Fremsat den 11. januar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

(Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 1368 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 6«.

2. I § 19, stk. 10, ændres »stk. 1, 5 og 6« til: »stk. 1, 8 og 9«.

3. I § 34, stk. 2, nr. 6, ændres »Dansk Landbrug« til: »Landbrug & Fødevarer«.

4. I § 34, stk. 3, ændres »3« til: »2«, og », Det Danske Handelskammer« udgår.

5. I § 35, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 19, stk. 9« til: »§ 19, stk. 8«, og »§ 19, stk. 10, 2. pkt.« ændres til: »§ 19, stk. 9, 2. pkt.«.

6. I § 35, stk. 1, nr. 18, ændres »§ 64, stk. 4« til: »§ 64, stk. 6«.

7. § 64 affattes således:

»§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af børne- og undervisningsministeren og består af en formand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 2. Beskikkelse af formanden og de faste medlemmer sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse.

Stk. 3. Der beskikkes 2 stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer, og der kan beskikke 1 stedfortræder for formanden. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald.

Stk. 4. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at 1 medlem udpeges af arbejdsgiversiden og 1 af arbejdstagersiden.

Stk. 5. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Formanden kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt grundlag.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed, og om behandling af sager på skriftligt grundlag.«

8. § 65, stk. 1, affattes således:

»Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2. Beskikkelsesperioden for Tvistighedsnævnets faste medlemmer og stedfortrædere ophører på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Hjemmelsgrundlag for godtgørelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Det foreslås, at antallet af Tvistighedsnævnets faste medlemmer reduceres, samt at børne- og undervisningsministeren kan beskikke en stedfortræder for Tvistighedsnævnets formand.

Det foreslås desuden, at Tvistighedsnævnets formand kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt grundlag.

Det foreslås endvidere, at der skabes et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for Tvistighedsnævnets mulighed for at tilkende godtgørelse i overensstemmelse med nævnets praksis.

1.2. Lovforslagets baggrund

Tvistighedsnævnet er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og er et uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan. Tvistighedsnævnet har til formål at træffe afgørelse i sager om tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne, jf. §§ 63-65 i lov om erhvervsuddannelser og § 1 i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Det er en forudsætning for indbringelse af tvistigheder for Tvistighedsnævnet, at sagen forinden har været behandlet i det faglige udvalg, som er nedsat i henhold til § 37 i lov om erhvervsuddannelser, med henblik på tilvejebringelse af forlig, jf. § 63, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hensigten hermed er at begrænse antallet af sager, der indbringes for Tvistighedsnævnet, mest muligt. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller andre myndigheder, før en sag herom har været behandlet af nævnet, jf. § 63, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Afgørelser truffet af nævnet kan senest otte uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, af hver af parterne indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Antallet af indbragte sager for Tvistighedsnævnet er steget væsentligt over årene, hvilket har medvirket til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget. I 2005 blev der indbragt 55 sager for nævnet. Dette antal var i 2009 steget til det højeste niveau på 133 indbragte sager. I 2010 blev der indbragt 105 sager.

Denne udvikling har aktualiseret overvejelser om, dels at gennemføre initiativer, som kan begrænse antallet af sager, der indbringes for nævnet, dels at gennemføre en effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet, så sagsbehandlingstiden i Tvistighedsnævnet kan nedbringes. Med hensyn til at begrænse antallet af sager, der indbringes for nævnet, vil nævnets faste medlemmer og Ministeriet for Børn og Undervisning iværksætte en informationsindsats overfor de faglige udvalg med henblik på en styrkelse af udvalgenes forligsbestræbelser samt analysere muligheder for andre tiltag med henblik på at begrænse antallet af indbragte sager for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnets formand og faste medlemmer har efterspurgt de i lovforslaget foreslåede ændringer med hensyn til en effektivisering af sagsgangene.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet

2.1.1. Gældende ret

Nævnet består af en formand, der er landsdommer, og fire faste medlemmer, hvoraf to beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og to efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO). Formanden og de fire faste medlemmer beskikkes for fire år ad gangen. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere, jf. § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Der er derimod ikke mulighed for at beskikke en stedfortræder for formanden.

Endvidere tiltrædes nævnet for hver sag af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, jf. § 64, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. I praksis er bestemmelsen fortolket således, at nævnet for hver sag tiltrædes af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at et medlem udpeges af arbejdsgiversiden og et af arbejdstagersiden.

Tvistighedsnævnet behandler sagerne på møder, der er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte, jf. § 64, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

I forbindelse med behandling af sager i nævnet skal klageren og indklagede møde personligt for nævnet, medmindre parterne har lovligt forfald, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

Der forekommer en del sager, hvor indklagede enten slet ikke lader høre fra sig eller på forhånd meddeler, at vedkommende ikke vil møde op til sagens behandling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor den indklagede virksomhed er gået konkurs, og hvor boet ikke ønsker at indtræde i sagen.

Møder klageren ikke op i forbindelse med sagens behandling for nævnet, bortfalder sagen, medmindre der foreligger oplysninger om, at klageren har lovligt forfald. Afgørelsen af, om en sag skal bortfalde, træffes af formanden, jf. § 14 i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Hvis indklagede ikke møder op og heller ikke har afgivet svarskrift, afgøres sagen på det foreliggende grundlag, medmindre nævnet ønsker yderligere oplysninger fra klageren, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Hvis indklagede, skønt lovligt indvarslet, udebliver fra den mundtlige behandling i nævnet efter at have afgivet svarskrift, fremmes sagen på grundlag af de foreliggende dokumenter og de forklaringer, der afgives for nævnet, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at antallet af faste medlemmer reduceres til to, således at ét medlem beskikkes efter indstilling fra DA, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra LO. Det foreslås tillige, at der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer efter indstilling fra henholdsvis DA og LO. Baggrunden for forslaget er, at det færre antal medlemmer formentlig vil kunne lette Tvistighedsnævnets sagsbehandling, især fordi færre personer skal deltage i mødernes forberedelse og afholdelse samt i udarbejdelsen af kendelserne.

Det foreslås desuden, at der skabes hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan beskikke en stedfortræder for Tvistighedsnævnets formand. En stedfortræder for formanden vil ligesom formanden skulle være landsdommer. Med forslaget vil der blive skabt en mulighed for, at stedfortræderen kan træde i formandens sted, hvis formanden er forhindret i at virke som formand for eksempel på grund af sygdom.

Det foreslås endvidere, at formanden kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt grundlag. Der skabes desuden hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om processen for behandling af disse sager, og der vil kunne fastsættes en afgrænsning af, hvilke sager formanden kan beslutte, at nævnet skal træffe afgørelse på skriftligt grundlag, herunder f.eks. sager, hvor det er godtgjort, at indklagede ikke vil give møde for nævnet. Baggrunden for forslaget er et ønske om at opnå en kortere sagsbehandlingstid. Når færre sager skal behandles på nævnets møder, vil berammelsestiden blive forkortet, hvorfor forslaget formentlig vil medføre en kortere sagsbehandlingstid helt generelt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.2. Hjemmelsgrundlag for godtgørelse

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med tilkendelse af erstatning for uberettiget ophævelse af en uddannelsesaftale er at tilkende et fast beløb uden nærmere opgørelse af skadelidtes tab. Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med elevers erstatningskrav er at tilkende et fast beløb, som for tiden er på 30.000 kr. Erstatningsbeløbet er under henvisning til karakteren af arbejdsgivers misligholdelse i en række sager blevet forhøjet skønsmæssigt på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder. Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med arbejdsgiveres erstatningskrav er at tilkende arbejdsgiveren en halv måneds elevløn. Erstatningen er i enkelte tilfælde blevet forhøjet på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder.

Der er gennem en årrække kommet en øget offentlig regulering af lønmodtageres retsstilling, der blandt andet giver mulighed for tilkendelse af godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven. Tvistighedsnævnet har i en række sager tilkendt godtgørelse i henhold til denne lovgivning og til erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse).

Tvistighedsnævnets praksis med at tilkende erstatning og godtgørelse er lagt uprøvet til grund i forbindelse med domstolsprøvelse af nævnets kendelser.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for Tvistighedsnævnets mulighed for at tilkende godtgørelse i overensstemmelse med nævnets praksis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Domstolsstyrelsen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Moderniseringsstyrelsen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, Tvistighedsnævnet og Uddannelsesforbundet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 19, stk. 7)

Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 i § 19, stk. 7, i lov om erhvervsuddannelser, ændres til stk. 6. Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.), hvorved der blev indsat tre nye stykker i § 19.

Til nr. 2 (§ 19, stk. 10)

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1, 5 og 6, i § 19, stk. 10, i lov om erhvervsuddannelser, ændres til stk. 1, 8 og 9. Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.), hvorved der blev indsat tre nye stykker i § 19.

Til nr. 3 (§ 34, stk. 2, nr. 6)

"Dansk Landbrug" ændrede i 2009 navn til "Landbrug & Fødevarer". Landbrug & Fødevarer er resultatet af en fusion mellem Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Dansk Landbrugsmedier og Dansk Landbrugsrådgivning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter.

I konsekvens heraf foreslås navnet ændret i § 34, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 4 (§ 34, stk. 3)

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har til opgave at rådgive børne- og undervisningsministeren på et overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på Ministeriet for Børn og Undervisnings område, jf. § 35, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Flertallet af rådets medlemmer udgøres af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i et lige forhold. Rådets øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra en række andre organisationer og foreninger indenfor de grundlæggende erhvervsrettede uddannelsers område.

I § 34, stk. 3, er det fastsat, at tre af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Lederne. Det Danske Handelskammer er ophørt som en selvstændig organisation, og er nu en del af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Dansk Erhverv Arbejdsgiver er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. I konsekvens heraf foreslås det, at Det Danske Handelskammer udgår i § 34, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det medfører ingen ændring i det antal medlemmer, som Dansk Arbejdsgiverforening skal udpege til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Dansk Arbejdsgiverforening er med den foreslåede ændring alene bundet med hensyn til udpegning af to af de otte medlemmer, som de udpeger til rådet, i modsætning til tidligere, hvor de var bundet i forhold til udpegningen af tre medlemmer.

Til nr. 5 (§ 35, stk. 1, nr. 10)

Det foreslås, at henvisningerne til § 19, stk. 9, og § 19, stk. 10, 2. pkt., i § 35, stk. 1, nr. 10, i lov om erhvervsuddannelser, ændres til § 19, stk. 8, og § 19, stk. 9, 2. pkt. De foreslåede ændringer er en konsekvensrettelse som følge af to tidligere ændringer af lov om erhvervsuddannelser.

Ved § 4, nr. 5, i lov nr. 1080 af 17. december 2002 om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (Momskompensation) blev henvisningerne ændret til § 19, stk. 6, og § 19, stk. 7, 2. pkt., i stedet for til § 19, stk. 5, og § 19, stk. 6, 2. pkt.

De pågældende bestemmelser er efterfølgende blevet rykket til § 19, stk. 8, og § 19, stk. 9, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.).

Til nr. 6 (§ 35, stk. 1, nr. 18)

Det foreslås, at henvisningen til § 64, stk. 4, i § 35, stk. 1, nr. 18, i lov om erhvervsuddannelser, ændres til § 64, stk. 6. Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved § 64, stk. 4, bliver rykket til § 64, stk. 6.

Til nr. 7 (§ 64)

Det foreslås med nyaffattelsen af § 64, stk. 1, at antallet af Tvistighedsnævnets faste medlemmer reduceres fra fire til to, således at ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO).

Det præciseres med forslaget til § 64, stk. 2, at beskikkelse sker for fire år ad gangen, dog således at hvis en beskikkelse finder sted i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder den kun til periodens udløb. Det præciseres endvidere, at der kan ske genbeskikkelse.

Det foreslås med forslaget til § 64, stk. 3, at ministeren beskikker to stedfortrædere for hvert af de to faste medlemmer, således at der fortsat beskikkes to stedfortrædere efter indstilling fra DA og to stedfortrædere efter indstilling fra LO. Det præciseres, at den indstillende organisation træffer beslutning om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald. Det foreslås derudover, at børne- og undervisningsministeren kan beskikke en stedfortræder for formanden. En stedfortræder for formanden vil, ligesom formanden, skulle være landsdommer, jf. henvisningen til stk. 1. Det kan f.eks. blive relevant at gøre brug af en stedfortræder for formanden, hvis formanden skulle være forhindret i at virke som formand for eksempel på grund af sygdom. Henvisningen til stk. 2 indebærer, at beskikkelse ligesom for medlemmerne sker for fire år ad gangen, og hvis beskikkelse finder sted i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder den kun til periodens udløb. Henvisningen indebærer endvidere, at der kan ske genbeskikkelse.

Det præciseres med nyaffattelsen af § 64, stk. 4, der tidligere var stk. 2, at de forhandlingsberettigede organisationers udpegning af de to medlemmer sker ved, at henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagere hver udpeger et medlem. Bestemmelsen tydeliggøres herved i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter nævnet for hver sag tiltrædes af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at et medlem udpeges af arbejdsgiversiden og et af arbejdstagersiden.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 64, stk. 5, som til dels tidligere var stk. 3, at formanden kan beslutte, at sager afgøres på skriftligt grundlag. Bestemmelserne om nævnets sammensætning vil ikke blive fraveget i forbindelse med, at en sag behandles skriftligt.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 64, stk. 6, som til dels tidligere var stk. 4, at nærmere regler om behandling af sager på skriftligt grundlag, jf. forslaget til nyaffattelsen af § 64, stk. 5, vil blive fastsat af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Der vil blandt andet blive fastsat nærmere regler om processen ved behandlingen af disse sager, og der vil kunne fastsættes en afgrænsning af, hvilke sager formanden kan beslutte, at nævnet skal træffe afgørelse på skriftligt grundlag, herunder f.eks. sager, hvor det er godtgjort, at indklagede ikke vil give møde for nævnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 8 (§ 65, stk. 1)

Med den ændrede formulering af § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, foreslås det, at det klart kommer til at fremgå af erhvervsuddannelsesloven, at Tvistighedsnævnet kan tilkende godtgørelse. Der kan for eksempel være tale om godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven eller erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse). Herved bliver der udtrykkelig hjemmel til, at Tvistighedsnævnet kan fortsætte sin hidtidige praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 2

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Det foreslås med stk. 2, at funktionsperioden for Tvistighedsnævnets faste medlemmer og stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, ophører på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Der skal derfor beskikkes faste medlemmer og stedfortrædere i henhold til lovforslagets § 1, nr. 7, med virkning fra lovens ikrafttræden.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov