Skriftlig fremsættelse (11. januar
2012)
Børne- og
undervisningsministeren (Christine Antorini) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
erhvervsuddannelser (Effektivisering af sagsgangene i
Tvistighedsnævnet m.v.).
(Lovforslag nr. L 66).
Tvistighedsnævnet er oprettet i medfør af lov om
erhvervsuddannelser og er et uafhængigt domstolslignende
forvaltningsorgan. Tvistighedsnævnet har til formål at
træffe afgørelse i sager om tvistigheder mellem elever
og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Det er en
forudsætning for indbringelse af tvistigheder for
Tvistighedsnævnet, at sagen forinden har været
behandlet i det faglige udvalg med henblik på
tilvejebringelse af forlig. Tvistighederne kan ikke indbringes for
domstolene eller andre myndigheder. Afgørelser truffet af
nævnet kan senest otte uger efter, at nævnet har
truffet afgørelse, af hver af parterne indbringes for
domstolene.
Antallet af indbragte sager for Tvistighedsnævnet er
steget væsentligt over årene, hvilket har medvirket
til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget. I 2005
blev der indbragt 55 sager for nævnet. Dette antal var i 2009
steget til det højeste niveau på 133 indbragte sager.
I 2010 blev der indbragt 105 sager.
På baggrund af den øgede mængde indbragte
sager og den forlængede sagsbehandlingstid har nævnets
formand og faste medlemmer efterspurgt ændringer med henblik
på at opnå effektivisering af sagsgangene i
Tvistighedsnævnet.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at antallet af
Tvistighedsnævnets faste medlemmer reduceres. Baggrunden for
forslaget er, at et færre antal medlemmer formentlig vil
kunne lette Tvistighedsnævnets sagsbehandling, blandt andet
fordi der lettere vil kunne berammes møder.
Det foreslås desuden, at børne- og
undervisningsministeren kan beskikke en stedfortræder for
Tvistighedsnævnets formand. Med forslaget vil der blive skabt
en mulighed for, at stedfortræderen kan træde i
formandens sted, hvis formanden er forhindret i at virke som
formand. Derved kan sagsbehandlingen effektiviseres ved, at der kan
afholdes møder uanset formandens eventuelle
fravær.
Det foreslås endvidere, at formanden kan beslutte, at en
sag afgøres på skriftligt grundlag. Der skabes desuden
hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om processen for behandling af
disse sager, og der vil kunne fastsættes en afgrænsning
af, hvilke sager formanden kan beslutte, at nævnet skal
træffe afgørelse på skriftligt grundlag,
herunder f.eks. sager, hvor det er godtgjort, at indklagede ikke
vil give møde for nævnet. Baggrunden for forslaget er
et ønske om at opnå en kortere sagsbehandlingstid.
Når færre sager skal behandles på nævnets
møder, vil berammelsestiden blive forkortet, hvorfor
forslaget formentlig vil medføre en kortere
sagsbehandlingstid helt generelt.
Det foreslås herudover, at der skabes et udtrykkeligt
hjemmelsgrundlag for Tvistighedsnævnets mulighed for at
tilkende godtgørelser i overensstemmelse med nævnets
hidtidige praksis.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2012.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale
lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.