L 6 Forslag til lov om ændring af international købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område.

(Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-10-2011

Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2011)

20111_l6_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2011)

Justitsministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af international købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb)

(Lovforslag nr. L 6)

FN's konvention om aftaler om internationale køb (herefter benævnt CISG) har været gældende her i landet siden den 1. marts 1990. Det gælder dog ikke konventionens del II, som indeholder regler om aftalens indgåelse, og som Danmark - i lighed med Finland, Norge og Sverige - ved ratifikationen tog forbehold om ikke at ville være bundet af.


Konventionen, der omfatter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige kontraherende stater, eller hvis international privatrets regler fører til anvendelse af en kontraherende stats love, indeholder bestemmelser om indgåelse af aftaler om internationale køb, parternes forpligtelser ved sådanne køb samt retsvirkningerne af parternes misligholdelse af deres forpligtelser. Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for konventionens anvendelsesområde.


CISG blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 733 af 7. december 1988 (international købelov). Det gælder dog som nævnt ikke CISG del II, der indeholder regler om aftaleindgåelse, og som Danmark - i lighed med Finland, Norge og Sverige - ved ratifikationen tog forbehold om ikke at ville være bundet af.


Det danske forbehold over for del II i CISG indebærer, at det er den danske aftalelovs kapitel I om aftaleindgåelse, der gælder ved indgåelse af internationale købsaftaler, som efter international privatret er undergivet dansk ret.


I Nordisk Ministerråd blev det i 2008 besluttet at tage forbeholdet op til fornyet overvejelse, og der blev i den forbindelse iværksat en udredning af dette spørgsmål. I rapporten "Avtalsslutande vid internationella köp av varor" (TemaNord 2009:507) konkluderes det, at fordelene ved en ophævelse af de nordiske landes forbehold over for CISG del II klart overstiger ulemperne herved.


Justitsministeriet sendte i april 2009 rapporten "Avtalsslutande vid internationella köp av varor" (TemaNord 2009:507) i høring, og på baggrund af de danske høringssvar, herunder fra Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Industri, Håndværksrådet, Retspolitisk Forening og Københavns Universitet, der alle udtrykker støtte til en ophævelse af det danske forbehold over for CISG del II, samt høringssvarene fra øvrige nordiske lande, er der bred tilslutning til, at de nordiske lande ophæver deres respektive forbehold over for CISG del II.


På den anførte baggrund foreslås del II i CISG gennemført i dansk ret, således at Danmark kan ophæve sit forbehold over for denne del af konventionen. CISG vil herefter i sin helhed være gennemført i dansk ret. På tilsvarende måde forventes Finland, Norge og Sverige at ophæve deres respektive forbehold over for del II i CISG.


En ophævelse af det danske forbehold over for konventionens del II indebærer, at det for erhvervsdrivende, der har deres forretningssted her i landet, og som indgår f.eks. aftaler om import eller eksport af varer med erhvervsdrivende, der har forretningssted i udlandet, bliver mere forudsigeligt, hvilke regler der vil gælde med hensyn til spørgsmålet om aftalens indgåelse. Den større forudsigelighed vil efter omstændighederne kunne medføre, at de transaktionsomkostninger, som er forbundet med danske erhvervsdrivendes indgåelse af aftaler om internationale køb, minimeres.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.