I svar på spørgsmål 6, redegør ministeren for at vurderingen hos Rigsadvokaten, rigspolitiet og PET er at oplysninger om ”teletrafik” er af ”væsentlig” og i nogle tilfælde ”afgørende betydning” for efterforskning og retsforfølgning af alvorlige forbrydelser. Vil ministeren redegøre for hvad ”teletrafik” dækker over, herunder om der kan gives udtryk for samme vurdering af de hentede oplysningers betydning, hvis man ikke inddrog trafik vedr. telefonopkald og sms fra fastnet- og mobiltelefoner, men udelukkende så på logning af internettrafik, e-mail og internettelefoni, som udgør størstedelen af de logninger, der foretages via logningsbekendtgørelsen?
Dato: 16-02-2012
Status: Endeligt besvaret