Fremsat den 26. oktober 2011 af Mogens
Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Søren Espersen (DF),
Marianne Jelved (RV) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om revisionen af
statens regnskaber m.m.
(Fastsættelse af mandatperiode for
rigsrevisor, udpegning af sætterigsrevisor, ændring af
fristen for afgivelse af ministerredegørelser,
ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i 37.
lønramme eller højere og etablering af hjemmel til
opkrævning af betaling for visse revisionsydelser)
§ 1
I lov om revisionen af statens regnskaber m.m.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 590 af 13. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. § 1,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Rigsrevisor udnævnes for et tidsrum på 6 år med
mulighed for forlængelse med 4 år. Forlængelse
herudover eller genudnævnelse som rigsrevisor kan ikke finde
sted.
Stk. 3. Statsrevisorerne
giver indstilling om udnævnelse af rigsrevisor til
Folketingets formand, som efter forhandling med
næstformændene forelægger indstillingen for
Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke
tiltrædes, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som
herefter foretager indstilling på ny.
Stk. 4. Statsrevisorerne
giver inden udløbet af rigsrevisors 6-årige
funktionsperiode indstilling til Folketingets formand om eventuel
forlængelse, jf. stk. 2. Folketingets formand træffer
afgørelse om spørgsmålet efter forhandling med
næstformændene og med godkendelse af Udvalget for
Forretningsordenen.
Stk. 5. Stk. 3, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse ved afskedigelse af rigsrevisor
før udløbet af dennes funktionsperiode.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 6-10.
2. § 1,
stk. 7, der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk. 10.
Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i
overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er
fastsat i henhold til stk. 8.«
3.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1
a. Rigsrevisor er inhabil i forhold til behandlingen af en
bestemt sag under tilsvarende omstændigheder som efter
forvaltningslovens regler om inhabilitet.
Stk. 2. Til at varetage
rigsrevisors funktioner, i tilfælde hvor rigsrevisor er
inhabil, udpeges en sætterigsrevisor for en periode af 1
års varighed. Genudpegning som sætterigsrevisor kan
finde sted.
Stk. 3.
Sætterigsrevisor udpeges af Folketingets formand efter
indstilling fra statsrevisorerne og efter forhandling med
næstformændene. Folketingets formand underretter
statsrevisorerne om udpegningen.
Stk. 4. Anser
rigsrevisor sig for inhabil, orienterer rigsrevisor
statsrevisorerne herom. Statsrevisorerne anmoder herefter
sætterigsrevisor om at overtage rigsrevisors funktioner i
sagen.
Stk. 5. Rigsrevisors
inhabilitet med den i stk. 4 nævnte virkning kan foreligge
ved behandlingen af
1) sager om
ansættelse og forfremmelse samt andre administrationssager,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
rigsrevisor,
2) revisionssager
og
3) sager om
indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige
dispositioner.
Stk. 6. Har rigsrevisor
ikke fundet anledning til at erklære sig inhabil, jf. stk. 4
og 5, kan klage over rigsrevisors undladelse heraf indgives til
Folketingets formand, der efter forelæggelse for
statsrevisorerne og efter forhandling med
næstformændene træffer afgørelse om
spørgsmålet. Folketingets formand underretter
statsrevisorerne om den trufne afgørelse.«
4. § 18,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter
statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren
inden for en frist, der fastsættes af statsrevisorerne efter
indstilling fra rigsrevisor, en redegørelse til
statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningen har givet anledning til. Fristen fastsættes til
mindst 2 og højst 4 måneder. For den i § 17, stk.
1, nævnte beretning er fristen 2 måneder.«
5.
Efter § 18 c indsættes:
Ȥ 18
d. Rigsrevisionen kan opkræve honorar for revision,
der helt eller delvis foretages på andet retsgrundlag end
efter denne lov.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 2. § 1, stk.
2-5, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra den
første ansættelse af en ny rigsrevisor efter lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at ændre
lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven)
på enkelte punkter. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde
med Rigsrevisionen og fremsættes af Folketingets
Præsidium efter indstilling fra statsrevisorerne.
Lovforslaget går for det første ud
på at gennemføre en ændring af
ansættelsesvilkårene for kommende rigsrevisorer,
således at rigsrevisor fremover vil blive ansat for en
tidsbegrænset periode i stedet for som i dag at være
ansat i en varig stilling.
Lovforslaget går for det andet ud på
at indføre en lettere og mindre tung administrativ procedure
for udpegning af sætterigsrevisor, således at det
forhold, at rigsrevisor måtte være inhabil, ikke
betyder en unødig forsinkelse af behandlingen af den
konkrete sag.
Lovforslaget lovfæster for det tredje den
praksis, der har været fulgt i en forsøgsperiode, hvor
fristen for ministerredegørelser til særberetninger
konkret er blevet fastsat til mindst 2 og højst 4
måneder.
Ydermere foreslås det, at rigsrevisor
fremover selv tillægges kompetencen til at ansætte og
afskedige også sine ledende medarbejdere. Sådanne
spørgsmål vil således ikke længere skulle
godkendes i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Dette
svarer til den procedure, der følges ved ansættelse og
afskedigelse af medarbejdere hos Folketingets Ombudsmand. En
tilsvarende ordning er endvidere foreslået indført i
Folketingets administration, dog med undtagelse af medlemmer af
Folketingets direktion.
Endelig foreslås det, at der etableres
hjemmel til, at Rigsrevisionen kan kræve honorar for
revisionsopgaver, som helt eller delvis udføres efter andre
regler end dem, der fremgår af rigsrevisorloven.
2. Baggrunden for forslaget
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den
gennemgang af den danske statslige revisionsordning, som
statsrevisorerne iværksatte i januar 2008. Formålet med
gennemgangen var at analysere den statslige revisions stærke
og svage sider med henblik på at identificere
forbedringspunkter og eventuelle problemer.
I statsrevisorernes gennemgang indgik en
ekspertanalyse af den statslige revision, en analyse af centrale
interessenters vurdering af den statslige revision, studier af
internationale anbefalinger om statslig revision og sammenligninger
af revisionsordningerne i Danmark og ti udvalgte lande. Endelig
indgik en kundeundersøgelse af Rigsrevisionen.
På baggrund af gennemgangen konkluderede
statsrevisorerne, at den statslige revision grundlæggende
fungerer godt. Den statslige revision forstået som
statsrevisorerne og Rigsrevisionen løser de opgaver, den
skal, og har over tid tilpasset sig omverdenens nye krav, ligesom
de reviderede institutioner respekterer den statslige revision.
Endelig viste gennemgangen, at den statslige revision er på
niveau med standarden i (ti) andre lande, som den er sammenlignet
med, ligesom den i sin helhed lever op til internationale
anbefalinger om statslig revision.
Gennemgangen og navnlig sammenligningen med andre
statslige revisionsordninger har ført til, at
statsrevisorerne har fundet, at det ville være
hensigtsmæssigt at modernisere rigsrevisorloven på
navnlig et punkt: En kommende rigsrevisors ansættelsesperiode
bør tidsbegrænses, da dette i sig selv vil medvirke
til at sikre en dynamisk udvikling af embedet og vil stemme bedre
overens både med de vilkår, der gælder for en
række udenlandske rigsrevisorer, og med den måde,
hvorpå man i dag ansætter mange topchefer i den
offentlige forvaltning.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Tidsbegrænsning af rigsrevisors
mandatperiode
3.1.1. Gældende ret
Rigsrevisorembedet har siden 1976 været en
varig stilling, og rigsrevisor har siden 1991 været ansat som
tjenestemand i Folketinget.
3.1.2. Lovforslagets udformning
Det er nøje blevet overvejet, hvordan en
ordning med tidsbegrænset ansættelse af kommende
rigsrevisorer bør udformes.
I overvejelserne er navnlig indgået
følgende synspunkter:
Ansættelsesperioden bør ikke
være for lang, da formålet med ændringen som
nævnt ovenfor navnlig er at sikre en til stadighed dynamisk
udvikling af institutionen. Omvendt bør
ansættelsesperioden ikke være meget kort, da en kort
ansættelsesperiode ikke vil give den enkelte rigsrevisor
tilstrækkelig tid til at præge institutionen. Der er
endvidere behov for, at man ved fastlæggelsen af
ansættelsesperioden sikrer den fornødne kontinuitet og
konsolidering, hvilket ligeledes taler imod en meget kort
ansættelsesperiode.
Rigsrevisors uafhængighed ved
udførelsen af sit hverv er en grundpille i den danske
revisionsordning. Det er derfor afgørende, at der navnlig
ved overvejelserne om, i hvilket omfang rigsrevisors
ansættelse skal kunne forlænges, tages hensyn til, at
den valgte ordning ikke på nogen måde kan give
anledning til, at der rejses spørgsmål om graden af
rigsrevisors uafhængighed.
En samlet afvejning af disse hensyn fører
til, at det rigtige vil være, at rigsrevisor fremover
ansættes for en periode på 6 år med mulighed for
at forlænge ansættelsen én gang i en periode
på 4 år. Forlængelse herudover eller
genudnævnelse af rigsrevisor kan ikke finde sted. Der
foreslås endvidere indført en særlig procedure
for stillingtagen til spørgsmålet om
forlængelse, jf. nærmere herom nedenfor.
Proceduren for ansættelse og afskedigelse af
rigsrevisor foreslås ikke ændret. Ordningen vil
således fortsat være den, at det er Folketingets
formand, der har kompetencen til at udnævne og afskedige
rigsrevisor efter forhandling med næstformændene og med
godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen, medens
statsrevisorerne har en egentlig indstillingsret.
Kompetencen til at afgøre, om der skal ske
forlængelse af rigsrevisors funktionsperiode, foreslås
henlagt til Folketingets formand, der træffer
afgørelse efter forhandling med næstformændene
og med godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen. Det
foreslås, at statsrevisorerne forinden afgiver en indstilling
om spørgsmålet. Proceduren vil således svare til
ordningen for den oprindelige udpegning af rigsrevisor. Det
forudsættes, at der i alle tilfælde, hvor rigsrevisor
ønsker forlængelse, skal ske en drøftelse af
spørgsmålet i Udvalget for Forretningsordenen,
også i de tilfælde, hvor indstillingen måtte
være ikke at forlænge rigsrevisors
funktionsperiode.
Det vil fremover være et
aftalespørgsmål, om besættelse af den
tidsbegrænsede stilling skal ske som tjenestemand eller
på overenskomstvilkår m.v.
3.2. Smidiggørelse af proceduren for udpegning af
sætterigsrevisor
3.2.1. Gældende ret
Hvis rigsrevisor er personligt inhabil ved
behandlingen af en konkret sag, er ordningen i dag den, at
rigsrevisor orienterer statsrevisorerne og derefter
forelægger spørgsmålet om sin personlige
inhabilitet for Folketingets formand. Folketingets formand
træffer herefter afgørelse om, hvem der skal
udøve rigsrevisors funktioner - hvem der skal være
sætterigsrevisor - efter at have forelagt
spørgsmålet for statsrevisorerne og efter forhandling
med næstformændene, jf. instruks for rigsrevisor,
kapitel 5, jf. Folketingets bekendtgørelse nr. 447 af 6. maj
1992 af instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til
offentligheden samt sagsbehandling, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 129 af 24. februar 1999 og
bekendtgørelse nr. 716 af 17. maj 2006. Reglerne
gælder for behandlingen af sager om ansættelse og
forfremmelse samt andre administrationssager, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor, revisionssager
og sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende
privatretlige dispositioner.
I perioden fra den 1. januar 2006 til og med den
31. december 2010 har rigsrevisor erklæret sig inhabil 5
gange. Rigsrevisors inhabilitet har omfattet i alt 13 sager. I alle
13 sager er den forrige rigsrevisor blevet udpeget til at varetage
rigsrevisors funktioner i sagerne og den senere opfølgning
af dem.
Sætterigsrevisor behandler sagen i
rigsrevisors sted med sekretariatsbistand fra Rigsrevisionen i
fornødent omfang. Det er sætterigsrevisor, der har det
fulde ansvar for den revisionsmæssige vurdering og for
rapporteringen til de reviderede og til statsrevisorerne.
3.2.2. Lovforslagets udformning
Rigsrevisor har i beretningssager ofte
først på høringstidspunktet kunnet meddele, at
han er inhabil. Dette forhold sammenholdt med det faktum, at den
ovenfor beskrevne procedure for udpegning af en
sætterigsrevisor er tidkrævende, betyder at
særlig afleveringen af beretninger til statsrevisorerne kan
blive forsinket.
For at imødegå dette, foreslås
det at forenkle proceduren på en sådan måde, at
der hurtigere kan ske udpegning af en sætterigsrevisor, uden
at der derved sker en slækkelse af de
retssikkerhedsmæssige garantier, der er indbygget i den
nuværende ordning.
Det foreslås, at der udpeges en
sætterigsrevisor, der i en periode af 1 år har mandat
til at behandle de sager, hvor rigsrevisor er inhabil. Folketingets
formand foretager udpegningen efter indstilling fra
statsrevisorerne og efter forhandling med
næstformændene, og Folketingets formand underretter
statsrevisorerne om udpegningen. Det foreslås, at der kan ske
genudpegning.
I tilfælde, hvor rigsrevisor er inhabil,
foreslås det, at rigsrevisor - som i dag - har pligt til at
orientere statsrevisorerne, men at det herefter er
statsrevisorerne, der har kompetencen til at anmode den udpegede
sætterigsrevisor om at overtage rigsrevisors funktioner i
sagen.
Da det i praksis har vist sig, at den samme
sætterigsrevisor har kunnet behandle alle typer af sager,
vurderes det ikke at være et problem, at man i 1 år
fremover vil skulle anvende den samme sætterigsrevisor i alle
tilfælde af inhabilitet.
Det foreslås endelig, at bestemmelserne om
proceduren i tilfælde af rigsrevisors inhabilitet flyttes fra
instruksen til rigsrevisorloven.
3.3. Lovfæstelse af forsøgsordning med
fleksible frister for ministerredegørelser
3.3.1. Gældende ret
Rigsrevisor afgiver tre typer af beretninger til
statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 17:
- beretning om revisionen af statsregnskabet
- særberetninger, dvs. beretninger om
revisionssager, som rigsrevisor under hensyn til deres
økonomiske eller principielle betydning finder anledning til
at fremdrage
- en årlig beretning om Rigsrevisionens
virksomhed.
Statsrevisorerne sender rigsrevisors beretninger
med deres eventuelle bemærkninger til Folketinget og - for de
to førstnævnte beretningstyper - til vedkommende
minister. Ministeren har herefter en frist på enten 2
(beretning om statsregnskabet) eller 4 måneder
(særberetninger) til at afgive en redegørelse til
beretningen, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.
3.3.2. Forsøgsperioden
For at statsrevisorerne og Folketinget kan
få hurtigere information om ministerens stillingtagen til
bemærkningerne i særberetningerne, har det siden 2003
været overvejet at forkorte fristen for
ministerredegørelser til særberetninger til 2
måneder.
I oktober 2005 etablerede statsrevisorerne en
forsøgsordning om fastsættelse af fristen for
ministerredegørelser. I forsøgsperioden
fastsætter statsrevisorerne længden af fristen for
ministerredegørelser til særberetninger for hver
enkelt beretning på baggrund af en indstilling fra
rigsrevisor. Hidtil er fristen blevet fastsat til enten 2 eller 4
måneder.
3.3.3. Lovforslagets udformning
Forsøget har vist, at det som alt
overvejende hovedregel har været muligt for ministrene at
svare inden for de fastsatte frister, også hvor disse er
blevet forkortet til 2 måneder.
På den baggrund foreslås det, at man
lovfæster den praksis, der blev fulgt under forsøget
med konkret fastsatte frister for ministerredegørelser til
særberetninger til 2-4 måneder.
3.4. Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i
Rigsrevisionen
3.4.1. Gældende ret
I dag skal spørgsmål om
ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i lønramme
37 og derover godkendes af Udvalget for Forretningsordenen efter
forelæggelse for statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens
§ 1, stk. 7, 2. pkt.
3.4.2. Lovforslagets udformning
Det foreslås som en administrativ
forenkling, at rigsrevisor fremover selv tillægges
kompetence til at ansætte og afskedige alle medarbejdere i
Rigsrevisionen. Dette svarer til den kompetence, der er tillagt
Folketingets Ombudsmand. Det bemærkes, at en tilsvarende
ordning er foreslået indført, for så vidt
angår ansættelse og afskedigelse i Folketingets
administration, dog med undtagelse af medlemmer af direktionen.
Forslaget skal navnlig ses i lyset af, at sager om
ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i Rigsrevisionen i
praksis har påkaldt sig forholdsmæssig ringe
opmærksomhed blandt Udvalget for Forretningsordenens
medlemmer.
3.5 Etablering af materiel
hjemmel for Rigsrevisionens opkrævning af honorar
3.5.1. Gældende ret
Rigsrevisionen opkræver i dag honorarer via
en indtægtskonto på finansloven. Indtægterne, der
i perioden 2006-2010 har udgjort mellem 2,1 og 3,0 mio. kr.
årligt, hidrører bl.a. fra virksomheder m.v., der
revideres med hjemmel i rigsrevisorloven i kombination med regler i
særlov (dobbelt hjemmel) og fra legater og fonde m.v., hvor
Rigsrevisionen reviderer på baggrund af bestemmelser i
vedtægter, fundatser m.v.
Der er over tid blevet stillet større og
større krav til regnskabsaflæggelsen og dermed
også til revisionen af såvel årsrapporter som
projektregnskaber. Det gælder også for virksomheder
m.v., der ligger inden for § 2 i rigsrevisorloven.
Sådanne virksomheder skal i dag typisk revideres efter
både rigsrevisorloven og andre regelsæt. Dette
indebærer ekstra arbejde for Rigsrevisionen.
Inden for de seneste par år er der kommet
yderligere arbejdsopgaver til vedrørende revision og kontrol
i forbindelse med udbetaling af tilskud fra EU, herunder projekter,
der modtager støtte fra f.eks. Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond - de såkaldte
EU-erklæringer. Rigsrevisionen varetager revisionen
vedrørende disse EU-erklæringer for de virksomheder
m.v., der er omfattet af rigsrevisorlovens § 2. Det skyldes
den direkte forbindelse, der er fra projektregnskaberne til
virksomhedernes regnskaber, som Rigsrevisionen skal revidere efter
rigsrevisorloven.
Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at
planlægge disse opgaver på samme måde som
revisionsopgaver, der udføres efter rigsrevisorloven.
Således har Rigsrevisionen ingen indflydelse på, om og
i givet fald hvornår statslige virksomheder skal indgå
i EU-støttede projekter, herunder hvilke projekttyper
virksomhederne skal indgå i.
Hertil kommer, at den revisionsopgave, der er med
EU-projekterne, er forbundet med flere på forhånd
definerede konkrete revisionshandlinger end den del af revisionen,
der alene er reguleret i rigsrevisorloven.
Om Rigsrevisionens honorar for revisionsopgaver i
forbindelse med EU-projekterne bemærkes det endelig, at
virksomhederne oftest kan opnå dækning for udgifter til
revision som en integreret del af det pågældende
tilskud fra EU-fondene.
3.5.2. Lovforslagets udformning
På grund af det stigende antal
tilfælde, hvor Rigsrevisionen til udførelsen af en
revisionsopgave skal følge krav udover kravene i
rigsrevisorloven, er det fundet rigtigst at søge
tilvejebragt en materiel hjemmel i rigsrevisorloven til at
opkræve honorar for sådanne revisionsopgaver.
Ved fastsættelsen af honorarets
størrelse vil Rigsrevisionen fortsat følge reglerne i
Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser m.v.
4.1 Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
4.2 Administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
4.3 Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.4 De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
4.5 De administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
4.6 Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
?
?
4.7. Sammenfattende skema
|
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | |
5. Hørte
myndigheder og organisation m.v.
Beskæftigelsesministeriet,
Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og
Energiministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet,
Socialministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Danske Regioner, Dansk Revisorforening,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes
Landsforening og BDO Kommunernes Revision.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i stk. 2 i den foreslåede
bestemmelse, at rigsrevisor udnævnes i en fast,
begrænset mandatperiode på 6 år med mulighed for
forlængelse med 4 år. En eventuel forlængelse
sker uden forudgående stillingsopslag.
Det fremgår af stk. 3, at statsrevisorerne -
i overensstemmelse med proceduren i dag - har en indstillingsret
ved udnævnelse af en ny rigsrevisor. Folketingets formand
forhandler spørgsmålet med næstformændene
og forelægger herefter spørgsmålet for Udvalget
for Forretningsordenen. Dette svarer også til den
gældende ordning. Kan formanden eller Udvalget for
Forretningsordenen ikke godkende den af statsrevisorerne
indstillede ansøger, meddeles dette til statsrevisorerne.
Statsrevisorerne foretager herefter ny indstilling, eventuelt efter
nyt stillingsopslag.
Det foreslås i stk. 4, at statsrevisorerne -
i overensstemmelse med proceduren ved nyansættelse og
afskedigelse af rigsrevisor - giver indstilling om eventuel
forlængelse af rigsrevisors funktionsperiode. Indstillingen
kan i overensstemmelse med stk. 2 alene gå ud på ikke
at forlænge funktionsperioden eller at forlænge den med
4 år. Det er således ikke muligt at forlænge med
en kortere periode. Folketingets formand træffer
afgørelse om eventuel forlængelse efter forhandling
med næstformændene og med godkendelse af Udvalget for
Forretningsordenen, svarende til proceduren ved nyansættelse.
Det forudsættes, at der skal finde en drøftelse sted i
Udvalget for Forretningsordenen i alle tilfælde, hvor
rigsrevisor ønsker forlængelse, herunder også
hvor indstillingen måtte være ikke at forlænge
funktionsperioden. Spørgsmålet om eventuel
forlængelse forudsættes endvidere afklaret i god tid
inden udløbet af den 6-årige funktionsperiode.
I stk. 5 præciseres, at proceduren ved
nyansættelse af en rigsrevisor ligeledes skal finde
anvendelse ved en eventuel afskedigelse af rigsrevisor. Dette vil
gælde, uanset om afskedigelsen sker inden for den
6-årige funktionsperiode eller under en eventuel 4-årig
forlængelse.
Til nr. 2
Den gældende hovedregel, hvorefter
rigsrevisor selv antager og afskediger sine medarbejdere i
overensstemmelse med de nærmere fastsatte
personalemæssige rammer, foreslås fastholdt. Som en
administrativ forenkling foreslås den hidtil gældende
undtagelse herfra, hvorefter rigsrevisors ansættelse af
medarbejdere i 37. eller højere lønramme kræver
godkendelse fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen efter
forelæggelse for statsrevisorerne, ophævet. Rigsrevisor
vil således fremover selvstændigt kunne ansætte
og afskedige alle medarbejdere i Rigsrevisionen. En sådan
ordning svarer til, hvad der allerede gælder for Folketingets
Ombudsmands ansættelse og afskedigelse af sine medarbejdere,
og en tilsvarende ordning er foreslået indført for
Folketingets administration, dog med undtagelse af medlemmer af
Folketingets direktion. Erfaringsmæssigt har konkrete sager
om ansættelser og afskedigelser i Rigsrevisionen
påkaldt sig forholdsvis ringe interesse blandt medlemmerne af
Udvalget for Forretningsordenen.
Som led i rigsrevisors samarbejde med
statsrevisorerne vil rigsrevisor løbende orientere
statsrevisorerne om foretagne ansættelser og afskedigelser af
medarbejdere i 37. lønramme eller højere.
Den foreslåede affattelse af
rigsrevisorlovens § 1, stk. 7, der bliver stk. 10,
indebærer endvidere en rent regelteknisk
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 1.
Til nr. 3
For at reducere forsinkelsen i beretningsprocessen
foreslås det, at der etableres en ordning, hvor der udpeges
en sætterigsrevisor med et tidsbegrænset mandat til at
behandle sager, hvor rigsrevisor er inhabil. Forslaget
indebærer en ordning med to led, dels en procedure for
udpegning af en sætterigsrevisor, dels en procedure for
tildelingen af konkrete sager til den udpegede
sætterigsrevisor.
Det fremgår af stk. 1 i den foreslåede
bestemmelse, at spørgsmålet om rigsrevisors
inhabilitet vurderes på tilsvarende måde som efter
forvaltningslovens regler om inhabilitet. Bestemmelsen svarer
indholdsmæssigt til § 14 i den gældende instruks
for rigsrevisor.
I den foreslåede bestemmelses stk. 2, er
sætterigsrevisors mandatperiode 1 år. Det
foreslås endvidere, at sætterigsrevisor kan
genudpeges.
Den i stk. 3 foreslåede procedure for
udpegningen af sætterigsrevisor svarer - med de
fornødne tilpasninger - til den procedure, der er beskrevet
i § 15, stk. 3, i den gældende instruks, og som
følges i dag i de konkrete sager om inhabilitet, som
forelægges af rigsrevisor.
Efter forslaget vil sætterigsrevisor
også blive udpeget af Folketingets formand.
Som i dag vil det også efter forslaget
være rigsrevisor selv, der påser, om der foreligger
omstændigheder, der gør, at rigsrevisor en inhabil i
forhold til behandlingen af en bestemt sag. I de tilfælde,
hvor rigsrevisor anser sig for inhabil, orienterer rigsrevisor
statsrevisorerne herom. Det foreslås herefter i stk. 4, at
statsrevisorerne anmoder den udpegede sætterigsrevisor om at
overtage rigsrevisors funktioner i den pågældende
sag.
I forhold til de enkelte sager er den
foreslåede ordning en smidiggørelse af den ordning,
der følges i dag, hvor det er Folketingets formand, der - i
hver konkrete sag - efter forelæggelse for statsrevisorerne
og efter forhandling med næstformændene, træffer
afgørelse om, hvem der skal udøve rigsrevisors
funktioner.
Bestemmelserne om rigsrevisors inhabilitet
foreslås fortsat at skulle gælde for behandlingen af
sager om ansættelse og forfremmelse samt andre
administrationssager, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse af rigsrevisor, revisionssager og sager om
indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige
dispositioner. Det foreslåede stk. 5 svarer således
indholdsmæssigt til § 1, stk. 5, i den gældende
instruks.
Det foreslåede stk. 6 - om muligheden for at
klage til Folketingets formand over rigsrevisors beslutning om ikke
at anse sig for at være inhabil - svarer til § 15, stk.
4, i den gældende instruks. Herefter omfatter klageadgangen
fortsat alene de tilfælde, hvor rigsrevisor ikke anser sig for at være inhabil.
Til nr. 4
Siden oktober 2005 har statsrevisorerne - på
forsøgsbasis - fastsat en kortere tidsfrist end de
lovbestemte 4 måneder for ministrenes redegørelser til
særberetninger. Formålet med forsøget har
været at fremskynde behandlingen af revisionssagerne. For
beretning om revisionen af statsregnskabet har man fastholdt den
lovbestemte frist på 2 måneder.
Ordningen har været, at Rigsrevisionen i
hvert enkelt tilfælde har vurderet, om særberetningen
var af en sådan karakter, at en kortere svarfrist ville
være rimelig. Rigsrevisor har herefter afgivet en indstilling
om fristens længde til statsrevisorerne, som herefter har
fastsat fristen i den konkrete sag.
I de godt 5 år, forsøget har varet,
har ministrene generelt svaret inden for den fastsatte frist -
også hvor den har været kortere end 4
måneder.
Det foreslås derfor, at praksis
lovfæstes i rigsrevisorlovens § 18, hvor fristen for
ministerredegørelserne til særberetningerne
ændres fra 4 måneder til 2-4 måneder, og at
statsrevisorerne fastsætter fristen efter indstilling fra
rigsrevisor i hver beretningssag.
Til nr. 5
Efter rigsrevisorloven har Rigsrevisionen
metodefrihed og kan således selv planlægge revisionen
efter en vurdering af væsentlighed og risiko og på den
baggrund fastsætte det nærmere omfang og
tilrettelæggelsen af revisionen. Dette gør sig ikke
gældende i de tilfælde, hvor Rigsrevisionen ud over
rigsrevisorloven tillige reviderer i henhold til andre regler,
eller hvor revisionen udføres alene efter andre regler.
Revisionen efter andre regelsæt end efter rigsrevisorloven
kan stille særlige krav til Rigsrevisionen og de
revisionshandlinger, der skal udføres, som f.eks. krav om
stedlig revision, størrelsen af stikprøver eller
øget revisionshyppighed, hvilket medfører, at
revisionen får et andet omfang end revision efter
rigsrevisorloven. For de små fonde m.v. fremgår de
særlige krav til revisionen af vedtægter m.v.
Det foreslås i bestemmelsen, at der
tilvejebringes hjemmel til, at Rigsrevisionen kan opkræve
honorar for revision, der helt eller delvis foretages på
andet retsgrundlag end rigsrevisorloven.
Bestemmelsen tænkes anvendt på
såvel lovbundne som ikke lovbundne revisionsopgaver.
Bestemmelsen dækker såvel de
tilfælde, hvor den reviderede virksomhed ligger inden for som
uden for rigsrevisorloven og revideres efter en kombination af
rigsrevisorloven og andre regelsæt eller alene efter andre
regelsæt. Og den finder anvendelse, såvel hvor
Rigsrevisionen har eneretten til at udføre revisionen, som
hvor det er bestemt, at revisionen skal udføres i samarbejde
med en anden revisor. Endelig omfatter bestemmelsen de
tilfælde, hvor den reviderede virksomhed har valgt at lade
Rigsrevisionen varetage revisionen.
Med bestemmelsen sker der ingen ændringer i
Rigsrevisionens adgang til at opkræve betaling for revision,
der udføres alene efter rigsrevisorloven. Rigsrevisionen vil
altså fortsat ikke kunne opkræve betaling for den
revision, som Rigsrevisionen foretager alene på grundlag af
rigsrevisorloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2012. I stk. 2 foreslås indsat en
overgangsbestemmelse, der præciserer, at proceduren for
ansættelse m.v. i rigsrevisorlovens § 1, stk. 2-5, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, først finder
anvendelse ved den første ansættelse af en rigsrevisor
efter lovens ikrafttræden. Den nuværende rigsrevisors
ansættelsesmæssige forhold vil således ikke blive
berørt af lovændringen, men vil skulle afklares
på grundlag af de gældende regler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 | | | I lov om revisionen af statens
regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar
1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 590 af 13. juni 2006,
foretages følgende ændringer: | § 1.
Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af Folketingets
formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor. Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og
afskedigelse af rigsrevisor foretages af statsrevisorerne til
Folketingets formand, som efter forhandling med
næstformændene forelægger indstillingen for
Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke
tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med
næstformændene, meddeler formanden dette til
statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny.
Statsrevisorerne kan i dette tilfælde begære nyt opslag
af stillingen. (…) | | 1. § 1, stk. 2, ophæves, og i stedet
indsættes: »Stk. 2.
Rigsrevisor udnævnes for et tidsrum på 6 år med
mulighed for forlængelse med 4 år. Forlængelse
herudover eller genudnævnelse som rigsrevisor kan ikke finde
sted. Stk. 3.
Statsrevisorerne giver indstilling om udnævnelse af
rigsrevisor til Folketingets formand, som efter forhandling med
næstformændene forelægger indstillingen for
Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke
tiltrædes, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som
herefter foretager indstilling på ny. Stk. 4.
Statsrevisorerne giver inden udløbet af rigsrevisors
6-årige funktionsperiode indstilling til Folketingets formand
om eventuel forlængelse, jf. stk. 2. Folketingets formand
træffer afgørelse om spørgsmålet efter
forhandling med næstformændene og med godkendelse af
Udvalget for Forretningsordenen. Stk. 5. Stk. 3, 1.
pkt., finder tilsvarende anvendelse ved afskedigelse af rigsrevisor
før udløbet af dennes funktionsperiode.« Stk. 3-7 bliver herefter stk.
6-10. | | | | Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv
sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige
rammer, der er fastsat i henhold til stk. 5. Ansættelse og
afskedigelse af medarbejdere i 37. eller højere
lønramme kræver dog godkendelse af Udvalget for
Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for
statsrevisorerne. | | 2. § 1, stk. 7, der bliver stk. 10,
affattes således: »Stk. 10.
Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i
overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er
fastsat i henhold til stk. 8.« | | | 3. Efter
§ 1 indsættes: »§ 1
a. Rigsrevisor er inhabil i forhold til behandlingen af en
bestemt sag under tilsvarende omstændigheder som efter
forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Til at
varetage rigsrevisors funktioner, i tilfælde hvor rigsrevisor
er inhabil, udpeges en sætterigsrevisor for en periode af 1
års varighed. Genudpegning som sætterigsrevisor kan
finde sted. Stk. 3.
Sætterigsrevisor udpeges af Folketingets formand efter
indstilling fra statsrevisorerne og efter forhandling med
næstformændene. Folketingets formand underretter
statsrevisorerne om udpegningen. Stk. 4. Anser
rigsrevisor sig for inhabil, orienterer rigsrevisor
statsrevisorerne herom. Statsrevisorerne anmoder herefter
sætterigsrevisor om at overtage rigsrevisors funktioner i
sagen. Stk. 5. Rigsrevisors
inhabilitet med den i stk. 4 nævnte virkning kan foreligge
ved behandlingen af 1) sager om ansættelse og
forfremmelse samt andre administrationssager, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af rigsrevisor, 2) revisionssager og 3) sager om indgåelse af
kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner. Stk. 6. Har
rigsrevisor ikke fundet anledning til at erklære sig inhabil,
jf. stk. 4 og 5, kan klage over rigsrevisors undladelse heraf
indgives til Folketingets formand, der efter forelæggelse for
statsrevisorerne og efter forhandling med
næstformændene træffer afgørelse om
spørgsmålet. Folketingets formand underretter
statsrevisorerne om den trufne afgørelse.« | | | | § 18. (…) Stk. 2. Inden fire måneder, for den i §
17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder, efter
statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren
til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. | | 4. § 18, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Efter
statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren
inden for en frist, der fastsættes af statsrevisorerne efter
indstilling fra rigsrevisor, en redegørelse til
statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningen har givet anledning til. Fristen fastsættes til
mindst 2 og højst 4 måneder. For den i § 17, stk.
1, nævnte beretning er fristen 2 måneder.« | | | | | | 5. Efter
§ 18 c indsættes: »§ 18
d. Rigsrevisionen kan opkræve honorar for revision,
der helt eller delvis foretages på andet retsgrundlag end
efter denne lov.« | | | | | | § 2 | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2. § 1, stk.
2-5, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra den
første ansættelse af en ny rigsrevisor efter lovens
ikrafttræden. |
|
Skriftlig fremsættelse
Mogens Lykketoft
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (Fastsættelse af
mandatperiode for rigsrevisor, udpegning af sætterigsrevisor,
ændring af fristen for afgivelse af
ministerredegørelser, ansættelse og afskedigelse af
medarbejdere i 37. lønramme eller højere og
etablering af hjemmel til opkrævning af betaling for visse
revisionsydelser)
(Lovforslag nr. L 4)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.