem de offentlige myndigheder og informerer generelt om leve- og arbejdsvilkår i Danmark.

Workindenmark-centrenes kompetenceområde er rekruttering af international arbejdskraft. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at samle de omkring 300 sager årligt i Workindenmark-centrene, hvor de udenlandske jobsøgere vil kunne få målrettet hjælp til jobsøgning i Danmark.

Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog med myndigheder i jobsøgerens hjemland, administration af relevante EU blanketter samt tilser, at jobsøgerne lægger deres CV i Workindenmark.dk´s CV-bank. For at understøtte varetagelsen af disse opgaver etableres der en registreringsfunktionalitet i CV-bankens administrationsmodul, hvor Workindenmark medarbejdere kan udsøge jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet. Registreringsfunktionaliteten i CV-banken erstatter den registreringsfunktionalitet i Arbejdsmarkedsportalen, som jobcentrene hidtil har anvendt i forbindelse med tilmelding af jobsøgere fra EU-lande med dagpenge fra hjemlandet efter artikel 64, stk. 1, litra b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der tilmelder sig hos Workindenmark, kan stadig få hjælp hos jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsøgende. Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat skal have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering og skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger job i Danmark.

Jobsøgere fra EFTA landende (Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz) er omfattet af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/1971 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Reglerne efter Rådets forordning (EØF) 1408/1971 af 14. juni 1971 vil fortsat skulle håndteres af de kommunale jobcentre, idet jobcentrene udbetaler dagpenge til disse jobsøgere med efterfølgende refusion fra hjemlandet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.10.

Til nr. 3

Efter den gældende § 29 skal kommunalbestyrelsen fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører. Kommunens måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der forventes varetaget af andre aktører, skal fremgå af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal. Med hjemmel i denne bemyndigelse er det fastsat, at strategi og mål for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, herunder måltal for hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages af andre aktører, skal fremgå af kommunernes beskæftigelsesplan.

Bestemmelsen om måltal blev indført i 2003 for at sikre en betydelig inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og der er siden hen sket en væsentlig stigning i brugen af andre aktører. Det styrende for brugen af andre aktører bør imidlertid være, om de er gode til at få den ledige i job.

Det foreslås derfor at ophæve reglerne om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører og bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Det foreslås, at § 58, stk. 2, i den gældende lov udvides, så den også kommer til at omfatte udarbejdelse af jobplaner og understøttelse af selvbetjeningsløsninger.

Formålet med det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er at understøtte en sammenhængende indsats for borgerne på tværs af aktører, herunder jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der løbende har kontakt med ledige. Herved gives alle aktører adgang til alle relevante data, således at borgerne undgår at skulle afgive de samme oplysninger flere gange / de samme data indtastes flere gange. I aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen understreges behovet for en udbygning af det fælles datagrundlag blandt andet som følge af den stigende anvendelse af selvbetjeningsløsninger.

I første omgang udbygges det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen med data fra kommunernes jobcentre om borgernes jobplaner.

Kommunernes pligt til indberetning af jobplaner til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i første omgang omfatte jobplaner for følgende målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, jf. § 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og revalidender. På sigt kan pligten til indberetning eventuelt anvendes til at omfatte planer for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen herunder sygeopfølgningsplaner for sygedagpengemodtagere.

Efter gældende regler i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der udarbejdes jobplaner forud for afgivelse af ret- og pligt tilbud. Jobplanen skal blandet andet indeholde en beskrivelse af personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud, tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og ansvar og dato for opfølgning. Tilsvarende oplysninger findes i en revideret jobplan.

For ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan jobplanen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud om uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud.

For revalidender skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.

Udbygning af det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil lette de enkelte aktørers adgang til jobplandata:

• Borgeren vil fremover umiddelbart kunne se sin jobplan ved opslag på »Min side« på Jobnet. Den ledige vil dermed altid have adgang til sin aktuelle jobplan i forbindelse med forberedelse af jobsamtale mv., samtidig med at den ledige ved opslag på »Min side« kan gennemgå en ny jobplan uden at møde op i jobcenteret. På sigt er det tanken, at den ledige fra »Min side« kan fremkomme med udkast til ny jobplan henholdsvis revidering af en aftalt jobplan.

• Efter § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret underrette arbejdsløshedskassen om indholdet af en udarbejdet jobplan for en forsikret ledig. Denne underretning sker i dag ved fremsendelse af en udskrift fra jobcenterets sagsbehandlingssystem. Fremover vil underretningen ske ved, at arbejdsløshedskassen fra eget it-system foretager opslag i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsløshedskassen vil kun få adgang til jobplaner udarbejdet for egne medlemmer.

• Såfremt en ledig er henvist til anden aktør, har anden aktør fremover via kommunens fagsystem - som databehandler for kommunen - adgang til den aktuelle jobplan i det fælles datagrundlag, og kan ligeledes som kommunen indberette jobplaner som den ledige kan få adgang til på »Min side«. Efter § 32 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan kommunen i henhold til en indgået databehandleraftale overlade oplysninger til anden aktør om de forhold, der er nødvendige for anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats. Anden aktørs adgang til jobplaner vil ske i overensstemmelse med denne bestemmelse.

• En udbygning af det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil gøre det lettere at gennemføre en sammenhængende indsats ved en borgers flytning til et andet jobcenter. Borgeren har efter gældende regler som udgangspunkt ret til at bevare retten til allerede aftalt tilbud og jobplaner ved flytning, men det nye jobcenter skal dog sammen med borgeren vurdere, om jobplanen skal revideres. Det nye jobcenter henter fremover jobplanen i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Jobplaner, som indberettes af jobcentrene til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, indeholder, jf. ovenfor, persondata, hvis videregivelse og behandling er reguleret af § 7 (helbredsoplysninger) og § 8 (ledighedsoplysninger) i persondataloven.

Den foreslåede udbygning i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser sker inden for rammerne af persondatalovgivningen. For de sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er der i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats etableret en fravigelse fra persondatalovens § 8, stk. 3. Denne fravigelse opretholdes.

Det bemærkes, at data på individniveau fra det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 2, kan anvendes til kontrolformål. Det foreslås, at jobplandata indberettet fra kommunerne også kan bruges til kontrolformål. Hjemlen til samkøring af data til kontrolformål er fastlagt særskilt fx. i lovens § 68.

Bestemmelsen vil blive udmøntet ved en udbygning af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Efter reglerne i persondataloven skal ændringen i bekendtgørelsen forelægges for Datatilsynet.

Forslaget om at udbygge bestemmelsen i § 58, stk. 2, således at data i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bruges til understøttelse af de centrale selvbetjeningsløsninger, først og fremmest løsninger, som borgeren har adgang til via »Min side« på Jobnet, er medtaget for at tydeliggøre, at det fælles datagrundlag er en central forudsætning for de selvbetjeningsløsninger på »Min side« på Jobnet, som gør borgeren i stand til selv at informere sig om sin ret- og pligt situation, medvirke i opsætning af møder, udarbejdelse af tilbud og jobplaner mv.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 8 i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. ydes tilskud til en virksomhed til aflønning mv. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.

Tilbud om personlig assistance forudsætter, at lønmodtageren og den selvstændige erhvervsdrivende har behov for særlig personlig bistand som følge af en varig og betydelig funktionsevnenedsættelse. Tilskuddet svarer som hovedregel til den overenskomstmæssige studentertimesats inden for statens område, som er baseret på fem løntrin, som igen er baseret på fem forskellige stedtillægssatser. Efter en konkret vurdering kan jobcenteret, hvis karakteren af den påkrævede assistance kræver det, yde et tilskud svarende til den ordinære sats for det pågældende arbejde.

Regler om tilskuddets størrelse findes i dag i loven om kompensation til handicappede i erhverv mv. og i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv mv. Indholdet af reglerne er identisk.

Det foreslås i § 6, stk. 4, at der i loven indsættes bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om tilskuddets størrelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at bestemmelsen i § 8 om størrelsen af det tilskud, der kan ydes til aflønning af en personlig assistent, ophæves, således at regler om størrelsen af tilskud fremover alene fastsættes i bekendtgørelsen.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at tilskuddets størrelse fremover svarer til studentertimelønssatsen, trin 3, stedtillægssats VI i overenskomsten mellem HK og staten, som er det midterste trin i overenskomsten. Herudover vil der fortsat som i dag kunne ydes tilskud svarende til den ordinære indsats for det pågældende arbejde, hvis karakteren af den påkrævede assistance forudsætter det.

Det vil i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv mv. blive fastsat, at for igangværende bevillinger finder de nye regler for fastsættelse af tilskuddet anvendelse fra det tidspunkt, hvor der sker en opfølgning af, om betingelserne for bevillingen fortsat er opfyldt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.2.3.

Til nr. 3

Efter gældende regler skal beskæftigelsesregionerne regelmæssigt og mindst en gang om året afholde møde med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionerne for handicappede personer.

Det foreslås, at denne forpligtigelse udgår af kompensationsloven, således at det fremover er de implicerede parters konkrete behov for samarbejde og dialog, der afgør, hvornår møder og andre tiltag om den handicappolitiske situation skal finde sted. Samarbejde og dialog mellem beskæftigelsesregionerne, Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere er vigtig, men en ophævelse af reglen om, hvornår det årlige møde om den arbejdsmarkedspolitiske situation skal finde sted, vil gøre samarbejdet mere smidigt og afhænge af det konkrete behov for samarbejde og dialog.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler er det en betingelse for at stå til rådighed, at den forsikrede ledige kan og vil deltage i henvisningssamtaler, samtaler om henvisningsrelevante oplysninger (CV-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler. Disse samtaler holdes i dag med arbejdsløshedskassen.

Der findes imidlertid også andre samtaletyper i arbejdsløshedskasserne, som det er en betingelse, at den ledige kan og vil deltage i, fx vejledningssamtaler. Udeblivelser fra disse samtaler sanktioneres i dag altid med en såkaldt »så længe«-sanktion, da de ikke kan sanktioneres efter lovens § 63 a.

Med forslaget i nr. 4 vil der i forbindelse med udeblivelsessanktionerne ikke længere skulle differentieres mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, idet udeblivelse fra alle samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen vil skulle sanktioneres ens.

Som en konsekvens heraf - og fordi det ikke kun er en rådighedsbetingelse, at ledige kan og vil deltage i særlige samtaletyper, som arbejdsløshedskassen indkalder den ledige til - foreslås det, at lovens § 62, stk. 1, nr. 3, ændres således, at det fremgår, at det er en betingelse for at få dagpenge, at den ledige kan og vil deltage i (alle) samtaler og aktiviteter indkaldt til af arbejdsløshedskassen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Til nr. 2

Efter gældende regler er det en betingelse for at stå til rådighed, at den forsikrede ledige kan og vil deltage i jobsamtaler samt i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobsamtalerne holdes i dag med jobcenteret eller anden aktør.

Med forslaget i nr. 4 vil der i forbindelse med udeblivelsessanktionerne ikke længere skulle differentieres mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, idet udeblivelse fra alle samtaler - også i jobcenteret - vil skulle sanktioneres ens.

Som en konsekvens heraf - og fordi det ikke kun er en rådighedsbetingelse, at ledige kan og vil deltage i særlige samtaletyper, som jobcenteret eller anden aktør indkalder den ledige til - foreslås det, at lovens § 62, stk. 1, nr. 4, ændres således, at det fremgår, at det er en betingelse for at få dagpenge, at den ledige kan og vil deltage i alle samtaler indkaldt til af jobcenteret og anden aktør og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 4 om, at sanktioner for selvforskyldt ledighed og sanktioner for (gentagen) udeblivelse ikke længere kan kombineres og føre til mistet dagpengeret.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Til nr. 4

Med henblik på at forenkle sanktionerne, herunder lette arbejdsløshedskassernes administration, foreslås det i § 63 a, stk. 1, at den ledige altid får samme sanktion for udeblivelse fra en samtale eller aktivitet, som jobcentrene, anden aktør eller arbejdsløshedskasserne har indkaldt til - uanset samtale- eller aktivitetstype. Sanktionen er den samme, som den ledige får efter gældende regler ved en førstegangsudeblivelse, dvs. en såkaldt »så længe«-sanktion, hvorefter den ledige som hovedregel uanset grunden til udeblivelsen ikke kan få dagpenge fra dagen for udeblivelsen, og indtil den ledige har rettet henvendelse om udeblivelsen til den aktør (jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen), som har indkaldt til den samtale eller aktivitet, som der er sket udeblivelse fra.

I § 63 a, stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren - ud over fortsat at kunne fastsætte de regler, som ministeren hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte om, hvornår der sanktioneres for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter, og om hvornår den ledige har rettet henvendelse om en udeblivelse og derfor kan få dagpenge igen - bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om, at der også sanktioneres for udeblivelse, hvis der er indkaldt til en samtale, som ikke skal holdes ved personlig fremmødekontakt men ved anden personlig kontakt, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. , og samtalen ikke kan afholdes af grunde, der kan tilregnes den ledige.

Der er med forenklingen tale om en lempelse af sanktionsreglerne for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter - ikke mindst fordi sanktionerne ifølge forslaget ikke længere skærpes ved gentagne udeblivelser.

Derfor vil det blive præciseret, at arbejdsløshedskasserne skal følge op over for ledige, der gentagne gange udebliver fra samtaler og aktiviteter, og der derfor opstår tvivl om de lediges generelle rådighed for arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal ske ved, at der foretages en rådighedsvurdering, jf. gældende regler herom. Præciseringen vil ske i medfør af bemyndigelsen i lovens § 62, stk. 6, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af lovens § 62, stk. 1 og 2, som vedrører den lediges pligt til at stå til rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Til nr. 5

Der er i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og med hjemmel i denne lov enkelte bestemmelser om forsikrede lediges digitale kommunikation med jobcenteret og de dagpengemæssige konsekvenser af manglende digital kommunikation.

Der er således i gældende § 57, stk. 4, fastsat regler om den lediges tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret og løbende bekræftelse af tilmeldingen. I gældende § 62 er der endvidere fastsat regler om den lediges rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i gældende §§ 57, stk. 5, og 62, stk. 6, er der fastsat nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af den lediges manglende tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet, manglende ugentlig bekræftelse på Jobnet af, at pågældende fortsat er arbejdssøgende og manglende godkendt CV på Jobnet senest tre uger efter tilmelding som arbejdssøgende. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed (bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 med senere ændringer).

Det foreslås, at der skabes en generel bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser af en ledigs manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om digital kommunikation mellem den ledige og jobcenteret m.fl. i medfør af forslaget til § 10 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1.

Med bemyndigelsen gives der således mulighed for, at der - i takt med en stigende digitalisering af kommunikationen mellem ledige og jobcentre - vil kunne fastsættes administrative regler om dagpengemæssige konsekvenser af lediges manglende digitale kommunikation med jobcenteret m.fl.

Der vil kunne fastsættes regler om dagpengemæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation i de tilfælde, hvor der efter gældende regler er dagpengemæssige konsekvenser ved manglende kommunikation med jobcenteret m.fl. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en sygemeldt ledig ikke kan få dagpenge, før pågældende har raskmeldt sig på Jobnet, medmindre den manglende raskmelding ikke skyldes den lediges forhold. Det kan fx være tilfældet, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Til § 6

Til nr. 1

Efter integrationslovens § 20 a skal kommunalbestyrelsen foretage en rådighedsvurdering, når en udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den pågældende er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Den foreslåede ophævelse af integrationslovens § 20 a indebærer, at den indsats, der skal tilrettelægges over for en kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram og helt eller delvis sygemeldt - med henblik på at vedkommende får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet - herefter vil skulle foregå som led i den almindelige opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20.

Det følger således af integrationslovens § 20, stk. 3, at det som led i den individuelle opfølgningssamtale bl.a. skal drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, ligesom det skal drøftes, hvorvidt der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål. Af integrationslovens § 20, stk. 4, fremgår bl.a., at individuelle opfølgningssamtaler med udlændinge, der modtager kontanthjælp, skal afholdes som såkaldte cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning.

Det foreslås, at opfølgningen over for sygemeldte udlændinge fremover skal foretages i overensstemmelse med disse generelt formulerede principper og således skal tilrettelægges ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Bestemmelsen i integrationslovens § 20 a modsvarer § 12 b i lov om aktiv socialpolitik, som samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 2

Efter integrationslovens § 26 a, stk. 2, 2. pkt., skal en udlænding, som har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 26 a, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at betingelsen om, at beskæftigelsesmålet nødvendigvis skal ligge inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft, udgår.

Bestemmelsen i § 26 a, stk. 2, 2. pkt., modsvarer § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som samtidig foreslås ændret på tilsvarende måde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Efter integrationslovens § 26 a, stk. 3, 2. pkt., skal jobcentret i tilknytning til cv-samtalen pålægge en udlænding, som har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, at søge mindst to relevante ledige job.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at jobcentret ikke uden videre skal være forpligtet til at pålægge udlændingen et bestemt antal job, men at jobcentret i stedet efter en konkret vurdering skal kunne pålægge udlændingen at søge relevante ledige job, hvis jobcentret vurderer, at dette er, hvad der skal til for at understøtte den lediges jobsøgning. Et pålæg kan fx være relevant for at sikre, at udlændingen til næste samtale har søgt tilstrækkelig mange relevante job. Hvis jobcentret i en sag vurderer, at den ledige hidtil ikke har søgt et tilstrækkelig antal job eller ikke har søgt tilstrækkelig bredt, vil der således være grundlag for at pålægge den ledige at søge relevante ledige job. Ligeledes vil jobcentret kunne pålægge den ledige at søge en bestemt ledig stilling, hvis den pågældende stillings varetagelse kræver kvalifikationer, som der er mangel på, og som den ledige besidder.

Bestemmelsen i § 26 a, stk. 3, 2. pkt., modsvarer § 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som samtidig foreslås ændret på tilsvarende måde, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til § 7

Til nr. 1

I henhold til ligningslovens § 7, nr. 9, er der skattefrihed for befordringsgodtgørelser, der modtages efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når modtageren er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4, 5 eller 7. Det drejer sig om personer, der er visiteret til et fleksjob, der er på revalidering eller er sygedagpengemodtagere, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derimod har befordringsgodtgørelse til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke været omfattet af skattefriheden efter ligningslovens § 7, nr. 9.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 7, nr. 9, så dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ligestilles med revalidender, sygedagpengemodtagere og personer, der er visiteret til fleks­job, således at befordringsgodtgørelserne til alle grupper bliver skattefrie for modtageren, når vedkommende får udbetalt befordringsgodtgørelse efter reglerne i § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 7, nr. 9, omfatter bestemmelsen den samme persongruppe, der bliver omfattet af § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Derved sikres en ensartet skattemæssig behandling af befordringsgodtgørelse, som modtages efter reglerne i § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Tilføjelsen af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge er en konsekvensændring. I henhold til ligningslovens § 7, nr. 9, er der bl.a. skattefrihed for ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.

Ved lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge blev en række af de ydelser i lov om social service, som var omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7, nr. 9, ophævet i lov om social service og videreført i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Det drejer sig bl.a. om tilskud til dag-, fritids- og klubtilbud, søskendetilskud og fripladstilskud. I den forbindelse blev lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge ved en forglemmelse ikke tilføjet opremsningen i ligningslovens § 7, nr. 9, af love, hvis ydelser til brug for nærmere bestemte udgifter for modtageren er skattefrie. Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge foreslås derfor tilføjet, så der er en udtrykkelig hjemmel til skattefritagelse af de pågældende ydelser.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 5. marts 2012.

Til § 9

I stk. 1 foreslås det, at jobcentrene fortsat varetager opgaverne efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger for jobsøgere fra EU, der tilmelder sig i et jobcenter inden den 5. marts 2012.

Fra den 5. marts 2012 skal jobsøgere fra EU omfattet af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, tilmeldes i et af Workindenmark-centrene, der herefter varetager opgaverne efter forordningen for disse jobsøgere.

I denne lovs § 5, nr. 3 og 4, foreslås det, at der fremover gives samme sanktion til forsikrede ledige ved udeblivelser fra samtaler og aktiviteter - uanset samtale- og aktivitetstype - i jobcentrene, hos andre aktører og i arbejdsløshedskasserne. Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede ændringer får virkning for alle sager, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før lovens ikrafttræden. Det betyder, at sager, som endnu ikke er endeligt afgjort, og som efter de hidtil gældende regler ville have ført til en 2-ugers karantæne eller mistet dagpengeret, skal afgøres efter de ændrede sanktionsregler.

Der er derudover ikke andre overgangsbestemmelser i forbindelse med de øvrige forslag.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov