Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 23. februar 2012
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. januar 2012 og var til 1.
behandling den 26. januar 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 18. januar 2012 sendte
erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) vil
ved 2. behandling redegøre for sin indstilling til
lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
1) I
fodnoten indsættes efter
»lovgivning om forbrugerbeskyttelse« ordene: »,
EU-Tidende 2009, nr. L 337, s. 11«.
[Tilføjelse af henvisning
til EU-Tidende]
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
2) I
den i nr. 1 foreslåede affattelse
af § 18, stk. 1, affattes 1. og 2. pkt.
således:
»Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk.
2, er udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af
§ 14, stk. 2, eller fastsat i medfør af § 14, stk.
3, har ret til at få dækket dokumenterede
nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, hvor
nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af § 14,
stk. 2, dog kun dækkes, i det omfang Erhvervsstyrelsen
vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en
urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder.
Nettoomkostninger opgøres samlet for de
forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2, og
hver for sig for de forsyningspligtydelser, som er fastsat i
medfør af § 14, stk. 3.«
[Ændring af
opgørelsesmetode for ydelser omfattet af § 14, stk. 3,
og præcisering af 2. pkt.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning til EU-Tidende.
Til nr. 2
Ifølge den nuværende lovgivning kan
forsyningspligtudbydere få dækket dokumenterede
nettoomkostninger, hvis varetagelsen af forsyningspligten
udgør en urimelig byrde. Dette gælder, uanset om
nettoomkostningerne vedrører forsyningspligtydelser omfattet
af § 14, stk. 2, som er ydelser omfattet direkte af
forsyningspligtdirektivets kapitel II, eller supplerende
forsyningspligtydelser fastsat i medfør af lovens § 14,
stk. 3. De supplerende forsyningspligtydelser er ikke nævnt i
forsyningspligtdirektivet, men kan fastsættes nationalt inden
for rammerne af forsyningspligtdirektivets artikel 32. Det
foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres
således, at betingelsen om, at forsyningspligten skal
udgøre en urimelig byrde, for at forsyningspligtudbyderen
kan få dækket dokumenterede nettoomkostninger, kun
gælder ved nettoomkostninger, der vedrører
forsyningspligtydelser nævnt i lovens § 14, stk. 2.
Supplerende forsyningspligtydelser, der er fastsat i henhold til
forsyningspligtdirektivets artikel 32 og dermed med hjemmel i
telelovens § 14, stk. 3, vil ikke længere blive
underkastet en urimelig byrdevurdering, men vil blive underkastet
en vurdering i henhold til de gældende
statsstøtteretlige regler og principper.
Det vil herefter fortsat være således, at hvis
udgiften til forsyningspligtydelser, som er nævnt i lovens
§ 14, stk. 2, medfører, at der er et samlet underskud,
vil forsyningspligtudbyderen have mulighed for at få
dækket nettoomkostningerne ved disse ydelser, i det omfang
Erhvervsstyrelsen vurderer, at nettoomkostningerne udgør en
urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen. Ved vurderingen af, om
varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde,
vil Erhvervsstyrelsen som hidtil skulle lægge vægt
på, om byrden har en vidtgående karakter i forhold til
forsyningspligtudbyderens evne til at bære den, henset til
alle forsyningspligtudbyderens særlige kendetegn, herunder
bl.a. i forhold til dens udstyr, økonomiske og finansielle
situation og markedsandele. Disse kriterier følger bl.a. af
EU-Domstolens praksis i sagen C-222/08, Europa-Kommissionen mod
Belgien.
Hvis udgiften til supplerende forsyningspligtydelser, som er
fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 3, (f.eks. de
radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester)
medfører, at der er et underskud, vil
forsyningspligtudbyderen ligeledes have mulighed for at få
dækket nettoomkostningerne. I medfør af den
foreslåedes ændring vil det imidlertid ikke
længere være en betingelse for dækning af
nettoomkostninger vedrørende disse forsyningspligtydelser,
at nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde, men
underskudsdækning vil ske i henhold til de gældende
statsstøtteretlige regler og principper.
Hvis staten per automatik dækker
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, kan der være
risiko for ulovlig statsstøtte. Statens finansiering af
nettounderskuddet for forsyningspligtydelser, der er fastsat efter
lovens § 14, stk. 3, er omfattet
af statsstøttereglerne i EUF-traktatens art. 107,
stk. 1. Der vil kunne ydes kompensation for en offentlig
tjeneste af generel økonomisk interesse (SGEI), og dette vil
ikke indebære statsstøtte, hvis de kumulative
betingelser i dommen C-280/00 Altmark Trans overholdes,
jf. meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den
Europæiske Unions statsstøtteregler på
kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse (2012/C 8/02). I de tilfælde, hvor
kompensationen ikke overstiger et årligt beløb
på 15 mio. euro, jf. artikel 2 i Kommissionens beslutning om
anvendelse af TEUF artikel 106, stk. 2, på virksomheder
pålagt at udføre tjenesteydelser af generel
økonomisk interesse (2012/21/EU) og i øvrigt
overholder de andre betingelser i Kommissionens beslutning, vil
støtten være forenelig med det indre marked og
undtaget fra betingelsen om notifikation fastlagt i artikel 108,
stk. 3, i TEUF.
Ydes kompensationen på en sådan måde, at
disse betingelser ikke overholdes, vil der være tale om
statsstøtte, der vil kræve notifikation til og
godkendelse af Kommissionen, jf. TEUF art. 108, af
»ordningen« og retsakten, der fastlægger
kompensationen.
På samme måde som for ydelser nævnt i lovens
§ 14, stk. 2, fratrækkes fortsat værdien af
forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele. For
så vidt angår forståelsen af »immaterielle
fordele«, henvises supplerende til forsyningspligtdirektivets
betragtning 20.
I forbindelse med afgørelser om eventuel
underskudsfinansiering for ydelser nævnt i både lovens
§ 14, stk. 2, og § 14, stk. 3, skal Erhvervsstyrelsen
fortsat lægge vægt på, om
forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave. Det er dog ikke
relevant for tjenester, der skal udbydes gratis for brugeren.
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 2. pkt.,
ændres således, at der bruges samme
henvisninger til lovens § 14, stk. 2 og stk.
3, som foreslås anvendt og indført i
forbindelse med ændringen af § 18, stk. 1, 1.
pkt.
Bestemmelsens øvrige indhold videreføres
uændret.
Benny Engelbrecht (S) Jacob
Bjerregaard (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin
Gaardsted (S) fmd. Trine Bramsen
(S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV)
Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen
(SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim
Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) nfmd. Preben
Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig
(V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans
Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind
Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Brian
Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 68
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra erhvervs- og vækstministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
4 | Ændringsforslag, fra erhvervs- og
vækstministeren |
5 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 68
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om vurderingen af, hvorvidt
omkostningerne ved drift af den maritime nød- og
sikkerhedstjeneste udgør en urimelig byrde for
forsyningspligtudbyderen, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvad der i praksis menes med
Erhvervsstyrelsens vurdering, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvordan der tages højde
for, at det ved internationale aftaler er bestemt, at TDC skal
ekspedere maritime nødkald gratis, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |