Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. marts 2012
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, lov om
erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om
retsafgifter og lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
(Adgang til, at en dommer m.fl. kan
færdigbehandle sager, der er påbegyndt, før den
pågældende skal fratræde på grund af alder,
visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre
krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være til stede
under indenretlige videoafhøringer af børn m.v.)
Justitsministeriet
§ 1
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 158 af 28. februar 2012,
foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 1, affattes
således:
»Tinglysningsretten, der har sit sæde i
Hobro, består af en præsident og 1 anden dommer.
Præsidenten træffer efter forhandling med den anden
dommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om
sagernes administrative behandling.«
2. I
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »endvidere«.
3. I
§ 18 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Under præsidentens fravær eller forfald fungerer den
anden dommer ved Tinglysningsretten som præsident.«
Stk. 3 bliver herefter
stk. 4.
4. I
§ 43 a, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »præsident«: »og
dommer«.
5. § 44, stk. 5, 2. pkt.,
§ 68, stk. 3, 2. pkt., og § 92, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
6.
Efter § 50 indsættes:
Ȥ 51. En dommer, der
afskediges på grund af alder, kan færdigbehandle sager,
i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden
ansættelsens ophør.«
7. I
§ 54, stk. 2,
indsættes som 3. pkt.:
»Bestemmelsen i § 51 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige.«
8. I
§ 94, stk. 1, 3. pkt.,
og § 225, stk. 2, nr. 2,
ændres »lov om visse betalingsmidler« til:
»lov om betalingstjenester og elektroniske penge«.
9. § 110, stk. 3,
ophæves.
10. I
§ 348, stk. 2, nr. 1,
§ 351, stk. 2, nr. 5, § 373, stk. 1,
nr. 5, § 376, stk. 1, nr. 3, og § 477 b, stk. 3, nr. 1,
ændres »postadresse i Danmark« til:
»postadresse i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde«.
11. I
§ 348, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt.:
»Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at stævninger i sager, der behandles efter kapitel 39,
skal udfærdiges på særlige blanketter.«
12. I
§ 349, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og stk. 3, 2. pkt.,« til:
»stk. 3, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.,«.
13. I
§ 361, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 124, stk. 3, nr. 2« til:
»§ 124 c, stk. 1, nr. 2«.
14. § 361, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves.
15. I
§ 401, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »lejeloven eller erhvervslejeloven« til:
»lejelovgivningen«.
16. I
§ 401, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »i henhold til lejelovens §§ 87
og 93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71«
til: »om opsigelse eller ophævelse af
lejemål«.
17. I
§ 406, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »undtagelsesvis«.
18. I
§ 406, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
»Reglerne i § 353, stk. 2 og
6, finder tilsvarende anvendelse.«
19. I
§ 406, stk. 6,
indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog
stk. 4, 2. pkt«.
20. § 407, stk. 1, affattes
således:
»Under hovedforhandlingen skal der ikke gives
den fremstilling af sagen, der er nævnt i § 365,
stk. 2, 1. pkt., 1. led.«
21. I
§ 410, stk. 5, nr. 6,
indsættes efter »udeblivelse«: », jf. dog
stk. 6«.
22. I
§ 410 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
§ 386, stk. 1, 1., 4. og 7. pkt., stk. 2, 1. og
5. pkt., og stk. 3 og 5, finder anvendelse under en eventuel
hovedforhandling.«
23. I
§ 748, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Det gælder endvidere ikke
retsmøder, som afholdes med henblik på afhøring
af et barn, når retten efter § 183, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på
video.«
24. I
§ 767, stk. 2,
indsættes som 6. pkt.:
»Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse i tilståelsessager, hvor
anklagemyndigheden har anmodet om retsmøde med henblik
på sagens behandling som tilståelsessag i medfør
af § 831 og retten har fastsat tidspunktet for
retsmødet.«
25. I
§ 778, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »på det sted, hvor
varetægtsfængslet (arresthuset) er
beliggende«.
26. I
§ 778, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 1019 b, § 1019 e,
stk. 1 og stk. 3-5, § 1019 f, stk. 2, og
§ 1019 g« til: »§ 1019 e,
§ 1019 h, stk. 2, § 1019 i og
§ 1019 j, stk. 1, 3, 4 og 6«.
27. I
§ 973 a ændres
»§ 968, stk. 1, 2. pkt.« til:
»§ 968, stk. 2, 1. pkt.«
§ 2
I lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni
2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni
2006, § 3 i lov nr. 711 af 25. juni 2010 og § 2
i lov nr. 412 af 9. maj 2011, foretages følgende
ændring:
1. § 11, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Nævnet består af 1 formand, der skal være
landsdommer, og af 2 andre medlemmer, hvoraf det ene medlem
udnævnes efter indstilling fra social- og
integrationsministeren og det andet medlem efter indstilling fra
Advokatrådet. Medlemmerne udnævnes for 4 år.
Stk. 3. Der
beskikkes en suppleant for hvert af nævnets medlemmer.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af
suppleanter.«
Stk. 3 bliver herefter
stk. 4.
§ 3
I lov om retsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 614 af 14. juni
2011, foretages følgende ændringer:
1. § 48, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Reglerne
i stk. 1, 1. pkt., finder også anvendelse på
udskrifter af pantefogedbogen.«
2. I
§ 49, stk. 1,
indsættes som nr. 5:
»5) En
bobehandler til dennes brug ved behandlingen af et
ægtefælleskifte.«
Social- og
Integrationsministeriet
§ 4
I lov nr. 434 af 8. maj 2006 om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen foretages
følgende ændring:
1. § 6, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter
stk. 2.
§ 5
I forbindelse med en landsdommers varetagelse af
hvervet som formand for Skattesagskommissionen kan der
udnævnes yderligere 1 landsdommer i den
pågældende landsret. Tilsvarende kan der udnævnes
yderligere 1 landsdommer i forbindelse med en landsdommers
varetagelse af hvervet som formand for en
undersøgelseskommission om visse spørgsmål
vedrørende dansk militær indsats. Stillingerne
bortfalder, første gang en fast landsdommerstilling bliver
ledig i den pågældende landsret, efter at de
pågældende landsdommere er vendt tilbage.
Ikrafttræden m.v.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 5-7, 9, 25 og 26, § 3, nr. 2, og
§ 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 3. Lovens
§ 1, nr. 5, finder anvendelse i forhold til midlertidigt
beskikkede dommere og sagkyndige retsmedlemmer, hvis beskikkelse
ophører efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Lovens
§ 1, nr. 5, finder anvendelse i forhold til
nævninger og domsmænd, for hvem det tidsrum, for
hvilket grundlisten gælder, udløber efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 5. Lovens
§ 1, nr. 6 og 7, finder anvendelse i forhold til dommere
og fuldmægtige, der afskediges på grund af alder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Lovens
§ 1, nr. 15 og 16, finder anvendelse i sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.