Tillægsbetænkning afgivet af
Retsudvalget den 22. marts 2012
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2011 og var til 1.
behandling den 17. januar 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 13. marts 2012. Lovforslaget var til 2.
behandling den 20. marts 2012, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget
(EL) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for
det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er
principielt betænkeligt, at man med dette forslag gør
det muligt at varetægtsfængsle tiltalte i
tilståelsessager uden en fastsat frist og dermed udvider de
eksisterende muligheder for at varetægtsfængsle
tiltalte uden frist. Enhedslisten mener, at det er rettens ansvar,
at ingen sidder varetægtsfængslet, ud over hvad der er
strengt nødvendigt, og finder det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at et så
vigtigt element bliver overladt til retternes administrative
medarbejdere frem for dommeren selv. Eftersom Enhedslistens
ændringsforslag om at fjerne dette element fra lovforslaget
er blevet forkastet, kan Enhedslisten ikke stemme for det samlede
forslag.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af justitsministeren, tiltrådt
af udvalget:
1) I
stk.1 ændres »1.
april 2012« til: »1. maj 2012«.
[Udskydelse af lovens
ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås tidspunktet for
lovens ikrafttræden udskudt til den 1. maj 2012, da
lovforslaget forventes tredjebehandlet af Folketinget den 29. marts
2012.
Jacob Bjerregaard (S) Poul
Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole
Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia
Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Meta Fuglsang (SF) Anne Baastrup
(SF) fmd. Pernille Skipper (EL)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Frank Aaen (EL) Doris Jakobsen (SIU)
Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg
(V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten
Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter
Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim
Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)
nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58 omdelt efter
betænkningsafgivelsen
Bilagsnr. | Titel |
13 | Betænkning afgivet den 13. marts
2012 |
14 | Ændringsforslag stillet af EL til 2.
behandling |
15 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren |
16 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 58 omdelt efter betænkningsafgivelsen
Spm.nr. | Titel |
8 | Spm. , om ministeren, eftersom ministeren
ved 2. behandlingen under debatten om ændringsforslag nr. 1
udtrykte politisk vilje til at forbedre beskyttelsen af børn
og unge under afhøringen af dem i retssager, hvor de er ofre
for krænkelser, der er nævnt i retsplejelovens §
29 a, stk. 1, da vil fremsætte ændringsforslag, der
forbedrer denne beskyttelse, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
9 | Spm. , om ministeren, hvis ministeren er
enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at
forældre som udgangspunkt ser videooptagelsen af
afhøringen af deres barn, vil fremsætte
ændringsforslag, der som udgangspunkt sikrer dette, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra KF.
Spørgsmål
8:
Eftersom ministeren ved 2. behandlingen under debatten om
ændringsforslag nr. 1 udtrykte politisk vilje til at forbedre
beskyttelsen af børn og unge under afhøringen af dem
i retssager, som ofre for krænkelser, der er nævnt i
Retsplejelovens § 29 a, stk. 1, vil ministeren da
fremsætte ændringsforslag, der forbedrer denne
beskyttelse og som tager højde for de indsigelser, som
ministeren havde under behandlingen af den del af
ændringsforslaget?
Svar:
Som jeg gav udtryk for under 2. behandlingen af
lovforslaget, kan jeg ikke støtte et ændringsforslag,
der tager sigte på at indføre en bestemmelse om, at
retsmøderne i bestemte typer af straffesager altid skal
holdes for lukkede døre, når forurettede er under 18
år.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål
nr. 2 vedrørende lovforslaget, indebærer reglerne
om dørlukning i retsmøder allerede i dag, at
dørene i en række (navnlig) sædelighedssager
skal lukkes under den forurettedes forklaring, når den
forurettede anmoder om det. Under tilsvarende omstændigheder
skal dørene lukkes under afspilning eller anden forevisning
af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst
sigtelse eller tiltale for under sagen. Endvidere giver reglerne
mulighed for, at retten i en række tilfælde kan
bestemme, at et retsmøde skal afholdes for lukkede
døre.
Efter min opfattelse afspejler den gældende ordning om
dørlukning den rette balance mellem på den ene side
hensynet til at sikre det grundlæggende princip om
offentlighed i strafferetsplejen og på den anden side
hensynet til at beskytte (mindreårige) forurettede i
sædelighedssager mv. mod unødig eksponering i
offentligheden.
Jeg finder derfor ikke anledning til at fremsætte
forslag om ændring af de gældende regler om
dørlukning.
Spørgsmål
9:
Hvis ministeren er enig i, at det vil være
hensigtsmæssigt, at forældre som udgangspunkt ser
videooptagelsen af afhøringen af deres barn, vil ministeren
da fremsætte ændringsforslag, der som udgangspunkt
sikre dette og som samtidig tager højde for de relevante
undtagelsestilfælde, der efter ministerens opfattelse
bør være gældende? Jf. debatten under 2.
behandling om den del af ændringsforslag nr. 1, der
vedrører dette spørgsmål.
Svar:
Efter min opfattelse giver de gældende regler om
aktindsigt i straffesager forældrene til et
videoafhørt barn tilstrækkelig mulighed for at
få aktindsigt i videoafhøringen.
Som det nærmere fremgår af besvarelsen af
spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget,
indebærer de gældende bestemmelser således bl.a.,
at forurettede i straffesager - herunder efter
omstændighederne forældrene til et forurettet barn -
kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter,
når sagen er endeligt afsluttet.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål
nr. 3 bør politiet og anklagemyndigheden endvidere
imødekomme rimeligt begrundede anmodninger om aktindsigt ved
meroffentlighed. Det er i den forbindelse overladt politi og
anklagemyndighed at træffe afgørelse om
spørgsmålet om aktindsigt ud fra en afvejning af de
forskellige modsatrettede hensyn, som måtte gøre sig
gældende i det konkrete tilfælde.
Den gældende ordning - hvorefter det er overladt politi
og anklagemyndighed at træffe afgørelse om
spørgsmålet om aktindsigt ud fra en afvejning af de
forskellige modsatrettede hensyn, som måtte gøre sig
gældende i det konkrete tilfælde - er efter min
opfattelse udformet på en hensigtsmæssig måde, og
jeg finder således ikke anledning til at fremsætte
forslag om ændring af de gældende regler om aktindsigt
i straffesager.