Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. marts 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om havne
(Udvidelse af forretningsmuligheder
m.v.)
§ 1
I lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr.
266 af 11. marts 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige
aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til
andre aktiviteter, der forudsætter havnenær
beliggenhed, inden for rammerne af den valgte organisationsform.
Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan
havnen udleje arealerne til andre formål.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4.
2. I
§ 6, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 2« til:
»stk. 3«.
3.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6
a. En havn kan uanset organisationsform
1) forestå
drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder af
dækkende værker, kajer og havnebassiner,
2) udleje arealer
og eksisterende bygninger på havnen til private virksomheder
på markedsvilkår og
3) indgå i
samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnens
infrastruktur, bygninger og faciliteter og om indkøb af
varer og tjenesteydelser.
Stk. 2. Havnen kan
erhverve arealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende
arealer, såfremt havnens eksisterende arealer ikke er
tilstrækkelige til at yde service til havnens brugere eller
til at sikre havnens fortsatte drift. På sådanne
arealer kan havnen udøve aktiviteter inden for rammerne af
den valgte organisationsform. Udøvelse af aktiviteter og
erhvervelse af arealer skal udskilles i et selvstændigt
skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som drives
på markedsvilkår og i overensstemmelse med
selskabslovens bestemmelser.
Stk. 3. Havnen kan
ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte
selskab ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for
lån til selskabet eller på anden vis hæfte for
selskabets gæld. Kommunen kan ikke yde nogen form for
økonomisk støtte til et selskab, der udskilles fra en
kommunal selvstyrehavn eller en havn organiseret som et helt eller
delvis kommunalt ejet aktieselskab.«
4. § 7, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Havnen kan stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med
henblik på at betjene skibe, stevedorer, arealle?jere
m.fl.«
5. § 8, stk. 2 og 3, ophæves.
6. § 9, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
7. § 9, stk. 5-7, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Havnen kan stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med
henblik på at betjene skibe, stevedorer, arealle?jere
m.fl.
Stk. 6. Den
kommunale selvstyrehavn kan i den pågældende havn alene
eller i samarbejde med andre
1) udføre
havnerelateret operatørvirksomhed,
2) udføre
skibsrelaterede hjælpetjenester,
3) udnytte
overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge
tjenester til havnens brugere,
4) eje og drive
bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, og
5) eje og drive
bølge- og vindenergianlæg og sælge
overskudsproduktion herfra.
Stk. 7.
Udøvelse af de i stk. 6 nævnte aktiviteter er
betinget af,
1) at aktiviteten
ikke allerede udøves af en privat aktør i den
pågældende havn, og
2) at der
efter annoncering ikke kan identificeres private aktører,
der på egen hånd vil udøve aktiviteten på
markedsvilkår i den pågældende havn, idet
annoncering dog kun skal finde sted, i det omfang aktiviteten har
en forventet årlig omsætning på 500.000 kr. eller
derover.
Stk. 8. Annonceringen
efter stk. 7, nr. 2, skal indeholde følgende
oplysninger:
1) Beskrivelse af
aktiviteten,
2)
kontaktoplysninger,
3) frist for
modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 9 og
4) adresse for
modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 9.
Stk. 9. Der skal
ved annoncering efter stk. 7, nr. 2, gives private
aktører en frist på mindst 8 uger til at
afgive skriftligt tilsagn om at ville udøve
aktiviteten på markedsvilkår. Udøver havnen
efter annoncering selv aktiviteten, skal annonceringen gentages
hvert femte år. Hvis der efter genannoncering er en privat
aktør, der giver tilsagn om at ville udøve
aktiviteten på markedsvilkår, skal havnen indstille
aktiviteten.
Stk. 10. Hvis der efter
annoncering efter stk. 7, nr. 2, ikke er private aktører,
som vil udøve aktiviteten efter stk. 6 alene, men er en
eller flere private aktører, som på
markedsvilkår vil udøve aktiviteten i samarbejde med
havnen, kan havnen ikke udøve aktiviteten alene. Er der
ingen private aktører, der vil udøve aktiviteten
alene, men flere private aktører, som på
markedsvilkår vil udøve aktiviteten i samarbejde med
havnen, kan havnen vælge at samarbejde med en eller flere af
de private aktører. Havnen opstiller i det i 2. pkt.
nævnte tilfælde kriterier til brug for
udvælgelsen af den eller de aktører, som havnen vil
samarbejde med.
Stk. 11.
Udøvelse af aktiviteter som nævnt i stk. 6 skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og
i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud
over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud
eller lån eller stille garanti for lån til selskabet
eller på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte
til selskabet. Hvis selskabet i 5 på hinanden følgende
år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men
før afskrivninger, skal selskabet opløses. Hvis et
selskab på den baggrund er blevet opløst, kan havnen
kun udøve samme aktivitet i et nyt selskab, hvis
særlige forhold taler herfor.«
Stk. 8-12 bliver herefter
stk. 12-16.
8. I
§ 9, stk. 10, der bliver
stk. 14, ændres »stk. 12, 2. pkt.« til:
»stk. 16, 2. pkt.«
9. § 9, stk. 12, der bliver
stk. 16, ophæves.
Stk. 13 bliver herefter
stk. 16.
10. § 9, stk. 13, der bliver
stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. En
kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en
kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende
år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men
før afskrivninger. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde med transportministerens godkendelse
beslutte i stedet at tilføre havnen ny kapital.«
11. I
§ 10, stk. 1,
ændres »aktieselskabsloven« til:
»selskabsloven«.
12. § 10, stk. 3-5, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 3. En
havn organiseret som et helt eller delvis kommunalt ejet
aktieselskab kan stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed
med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere
m.fl. og udføre havnerelateret
operatørvirksomhed.
Stk. 4. En havn
organiseret som et helt eller delvis kommunalt ejet aktieselskab
kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med
andre
1) udføre
skibsrelaterede hjælpetjenester,
2) udnytte
overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge
tjenester til havnens brugere,
3) eje og drive
bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere,
4) eje og drive
bølge- og vindenergianlæg og sælge
overskudsproduktion herfra og
5) i øvrigt
udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen
og søtransport.
Stk. 5.
Udøvelse af de i stk. 4 nævnte aktiviteter er
betinget af,
1) at aktiviteten
ikke allerede udøves af en privat aktør i den
pågældende havn, og
2) at der
efter annoncering ikke kan identificeres en privat aktør,
der på egen hånd vil udøve aktiviteten på
markedsvilkår i den pågældende havn, idet
annoncering dog kun skal finde sted, i det omfang aktiviteten har
en forventet årlig omsætning på 500.000 kr. eller
derover.
Stk. 6. Annonceringen
efter stk. 5, nr. 2, skal indeholde følgende
oplysninger:
1) Beskrivelse af
aktiviteten,
2)
kontaktoplysninger,
3) frist for
modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 7 og
4) adresse for
modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 7.
Stk. 7. Der skal
ved annoncering efter stk. 5, nr. 2, gives private
aktører en frist på mindst 8 uger til at
afgive skriftligt tilsagn om at ville udøve
aktiviteten på markedsvilkår. Udøver havnen
efter annonceringen selv aktiviteten, skal annonceringen gentages
hvert femte år. Hvis der efter genannoncering er en privat
aktør, der giver tilsagn om at ville udøve
aktiviteten på markedsvilkår, skal havnen indstille
aktiviteten.
Stk. 8. Hvis der efter
annoncering efter stk. 5, nr. 2, ikke er private aktører,
som på markedsvilkår vil udøve aktiviteten efter
stk. 4 alene, men er en eller flere private aktører, som
på markedsvilkår vil udøve aktiviteten i et
selskab med havnen, kan havnen ikke udøve aktiviteten alene.
Er der ingen private aktører, der vil udøve
aktiviteten alene, men flere private aktører, som på
markedsvilkår vil udøve aktiviteten i et selskab med
havnen, kan havnen vælge at danne et selskab med en eller
flere af de private aktører. Havnen opstiller i det i 2.
pkt. nævnte tilfælde kriterier til brug for
udvælgelsen.
Stk. 9.
Udøvelse af aktiviteter som nævnt i stk. 4 skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og
i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud
over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud
eller lån eller stille garanti for lån til selskabet
eller på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte
til selskabet.
Stk. 10. Havnen kan
med henblik på at forbedre og effektivisere havnens egen
udvikling og drift og med havnens bestyrelses forudgående
godkendelse investere i udenlandske havne med op til 15 pct. af
selskabets egenkapital. Investeringer i udenlandske havne skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og
i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud
over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde
tilskud, lån eller stille garanti for lån til selskabet
eller på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte
til selskabet.«
13.
Overskriften til kapitel 5 a affattes
således:
»Sikring af havnefaciliteter og
havne«.
14. To
steder i § 14 a, stk. 1,
indsættes efter »havnefaciliteter«: »og
havne«.
15. § 17, stk. 1-4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Klage over forvaltningen af en havn efter
denne lovs bestemmelser kan indbringes for
transportministeren.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
16. I
§ 20 indsættes to steder
efter »§ 9, stk. 5«: »og 6«.
17. § 21, stk. 2, 2. pkt., og
§ 22 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2012.
§ 3
Klage over forvaltningen af en havn indgivet
før denne lovs ikrafttræden behandles i henhold til de
hidtil gældende klagebestemmelser.