Fremsat den 24. november 2011 af miljøministeren (Ida Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed

(Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber og holdingselskaber samt sammensætning af Landinspektørnævnet m.v.)

§ 1

I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 9. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 4 a, stk. 1, affattes således:

»Landinspektørvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører kun udøves af et landinspektørselskab, der drives i aktie-, anparts- eller partnerselskabsform. Et landinspektørselskab må alene have til formål at drive landinspektørvirksomhed. Et landinspektørselskab, der alene ejes af praktiserende landinspektører, kan dog som eneste formål og aktivitet have at eje aktier eller anparter i et andet landinspektørselskab.«

2. I § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Et landinspektørselskab er pligtigt og eneberettiget til i navnet at benytte ordene landinspektøraktieselskab, landinspektøranpartsselskab, landinspektørpartnerselskab, landinspektørkommanditaktieselskab eller deraf dannede forkortelser. Et landinspektørselskab, der er stiftet som et europæisk aktieselskab (SE-selskab), må i navnet endvidere benytte ordene europæisk landinspektørselskab, SE-landinspektøraktieselskab eller SE-landinspektørselskab.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 4 a indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Kravene efter stk. 4 og 5 om ejerskab til og om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab finder ikke anvendelse på landinspektørselskaber, som er omfattet af stk. 1, 3. pkt.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

4. I § 8, stk. 2, ændres »§ 4 a, stk. 1, 3 eller 4« til: »§ 4 a, stk. 1, 2, 4 eller 5«.

5. I § 8, stk. 3, ændres »§ 4 a, stk. 5 og 6« til: »§ 4 a, stk. 7 og 8«.

6. I § 9 ændres »dommer« til: »landsdommer«.

7. I § 9 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »6 måneder« til: »1 år«.

8. I § 10, stk. 1, ændres »advarsel eller irettesættelse« til: »irettesættelse«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets formål er at skabe en mere tidssvarende regulering af de selskabsformer, som landinspektører kan drive virksomhed under. Efter forslaget vil landinspektørvirksomhed kunne drives i form af partnerselskaber (også kaldet kommanditaktieselskaber), og landinspektørselskaber vil også kunne være holdingselskaber. Miljøministeriet og Praktiserende Landinspektørers Forening fandt under et udredningsarbejde, som blev iværksat på foranledning af foreningen, at der er behov for sådanne ændringer. Landinspektører vil herefter have mulighed for at drive virksomhed under samme selskabsformer som andre liberale erhverv som for eksempel advokater og revisorer.

Efter § 4 a, stk. 1, i lov om landinspektørvirksomhed (landinspektørloven) kan landinspektører udover i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører drive virksomhed i form af et landinspektørselskab, som skal være enten et aktie- eller anpartsselskab. Et landinspektørselskab er udover de almindelige regler i selskabslovgivningen omfattet af nogle af landinspektørlovens regler. For at skabe mere tidssvarende muligheder for driften af landinspektørvirksomheder foreslås, at landinspektørvirksomhed også kan drives i form af partnerselskaber. Partnerselskaber kan af skattemæssige grunde være en velegnet selskabsform for nyetablerede virksomheder og i forbindelse med generationsskifte i landinspektørvirksomheder.

Bestemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, 2. pkt., om, at et landinspektørselskab alene må have til formål at drive landinspektørvirksomhed, hindrer, at et landinspektørselskab kan være et holdingselskab. Et holdingselskab vil give mulighed for, at en del af et landinspektørselskabs formue kan overføres til holdingselskabet. Dette vil lette generationsskifte af landinspektørvirksomheder og give mulighed for opsparing, der kan anvendes til udvikling af landinspektørvirksomheden. Landinspektørvirksomheder kan have særlige behov for udvikling af IT-systemer vedrørende stedbestemt information. Af disse grunde foreslås, at landinspektørselskaber også kan være holdingselskaber.

Samtidigt med ændringerne af reglerne om selskabsformer for landinspektørvirksomheder foreslås enkelte, mindre ændringer af landinspektørlovens bestemmelser om Landinspektørnævnet. Det foreslås således, at det i loven fastsættes, at nævnets formand skal være landsdommer, hvilket i praksis hidtil har været tilfældet. Fristerne for at indbringe en klage for Landinspektørnævnet foreslås forlænget til 1 år, da den nuværende frist på 6 måneder i nogle tilfælde har vist sig vanskelig at overholde for klagerne. Endelig foreslås en forenkling af de sanktioner, som Landinspektørnævnet kan tildele.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Landinspektørvirksomhed i selskabsform

2.1.1. Gældende ret

Virksomhed som landinspektør udøves på grundlag af en beskikkelse, som miljøministeren giver efter bestemmelserne i landinspektørlovens § 1. Efter landinspektørlovens § 4, stk. 1, har praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse eneret til at udføre matrikulære arbejder. Ifølge § 13, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven) omfatter matrikulært arbejde afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, hvilket vil sige udstykning, arealoverførsel, sammenlægning m.v. Landinspektører med beskikkelse har endvidere ene­ret­tig­he­der efter enkelte andre bestemmelser i lovgivningen, for eksempel til at opdele ejendomme i ejerlejligheder. Praktiserende landinspektører med beskikkelse er også tillagt særlige beføjelser ved administrationen af landbrugsloven. Udover de arbejder, som landinspektører har eneret til, udfører de normalt - som led i deres virksomhed - en række andre opgaver, som de ikke har eneret til, for eksempel bygningsafsætninger, opmålings- og kortlægningsarbejder samt rådgivning.

Indtil 1993 kunne landinspektørvirksomhed alene drives som enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører, og sådanne fællesskaber var og er fortsat oftest interessentskaber. Med ændringen af landinspektørloven ved lov nr. 278 af 29. april 1992 skabtes tillige mulighed for at drive landinspektørvirksomhed i form af et aktie- eller anpartsselskab. Sådanne selskaber er i dag reguleret i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Udover reglerne i selskabsloven er landinspektørselskaber omfattet af særlige regler i landinspektørloven. Sådanne selskaber må efter landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, alene have til formål at drive landinspektørvirksomhed. Bestemmelsen hindrer, at et landinspektørselskab kan være et holdingselskab.

For at sikre hensynet til landinspektørernes uafhængighed og til, at landinspektørens loyale varetagelse af sine klienters interesse ikke svækkes som følge af, at landinspektøren virker i et landinspektørselskab, er der i landinspektørlovens § 4 a, stk. 3 og 4, regler om, hvem der kan eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab, samt om sammensætningen af et landinspektørselskabs bestyrelse og direktion.

Efter disse regler, som senest blev ændret ved lov nr. 1405 af 21. december 2005, skal mindst 51 pct. af såvel aktie- eller anpartskapitalen som stemmerettighederne tilhøre landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Af de øvrige kapitalandele og stemmerettigheder kan andre end landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab, maksimalt eje 15 pct. Denne begrænsning gælder dog ikke for personer, der har deres hovedbeskæftigelse i landinspektørselskabet, jf. lovens § 4 a, stk. 3.

For så vidt angår sammensætningen af landinspektørselskabers bestyrelse og direktion gælder, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Flertallet af medlemmerne af direktionen i et landinspektørselskab skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet, jf. lovens § 4 a, stk. 4.

Et landinspektørselskab hæfter lige som andre aktie- eller anpartsselskaber med hele selskabets formue. For at sikre, at en landinspektørs professionsansvar ikke forflygtiges ved, at vedkommende driver virksomhed i form af et landinspektørselskab, er det imidlertid fastsat i landinspektørlovens § 4 a, stk. 2, at en landinspektør med beskikkelse, som udøver virksomhed i et landinspektørselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørens bistand til en klient. Bestemmelsen medfører, at landinspektøren hæfter personligt og solidarisk med selskabet for ethvert krav, der udspringer af den pågældendes rådgivning, sagsudarbejdelse m.v., uanset at aftalen med klienten er indgået med selskabet.

Praktiserende landinspektører er efter landinspektørlovens § 4 c, stk. 1, forpligtet til at tegne ansvarsforsikring. Driver landinspektøren virksomhed i selskabsform, skal forsikringen også dække krav mod selskabet som sådant.

2.1.2. Ændring af reglerne om landinspektørvirksomhed i selskabsform

2.1.2.1. Partnerselskaber

Efter landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, kan et landinspektørselskab alene være et aktie- eller et anpartsselskab. Som det fremgår af afsnit 2.1.1. , skal majoriteten af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne i et landinspektørselskab ejes af praktiserende landinspektører med beskikkelse, som aktivt driver virksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i landinspektørselskabet skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Flertallet af medlemmerne af direktionen i et landinspektørselskab skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet. Disse regler sikrer, at landinspektørselskaber ledes af de landinspektører, som driver virksomhed i landinspektørselskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Hertil kommer, at bestemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 2, om, at landinspektøren hæfter personligt og solidarisk med selskabet overfor en klient, sikrer, at landinspektørens ansvar ikke forflygtiges ved, at vedkommende driver virksomhed i selskabsform.

Hvis landinspektørvirksomhed drives i form af et partnerselskab, vil de landinspektører, der er komplementarer i selskabet, hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Komplementarerne kan være såvel personer som selskaber. De landinspektører, som ejer aktier­ne i det selskab, der indgår partnerselskabet - kommandit­aktionærerne - vil alene hæfte med deres indskud. De vil således hæfte på samme måde som aktionærer eller anpartshavere i et almindeligt landinspektørselskab. For aktieselskaber, der indgår i partnerselskaber, vil gælde samme regler som for andre landinspektørselskaber om, hvem der kan besidde aktier og stemmerettigheder og om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen. Det vil således ikke medføre nogen svækkelse af landinspektørers bestemmende indflydelse på ledelsen og driften af landinspektørselskaber, at sådanne selskaber også kan være partnerselskaber. Bestemmelsen om, at landinspektøren hæfter personligt og solidarisk med selskabet overfor klienten, vil også gælde ved partnerselskaber.

Partnerselskabsformen kan navnlig være attraktiv for nye virksomheder, da kommanditaktionærer og komplementarer beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat. Eventuelle tab kan således fratrækkes i anden indkomst. Partnerselskabsformen er endvidere attraktiv i forbindelse med generationsskifte primært på grund af beskatningsmæssige forhold.

Det foreslås derfor, at landinspektørloven ændres således, at landinspektører - i lighed med andre liberale erhverv - kan drive virksomhed i form af partnerselskaber.

2.1.2.2. Holdingselskaber

Bestemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, om, at et landinspektørselskab alene må have til formål at drive landinspektørvirksomhed, hindrer som nævnt i afsnit 2.1.1. , at landinspektørselskaber kan være holdingselskaber, hvorved forstås selskaber, som alene har til formål at eje aktier eller anparter i andre selskaber.

Når landinspektørvirksomhed drives i form af et landinspektørselskab, hæfter selskabet med hele sin formue for alle krav mod selskabet. Hver enkelt landinspektør med beskikkelse hæfter ifølge landinspektørlovens § 4 a, stk. 2, - uanset om vedkommende er ejer i eller ansat i selskabet - personligt og solidarisk med selskabet for ethvert krav, der udspringer af den pågældendes virke i selskabet, jf. afsnit 2.1.1.

Gives der mulighed for, at landinspektørselskaber kan være holdingselskaber, vil udbytte fra det landinspektørselskab (driftsselskabet), hvori holdingselskabet ejer aktier eller anparter, kunne opspares i holdingselskabet. Landinspektørselskabets (driftsselskabets) formue vil herved blive formindsket, og den formue, som opspares i holdingselskabet, vil ikke skulle dække krav, som en klient måtte have mod landinspektørselskabet. Hver enkelt landinspektør med beskikkelse hæfter imidlertid fortsat personligt og solidarisk med landinspektørselskabet for ethvert krav, der udspringer af den pågældendes virke i selskabet.

Den omstændighed, at landinspektørselskabets formue kan formindskes på den nævnte måde, letter generationsskifte i virksomheden, da nye ejere så skal betale mindre for aktier eller anparter i selskabet. Endvidere medfører holdingselskaber den fordel, at der kan foretages en opsparing i selskabet, som for eksempel kan anvendes til udvikling af virksomheden. Opsparing i holdingselskabet beskattes lavere end formue, der trækkes ud af landinspektørselskabet og dermed beskattes som personlig indkomst.

Af hensyn til at lette generationsskifte og muligheden for opsparing til udvikling af landinspektørselskaber foreslås, at det gøres muligt, at landinspektørselskaber kan være holdingselskaber. Disse hensyn har alene betydning for praktiserende landinspektører og ikke for deres medarbejdere eller andre, som kan eje minoriteten af aktie- eller anpartskapitalen i et landinspektørselskab. Det foreslås derfor også, at holdingselskaber alene kan ejes af praktiserende landinspektører. Andre liberale erhverv som for eksempel advokater og revisorer har tilsvarende muligheder for at eje holdingselskaber.

Som nævnt i afsnit 2.1.1. indeholder landinspektørlovens § 4 a, stk. 4, bestemmelser om, at flertallet af medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab skal have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet. Bestyrelsesmedlemmer kan dog i stedet aktivt drive landinspektørvirksomhed i landinspektørselskabets moder- eller datterselskab. Disse bestemmelser sikrer hensynet til landinspektørernes uafhængighed og til, at landinspektørens loyale varetagelse af sine klienters interesse ikke svækkes som følge af, at landinspektøren virker i et landinspektørselskab. Disse hensyn gør sig imidlertid ikke gældende for landinspektørholdingselskaber, da de alene må have til formål at eje aktier eller anparter i et andet landinspektørselskab, og da holdingselskaber i øvrigt alene må ejes af praktiserende landinspektører. Det foreslås derfor også, at bestemmelserne om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab ikke skal gælde for et landinspektørholdingselskab. Det bemærkes, at retsplejeloven i § 124 e, stk. 5, indeholder en tilsvarende undtagende regel for advokatholdingselskaber.

2.2. Landinspektørnævnet

2.2.1. Gældende ret

Miljøministeren nedsætter Landinspektørnævnet efter landinspektørlovens § 9. Nævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf det ene skal være en landinspektør, der er ansat i Kort- og Matrikelstyrelsen, og det andet en praktiserende landinspektør. Nævnet behandler klager over praktiserende landinspektører, der ved udøvelsen af deres virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Nævnet behandler også tilsvarende klager over landinspektørassistenter med beskikkelse samt over landinspektørselskaber. Endelig behandler nævnet klager over personer og selskaber, som er etableret i andre EU/EØS-lande eller enkelte andre lande, og som midlertidigt og lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder i Danmark efter bestemmelsen landinspektørlovens § 4, stk. 2.

Efter landinspektørlovens § 9, stk. 2, skal klage over en landinspektør eller et landinspektørselskab indgives senest 6 måneder efter, at klageren blev bekendt med det forhold, som klagen vedrører.

Efter landinspektørlovens § 10, stk. 1, kan nævnet tildele den indklagede en advarsel, en irettesættelse eller pålægge vedkommende en bøde på indtil 55.000 kr. Såfremt en landinspektør har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse, og der er grund til at antage, at vedkommende ikke fremtidigt vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan nævnet efter § 10, stk. 2, frakende vedkommende beskikkelsen i et fastsat tidsrum af 1-5 års varighed eller indtil videre.

2.2.2. Ændringer vedrørende Landinspektørnævnet

2.2.2.1. Landinspektørnævnets formand

Ifølge landinspektørlovens § 9 skal der som nævnt i afsnit 2.2.1. udpeges en dommer som formand for Landinspektørnævnet. Det fremgår således ikke, blandt hvilke dommere formanden skal udpeges, men siden nævnets oprettelse i 1963 har dets formand været landsdommer.

Hvis der fortsat skal udpeges en landsdommer som formand for Landinspektørnævnet, kræver dette nu Bibeskæftigelsesnævnets tilladelse efter retsplejelovens § 47 a, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må hverv som medlem af et offentligt råd eller nævn kun varetages af dommere ved de overordnede domstole, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet. Da der i 2008-2009 skulle udpeges en ny formand for Landinspektørnævnet, søgte Miljøministeriet Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse til, at der blev udpeget en landsdommer. Bibeskæftigelsesnævnet fandt, at afgørelsen gav anledning til tvivl. Under hensyntagen til landinspektørers opgaver, der er væsentlige for rettigheder og tinglysning af rettigheder vedrørende fast ejendom, og til at kendelser fra Landinspektørnævnet kan være af offentlig interesse, godkendte Bibeskæftigelsesnævnet, at en landsdommer blev udpeget som formand, men begrænset til en periode på 3 år. Bibeskæftigelsesnævnet henstillede, at spørgsmålet om deltagelse af en dommer fra de overordnede retter reguleres ved en ændring af landinspektørloven.

Udover de forhold, som Bibeskæftigelsesnævnet har anført, kan nævnes, at en del af Landinspektørnævnets kendelser har principiel betydning for anvendelsen af den lovgivning, som regulerer landinspektørers udøvelse af deres erhverv, det vil først og fremmest sige udstykningsloven med tilhørende bekendtgørelser. Hertil kommer, at Landinspektørnævnet kan behandle sager af indgribende karakter, da nævnet udover at pålægge landinspektører bøder kan frakende dem beskikkelsen, og at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I disciplinærnævnene for andre liberale erhverv, som kan sidestilles med landinspektørerhvervet, nemlig erhvervene som advokat og revisor, indgår flere dommere, og for både Advokatnævnet og Revisornævnet gælder, at dommere fra de overordnede domstole er repræsenteret i nævnene. I Landinspektørnævnet er alene formanden dommer. Det foreslås derfor, at det fastsættes i landinspektørloven, at Landinspektørnævnets formand skal være landsdommer.

2.2.2.2. Forlængelse af klagefristen

Efter landinspektørlovens § 9 a, stk. 2, skal klager over en landinspektør som nævnt i afsnit 2.2.1. indgives til Landinspektørnævnet senest 6 måneder efter, at klageren blev bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Bestemmelsen om fristen blev indføjet i loven i 2005. Det har imidlertid vist sig, at det ofte er vanskeligt for klagerne at overholde fristen på 6 måneder, og at en del klager afvises på grund af, at fristen er overskredet. Det foreslås derfor, at fristen for at klage til Landinspektørnævnet forlænges til 1 år. Det bemærkes, at fristen for klager over advokater til Advokatnævnet, som tidligere også var 6 måneder, nu er forlænget til 1 år, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2.

Forlængelsen af klagefristen vil have virkning for klager, som indgives til Landinspektørnævnet efter lovens ikrafttræden.

2.2.2.3. Ændring af Landinspektørnævnets sanktionsformer

Som nævnt i afsnit 2.2.1. kan Landinspektørnævnet efter landinspektørlovens § 10, stk. 1, tildele en landinspektør, der ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, en advarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende en bøde på indtil 55.000 kr. Alvorligere forseelser sanktioneres med bøder, mens sanktionsformerne »advarsel« og »irettesættelse« anvendes ved mindre forseelser, og her er »advarsel« en mindre sanktion end »irettesættelse«. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt at have to sanktionsformer for mindre forseelser, da det navnlig for sanktionsformen »advarsel« kan give anledning til tvivl om dens betydning. Det foreslås derfor, at sanktionsformen »advarsel« ophører, således at sanktionsformen »irettesættelse« også anvendes i tilfælde, hvor sanktionsformen »advarsel« hidtil er blevet anvendt. Det bemærkes, at retsplejelovens § 147 c, stk. 1, om Advokatnævnets sanktionsmuligheder blev ændret på tilsvarende måde ved lov nr. 520 af 6. juni 2007.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. De provenumæssige konsekvenser for det offentlige af, at landinspektørselskaber kan være holdingselskaber, og at der derved kan foretages opsparing i selskabet, vurderes at være af ubetydeligt omfang set i et samfundsøkonomisk perspektiv på grund af landinspektørbranchens begrænsede størrelse. Ligeledes vurderes det, at en forlængelse af fristen for at indbringe klager for Landinspektørnævnet ikke vil have mærkbare følger for nævnet eller dets administration.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Bestemmelserne om, at landinspektørvirksomhed også kan drives i form af et partnerselskab, og at landinspektørselskaber kan være holdingselskaber, kan lette etablering af landinspektørvirksomheder og generationsskifter i sådanne virksomheder. Ændringerne vil endvidere forbedre mulighederne for opsparing i landinspektørvirksomheder, for eksempel med henblik på udvikling af virksomhederne.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. Forlængelse af fristen for at klage til Landinspektørnævnet indebærer en lempelse for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder og organisationer: Bibeskæftigelsesnævnet, Danske Advokater, Danske Regioner, Den danske Landinspektørforening, Kommunernes Landsforening, Landinspektørnævnet, Praktiserende Landinspektørers Forening, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og Realkreditforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget medfører, at landinspektørselskaber, som hidtil alene har kunnet være anparts- eller aktieselskaber, herunder europæiske aktieselskaber (SE-selskaber), også vil kunne være partnerselskaber. Herom henvises til afsnit 2.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Partnerselskaber betegnes også kommanditaktieselskaber, men i overensstemmelse med definitionen i selskabslovens § 5, nr. 21, anvendes her alene betegnelsen partnerselskaber.

Landinspektørlovens regler om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab vil også gælde for det aktieselskab, som indgår i partnerselskabet. Bestemmelsen om, at en landinspektør med beskikkelse hæfter personligt og solidarisk med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørens bistand til en klient, vil også gælde for landinspektører, der driver virksomhed i form af et partnerselskab.

Forslaget medfører endvidere, at landinspektørselskaber vil kunne være holdingselskaber. Som det nærmere fremgår af afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal samtlige aktier i et landinspektørselskab, som også er et holdingselskab, ejes af praktiserende landinspektører. Holdingselskaber adskiller sig herved fra andre landinspektørselskaber, hvor mindst 51 pct. af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne skal ejes af praktiserende landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab, mens de øvrige andele kan ejes af andre.

Af lovforslagets § 1, nr. 3, følger, at de særlige krav om ejerskab til og om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab ikke vil gælde for et sådant selskab, som tillige er et holdingselskab.

Reglerne om landinspektørvirksomhed i aktie- og anpartsselskabsform, som videreføres i den foreslåede § 4 a, stk. 1, blev oprindeligt indført i loven ved lov nr. 278 af 29. april 1992, Folketingstidende 1991-1992: 1975, 2628, 8492, 8901; A 2341; B 853, 929, hvortil der i øvrigt henvises.

Til nr. 2

Reglerne om landinspektørselskabers navne foreslås ændret som konsekvens af de foreslåede nye bestemmelser om selskabsformer for landinspektørvirksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Af landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, fremgår ikke udtrykkeligt, at et landinspektøraktieselskab også kan være et europæisk aktieselskab (SE-selskab), men selskabsformen er omfattet af betegnelsen »aktieselskab« i lovens § 4 a, stk. 1. Europæiske aktieselskaber er derimod nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2006 om landinspektørselskaber. Forslaget præciserer således, at landinspektørselskaber kan være europæiske selskaber, og at sådanne selskaber i deres navn må benytte ordene europæisk landinspektørselskab, SE-landinspektøraktieselskab eller SE-landinspektørselskab.

Til nr. 3

Som det nærmere fremgår af afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, gør de hensyn, som ligger bag bestemmelserne i landinspektørlovens § 4 a, stk. 3 og 4, om ejerskab til og om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab sig ikke gældende for landinspektørholdingselskaber, da de alene må have til formål at eje aktier eller anparter i et andet landinspektørselskab, og da sådanne holdingselskaber i øvrigt alene må ejes af praktiserende landinspektører. Forslaget medfører således, at bestemmelserne om sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab samt om andre end landinspektørers medejerskab til et landinspektørselskab ikke vil gælde for et landinspektørholdingselskab.

Til nr. 4

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af lovens § 4 a med indsættelsen af et nyt stykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ændres straffebestemmelsen i lovens § 8, stk. 2.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, hvorved der foreslås indsat nye stykker i lovens § 4 a.

Til nr. 6

Det foreslås, at det fastsættes, at Landinspektørnævnets formand skal være landsdommer. Dette har hidtil været praksis. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det foreslås at forlænge fristen for at indgive en klage over en landinspektør til Landinspektørnævnet fra 6 måneder til 1 år efter, at klageren blev bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Sager, der vedrører forhold, som ligger før 1. oktober 2011, vil kunne indbringes for Landinspektørnævnet, når klagen modtages i nævnet senest 1 år efter, klageren blev bekendt med forholdet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det foreslås, at sanktionsformen »advarsel« ophører. Forslaget medfører ingen ændring for så vidt angår de forhold, der anses for forseelser, og som derfor sanktioneres. Sanktionsformen »irettesættelse« vil herefter også blive anvendt i tilfælde, hvor sanktionsformen »advarsel« hidtil er blevet anvendt. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For klager, der er indbragt for Landinspektørnævnet inden lovforslagets ikrafttræden, og som ikke er færdigbehandlet på dette tidspunkt, vil de hidtidige sanktionsmuligheder blive anvendt, hvor det er relevant.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2012.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov