Fremsat den 11. januar 2012 af
økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunernes
styrelse og regionsloven
(Ophævelse af kommunal og regional
pligt til konkurrenceudsættelse)
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010, som
ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, lov
nr. 156 af 26. februar 2011 og § 1 i lov nr. 606 af 14.
juni 2011, foretages følgende ændring:
1. § 62 e ophæves.
§ 2
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1401 af 1. november 2010, som ændret ved § 2 i lov
nr. 510 af 6. juni 2007 og § 2 i lov nr. 606 af 14. juni
2011, foretages følgende ændring:
1. § 35 b ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Regeringen ønsker at ophæve
lovbestemmelserne om kommunal og regional pligt til
konkurrenceudsættelse.
Lovforslaget om ophævelse af kommunal og
regional pligt til konkurrenceudsættelse er en
opfølgning på aftale af 20. november 2011 mellem
regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2012.
De nugældende lovbestemmelser om kommunal og
regional pligt til konkurrenceudsættelse indebærer
efter regeringens opfattelse en for tæt styring og
detailregulering af kommuner og regioner, som er
uhensigtsmæssig.
Danmark står over for store udfordringer med
den demografiske udvikling og større servicekrav fra
kvalitetsbevidste borgere. Det har sammen med den økonomiske
krise og pressede velfærdsbudgetter sat den danske
velfærdsmodel under pres.
Der er behov for at udvikle en moderne og dynamisk
offentlig sektor med fokus på resultater frem for proceskrav.
Fornyelsen af den offentlige sektor skal ske med tillid til
medarbejderne og deres faglighed.
Kommuner og regioner skal have mere frihed til at
tilrettelægge opgaveløsningen på den måde,
der lokalt vurderes at være mest hensigtsmæssig. Det
gælder også for det samarbejde, der er mellem den
offentlige og private sektor.
Regeringen ønsker at fortsætte og
videreudvikle samarbejdet mellem offentlige og private
aktører. De to sektorer skal samarbejde og lære af
hinanden.
En stærk og effektiv offentlig sektor er
vigtig, ikke mindst i lyset af den økonomiske krise.
Offentlig-privat samarbejde kan medvirke til at sikre, at
offentlige opgaver løses bedst til prisen, og at
innovationen øges i den offentlige sektor og i private
virksomheder. Nye former for offentlig-privat samarbejde kan skabe
vækst, kvalitet, effektivitet og innovation i samfundet.
Regeringen ønsker at bruge den offentlige
sektors efterspørgsel aktivt til at fremme innovation og
problemløsning. Et øget samarbejde mellem den
offentlige og private sektor giver virksomhederne mulighed for at
udnytte det erhvervsmæssige potentiale, der ligger i levering
af offentlige serviceydelser, fx når det gælder
udvikling og udnyttelse af moderne velfærdsteknologi. Det
styrker virksomhedernes evne til at konkurrere på markedet og
dermed eksportmulighederne. Et styrket offentlig-privat samarbejde
kan således betyde vækst og nye job i private
virksomheder.
Regeringen vil derfor fortsat søge at
indgå aftale med henholdsvis KL og Danske Regioner om fremme
af offentlig-privat samarbejde og innovation gennem øget
brug af konkurrenceudsættelse.
Et samarbejde mellem offentlige og private
aktører skal imidlertid ikke være baseret på, at
en kommune eller en region er tvungent til at
konkurrenceudsætte bestemte serviceopgaver, men skal derimod
bygge på et konstruktivt samspil om at finde nye, innovative
løsninger på en opgave.
Det skal derfor bero på en konkret, lokal
vurdering, i hvilket omfang kommunen og regionen inden for
lovgivningens rammer i øvrigt får private til at
løse opgaverne. Det afgørende er at sørge for,
at opgaven løses så godt og billigt som muligt.
Lovforslaget falder således i tråd med
regeringens vision om en kommende reform med fokus på tillid,
ledelse, faglighed og afbureaukratisering i kommunerne og
regionerne.
En ophævelse af bestemmelserne om kommunal
og regional pligt til konkurrenceudsættelse vil betyde en
tilbagevenden til den retstilstand, der gjaldt på
området før vedtagelsen af lov nr. 606 af 14. juni
2011 om kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse.
Det betyder, at kommuner og regioner selv afgør inden for
lovgivningens rammer i øvrigt, hvorvidt en opgave skal
konkurrenceudsættes, og at staten således ikke kan
pålægge kommuner og regioner en pligt til
konkurrenceudsættelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Offentlig-privat
samarbejde i kommunerne
Lovbestemmelsen om kommunal pligt til
konkurrenceudsættelse blev indført med
Folketingets vedtagelse af lov nr. 606 af 14. juni 2011 om
ændring af den kommunale styrelseslov og regionsloven. Loven
var led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakken af 11.
april 2011 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Med loven fik indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndigelse til for kommuner at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal konkurrenceudsætte nærmere
fastlagte opgaver helt eller delvis, og om de nærmere
betingelser for konkurrenceudsættelse. Det fremgik
af lovforslaget, at hjemlen til at fastsætte regler om
konkurrenceudsættelse alene ville blive anvendt, hvis det
ikke lykkes at indgå en aftale med KL om øget
konkurrenceudsættelse, eller hvis kommunerne ikke lever op
til de aftalte mål. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Lovforslaget indebærer en ophævelse af
økonomi- og indenrigsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at kommunerne skal
konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller
delvis, og om de nærmere betingelser herfor.
Den kommunale konkurrenceudsættelse af
driftsopgaver har været stigende de senere år og
udgjorde 25,7 pct. i 2010.
Et samarbejde mellem offentlige og private
aktører skal bygge på et konstruktivt samspil om at
finde nye, innovative løsninger på en opgave.
Regeringen ønsker derfor ikke at pålægge
kommunerne en pligt til at konkurrenceudsætte bestemte
opgaver. Det skal være op til den enkelte kommune selv at
vurdere, om det inden for lovgivningens rammer i øvrigt er
fordelagtigt at konkurrenceudsætte en opgave.
Offentlig-privat samarbejde spiller en
væsentlig rolle i et moderne velfærdssamfund. Det vil
derfor være hensigtsmæssigt fortsat at følge
udviklingen i konkurrenceudsættelsen i kommunerne.
Kommunernes konkurrenceudsættelse vil
således også fremover blive opgjort årligt med
udgangspunkt i Indikatoren for KonkurrenceUdsættelse (IKU).
Der pågår løbende overvejelser om behovet for
eventuelle justeringer af opgørelsesmetoden for
konkurrenceudsættelse.
2.2. Offentlig-privat
samarbejde i regionerne
Lovbestemmelsen om regional pligt til
konkurrenceudsættelse blev indført med Folketingets
vedtagelse af lov nr. 606 af 14. juni 2011 om ændring af den
kommunale styrelseslov og regionsloven. Loven var led i
udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakken af 11. april
2011 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Med loven fik indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndigelse til for regioner at fastsætte regler om, at
regionsrådet skal konkurrenceudsætte nærmere
fastlagte opgaver helt eller delvis, og om de nærmere
betingelser for konkurrenceudsættelse. Det fremgik
af lovforslaget, at hjemlen til at fastsætte regler om
konkurrenceudsættelse alene ville blive anvendt, hvis det
ikke lykkes at indgå en aftale med Danske Regioner om
øget konkurrenceudsættelse, eller hvis regionerne ikke
lever op til de aftalte mål. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet.
Lovforslaget indebærer en ophævelse af
økonomi- og indenrigsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at regionerne skal
konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller
delvis, og om de nærmere betingelser herfor.
Regionerne har erfaringer med
konkurrenceudsættelse af både sundhedsfaglige opgaver
og opgaver af mere teknisk karakter, herunder bl.a. kollektiv
trafik.
Et samarbejde mellem offentlige og private
aktører skal bygge på et konstruktivt samspil om at
finde nye, innovative løsninger på en opgave.
Regeringen ønsker derfor ikke at pålægge
regionerne en pligt til at konkurrenceudsætte bestemte
opgaver. Det skal være op til den enkelte region selv at
vurdere, om det indenfor lovgivningens rammer i øvrigt er
fordelagtigt at konkurrenceudsætte en opgave.
Offentlig-privat samarbejde spiller en
væsentlig rolle i et moderne velfærdssamfund. Det vil
derfor være hensigtsmæssigt at følge udviklingen
i konkurrenceudsættelsen i regionerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i
samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Erhvervs-
og Vækstministeriet og Danske Regioner fastlægge en
indikator for konkurrenceudsættelse med henblik på en
årlig opgørelse af konkurrenceudsættelsen.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for
Privathospitaler og Klinikker, Børnerådet,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes
FællesUdvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri,
Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Danske Patienter,
Danske Skoleelever, Danske Ældreråd, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk
Revisorforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og
Logistik, Datatilsynet, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det
Centrale Handicapråd, Fag og Arbejde, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, FTF, Hotel-, restaurant- og turisterhvervets
brancheorganisation, Håndværksrådet, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kommunale tjenestemænd og
overenskomstansatte, Kommunernes Revision A/S, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen af Forældre til Børn i
Daginstitutioner, Landsforeningen Ældresagen,
Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Offentligt
Ansattes Organisationer, Organisationen af Selvejende
Institutioner, Pårørendegruppen for svage ældre,
Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening,
Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutning af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Skole og Samfund, Stats- og Kommunalt
Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet samt
Ældremobiliseringen.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen ophæves økonomi- og
indenrigsministerens bemyndigelse til for kommuner at
fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse skal
konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller
delvis, og om de nærmere betingelser for
konkurrenceudsættelse. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de
almindelige bemærkninger under afsnit 1 og 2.1.
En ophævelse af bestemmelsen om kommunal
pligt til konkurrenceudsættelse vil betyde en tilbagevenden
til den retstilstand, der gjaldt på området før
vedtagelsen af lov nr. 606 af 14. juni 2011 om kommunal og regional
pligt til konkurrenceudsættelse. Det betyder, at kommuner
selv afgør inden for lovgivningens rammer i øvrigt,
hvorvidt en opgave skal konkurrenceudsættes, og at staten
således ikke kan pålægge kommuner en pligt til
konkurrenceudsættelse.
Til § 2
Til nr. 1
Med bestemmelsen ophæves økonomi- og
indenrigsministerens bemyndigelse til for regioner at
fastsætte regler om, at et regionsråd skal
konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller
delvis, og om de nærmere betingelser for
konkurrenceudsættelse. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de
almindelige bemærkninger under afsnit 1 og 2.2.
En ophævelse af bestemmelsen om regional
pligt til konkurrenceudsættelse vil betyde en tilbagevenden
til den retstilstand, der gjaldt på området før
vedtagelsen af lov nr. 606 af 14. juni 2011 om kommunal og regional
pligt til konkurrenceudsættelse. Det betyder, at regioner
selv afgør inden for lovgivningens rammer i øvrigt,
hvorvidt en opgave skal konkurrenceudsættes, og at staten
således ikke kan pålægge regioner en pligt til
konkurrenceudsættelse.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. maj 2012.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010, som
ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, lov
nr. 156 af 26. februar 2011 og § 1 i lov nr. 606 af 14.
juni 2011, foretages følgende ændring: | | | | § 62
e. Indenrigs- og sundhedsministeren kan for kommuner
fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse skal
konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller
delvis, og om de nærmere betingelser for
konkurrenceudsættelse. | | 1. § 62 e ophæves. | | | | | | § 2 | | | | | | I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1401 af 1. november 2010, som ændret ved § 2 i lov
nr. 510 af 6. juni 2007 og § 2 i lov nr. 606 af 14. juni
2011, foretages følgende ændring: | | | | § 35
b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan for regioner
fastsætte regler om, at et regionsråd skal
konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller
delvis, og om de nærmere betingelser for
konkurrenceudsættelse. | | 1. § 35 b ophæves. | | | |
|